Forside til Hjemmeopgaver/synopsis

Institut for Tvrkulturelle og Regionale studier Kbenhavns Universitet Hvor der er krav om godkendt pensum, forsynes opgaven med bde litteraturliste og kopi af pensum

Navn: KU brugernavn: Telefon/e-mail adresse: Uddannelse: Titel p eksamen: Kursustitel: Fagelementskode:

Erik Meier Carlsen Gvp273 20771030 - erikmeierc@gmail.com Religionsvidenskabelig kandidat Hjemmeopgave Speciel religionshistorie B (konstituerende & valgfag) HRHK03671E Eksamenstermin: Efterr 2012 Opgavetitel:
St X

Studieordning/r: 2008 rettet 2011 Niveau:

BA BA tilvalg HjemmeopgavKandidat Kandidat tilvalg bent Universitet Andet

Mening hinsides ord

Dialogpunkter mellem tibetansk buddhisme og vestlig mystik og tnkning - med udgangspunkt i Kunkhyen Longchenpa's "Skatten af Ord og Mening" (Tibet, o. 1350)

Normalsider: (Normalt 2400 enheder pr. side. Se din studieordning under generelle bestemmelser) det i
studieordningen angivne maximale normalsidetal for hjemmeopgave m ikke overskrides.

Eksaminator: Censor:

Peter K. Westergaard

Det erklres herved p tro og love, at undertegnede egenhndigt og selvstndigt har udformet opgaven. Alle citater i teksten er markeret som sdanne, og opgaven eller vsentlige dele af den har ikke tidligere vret fremlagt i anden bedmmelsessammenhng. Det i studieordningen angivne maximale normalsidetal er ikke overskredet. Ved elektronisk aflevering af opgave vil log in p Absalon samt upload af materiale erstatte en underskrift p papir.

Dato: 03 01 2013

Navn: Erik Meier Carlsen

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

Mening hinsides ord

Dialogpunkter mellem tibetansk buddhisme og vestlig mystik og tnkning - med udgangspunkt i Kunkhyen Longchenpa's "Skatten af Ord og Mening" (Tibet, o. 1350) Af ERIK MEIER CARLSEN Kbenhavns Universitet

Abstract: I denne artikel skitseres dialog-punkter mellem den tibetansk-buddhistske mester Kunkhyen Longchenpas hovedvrk "Skatten af Ord og Mening" (tib.: tshig don mdzod) og vestlig tnkning, isr kristne og muslimske mystikeres apophatiske litterre strategier som analyseret og kategoriseret af Michael A. Sells -. Longchenpa's vrk belyses historisk og sprogligt og der argumenteres for, at Sells' "Principles of Apophatic Language" (PAL), udledt af kristne og muslimske mystikeres vrker (fra cirka 300-1350) uden afgrende mangler kan genfindes i Longchenpa's vrk. Forskning i "mystik" og religise oplevelser har vret et strkt omdiskuteret tema i bde ldre og nyere religionsvidenskab/historie. Baggrunden er et tilsyneladende genkendeligt mnster af adfrd og - isr - tekster, som synes at have vret til stede i en stor mangfoldighed af religise traditioner over det meste af kloden. Mystik kom tidligt i fokus for religionsvidenskaben. Amerikaneren William James skrev den indflydelsesrige Religious Experience (1902) med en psykologisk, indforstet beskrivelse af den mystiske oplevelse. Her skriver han, at han har eksperimenteret med hallucinerende stoffer og fet oplevelser, der har leveret konklusioner forced upon my mind:
" Looking back on my own experiences, they all converge towards a kind of insight to which I cannot help ascribing some metaphysical significance. The keynote of it is invariably a reconciliation. It is as if the opposites of the world, whose contradictoriness and conflict make all our difficulties and troubles, were melted into unity"(p. 378-379):

En tilsvarende psykologisk tolkning af den mystiske oplevelse p tvrs af kulturer optog den danske religionsforsker Vilhelm Grnbech og kunst- og kulturskribenten ge Marcus, hvis antologi "Mystik og mystikere" udkom i 1931. I 70'erne blev den tidligere mystik-forskning mdt af kritik, isr i Steven T. Katz med to antologier, Mysticism and Philosophical Analysis (1978) og Mysticism and Religious Traditions (1983). Her anfgter Katz, isr den tidlige mystikforsknings mere eller mindre skjulte antagelse af, at der bag de mystiske oplevelser i forskellige kulturer findes en common core, en kerne af karakteristiske egenskaber, en form for "bevidsthed helt uden et bestemt indhold". Katz og andre afviser dette med henvisning til, at bevidsthed altid er bevidsthed om noget. Den mystiske oplevelse vil altid vre kontekstbestemt. I forlngelse af Katz gr danske mystikforskere op med Vilhelm Grnbech

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

Samme r udgiver amerikaneren Richard Forman hvad der er kaldt en "mod-antologi" til Katz's, som hvder, at den mystiske oplevelse netop er en pure consciousness event.1 I 1994 udgiver den amerikanske islam-forsker Michael A. Sells sin Mystical Languages of Unsaying2, som kreativt bryder med den hidtidige forskningsdebat. Sells markante tilgang er at fokusere p de mystiske tekster uden forudantagelser om mystiske oplevelser hos hverken deres forfattere eller deres tilhrere. "The goal is to identify the distinctive semantic event within the language of unsaying, what I will be calling the "meaning event"", skriver Sells. Han anser den mystiske tekst for at vre en performance, ikke en beskrivelse af eller reference til mystical union, men udvirkende en semantic union, som genskaber eller imiterer den mystiske forening. Den danske religionsforsker Podemann Srensen er klart Sell-inspireret, men udvider og integrerer denne diskursive eller semantiske forstelse af mystikken til et bredere religions-videnskabeligt felt som omfatter ritual og divination med mere og det han kalder en "retorisk tilgang". Samtidig er Podemann dog stadig optaget af en form for psykologisk beskrivelse af mystikken og prsenterer sledes denne definition:
Mystik kan skarpt defineres som en helt direkte og indiskutabel mde at fatte noget p; mystikeren fatter sit objekt ved at blive identisk med det. Skellet mellem indre og ydre virkelighed falder bort i den mystiske oplevelse; subjekt og objekt er t3.

Her er Podemann faktisk i god overensstemmelse med James og Grnbech i understregningen af, at oplevelsen er en ophvelse af dualismen mellem subjekt og objekt, mellem det indre og det ydre. Men dette er integreret i Podemanns forstelse af den mystiske tekst som metode og redskab, idet det netop er sammenfaldet med objektet, der frer til, at mystikeren forstr eller fatter og dermed overskrider sin subjektivitet. Den mystiske tekst m derfor stimulere eller fremkalde et sdant sammenfald af subjekt og objekt gennem sin litterre strategi. I dette essay vil jeg fokusere p en srlig "mystisk" tradition indenfor den tibetanske buddhisme, som gennem det sidste halve rhundrede har tiltrukket sig stor vestlig, akademisk opmrksomhed. Dzogchen-traditionen menes udviklet i Tibet fra det 9. til det 14. rhundrede og reprsenterer nok Tibets mest originale - samt mest "hemmelige", esoteriske og mystiske tradition. Jeg vil vurdere dzogchen-traditionens mystik ved lsning af en ngle-tekst, det frste kapitel i traditionens mske vigtigste tekst, som er skrevet af den hjt respekterede tibetanske mester Kunkhyen Longchenpa (1308-1364). Umiddelbart vil jeg lgge den fnomenologiske og psykologiske tilgang til side og lse teksten i overensstemmelse med Podemann Srensens vurdering; at selv om fnomenologien har bidraget til begrebsafklaring er det "frst, nr begreberne har vret konfronteret med de historiske og sproglige data, de skal hndtere, kan vi tale om egentlige videnskabelige resultater"4. 1: Kort rids af dzogchen-traditionens opsten i tibetansk buddhisme i det 11. rhundrede I det flgende vil jeg foretage en kortfattet historisk og derp en sprogligt/litterr komparativ analyse og begynde med de historiske data:
1 2 3 4

Forman, Robert K. C. (ed.), The Problem of Pure Consciousness Mysticism and Philosophy. Oxford University Press 1990 Her og i det flgende har jeg brugt kursiv til at markere bogtitler og nglebegreber i ikke-danske tekster. Podemann Srensen , Jrgen: "Ritual og praksis", Kbenhavn 2011. Podemann Srensen (2011)

