Vous êtes sur la page 1sur 11

ÅBENT

REFERAT

Aalborg Byråd

Ældre- og Handicapudvalget
Mødet den 16.02.2005, kl. 09.00

Mødelokale 2, Danmarksgade 17
Indholdsfortegnelse

1. Ernæringsprojekt 2005. 1
2. Ansøgning til Socialministeriets pulje: Pulje til forebyggelse af magtanvendelse ved ændring af
dementes boligindretning. 5
3. Eventuelt. 7

Lukket
4. Orientering fra rådmand og direktør
Aalborg Byråd

Ældre- og Handicapudvalget
Mødet den 16.02.2005, kl. 09.00

Mødelokale 2, Danmarksgade 17

Afbud: Anna Kirsten Nielsen (A)

Til stede:

Åben

Punkt 1.

Ernæringsprojekt 2005.

13534. ÆHRÅAFD - Ernæringsprojekt til ældre 2005 - 2006

eDoc sag 13534 24.01. 2005 IC/KHG

Forvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget,

At der ansættes en projektmedarbejder fra april 2005 til april 2006 på fuld tid, med det formål at
forebygge og forbedre ældres ernæringstilstand i Aalborg Kommune. Projektmedarbejderen
forankres i et sundhedscenter.

Baggrund

Fødevarestyrelsen har i 2003 lavet en undersøgelse, der viser at mere end halvdelen af beboerne på
plejehjemmene er undervægtige1. Desuden skønner praktiserende læger i Nordjyllands Amt, at en del

1
Fødevarestyrelsen 26. november 2003, www.foedevarestyrelsen.dk
Møde den AALBORG BYRÅD Bladnr. Autorisation

16.02.2005 Ældre- og Handicapudvalget 4

indlæggelser på sygehuset kunne undgås, hvis ældre havde en bedre ernæringstilstand2.

Aalborg Sygehus, Aalborg Kommune og praktiserende læger i Aalborg har i 2004 gennemført et
projekt, der har til formål at få organiseret et patientforløb for patienter i ernæringsmæssig risiko.
Patientforløbet er baseret på et samarbejde mellem to sygehusafdelinger Aalborg Sygehus (afd. M og
A), alment praktiserende læger og hjemmesygeplejen i Aalborg Kommune. Projektets formål var
bl.a. at sætte fokus på underernærede patienter.

Resultaterne af undersøgelsen viste bl.a., at ved øget fokus og undervisning af læger og


sygeplejersker på sygehuset og i primærsektoren opnåede man en forbedring af personalets
bevidsthed og viden om underernærede personer. Desuden viste undersøgelsen, at der ikke var en
klar ansvarsfordeling for ernæringsproblematikker. Hjemmeplejen og praktiserende læger følte ikke,
at det var deres ansvar med brugere med ernæringsproblemer og desuden følte de ikke de havde nok
viden til at tage sig af ernæringsproblematikker med hensyn til underernæring. I undersøgelsen
efterlyste læger og sygeplejersker en diætist de kunne rådføre sig med.

Udfra disse betragtninger har Ældre- og Handicapudvalget i efteråret 2004 afsat 300.000 kr. i 2005
til at forbedre ældres ernæringstilstand i Aalborg Kommune.

Anbefalinger fra Fødevarestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Fødevarestyrelsen anbefaler i forhold til underernærede ældre, at der udarbejdes en mad- og


måltidspolitik på plejehjemmene. Der skal gøres en indsats allerede ved de forebyggende
hjemmebesøg og ved visiteringen af ældre til plejehjemmene. Der skal ses på både madens indhold og
de rammer maden bliver serveret i, f.eks. spisestuens indretning, spisemiljøer og sociale aspekter som
ensomhed osv.

Desuden har Regeringen i 2002 iværksat et program: ”Sund Hele Livet” – de nationale mål og
strategier for folkesundhed 2002 – 20103. Her er anbefalingerne, at der udføres en systematisk
indsats med rådgivning og støtte til både borgere og plejepersonalet på plejehjemmene. Programmets
anbefalinger er, at der iværksættes en kommunal indsats for, at den enkelte bruger får den
nødvendige viden, de nødvendige redskaber, samt muligheder for egen indsats og egenomsorg.