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

Buddhismen etableres i Tibet i det 8. rhundrede ved hoffet omkring den tibetanske hersker Tritsong Detsen. der tilhrte Yarlung-dynastiet, som i det 7. rhundrede og frem samler den tibetanske hjslettes klaner i en slagkraftig rytterhr og udvikler et stadigt ekspanderende tibetansk imperium, som underlgger sig nabo-riger og hovedrige handelsbyer langs Silkevejen, der vest og nord om Tibet i rhundreder har knyttet forbindelser mellem Europa, Mellemsten og Kina, hvis davrende hovedstad tibetanerne kort bestter.. Buddhismen er grundlagt af Sakyamuni Buddha i det femte rhundrede fr vor tidsalders begyndelse som verdens frste monastiske tradition, og de store klostre i Nordindien udvikler sig under nordindiske dynastier som kong Ashokas og Gupta'ernes. Dertil indgr de buddhistiske klostersamfund vigtige alliancer med de indiske kbmnds laug/gilder (re)5, og bliver aktive partnere i udbredelse af handelspositioner og buddhisme langs Silkevejen. Omkring det frste rtusindskifte kommer buddhismen via Silkevejen til Kina. Fra det 6. rhundrede og frem falder Nordindiens dynastier: Politisk uro og bortfald af central politisk magtudvelse indtrffer samtidig med at den internationale handel begrnses af islams fremtrngen langs Silkevejen. Ikke mindst i bestrbelserne p at sikre et nyt konomiske grundlag for de buddhistiske institutioner udvikler buddhismen sig gennem indoptagelse af yogaog tantra-traditioner, som har domineret i Sydindien og i stamme-samfund udenfor de faldne nordindiske magtcentre. Det er denne yogiske eller tantriske buddhisme, der senere etableres i Tibet. Tantrisk buddhisme, der inddrager visualisering af guddomme, hellige mantraer og kontemplativ fordybelse, er i betydelig udstrkning formet af sin funktion som en rituel etablering af hierarkisk, politisk (konge)magt gennem rituel indvielse/kraftoverfrsel (sanskrit: abieka). Sledes leverer tantriske buddhister ritualer ved tronings-ceremonier ikke bare i Indien, men ogs i Nepal, Tibet, Kina og Japan i det 7., 8. og 9. rhundrede6. Den verdensbermte buddhistiske mandala er oprindeligt en indisk politisk term, betegnende en konge og hans vasaller. Men Yarlung-dynastiet bryder sammen i midten af det 9. rhundrede. Mens kongemagten har stttet buddhismen i de frste rhundreder, har betydelige dele af de tibetanske klanledere eller aristokrater vret imod den kostbare sponsorerring af buddhistiske klostre og ritualer og under en af Yarlung-dynastiets sidste konger forflges buddhismen - samtidig med at en tilsvarende antibuddhistisk kampagne indledes af den kinesiske kejser Wuzong. Samtlige buddhistiske klostre i Centraltibet mister deres finansielle grundlag og gr til ved imperiets kollaps. Men i befolkningen har buddhismen fet en hj status gennem dens sammensmeltning med det nu tabte imperium og i det sociale kaos, der flger, udvikler der sig i det centrale Tibet en mangfoldig, ukontrolleret og kreativ folkelig buddhisme, der henter inspiration og input fra Tibets nabolande - udover det svrt tilgngelige Indien, isr fra Kashmir, Silkevejs-byerne og Kina. Kinesisk buddhisme udvikles p grundlag af en stort antal indisk-buddhistiske tekster, der oversttes til kinesisk allerede i de frste rhundreder CE. De kinesiske oversttere benytter sig i vid udstrkning af den ldgamle daoistiske traditions vokabularium til oversttelse af sanskrit-

Jeg har angivet enkelte begreber fra sanskrit med diakritiske tegn i normale parenteser, og har i den efterflgende tekst angivet tibetanske ord, begreber og citater i kantede parenteser, idet jeg har brugt Wylie translitteration-system, der eksakt gengiver de tibetanske tegn. (http://en.wikipedia.org/wiki/Wylie_transliteration). Ved gengivelse af hele stninger har jeg kursiveret den translitterere3de tekst, ved enkelte ord eller korte ordsammenstillinger har jeg undladt kursivering.
6

se blandet andet Ronald M. Davidson Indian Esoteric Buddhism, Colombian University 2002. p 121-131

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

teksterne, hvorved der reelt opstr en ny syntese af daoisme og buddhisme srlig i form af den senere s bermte chn-budhisme (af sanskrit-ordet dhyna, kontemplation/fordybelse). Da de buddhistiske belringer og livstydninger i de frste rhundreder efter Sakyamuni kun blev videregivet mundtligt, er det svrt at afgre, hvad der er den "oprindelige" buddhisme. Den ldste nedskrevne kanon er den skaldte Pali-kanon fra Sri Lanka, der bliver nedskrevet i de frste rhundreder CE. Men flles for alle buddhistiske traditioner er de grundlggende teser om antman eller" ikke-jeg" og prattyasamutpda , "betinget tilsynekomst". Under buddhismens introduktion i vesten er buddhismen ofte gjort synonym med "karma og reinkarnation", men disse forestillinger blev etableret i den vediske hinduisme lnge fr Sakyamunis forkyndelse. Antman og prattyasamutpda er faktisk helt afgrende modforestillinger til de hinduistiske begreber: Ikke-jeg betyder ogs ikke-sjl, det vil sige buddhismen tror ikke p "sjlevandring", men nok p gensidigt betingede processer, hvorved et levet liv forplanter sig til fremtidige liv (i god overensstemmelse med moderne vestlige forestillinger om evolution, genetik og social arv). De gensidigt betingede tilsynekomster bestr af fnomener uden substans eller uafhngig eksistens, alle tilsynekomster er relationelle, emergenser i et uendeligt fletvrk af processer. I Indien udvikles i disse rhundreder en ny, kritisk dimension af de buddhistiske belringer, som bliver kendt som mahayana, hvor disse forestillinger samles under begrebet nyat, ofte oversat som "tomhed", men mske mere meningsfuldt ved "benhed". Det er tomhed eller fravr af substans bde i subjektet og de tilsynekommende objekter, som opstr i selvorganiserede processer. Indenfor mahayana reprsenterer den centrale skikkelse Nagarjuna en form for kritisk "reductio ad absurdum", der demonstrer sprogets utilstrkkelighed til at udsige absolutte sandheder (prasangika). En senere gren, yogcra, videreudvikler forestillingen om betinget tilsynekomst og sammenholder den med forestillingen om alle levende vsners iboende "buddha-natur". I den kinesiske buddhisme indgr disse forestillinger en syntese med daoistiske begreber og tankemnstre7: Dao, er det mest centrale daoistiske begreb og oversttes ofte som "vejen", men en vigtig betydningsdimension er ogs "tomhed", (nyat) som dog ogs oversttes ved det kinesiske ord k . Men karakteristiske daoistiske nglebegreber som wu wei for "ikke-handlen" kommer senere til at prge tibetansk dzogchen-sprogbrug, idet taoistisk farvede begreber i chnbuddhismen bliver en vigtig del af den synkretisme, der mellem det 9. og 14. rhundrede former dzogchen-traditionen i Tibet. Med Yarlung-imperiets sammenbrud midt i det 9. rhundrede forsvandt de buddhistiske klostre. Alle centrale strukturer og den statslige konomi kollapser og klostrene mistede dels deres finansiering og blev til dels ofre for forflgelse. Det tibetanske kollaps var en del af et strre mnster. Samtidig kollapsede det uiguriske rige nord for Tibet, og under den sidste Tang-kejser i Kina, Wuzong, (der sagdes at hade buddhistiske munke, som han betragtede som skatteunddragere) beordredes i 845 CE delggelse af 4.600 buddhistiske klostre og 40.000 templer.8 Mens statsmagten og naborigerne bryder sammen, udvikler tibetanerne en original syntese hvor den tantriske mahayoga-buddhisme modtager inspiration og pvirkning fra buddhismen i Kina og

Ven. Gye-hwan (Ae-soon Chang) i (Professor of Buddhist Studies at Dongguk University, Korea.) : Acceptance of Prajna Thought in Chinese Buddhism. International Journal of Buddhist Thought & Culture February 2008, Vol.10, pp.41-57.
8

Wm. Theodore de Bary (editor) (2008).Sources of East Asian Tradition, Vol. 1: Premodern Asia. Columbia University Press. p. 306. ISBN 0-231-14305-2

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

hinduistisk tantra i Kasmir, fra Gnostikere lngere mod vest, men ogs langs silkevejen og fra manikismen, som blev statsreligion i Uigurien. Den nyeste forskning9 har isr vret optaget af, at den gensidige pvirkning ikke er en pvirkning mellem etablerede skoler og sekter, men snarere en sammenflettet udvikling af positioner, som forefindes i en strittende rodebunke af tekster, der afspejler rhundreders udvikling. Sekterne og skolerne fr frst form langt senere end almindeligt antaget, fordi skolernes egen selvforstelse frer en velafgrnset identitet s langt tilbage i tiden som muligt. I det, der bliver til dzogchen i Tibet, kan frst spores en meget kritisk strmning, som er blevet kaldt pristine dzogchen, der er helt fokuseret p erkendelse og sind og vender sig mod ritualer og dogmer og alle tilvirkende metoder - herunder tantra - men taler for, at indsigt kun opns i den jeblikkelige erkendelse af Vren/sindets benhed. Denne tidlige dzogchen er blevet kaldt antinominiansk, og David Germano10 har argumenteret for, at dzogchen efter denne fase prges af en gradvis genoptagelse af stadigt mere tantrisk materiale. Men meget tyder p, at denne strmning til stadighed var vret blandet med tantra. Bde i Indien og Tibet udviklede der sig tidligt et stort fokus p den tantriske praksis' kulmination. Tantra, isr den sene mahayoga-tantra, fokuserede p "sex og vold", p "forening" [sbyor] , hvor den praktiserende forestiller sig eller deltager i et samleje, eller "forlsning" [grol], hvor egoet drbes eller dr. Det er i disse basale livsprocesser, at jeg-tilknytning kan overvindes, og i de processers kulmination opns den hjeste indsigt/ den yderste transcendens, den store fuldendelse (dzogchen). Mahayoga-guddommene var fredelige eller vrede guddommelige former i samleje, de vrede former smykket med menneskehud, ddningehoveder, knoglesmykker. I perioden efter det tibetanske centralstyres fald var de voldsomt populre som exorsistiske guddomme, der kunne smelte sammen med klanernes gamle beskytterguddomme og rense ud blandt det mylder af guder og dmoner, der prgede tibetanernes hverdag. I det 11. rhundrede begynder det atter g fremad med Tibets konomi og politisk-sociale organisation. Flere af de gamle klaner eller adelsslgter etablerer nye, sm fyrste- og kloster-stater, en stor del af dem i form af religise, buddhistiske centre, klostre eller kloster-universiteter [bshad grwa] med omliggende landsbyer og jorder. Det sker for de vigtigste nye sekters vedkommende med import af nyt tantrisk-buddhistisk materiale fra Indien. Med udgangspunkt i det nye materiale, der er beslgtet med mahayoga, men nu kaldes yogini-tantra [rnal 'byor ma'i rgyud] udformes en stor tekstmngde af kommentarer og praksis-manualer og den tantriske undervisning forberedes af omfattende skolastisk trning for den religis elite. De buddhistiske lgmandsbevgelser, der har forvaltet Lren eller dharma'en [chos] i den "mrke tid" efter imperiets fald, forstr nu sig selv som nyingmapa, "de gamle" [rnying ma pa], og definerer deres vigtigste udformning af denne lre som dzogchen. De fastholder en strk, romantisk dyrkelse af Tibets storhedstid under imperiet og som modvgt til modernisternes nye oversttelser, udvikler "de gamle" en tradition for at finde "skatte" [gter], tekster og artefakter, der angiveligt stammer fra imperiets tid og den legendariske kulturhero Guru Rinpoche, der siges at have indfrt den tantriske buddhisme - og dzogchen. Mange af "de gamle"s tekster fremstr nu som "terma", fundne skatte, som "terma-mesteren" {gter ston] "finder" i form af en kort, skjult
9

Sam van Schaik, Dzogchen, Chan and the Question of Influence, Revue dEtudes Tibtaines, no. 24, Octobre 2012, pp. 5 -19. David Germano, The Funerary Transformation of the Great Perfection (Rdzogs chen). Journal of the International Association of Tibetan Studies, no. 1 (October 2005): 1-54.
10

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

kode-tekst eller blot som en inspiration i sindet [dgong gter]. Sandsynligvis har nyingmapa bygget en del af deres virke p fundet af tekster og artefakter fra den imperiale tid, og herfra er s udviklet terma-traditionen som en afgrende institution, der gav "de gamle" en ben kanon med nye tekster som fik samme status som de ldste og mest hellige. Terma-traditionen fik afgrende betydning for dzogchen-traditionens udvikling og de fleste af traditionens tekster, inklusive de angiveligt ldste og mest hellige, er i realiteten terma-tekster, selv om de ikke alle opfylder det standard-skema, som traditionen senere etablerer. Det glder de skaldte "sytten tantra'er" [rgyud bdun] der bliver grundlaget for den senere dominerende dzogchen-tradition, den skaldte "Hjerte-essens", [snying tig] eller [snying thig] (herefter nyingtig). De sytten tantraer, efterligner p det helt elementre plan de indiske tantra'ers klassiske model, idet de fremstr som en dialog mellem en buddha og en bodhisattva (som har kapaciteten til at opn buddha-tilstanden, men har givet afkald for at virke for alt levendes forlsning). Omkring de sytten-tantra'er, som formentlig er komponeret af tibetanske mestre i det 11. rhundrede, udvikler der sig en bred mngde skrifter og praksis-instruktioner, der direkte eller indirekte refererer til tantraerne og dermed senere ogs karakteriseres som nyingtig. 2. Prsentation af Longchenpa og hans oure, herunder isr hovedvrket tshig don mdzod. "Skatten af Ord og Mening", Tshig Don Dz, (herefter: TDD) er et enestende vrk i tibetansk litteratur, skabt af denne kulturs mske allerstrste mester, Kun mKhyen kLong Chen pa, (herefter: Longchenpa) omkring r 1355. Longchenpa sammenfatter hele nyingtig-litteraturen i et storstilet forfatterskab. Longchenpa er fdt i 1308 i Centraltibet som sn af nyingmapa-lama, og voksede op med "de gamles" tradition. Han modtog i sin barndom transmissioner af nyingmapa-tekster fra sin far og andre nyingma-lama'er. Han lrte at lse og skrive, da han var fem, hans mor dde, da han var ni og hans far, da han var elve. Umiddelbart derefter tog drengen munkelfter og blev optaget i Tibets frste tempel/kloster Samye [bsam yas]. Selv om Samye historisk var et nyingma-kloster, undervistes der her i det 14. rhundrede ogs i modernisternes tantra'er og skolastik. Som nittenrig blev han overfrt til kloster-universitetet Sangphu Neutok [gsang phu ne'u thog], grundlagt i det 11. rhundred og Tibets vigtigste ikke-sekteriske center for modernisternes skolastik med srlig vgt p logik og debat-kultur. Longchenpa studerede her i syv r, men forlod det formelt ikke-sekteriske klostret i frustration over sekteriske strmninger, reprsenteret af besgende lrde. Sidst i tyverne valgte han en tilvrelse som ensom praktiserende i isolerede bjerghuler, hvor han fik strke visioner af Guru Rinpoche og dennes kvindelige partner, prinsessen Yeshe Tsogyal [ye shes mtsho rgyal], visioner som knyttede ham strkt til termatraditionen. Efter visionerne vender Longchenpa tilbage til omrdet omkring Samye, hvor han mder den gamle, omvandrende yogi Kumaradza [rig 'dzin gzhon nu rgyal po], som han vandrer med i tre r og fra ham modtager han alle de vsentligste transmissioner i dzogchen. Han forlader Kumaradza i 1339 og lever de flgende seks r med 8 andre elever af denne guru i omegnen af Samye. Her modtager han under stort drama visioner og benbaringer og begynder at skrive p sit omfattende vrk. Vrket indeholder en stor samling af dzogchen-praksis- og ritual-tekster, kaldet De firfoldige Hjertesfrer [snying tig yab bzhi]. Det er dels tekster, som angiveligt stammer fra dzogchen-traditionens legendariske pionerer i Tibet, troldmanden fra Kashmir, Guru Rinpoche, og den indiske lrde, Vimalamitra, og som Longchenpa samler og koordinerer i to tekstsamlinger, men dertil fjer to parallelle samlinger, hvori de samme instruktioner og ritualer gengives i

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

Longchenpa's egen udgave, som er velstruktureret og sammenhngende til forskel for de meget heterogene gamle tekster. Et andet ngle element er de skaldte "Syv skatte" [mdzod bdun], hvor Longchenpa fremlgger hele den buddhistiske tradition - som den er modtaget i Tibet - med en gennemgang af alle de filosofiske positioner og lrdomstraditionernes historie. Heri finder vi s to helt centrale vrker, der prsenterer dzogchen-traditionens filosofi og praksis, nemlig TDD og den vsentligt fyldigere Det Meste Sublime Fartjs Skat, [theg mchog mdzod]. Begge vrker kan opfattes som kommentarer til De Sytten Tantra'er, og er alts en udlgning af dzogchen-traditionens mest fundamentale forestillinger og sregne, ypperste metoder, fremstillet i et klart sprog, som strukturer belringerne med en stringent terminologi, der bliver mnsterdannende for alle vrker i dzogchen-traditionen i de flgende 660 r. En egentlig prsentation af disse vrker ligger helt uden for rammerne af denne artikel. Men jeg vil - med udgangspunkt i TDD - sge at belyse vrkernes karakter som "mystiske tekster" udfra Michael A. Sells kriterier for "apophatiske tekster". I indledningen til sin bog (Sells, 1994, p. 6-7), opstiller han tre features, som han finder kendetegner vestlig apophasis: 1) metaforer for overflowing eller emanation, som han ofte ser i skabende spnding til det sprog, som hrer til intentional, demiurgic skabelse. 2) dis-ontological discursive effort for at undg at reificere det transcendente som entity, being or thing; 3) en distinkt dialektik af transcendens or immanens i hvilken det helt igennem transcendente bliver benbaret som det helt igennem immanente. I slutningen af bogen efter prsentationen af et antal apophatiske tekster - opstiller Sells et skema over Principles of Apophatic Language med 7 hovedpunkter og 25 underpunkter11 som jeg vil vende tilbage til. Helt centralt i Sells opfattelse af den apophatiske tekst er hans teori om en semantic event. Han har hentet forestillingen fra angelsaksisk litteraturkritik, ikke mindst fra litteraturkritikeren og forskeren Stanley E. Fish, der introducerer begrebet meaning experience, som Sells omfortolker som meaning event. Sells konstaterer, at en erfaring/experience forudstter, 1) et grammatisk objekt; 2) meditation og 3) constructedness; forudstninger, der lgger menings-erfaringen ind i en dualistisk forstelse. Sells siger, han bruger meaning event, fordi dette begreb ikke indebrer sdanne forudstninger. I overensstemmelse med de mystiske tekster, mener han her, der er tale om en udplacering af det grammatiske objekt, et jeblik af umiddelbarhed og er en bekrftelse p en ontological preconstruction. Sells sger et begreb, der svarer til en proces og undgr reificering. Fish's grundlggende ide kommer fint igennem denne transformation. Fish lgger op til en forstelse af tekst-lsningen, som ikke kan begrnses til det linert fremadskridende, eller til en betydning der vokser ud af det ord, der flger, p det ord, der flger p det ord.som s tningen begyndte med. Meningen "rammer" lseren under lsningen og bringer med t en rkke forudstninger, som findes bde i teksten og i lseren, sammen i en umiddelbar og jeblikkelig afslring af mening. Et srligt strkt eksempel p en sdan menings-event har vi i vittigheden, hvor meningen afslres med stor effekt, netop fordi den bde opfylder og modsiger de forventninger, der er opbygget under lsningen, og dermed overskrider eller transcenderer den oprindelige forstelse. Det er et virkeligt forklarende greb Sells hermed anvender p de mystiske tekster. Teksterne bliver dermed midler til at skabe en meaning event eller en semantic event, og den mystiske tekst kan forsts som ikke en beskrivelse af en oplevelse, men som en metode til at nrme sig oplevelsen. I
11