Indsats i Aalborg Kommune

De 300.000 kr. til ernæringsprojektet i Aalborg Kommune skal bruges til en indsats, hvor der bliver
sat fokus på ernæring og sundhedsfremme. Der skal iværksættes undervisning, der er med til at
udbrede kendskabet og viden om kosten samt rammerne om måltidet. Målet er, at der skal gøres en
indsats, der forebygger fejlernæring og deraf følgende indlæggelser. Desuden er målet, at borgerne
og medarbejdere bliver oplyste om ernæring og specielt, at medarbejderne i Ældre- og
Handicapforvaltningen bliver bevidste om ansvar og opsporing af fejlernæring blandt ældre (jf.
budgetdokumentet for 2005).

Hovedaspektet for projektet er fokus på de 50 % af ældre borgere, der er underernærede (som


2
Nordjyllands Amt, praktiserende læge Leif Kjærulf Christensen, www.nja.dk, Kost i Primærsektoren.
3
Indenrigs og sundhedsministeriet, www.folkesundhed.dk,
Møde den AALBORG BYRÅD Bladnr. Autorisation

16.02.2005 Ældre- og Handicapudvalget 5

undersøgelsen fra fødevaredirektoratet viser), men problematikken med personer, der er fejlernærede
på anden vis f.eks. overvægtige vil også blive inddraget i projektet.

Indsatsen i Aalborg Kommune skal organiseres omkring en projektmedarbejder, der er uddannet


diætist eller anden relevant uddannelse og som i begyndelsen er ansat i Ældre- og
Handicapforvaltningens Rådgivningsafdeling. Senere vil medarbejderen blive placeret i et
Sundhedscenter.

Opgaverne for projektmedarbejderen er:


1) Varetage undervisning i Ældre – og Handicapforvaltningen rettet imod
medarbejdere. Undervisningen skal tage sigte imod, at medarbejdere får viden om og
sætter fokus på madens indhold og spisemiljøer samt på opsporing af fejlernærede.
Undervisningen skal være rettet imod; bistands- plejemedarbejdere,
hjemmesygeplejersker, visitatorer, køkkener og forebyggende medarbejdere.

2) Projektmedarbejderen skal rådgive og vejlede i kost og sammensætning af døgnets


måltider til brugere med særlige behov (risikogruppen), der bor i eget hjem.

3) Desuden skal projektmedarbejderen i samarbejde med plejehjemslederne,


medarbejderne og storkøkkenerne, udarbejde en konkret handleplan på det enkelte
plejehjem, så der kommer fokus på mad og rammen om måltiderne, som en
kerneydelse. Generelt skal medarbejderen være opmærksom på at få etableret ”Det
gode måltid”, det vil sige skabe gode rammer for et appetitligt måltid i en god
atmosfære, maden skal være indbydende og ernæringsrigtigt.

Målgruppen

Målgruppen for projektet er undervisning til ældre borgere i Aalborg Kommune og medarbejdere i
Ældre og Handicapsektoren. Der skal specielt gøres en indsats for at opspore underernærede blandt
personer i risikogruppen. De personer, der skal fokuseres på er personer med:
· Akutte og kroniske sygdomme
· Dårlig tandstatus
· Tygge- og synkeproblemer
· Depressioner og ensomhed
· Demens
· Forkerte kostvaner
· Nedsat fysisk funktionsniveau
· Stort medicinforbrug og sygehusophold

Samarbejde

Det vil være en vigtig del af medarbejderens arbejde at inddrage erfaringer fra de øvrige kommuner
som Aalborg Kommune skal lægges sammen med.

Lejbjergcenteret har taget initiativ til at iværksætte et tiltag, hvor kørestolsbrugere mellem 18 – 60 år
Møde den AALBORG BYRÅD Bladnr. Autorisation

16.02.2005 Ældre- og Handicapudvalget 6

skal undervises i ernæringslære. Desuden vil centret installere et bruger- og træningskøkken til
kørestolsbrugere. Der vil løbende blive udvekslet erfaringer mellem de to projekter.

Projektplan
01.04. 2005 – 01.04. 2006 ansættelse af projektmedarbejder i Rådgivningsafdelingen.
Projektmedarbejderen tilknyttes en projektgruppe, der er ansvarlig for ansættelse af medarbejderen
samt løbende at følge projektprocessen ved ½ årlige statusopgørelser, der skal indeholde faktuelle
evaluering af antal besøg, undervisningsforløb og handleplaner osv. Til slut i forløbet skal der
afleveres en erfaringsopsamling.

Budget
En projektmedarbejder 296.300 kr. inkl. pension og
særlig feriegodtgørelse
Transport, undervisningsmaterialer 4.000 kr.
I alt 300.300 kr.