Se appendix 1

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

en note gr Sells opmrksom p, at denne forstelse passer til traditionernes "primr-tekster" (Sells 94; p. 220, n. 11) og ikke til den mangfoldighed af "kommentarer", som de mystiske traditioner har udviklet. Det burde mske gre TDD mindre egnet, idet teksten forsts som en kommentar til de sytten tantra'ers "primr-tekster". Men Longchenpa citerer primr-teksterne meget fyldigt, omfattende citater udgr mindst halvdelen af den samlede tekstmasse i TDD. Samtidig er Longchenpas egen tekst ikke en distanceret kommentar, men den flyder sammen med og deler bde synsvinkel og vokabularium med rod-teksterne. Longchenpa's vrk TDD er en forklaring p al tings opsten, p virkelighedens beskaffenhed og p den forlsning, som altid har vret buddhismens anliggende: Udfrielse af den lidelse, der flger af jeg-illusionen og den ego-logiske opfattelse af eksistens og verden. I min oversttelse af TDD er inspireret af to vestlige oversttere, den strigsk fdte Herbert V. Guenther (1917-2006), der var den frste, serise, vestlige overstter af dzogchen-tekster, og professor David Germano, der er elev af Guenther. Guenther begyndte tidligt at anvende begreber fra vestlig, fnomenologisk filosofi i sin oversttelse af tibetanske tekster, isr var Heidegger en strk inspiration. Bde Guenther og Germano bruger begrebet "ego-logisk", som de har hentet hos Husserl, for at beskrive den indskrnkede, klaustrofobiske og paranoide livsopfattelse, som jegillusionen producerer og som i buddhismen kaldes samsara ['khor ba.]. Ogs i det helt centrale begreb i TDD bringer Guenther og Germano Heidegger i spil; Begrebet hedder p tibetansk zhi [gzhi], men oversttes af Guenther og Germano ved "Being". Guenther skriver herom:
rDzogs-chen texts, especially those of the sNying-thig persuasion, address the question which concerns the human individual most - the question of 'Being'..The Tibetan term for our word 'Being' is gzhi which literally means both 'ground' and 'reason'12.

Germano skriver:
Longchenpa turns his attention to the autentic identity of this "Ground" (which is closely related to Heideggers conception of "Being").13

Vren/'Being' (tysk: Sein) er det helt afgrende nglebegreb i Heideggers tnkning og i en forelsning om den tyske digter Rainer Marie Rilke fra 1946 diskuterer Heidegger begrebets relation til begrebet "grund" (tysk: Grund) :
"Rilke nennt die Natur, insofern sie der Grund desjenigen Seienden ist, das wir selbst sind, den Urgrund. Dies deutet darauf, da der Mensch weiter in den Grund des Seienden reicht als das andere Seiende. Den Grund des Seienden nennt man von altersher das Sein. "14

Anvendelse af begreber fra Heidegger og fra andre felter af vestlig tnkning som for eksempel system-teori har prget Guenthers omfattende oversttelsesvirksomhed og gjort den meget

12 13
14

Guenther, Herbert: Meditation Differently - Phenomenological-psychological Aspects of Tibetan Buddhist (Mahamudra and sNying-thig) Practices from Original Tibetan Sources. Motilal Banarsidass Publishers, Delhi, 1991.p. 25. Germano (1992), p. 63. Heidegger: Wozu Dichter, i Holzwege, 1950, p. 257

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

10

vanskeligt tilgngelig for mange.15 Men naturligvis er det uhyre vanskeligt at overstte fra et klassisk tibetansk skriftsprog, som har vret nsten undret i tusind r, og hvor hele sprogets karakter, grammatik og semantik afviger markant far indoeuropiske sprog. Bde kinesisk og tibetansk skriftsprog udmrker sig ved at vre mangetydigt uden den faste struktur vi kender. 16 "In classic Tibetan, a propositions consist of an event preceded by the various participants who take part in that event", skriver tibetologen Setphan Beyer i sin bog om klassisk tibetansk17. Verbet er det eneste ndvendige ord i et tibetansk udsagn, deltagerne i verbets foregang har forskellige roller i begivenheden, ofte angivet ved partikler. En tibetansk nyingmapa-mester Thinley Norbu Rinpoche [phrin las nor bu rin po che], (sn af Dudjom Rinpoche [skyabs rje bdud 'joms rin po che], som H. H. Dalai Lama udnvnte til leder af nyingma-sekten i eksil), der selv har tilbragt det meste af sit liv i eksil skrev i indledningen til en nylig engelsk udgave af en traditionel kommentar18 (til en af sin fars praksis-tekster):
In preparing the English-language edition of this book, some new words /have been made in order to talk about Buddhism. Sometimes making the language too correct in English is very awkward, since in English there are / no terms for a subjectless, objectless spiritual state or immaterial openness light, and it is very hard for those using proper English to understand the meaning. Even professors and scholars in universities, translators of Tibetan, and those studying Asian religion for many years have misinterpretations, Because they get lost without making some kind of object or subject or certain identification, and when they don't have a nondual view, it is very hard for them to believe in a nondual state. So one has to be careful to avoid obscuration from overly fancy words or proper English, because nondoer speech does not exist in English.

Det er umiddelbart indlysende at denne tekst relaterer sig nrt til "den mystiske oplevelse", i sr som den behandles i min analyse her. I hvilken grad det betyder, at de asiatiske sprog i sig selv lgger den mystiske oplevelse nr, fortjener overvejelser, som jeg ikke her har plads til. Jeg har i min videregivelse af de tibetanske tekst-uddrag forsgt at overstte med respekt for Thinley Norbu's kritik. Den eneste mig bekendt eksisterende vestlige oversttelse af TDD, er udfrt af David Germano, i hans upublicerede phd-afhandling (Germano 1994) som nvnt med hyppige brug af vestlige filosofiske og system-teoretiske termer i en "fri oversttelse", hvor korte tibetanske formuleringer hyppigt bliver til lngere stninger, idet en vestlig, subjekt-orienteret narrativ konstruktion prger resultatet. Min oversttelse er meget tt p den tibetanske, ord for ord, med den omkostning, at lseren kan finde tekst-uddragene svre at forst uden ledsagende kommentarer. Men det var nok ogs situationen i Tibet, hvor det var utnkeligt at en tibetaner lste en religis tekst p egen hnd. Traditionelt modtog han den kun i forbindelse med indvielse

15

Den norske tibetolog Per Kvaerne har i en bemrkelsesvrdig note erklret: Guenthers "inacessible terminologyhas, unfortunately, not permitted me to make use of his work to any significant degree". I Per Kvaerne: The great perfection in the Tradition of the Bonpos. - in Whalen Lei and Lewis R. Lancaster: Early Ch'an in China and Tibet, University of California, 1983 p.385, n. 2 16 Se for eksempel David Favrholdt, Kinesisk Filosofi. Gyldendal 1970, p. 13-15
17 18

Stephan V. Beyer, The Classical Tibetan Language, State University of New York, 1992 Thienley Norbu: A Cascading Waterfall of Nectar, Boston 2006, p. xxii

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

11

og forklaring fra sin mester, der ogs mtte lse teksten op og sledes give eleven mulighed for at opfatte sprogtone og kropssprog, der kunne fje vsentlige dimensioner til tekstens bogstaver19. 4. En vurdering af Tshig don mdzod's apophatiske strategi udfra Sell's prinicipper (PAL). TDD er et vrk om Vren20. Og fremfor alt adresseres begrebet helt direkte i dt frste kapitel, som skal analyseres her. TDD er disponeret - kapitel for kapitel - som en redegrelse for elve nglepunkter, som Longchenpa henter fra flere af de gamle sytten tantra'er, blandt andet fra den vigtigste rod-tantra Drathalgyur [sgra thal 'gyur rtsa ba'i rgyud] : 1) Vren [gzhi]; 2) Forvildelsens vej ['khrul tshul]; 3) Mden den gennemtrnger [khyab tshul]; 4) Kernepunkter [gnad]; 5) Vejen [lam]; 6) Porte [sgo]; 7) Objekter [yul]; 8) Niveauer af praksis [nyams len]; 9) Ml [tshad]; 10) Mellemtilstanden [bar ma do]; 11) Forlsningens essentielle sted [grol sa nyid]21; Sdan lyder Longchenpas frste prsentation. Denne disposition viser, hvordan TDD bde er den ultimative forklaring p al tings tilbliven og inderste virkelighed (1), men samtidig en forklaring p den "forvildelse", der river sansende vsner ud af deres Vren, og udleverer dem til den trdemlle (sasra ['khor ba]), som til stadighed produceres af jeg-illusionen (2). Derefter flger en grundig analyse af, hvordan Vrens oprindelige renhed og benhed i sin udfoldelse fordrejes, idet potentialet for Vren, ren og ben, dog til stadighed er til stede (3), hvordan og ved hvilke bninger Vren er tilgngelig p i sansende vsners kroppe og indre energier (4,5,6 og 7), og kan fremkaldes eller benbares gennem srlige metoder, specielt dzogchen-traditionens mest skattede og hemmeligholdte praksisformer: "At bryde igennem" [khregs chod] og "At springe hinsides" [thod rgal] (herefter tregch og thgal) (8 og 9). Endelig flger beskrivelsen af, hvordan Vren kan mdes i dden og mellemtilstanden (bardo) (10), og udfoldelsen af forlsningen ind i det, der forklarer alt (11). I sin struktur adskiller TDD sig fra de typiske vestlige mystisk tekster ved at vre meget omhyggeligt og benlyst struktureret og ved at indeholde disse direkte praksis-instruktioner. Men selv om de ledsagende kosmologiske og "filosofiske" forklaringer ofte er ganske tekniske, er de viklet dybt sammen med praksis-teksterne, der adskiller sig markant fra de kendte tantriske tekster med deres visualiseringer og mantra'er. Specielt thregch-metoden bygger p instruktioner [man snag] har i ganske hj grad karakter af den opbygning til en meaning event, som Sells taler om, og den grundlggende forklaring, som den findes i 1. kapitel. Sells frste kriterium for en apophatisk tekst er forekomsten af metaforer for overflowing eller emanation. Allerede i den korte gengivelse af de 11 punkter ses ord som fdsel [byung], sprede sig/gennemtrnge [khyab], opst/rejse sig ['char ba] og tilsynekomst [snang ba]. Men videre i teksten er helt centralt begreberne vibration/udstrling [gdangs/mdangs] og "skaber"-kraft/kreativ

19

Ogs jeg har gennem mange r modtaget indvielser forklaringer og tekstoplsninger fra "transmisisons-brende" tibetanske mestre og det er selvsagt en vsentlig forudstning for min forstelse af teksternes betydning. 20 Jeg bruger her - som i andre tilflde - stort begyndelsesbogstav for at afgrnse et srligt "teknisk" tibetansk begreb i oversttelsen.
21

Appendix II (herefter A#), p. 1, 22-23

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

12

dynamik (rtsal). Og det er helt centralt, som Sell forlanger det, at der slet ikke er tale om nogen henvisning til en "demiurgisk skaber". Det nste af Sells tre kriterier for en apohatisk tekst er kravet om at den skal indeholde hvad han kalder dis-ontological discursive effort for at undg at reificere det transcendente som entity, being eller thing; En sdan indsats gr Longchenpa allerede i begyndelsen af TDD med en argumentation, hvor han s at sige dekonstruerer den klassiske buddhistiske diskurs om det "absolutte" eller Vren. Denne del af teksten er skematisk bygget op. Der nvnes seks - fejlbehftede - udsagn om Vren, synspunkterne bag disse udsagn eller pstande begrundes, Longchenpas kritik begrundes og endelig flger en sammenholden af pstand og modpstand. Longchenas pointe er, at der i et konceptuelt, filosofisk sprog ikke kan udsiges noget entydigt om Vren - mske bortset fra det sidste og syvende udsagn. Han siger at der vil vre fordel ved at gennemg argumentationen med henblik p to mennesketyper: "Den lrde", der holder sig til lrestninger [grub pa'i mtha' rjes su 'dzin pa] og "den praktiserende ", der holder sig til "vejen", (det vil sige praksis, det vil sige egne erfaringer) [lam rjes su 'dzin pa]. Og han fastslr allerede fr sin gennemgang, at "de lrde" ender i "ekstremisme", det vil sige nihilisme eller tro p evig uforanderlighed. De seks udsagn er: 1) Traditionen for, at Vren er spontant til stede [gzhi lhun grub tu 'dod pa'i lugs]; 2) Traditionen for, at Vren er ubestemt p [gzhi ma nges par 'dod pa'i lugs]; 3) Traditionen for, at Vren er det bestemte og afgjorte grundlag [gzhi nges pa don gyi dngos gzhir 'dod pa'i lugs]; 4) Traditionen for, at Vren er i stand til at omforme sig til hvad som helst [gzhi cir yang bsgyur du btub par 'dod pa'i lugs]; 5) Traditionen for, at Vren kan beskrives som alt muligt [gzhi cir yang khas blang du btub par 'dod pa'i lugs]; 6) Traditionen for, at Vren er varieret [gzhi sna tshogs su 'dod pa'i lugs]; og endelig - den vanskeliget angribelige pstand: 7) Traditionen for, at Vren er oprindelig ren [gzhi ka dag tu 'dod pa'i lugs so].22 Longchenpas argumentation er meget udfrlig, understttet af citater fra tantraerne, og med brug af Nagarjunas klassiske pvisning af sprogets og begrebernes indbyggede selvmodsigelser. Den frste argumentation slutter Longchenpa af med at fastsl, at Vrens identitet er hinsides "dualiteten i hvad der kan tnkes og tales om" [gnyis med bsam brjod las]23. Da han nr til det 7. udsagn, som han betegner som det "fejlfri udsagn fra vore egne lrestninger", konfronterer han det store paradoks i hele hans og dzogchens kosmologi og verdensbeskrivelse: Hvordan kan forvildelse og samsara opst, nr Vren er oprindelig fri og ren? Han svarer p dette: "Da tidls forlsning fastholdes, er den gentagne renselse af besmittelser ikke virkelig ndvendig, forlsning og forvildelse har ikke nogen uafhngig eksistens [ye nas grol zin pas dri ma bskyar nas mtshan nyid pas sbyang du med cing 'khrul pa dang grol bar rang mtshan pa med]. Men da forlsning og forvildelse forefindes som i en drm, kommer tilsyne ved rvgenhedens skaberkraft, og er

22 23

A2, p. 3, 51-53 A2, p. 4, 84-85

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

13

etableret ved deres direkte tilsynekomst - er der oprindelig, fejlfri renhed [de rmi lam gyi grol 'khrul ltar rig pa'i rol pa tsam du snang dus nyid nas grub ma myong bas ka dag yin pa la skyon med]".24 Hvad angr Sells tredje forudstning for apohatisk sprog, en distinkt dialektik af transcendens or immanens, i hvilken det helt igennem transcendente bliver benbaret som det helt igennem immanente, er det selve nglepunktet i Longchenpas kosmologi: Denne oprindeligt rene Vren rummer i sig altings tilsynekomst. Vren er ikke intet, men alt. Vren er potentiale og dynamik. Men liges snart Vrens dynamiske kraft "rrer p sig", opstr forvildelse, reifikation, begrebsdannelse og sansende vsner, ego-logisk udsyn og samsara. Og i samme glimt opstr da den rene, oprindelige buddha-tilstand, Samantabhadra [kun tu bzang po], bevget af "medflelse" [thugs rje] for at forlse fra forvildelse og bringe de sansende vsner tilbage til den oprindelige, tidlse Vren. Sledes manifesterer sig buddhaernes Legme(r) [sku] og Oprindelige Vgenhed [ye shes] "udadtil", men dette er ikke nogen anfgtelse af Vrens oprindelige renhed "indadtil". Longchenpa siger, i fortsttelse af drmmebilledet: "Sknt Legemer25 og Oprindelig rvgenhed er spontant tilstede i det tidlse rum, fuldkomne i den oprindeligt rene natur [lhun grub yin pas ye nas dbyings kyi sku dang ye shes rang bzhin rnam dag tu rdzogs], ikke desto mindre - ved opvgnen, fri af tilfldige pletter, en kvalitet grundet i oprindelig virkeliggrelse, er denne lrestning (den 7.) fejlfri [kyang gnyid sad pa ltar glo bur dri bral gyi cha las ye thog der mngon du gyur char yod pas skyon med do zhes bstan pa ni]"26 Det, som kommer tilsyne i denne tid, i den praktiserendes tid, i lserens tid, er kun, hvad der allerede indadtil i den tidlse, oprindelige natur var fuldkomment tilstede, men nu kan vise sig, nr den forvildede vgner af sin drm. Dette er paradokset, som gr det muligt at hvde Vrens oprindelige renhed p trods af de tilsyneladende modsigelser, men det er jo ogs en pvisning af, at det "transcendente", buddha'erne og deres Oprindelige Vgenhed, er ultimativt immanent. Den oprindelige Vren er p n gang tomhed og fylde i en dynamisk helhed. I den oprindelige Vren er tre "visdomme" eller tre dimensioner af Oprindelig Vgenhed, nemlig essens27/fakticitet [ngo bo]; natur/aktualitet [rang bzhin]; (medflende) energi/resonnans [thug rje]. Longchenpa skriver:" Indenfor Den oprindelige Viddes Vren er essens, natur og energi, [dbyings gdod ma'i gzhi la ngo bo rang bzhin thugs rje gsum]" Denne trefoldighed er i nr korrespondance med mahayana-buddhismens klassiske trefoldighed, de tre "Legemer" (kaya [sku]): Dharmakaya [cho sku]; Sambhogakaya [longs sku] og Nirmanakaya [sprul sku]. De er igen relateret til de tre dimensioner af menneskelig vre: sind [sems], tale [nang] og krop [lus]. Det forekommer relevant at nvne, at denne trefoldighed artikuleres i den asiatiske buddhisme stort set samtidig med, at en tilsvarende "treenighed" formuleres i kristendommen. De
24 25

A2, p. 7, 153-154

Tibetansk sprog anvender skaldte "hders-termer" (honorific terms) - i omtalen af hellige begreber og i omtalen af og henvendelse til personer med hj social status. Krop/legeme hedder p almindelig tibetansk [lus] men med res-term [sku], i denne sammenhng, hvor betydningen rkker langt udover det rent kropslige, har jeg brugt Legeme med stort begyndelsesbogstav.
26 27

A2, p. 7, 154-155 Det andet led efter skrstregen i oversttelserne er Guenthers heideggerianske version.