Tidsplan:
01.02 Behandles på Chefmøde.
08.02 Behandles på Udvalgsmøde
01.03 Ansættelse af diætist indtil 01.04. 2006

Bilag:

Beslutning:

Godkendt.
Lars Lykke Larsen, Venstre, ønsker, for at sikre at der er ernæringsrigtig mad til plejehjemsbeboer-
ne, at der arbejdes hen i mod, at der fremstilles mindst ét varmt måltid mad på kommunens pleje-
hjem, gerne begyndende som forsøg på udvalgte plejehjem.
Møde den AALBORG BYRÅD Bladnr. Autorisation

16.02.2005 Ældre- og Handicapudvalget 7

Punkt 2.

Ansøgning til Socialministeriets pulje: Pulje til forebyggelse af magtanvendelse


ved ændring af dementes boligindretning.

13503. ÆHRÅAFD - Pulje til forebyggelse af magtanvendelse ved ændring af dementes


boligindretning

E-doc.: 13503 – MB

Forvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget godkender:

At der ansøges Socialministeriets pulje til forebyggelse af magtanvendelse ved ændring af dementes boligindretning
om kr. 200.000 til Skipper Klement plejehjem, Lokalområde Syd og kr. 130.000 til Vestergården plejehjem,
lokalområde Vest.

Baggrund
Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået aftale om at afsætte 80 millioner kr. til målrettede
initiativer på demensområdet, heraf 3 mio. kr. til en ansøgningspulje til ændring af dementes
boligindretning. Formålet med indsatsen er overordnet at tilskynde og understøtte en mere
hensigtsmæssig tilrettelæggelse af pleje- og botilbud for demente med henblik på at reducere
magtanvendelse. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2005.
Fra Socialministeriets side lægges der vægt på, at de ansøgte tiltag indgår i en samlet plan med
henblik på at forebygge anvendelse af magt. Der kan ansøges om støtte på maksimalt 200.000 kr. pr.
projekt. Beløbet er etårigt. Projektperioden er fra 1. juni 2005 til 31. maj 2006.

Beskrivelse af indstillingen
Der søges socialministeriets pulje til forebyggelse af magtanvendelse ved ændring af dementes boligindretning på
demensområdet, SEL § 109.

Projekt ”Lys og farver” forankres i lokalområde SYD, og indeholder en ændring af forhold i demensafsnittet
”Regnbuen” på Skipper Klement plejehjem i Svenstrup. Projektet omfatter 2 fokusområder:
Badeværelser: Nuværende badeværelser har mørkeblå glatte gulve bestående af små mosaikfliser. Selv beboere der har
boet længe i afsnittet udviser frygt, når de skal træde ud på badeværelsegulvet; de bremser op i døråbningen, og må
ofte nødes til at træde ud på fliserne, som de betræder med høje benløft, en enkelt beboer betegnes som ’panik-angst’ i
denne situation. Belysningen i badeværelserne består af en enkelt traditionel mat lyskilde, der ikke giver tilstrækkeligt
arbejdslys til at personalet kan observere beboeren, og desuden giver de mange ubelyste eller underbelyste områder
årsag til frygt og vrangforestillinger hos demenslidende.
Toiletsæderne er sort plastic. Dels føles de kolde mod huden, og dels giver det demenslidende indtryk af at fladen er et
hul, begge dele medvirkende til særligt vanskelige situationer, hvor demenslidende ikke tør sætte sig på toilettet.
Gangareal: Demensafsnittet er indrettet med beboerstuer langs en lang gang med uhensigtsmæssig belysning. Dels er
der vinduespartier, der ikke kan skærmes ved stærkt sollys, hvorfor der opstår blænding, dels er der partier af
gangarealet, der er stærk underbelyst, og dermed medvirkende til beboernes angst for at bevæge sig der. Adskillige af
beboerne kan ikke orientere sig og finde deres egne stuer, dette skyldes sandsynligvis både den uhensigtsmæssige
belysning og de ensfarvede døre.
Én af udgangsdørene fra afsnittet har man forsøgt uden held at sløre, så beboernes opmærksomhed ikke rettes mod
denne. Der er forsøgt med beplantning og genstande uden held.
Møde den AALBORG BYRÅD Bladnr. Autorisation

16.02.2005 Ældre- og Handicapudvalget 8

Med projektets midler ønskes det at korrigere de tilstande der bevisligt medfører frygt, angst, uro eller tydelig mishag
hos de demensramte beboere. Målet er derfor, at de 13 badeværelser får nye gulvbelægninger, belysning og toiletsæder
der er særlig hensigtsmæssige til mennesker med demenshandicap. Endvidere er målet at gangarealets lyssætning
korrigeres, så der ikke opstår blænding eller mørke gangpartier der skaber utryghed, og der påsættes individuelle
farver på dørene til beboernes egne boliger. Endelig er målet, at et forhæng eller alternativ indretning omkring omtalte
udgangsdør virker mindre tiltrækkende på beboerne.