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

14

tre buddhistiske Legemer forklares som: Dharmakaya er den altomsluttende udifferentierede totalitet, undertiden kaldt Sandhedslegemet. Sambhogakaya er den kommunikative, semiotiske dimension af eksistensen, Nirmanakaya er den emergente, "legemliggjorte", "inkarnerede" eksistens, (det tibetanske ord for nirmanakaya [sprul sku] bruges i omtale af og tiltale til inkarnerede lama'er). I den udfoldelse af Vren, der udgr bde vores verden og buddhaernes "rene lande" [shing kham], kaldet Vrens tilsynekomst [gzhi nang ba], er det dynamiske samspil mellem denne trikaya [sku gsum] den centrale bevgelse. Trefoldigheden er ikke opdelt og adskilt, men en ubrydelig helhed. Men de tre Legemer er den frste disposition for differentiering overhovedet. I den videre beskrivelse af "mden Vrens tilsynekomst opstr p" [gzhi snang gi 'char lugs], opregnes enkelte andre tilsvarende "latente" differentieringer. Vren er sledes en enhed af "oprindelig renhed og spontan tilstedevren" [ka dag lhun grub]. "Oprindelig renhed" er nrmest identisk med mahayana-buddhismens begreb om nyat, tomhed [stong pa]. Spontan tilstedevren er en tilstedevren p grnsen til udfoldelse. I Longchenpas beskrivelse udstyres Vren med en "indre klarhed/strleglans" [nang gsal] og en "ydre klarhed/strleglans" [phyir gsal]. Den indre klarhed er i Vrens rene potentiale, den ydre klarhed i Vrens udfoldelse som forlsende, rene manifestationer og som forvildede urene manifestationer af den samsariske verden, som er sansende vsners virkelighed. Lys-metaforen er meget ptrngende: Vren er nrmest synonym med Det Klare Lys ['od gsal] og nummer to i Vrens latente differentieringer er "de fem lys" ['od lnga], der findes bde i en "indre" og en "ydre" version. De fem lys inkluderer et meget bredt st af femfoldighed'er, fem retninger, fem farver, fem buddha-familier, fem visdomme og fem "visdomsvinde" [ye shes lung lnga], som hovedsageligt hrer til den "rene" forlsende fremtrdelsesform, men ogs "samsariske" fremtrdelseskategorier som de fem elementer, de fem "karmiske vinde" [las rlung] og de fem sindsgifte [nyon mongs lnga] (had, begr og dumhed) er indeholdt. For den, der erkender Vrens oprindelig renhed, fremstr de frstnvnte manifestationer; for den forvildede de sidstnvnte. Denne dobbelte symbolik er helt central i den tantriske buddhisme, hvor femfoldigheden visualiseres som de fem buddha-familier i deres mandala, hvor buddha'erne er placeret i de fire verdenshjrner plus centrum, og karakteriseret ved de fem farver. Gennem identifikation med buddha'erne og deres mandala (transformationen af jeg'et og dets omverden) lftes den praktiserende ud af den indskrnkede samsariske eksistensform. Endelig er der i udfoldelsen en srlig dobbelthed af viden, [rnam pa thams cad mkhyen pa] og [thams cad mkhyen pa]: At vide af alt i dets mangfoldighed og at vide af alt (i altings totalitet: Alviden). Den oprindelige Vren er aldrig adskilt fra sine udfoldelser, hvad enten de er rene former eller samsaras forvildede univers. Et billede p denne Vrens oprindelige tilstedevren inde midt i den "urene", forvildede eksistensform, er "Det Ungdommelige Vase-Legeme", som er til stede i "hjertet" p alle sansende vsner, som et lukket potentiale. I erkendelsens stund brister vasen og den oprindelige, altinkluderende Vren vlder frem.

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

15

Longchenpa skriver sdan: Det indre rum [nang dbying] af den oprindeligt rene Vren, det Ungdommelige Vase-Legeme [gzhon nu bum pa sku] revner og visdoms-vinde lfter rvgenhed op fra Vren, den dle selvtilsynekomsts otte portes opstens tid ['phags pa'i rang snang lhun kyi sgo brgyad shar dus], hvor det oprindelige dharmakaya's tilsynekomst er som himlen foroven. Direkte foran gennemtrnger de rene lande, sambhogakaya's Klare Lys, himmelrummet. Ud af skaberkraften [rtsal] er forneden Vrens store tilsynekomst og ud af skaberkraften forneden sambhogakayas tilsynekomst og i alle retninger er nirmanakaya's er de naturlige nirmanakaya's [rang bzhin sprul sku'i zhing snang] rene tilsynekomster".28 Denne oplevelse af bningen af hjertets inderste potentiale svarer til en oplevelse, der er beskrevet i mange vrker, og som Longchenpa har beskrevet som sin egen oplevelse, da han praktiserede nr Samye. Det er et storslet syn, hvor verst dharmakaya opstr som det rene bne himmelrum, hvorunder de hundrede "fredelige og vrede guddomme" [zhi khro] viser sig og under det igen de rene buddha-lande og allernederst "de seks verdner af sansende vsner"; visionens tre lag kan ses som manifestationen af de tre buddha-legemer, og som en manifestation af de tre veje til befrielsen, den exoteriske "sutra-buddhisme", den tantriske buddhisme og dzogchen (nedefra og op)29. Det kritiske punkt i udfoldelsen er splittelsen mellem det, som aldrig har vret dualistisk adskilt og kun kan fremst sdan p grund af en afgrende, tragisk indskrnkning i Vrens rvgenhed [rig pa], som er potentialet for selv-gen/er-kendelse [rang rig] og dennes udtryks-kraft [rig rtsal]. Denne indskrnkning kaldes u-rvgenhed [ma rig pa] , og det er i kraft af denne uvidenhed, at den ubestemte medflelses energi opstr som forvildelse: Med et citat fra rke-buddhaen Samantabhadra [kun tu bzang po] i "Den Store Lykkebringende og Sknne Tantra" skriver Longchenpa: " Kye ma! Sknt jeg er fri af forvildelse ['khrul pa], er forvildelse fdt af min udtryks-kraft [rtsal] . Efter at naturen opstod uden forhindringer [rang bzhin ma 'gags par shar] fra den uforanderlige Vren, fdtes uvidenhed [ma rig pa] af den ubestemte medflelse [thugs rje ma nges pa]. Som eksempel: Skyer eksisterer i virkeligheden ikke i himlen, men skyer opstr lejlighedsvis, p samme mde har uvidenhed aldrig i virkeligheden eksisteret i Vren, men fra medflende energi [thugs rje] opstr p samme mde uvidenhed og det som kaldes "Vrens spontane tilstedevrelses naturlige tilstand" [gzhi lhun grub kyi gnas lugs] ydermere er det tilstede som en stor ubestemt hndgribeliggrelse [yang ma nges pa'i snang ba chen po]. For at udfolde dette yderligere: Mderne det opstr p er otte og benvnes "Den dyrebare amulets naturlige tilstand" [rin po che ga'u'i gnas lugs] som ustoppeligt bner sansningens virkelighed" ['dod yon gyi go ma 'gags pa'o]."30 Det centrale paradoks er, at sknt uvidenhed ikke er til stede i den oprindeligt rene Vren, s opstr den ud af denne Vren. Det er dette forhold som umuligt kan forklares udfra ren logik eller rationel argumentation.

28 29 30

A2, p. 13 304-308 Se appendix III for en traditionel billedlig fremstilling af en sdan vision A2, p. 14, 321-325

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

16

Ovenstende forestillinger svarer til Longchenpa's tidligere citerede argumentation om det syvende udsagn vedrrende Vren, det eneste holdbare af de syv udsagn. Her bruger Longchenpa eksemplet med drmmens indhold, der forsvinder ved opvgnen. Ogs i den sammenhng blev det forklaret af rsagen til den fejlagtige, dualistiske opfattelse af Vren var "den ubestemte medflelses energi". Medflelse [thugs rje] oversttes i dzogchensammenhng ofte som energi, det er ikke en (med)flelse i vestlig, psykologisk forstand, men et fundamentalt "drive", essensen af det dynamiske aspekt af Vren, ofte karakteriseret som "altgennemtrngende" [kun khyab] og "uhindret" ['gags med] - og som foreningen af de to karakteristika ved den oprindelige trefoldigheds to frste dimensioner, oprindelig renhed og spontan tilstedevren. I og med at den fuldkomne benhed og renhed ogs er en konkret tilstedevren, er der introduceret en dynamik, som er denne medflelses-energi. Og nr ikke dette ses helt klart med optimal erkendelseskraft, s bliver den medflende energi "ubestemt" og kilden til dualitet og forvildelse. Ses det klart, er det "krlig venlighed" [snying rje], der omfatter alt levende. I den allersidste del af ovenstende citat lanceres "de otte", som er et mnster af mder, hvorp Vrens udfoldede dynamik kommer til syne p. ikke-adskilt fra Vren, det vil sige som en tydning af den sansendes opfattelse af den verden, der er opstet p grund af uvidenhedens forvildelse. I forlngelse af ovennvnte citat opregnes de otte, der ogs bestemmes som "seks mder at opst p" og "de to porte" : 1) medflende energi [thugs rje]; 2) lys ['od gsal]; 3) Oprindelig Vgenhed [ye shes]; 4) Legmer [sku]; 5) non-dualitet [gnyis med]; 6) forlst fra grnser [mtha 'grol] - samt: 7) Oprindelig Vgenheds port til renhed [dag pa ye shes sgo] og 8) Cyklisk eksistens' port til urenhed [ma dag 'khor ba sgo] Med de otte fuldender Longchenpa sin prsentation af en form for hierarkisk udfoldelse eller emergens fra Vren som har markante paralleller i antik, kristen og islamisk mystik og som svarer til det, Sell kalder metaphors of Emanation, procession and Return og senere multitiered hierachy (PLA 5 og 5c) I TDD udfolder Longchenpa meget omfattende forklaringer p disse otte "mder at opst p" ['char lugs brgyad], men tvunget af denne opgaves begrnsede omfang vil jeg vlge en forklaring fra en anden tekst af Longchenpa, teksten stammer fra Longchenpa's "Skyer fra Den Dybe Menings Hav" [zab don rgya mtsho'i sprin] fra samlingen Dakiniernes Hjertesfre [mkha' 'gro snying thig] som igen tilhrer den tidligere omtalte "Fire Hjertesfrer" [snying thig ya(b) bzhi] "Hvad angr de seks former for opsten: 1) Ved at opst som medflelse opstr krlig venlighed med alle, sansende vsner ['char lugs drug ni thugs rje ltar 'char bas sems chan la snying rje 'byung]; 2) Ved at opst som lys, vil verden komme til syne som gennemtrngt af lysstrler ['od ltar bas 'od zer gyis 'jig rten gyi khams khyab par snang]; 3) Ved at opst som (buddha)-Legemer, kommer klynger af de fem buddha-familier til syne [sku ltar 'char bas snang ba thams cad rigs lnga'i tshom bur snang]; 4) Ved at opst som Oprindelig Vgenhed vil de rene buddha-lande kunne erfares direkte [ye shes ltar bas sangs rgyas kyi zhing khams dag pa dbang po'i mngon sum na gsal]; 5) Ved at opst som nondualitet vil en begrebsfri fordybelse opst [gnyis med ltar 'char bas mi rtog pa'i ting nge 'dzin la gnas]; 6) Ved at opst som forlsning fra grnser vil der vre tilstedevren i en tanke-fri fordybelse [mtha' grol ltar 'char bas chos nyid la dar gcig gnas pa'o]. Hvad angr de to porte: Hvad

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

17

end ved den Oprindelige Vgenheds egen-tilsynekomst forsts som egen-tilsynekomst viser sig som Samatabhadra, den fuldkommen buddha-tilstands port til Oprindelig Vren [rang snang gi ye shes su snang ba de rang gi rig na gdod ma'i gzhi la kun tu bzang po mngon par byang chub pa'i sgo dang]; ved uvidenhed er forvildelsens port for samsaras sansende vsner tilstede [ma rig na sems can 'khor bar 'khrul pa'i sgo gnyis yod do]"31 Som tidligere nvnt fremlgger Sells i begyndelsen af sin bog 3 key figures for apophatisk sprog, og alle kan genfindes i Longchenpas TDD. I slutningen af sin bog prsenterer Sell s sine Principles of Apophatic Language (APL)32 i syv punkter med 25 underpunkter. Sell tager forbehold og siger, APL ikke m anvendes mekanisk og m ses som en dristig sammenfatning af den kamp, som de konkrete (vestlige) forfattere har udfoldet med deres egne teologiske og dogmatiske traditioner. Det vil derfor ikke vre meningsfuldt at sge alle disse underpunkters tilstedevren i TDD. Tre af de syv hovedpunkter i PLA(5,4,3) er stort set identiske med de tre indledende key figures som tidligere omtalt. Men det frste punkt i PLA handler om Aporia of Transcendence. Det dilemma eller den paradoksale position, som den stadige dekonstruktion af enhver begrebsmssig forestilling om det transcendente henstter forfatteren eller lseren i. Denne aporia er ikke identisk med Longchenpas begreb om "forvildelse", der er lukket overfor det transcendente. Derimod findes i Longchenpas og dzogchen-traditionens vokabularium ordet "hedeva" [ha de ba], der svarer ret nje til aporia og betegner en slags chok-tilstand, hvor den normale tydning af omverdenen og aktren bryder sammen og en "blank", ben, uafklaret tilstand opstr. Hadeva bruges isr i forbindelse med "direkte introduktion", hvor mesteren under en srlig seance viser eleven Vren. Hele TDD's kapitel otte er fokuseret p praksis og indeholder ogs former for "direkte introduktion", men for at mere hndterlig og enkel udgave af en sdan kan man g til Longchenpa's samtidige, Karma Lingpa [kar ma gling pa] (13261386), den bermte tertn eller skattefinder, der frembragte terma-skatten Karling Zhithro [kar gling zhi khro], som indeholder den bermte "Tibetanske Ddebog" (hvis oprindelige titel er "Udfrielsen ved at hre i mellemtilstanden" eller "Bardo Thdol" [bar do thos grol]). I en anden tekst33 fra denne terma [zhi khro dgongs pa rang grol las/ chos nyid bar do khrid yig], gives en rkke af de omtalte "direkte introduktioner", [ngo sprod]. Et meget enkelt eksempel lyder: "Nu, dette jeblik er til, naturligt og usammensat. Blot vrende i jeblikkets viden om sig selv er tiden, hvor seen ser sig selv i ngenhed. En seen uden nogen, der ser, lysende klar; direkte erfarende rvgenhed, ngent og vidt bent." [da lta bzo med rang lugs gnas pa'i/tha mar rang gi shes pa la/rang gis rang la gcer gyis lta ba'i tshe/bltas pas mthong rgyu med pa'i sa le ba/rig pa mngon sum rjen par hrig ge ba] Typisk vil mesteren fremsige en sdan tekst eller ordlyd for eleven og sledes lede eleven frem til et kritisk punkt hvor "udpegningen af rvgenhed" [rig pa ngo sprod]. Undervejs i denne proces anvendes der, som i eksemplet ovenfor srlige "erfaringsord" [myong tshig], der overskrider sprogets normale betydningsfunktioner og kan minde om onomatopoietikon, de "genlyder" af den erfaring, de betegner. Eksempler i ovenstende tekst er "hrigge"[hrig ge] og "salle" [sal le]. Ordene er dannet af en (af og til) betydningsbrende stavelse, idet en ekstra stavelse bestende af en gentagelse af frste stavelses afsluttende konsonant + "e". ([hrig] er lig "til hnde"; [sal] er lig "lys").
31 32
33

Longchenpa (1979)

Appendix I Hele denne tekst er prsenteret p tibetansk og oversat til dansk i Ddebogen - udvidet og kommenteret udgave af Den Tibetanske Ddebog ved Erik Meier Carlsen, Borgen, 2011, p. 173-229. efter Dudjom (1975-76)

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

18

Herved frembringes en adverbiel form, der betegner en mde at vre eller handle p. I oversttelsen er de to ord oversat ved henholdsvis "lysende klar" [sal le] og "vidt ben" [hrig ge] i overensstemmelse med forklaringer, jeg har modtaget mundtligt fra tibetanske mestre. Sluttelig vil mesteren typisk overrumplende med stor stemmekraft rbe en bestemt mystisk stavelse og dermed henstte eleven i hedeva, aporia, en tilstand som ligger den ngne Vren nr. Her er tale om en dramatisk, men ogs rituel, leden eleven frem mod "den mystiske oplevelse" af transcendens gennem oplevelsen af en meaning event, som Sell beskriver i sit sidste punkt (PLA 7). Konklusion Der er indlysende flere forskelle at finde mellem mange af de vestlige, mystiske tekster, som Sell og andre har an analyseret, og s asiatiske tekster som Longchenpa's buddhistiske og Kinas taoistiske. Men der er indlysende strke fllestrk i de "litterre strategi"er, som Sell har fundet frem til og som Longchenpa praktiserer som her skitseret. TDD er ikke i sig selv en tekst, der leder lseren frem til de mystiske oplevelse, som mange af de antikke, kristne og muslimske tekster gr. Longchenpa betragter den imidlertid som en uundvrlig del af processen frem mod den afgrende meaning event. Eleven skal have tilegnet sig Longchenpas kosmologiske fortlling, der er beskrevet i karakteristisk apophatisk sprog, fr han under en konkret introduktion erfaringsmssigt kan mde det semantiske klimaks. Nr dzogchen-tradtionen har vundet betydelig vestlig opmrksomhed i de seneste rtier m den have en srlig klangbund i vores kultur, Det skyldes formodentlig fllestrk, der delvis kan forklares med den kulturelle syntese, der for tusind r siden l bag denne traditions opsten, og som hentede inspiration fra vestlig mystik, blandt andet i form af gnostisk og manikisk tilstedevren umiddelbart vest og nord for Tibet. Udover den indiske buddhisme, der er prgnant og grundlggende til stede i dzogchen, bidrog ogs den kinesiske daoistisk inspirerede chn-buddhisme. Nr Heidegger s markant har inspireret vestlige oversttere af dzogchentekster, kan det ogs skyldes, at buddhisme og daoisme svel som kristelig mystik synes at have vret strkt til stede som inspiration for Heidegger, hvad flere forskere har vret optaget af. Disse fllestrk og inspirationer kunne fortjene yderligere forskning.