Projekt ”Reduktion af følelsen af hjemløshed og desorientering” indeholder en ændring af


eksisterende forhold samt udvikling af nye tiltag i demensafsnittet på plejehjemmet Vestergården i
lokalområde Vest.
I særlig grad ved indflytning og en længere periode herefter er det personalets erfaring, at demensramte beboere
præges af en tilstand af hjemløshed og desorientering.
Demensafsnittet har vinkelform med en god og rummelig dagligstue i vinklen, hvor det som regel lykkes, at tiltrække
beboerne til samvær. Man har endvidere indrettet et lyst og rart afsnit med ældre møbler og genstande til minde-
arbejde. På trods af dette er der beboere, der vandrer desorienterede rundt, og på uhensigtsmæssig vis tiltrækkes af
udgangsdøren for enden af gangen.

Det ønskes derfor, at hver af de 9 boliger afmærkes med personlige, individuelle og visuelle konkrete genstande
umiddelbart i forbindelse med indgangsdøren til beboerens bolig. Genstanden kan have relation til beboerens særlige
interesser, livshistorie, arbejdsliv eller være noget vedkommende finder særlig glæde ved.

Endvidere ønskes belysningen på gangarealerne ændret, fra den nuværende med automatisk tænding, der er
medvirkende til beboernes forvirring, til en manuelt styret belysning der kan reguleres i styrke i forhold til det aktuelle
behov.

Endelig er det et ønske, at arealet i umiddelbar nærhed af den udgang, som beboerne søger mod,
ændres på en sådan måde, at beboerne ikke hindres i at åbne døren hvis de ønsker det, men muligvis
afledes ved at interessen fanges af sansestimulerende tiltag. Forslaget til en sansestimulerende
vægopsætning er en idé hentet fra hjælpemidler til mennesker med fysiske og psykiske handicap,
hvor der er en lang faglig tradition for at arbejde med sansestimulation. Indenfor demens-området
kendes denne tradition som ’Snoezel’ og stammer oprindelig fra udviklingsarbejde i Holland

Økonomi
Der ansøges i alt om puljebeløb på kr. 200.000 til projektet i Syd og kr. 130.000 til projektet i Vest.

Opfølgning og evaluering
Socialministeriet iværksætter ekstern evaluering af projektet der skal indsamle og formidle de erfaringer der opnås via
de indretningsmæssige forbedringer og ændringer. Efter projektperiodens udløb og evaluering vil udvalget blive
orienteret om erfaringerne fra projektet.

Tidsplan
Chefgruppen 08.02.05
Udvalg 16.02.05

Bilag:

Beslutning:

Godkendt.
Møde den AALBORG BYRÅD Bladnr. Autorisation

16.02.2005 Ældre- og Handicapudvalget 9


Møde den AALBORG BYRÅD Bladnr. Autorisation

16.02.2005 Ældre- og Handicapudvalget 10

Punkt 3.

Eventuelt.

Bilag:

Beslutning:

Til orientering.
A. Vicedirektøren orienterede om skema A og indstilling om køb af grund fra Teknisk Forvalt-ning
vedr. boliger til senhjerneskadede og udviklingshæmmede, Hjørringvej.
Indstillinger fra Teknisk forvaltning vedlagt.
B. Vicedirektøren orienterede om skema C, 16 almene ældreboliger med tilhørende serviceareal,
Gug Plejehjem. Indstilling vedlagt.
C. Direktøren orienterede om henvendelse fra borger vedr. kørselsgodtgørelse til medlemmer af
bruger/pårørenderåd. Udkast til svarbrev vedlagt.
D. Afdelingschefen orienterede om samarbejde med Akutmedicinsk Afdeling, Aalborg Sygehus og
selvindskrivningsplejehjemmet Hasserishave.

E. Sekretariatslederen redegjorde for handlingsplan vedr. rekruttering af frivillige.

F. Rådmanden orienterede om hjemmeplejens beredskab i.f.m. snevejr, foranlediget af et


spørgsmål fra Anette V. Pedersen.
Møde den AALBORG BYRÅD Bladnr. Autorisation

16.02.2005 Ældre- og Handicapudvalget 11

Vous aimerez peut-être aussi