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

19

Bibliografi Kilder:

Longchenpa (1999?) [Kun mkhyen glong chen pa]: [gsang ba bla na med pa 'od gsal rdo rje snying po'i gnas gsum gsal bar byed pa'i tshig don mdzod]; [a 'dzom par ma], 1999? Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som: klong chen rab 'byams pa dri med 'od zer . "tshig don mdzod/." In mdzod bdun (a 'dzom par ma). TBRC W1PD8. 4: 3 - 488. [dkar mdzes bod rigs rang skyong khul, dpal yul rdzong, a 'dzom chos sgar]: [a 'dzom chos sgar], [1999?]. http://tbrc.org/link?RID=O1PD14|O1PD1470$W1PD8 En digital udgave af den tibetanske tekst til ovennvnte udgave af TDD er gjort til gngelig af Dharmadownload (filial af Lekshey Ling Institute v. Khenpo Karma Namgyal, Kathmandu, Nepal): http://www.dharmadownload.net/pages/english/Sungbum/006_mdzod%20bdun/pag es/04_mdzod%20bdun%20-%20tshig%20don%20mdzod.html
(det er den digitaliserede udgave, der er brugt i opgaven og i den fulde gengivelse af 1. kapitel i appendix II. Alle tibetanske trsnit rummer fejl (de er stort set aldrig skret af forfatteren). I bearbejdelsen af det ovennvnte trsnit er der rettet indlysende "slfejl", jeg har selv rettet sm slfejl i min gengivelse. Men da dette ikke er et filologisk studie har jeg undladt at detaljere dette eller sammenligne trsnit og digitaliseret udgave konkret)

Longchenpa (1970) gLong chen pa: Mkha gro yang thig. I Snying thig ya bzhi. ad 'zom par ma 11 vols. New Delhi: Trulku Tsewang, Jamyang and L. Tashi, 1970. Scannet fra bloktryk af The Tibetan Buddhist Resource Center som:
http://tbrc.org/#library_work_ViewByVolumeW1KG9720%7CI1KG10079%7C5%7C1%7C536

Karma Lingpa (1975) Karma Lingpa's Peaceful and Wrathfull Deities: A Profound Sacred Teaching, (entitled) Natural Liberation through (Recognition of Enlightened Intention). (Dudjom Rinpoche three-volume edition, Delhi, Sherab Lama, 1975-76. Natsog Rangdrol (1990) rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol: theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa 'od gsal rdo rje snying po'i don rnam par bshad pa nyi ma'i snying po /

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

20

(oversat til engelsk som "The circle of the Sun" by Erik Pema Kunzang (restricted circulation) Rangjung Yeshe Publications, Hong Kong (1990)) Sekundr litteratur

Davidson (2002) Ronald M. Davidson Indian Esoteric Buddhism, Colombian University 2002.

Germano (2005) David Germano, The Funerary Transformation of the Great Perfection (Rdzogs chen). Journal of the International Association of Tibetan Studies, no. 1 (October 2005)

Germano (1994) Architecture and Absence in the Secret Tantric History of the Great Perfection (rdzogs chen), JIABS 17.2, pp. 203-335. 1994. Germano (1992) Germano, David Francis: 1992: Poetic thought, the intelligent Universe, and the mystery self: The Tantric synthesis of rDzogs Chen in fourteenth century Tibet/ Unpublished doctoral dissertation, The University of Wisconsin - Madison, 1992 - 998 s. Sells (1994) Michael Sells: Mystical Languages of Unsaying. Chicago 1994 Shaik (2012) Sam van Schaik, Dzogchen, Chan and the Question of Influence, Revue dEtudes Tibtaines, no. 24, Octobre 2012, pp. 5-19 Schaik (2004) Van Schaik, Sam. The Early Days of the Great Perfection.JIABS, Journal of the International Association of Buddhist Studies Volume 27 Number 1, 2004. Shaik og Dalton (2004) Van Schaik, Sam & Jacob Dalton.. Where Chan and Tantra Meet: Buddhist Syncretism in Dunhuang, in The Silk Road: Trade, Travel, War andFaith. London: British Library Press. 2004 .

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

21

Reinhard (1996) May, Reinhard: Heidegger's hidden sources, East Asian influences on his work: London : NewYork : Routledge, 1996. . Guenther (1989) Guenther Guenther, Herbert V.: From Reductionism to Creativity, rDzogs-chen and The New Sciences of Mind. Shambala, 1989. PETITUM Kilder: Kun mKhyen kLong Chen Pa's tshig don mdzod, 1. kapitel, i samle-udgaven klong chen mdzod bdun, indeholdt i / Dri med 'Od Zer's samlede vrker: gsung 'bum/_dri med 'od zer/, trykt i Sde dGe Par Khang, Kina,, 2000(?), scannet af The Tibetan Buddhist Resource Center som: dri med 'od zer , mi 'gyur nam mkha'i rdo rje tshe dbang grub pa rtsal . "klong chen mdzod bdun/." In gsung 'bum/_dri med 'od zer/ (sde dge par ma/). TBRC W00EGS1016299. : . [sde dge]: [sde dge par khang chen mo], [2000?]. http://tbrc.org/link?RID=O2CN6700|O2CN67001PD1205701PD120571$W00EGS1016299 rTse le rGod Tshangs pa sNa Tshogs Rang Grol: theg pa thams cad kyi mchog rab gsang ba bla na med pa 'od gsal rdo rje snying po'i don rnam par bshad pa nyi ma'i snying po / (oversat til engelsk som "The circle of the Sun" by Erik Pema Kunzang (restricted circulation) Rangjung Yeshe Publications, Hong Kong (1990)) Van Schaik, Sam. The Early Days of the Great Perfection.JIABS, Journal of the International Association of Buddhist Studies Volume 27 Number 1, 2004........................................ 105 p. 38 p.

Kilder i alt Sekundr litteratur

143 p.

Germano, David Francis: 1992: Poetic thought, the intelligent Universe, and the mystery self: The Tantric synthesis of rDzogs Chen in fourteenth century Tibet/ Unpublished doctoral dissertation, The University of Wisconsin - Madison, 1992 - 998 s. (1-395); 395 p.

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

22

-. 1994. Architecture and Absence in the Secret Tantric History of the Great Perfection (rdzogs chen), JIABS 17.2, pp. 203-335. Caputo, John D.: The Mystical Element in Heidegger's Thought, New York, 1986 132 p 292 p.

Van Schaik, Sam & Jacob Dalton.. Where Chan and Tantra Meet: Buddhist Syncretism in Dunhuang, in The Silk Road: Trade, Travel, War andFaith. London: British Library Press. 2004 10 p. Michael Sells: Mystical Languages of Unsaying. Chicago 1994 p. 1-33; 206-217 130 p.

May, Reinhard: Heidegger's hidden sources, East Asian influences on his work: London : NewYork : Routledge, 1996. 142 p. Guenther, Herbert V.: From Reductionism to Creativity, rDzogs-chen and The New Sciences of Mind: 306 p.

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

23

APENDIX I: MICHAEL A. SELLS PRINCIPLES OF APOPHATIC LANGUAGE

1.

The Aporia of Transcendence

a) X transcends all names and referential delimitation. b) If the major premise is true, it must also be false or incomplete, because if X is ineffable in this rigorous sense, it cannot be called X. c) This dilemma leads neither to silence nor to a distinction between two kinds of names (deus in it-self, deus in our minds; God in himself, God in creatures; God and "God"; or God and god). d) The aporia yields an open-ended process by which the original assertion of transcendence continually turns back critically upon itself. 2. A Language of Ephemeral, Double Propositions

a) No statement about X can rest as a valid statement but must be corrected by a further statement, which itself must be corrected in a discourse without closure. b) The meaningfulness of the apophatic moment of discourse is unstable, residing in the momentary tension between two propositions. c) The habits of language pull the writer and reader toward reifying the last proposition as a meaningful utterance. To prevent such reification, ever-new correcting propositions must be advanced. 3. The Dialectic of Transcendence and Immanence

a) The effort to express and affirm transcendence leads to an affirmation of radical immanence. That which is beyond is within. That which is other, is the non-other. b) The transcendent cannot be known as an object by a creaturely subject. It is known through itself. As Eckhart says: "None knows the father but the son." c) It is known then only at that point where the subject-object, self-other dichotomies are undone. d) The undoing of self-other dichotomy occurs in mystical union. e) In mystical union, the divine attributes are not known but realized, simultaneously actualized and understood in the polished mirror of the heart. f) While the mystical experience of the self-revelation of the transcendent in the annihilated heart is called a realization, the semantic re-enactment of that realization what the writer and reader encounter in the act of writing and readingis a meaning event. g) This study makes no presuppositions about the exact relationship of the meaning event to the mystical experience of realization (such a relation is defined by each reader).

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

24

4.

Disontology and Nonsubstantialist Deity

a) The transcendent is not a thing, an entity. It is not being, a being, or substance. It is no-thing, nothing. b) Yet any naming or nondialectical description will inevitably lead to an object reified in temporal, spatial, and ontological categories. c) Because it must be named and reified if we are to use language, the language of unsaying continually turns back upon the spatial, temporal, and ontological reifications it has posed. 5. Metaphors of Emanation, Procession, and Return

a) These metaphors are often used nonapophatically as causal explanation. b) In the apophatic use of the metaphors, causal explanation is displaced as the metaphor turns back upon itself in the hard version of paradox: the emanation is the return. c) This turning-back (epistroph) entails a folding of the multitiered hierachy of being back into itself to a moment of equality. d) The result of such a turning back is a rich set of grammatical transformations. 6. Semantic Transformations

a)At the moment of mystical union, the undoing of self-other, before-after, and here-there distinctions is reflected in radical grammatical and semantic transformations. b) The possible antecedents of the "his" or "its" can be fused so that the pronoun refers to both the human and the divine party. c) The grammatical distinction between reflexive and nonreflexive can be undone, so that the action is both reflexive and nonreflexive at the same time. It reveals to it(self) in it(self) its (own)mystery. d) At the microlevel of prepositions, words such as "in" and "before" are brought through a series of transformations that destabilizes the temporal and spatial dualisms upon which they are based. 7. Meaning Event

The above formal principles make up the meaning event of apophatic language as a literary mode. The meaning event is a reenactment (within grammar, syntax, and metaphor) of the fusion of self and other within mystical union.

Erik Meier Carlsen: Non-dualisme

25

Appendix II

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25

Appendix II

26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49

Appendix II

50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73

Appendix II

74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97

Appendix II

98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121

Appendix II

122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145

Appendix II

146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169

Appendix II

170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193

Appendix II

194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217

Appendix II

218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241

Appendix II

242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265

Appendix II

266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287 288 289

Appendix II

290 291 292 293 294 295 296 297 298 299 300 301 302 303 304 305 306 307 308 309 310 311 312 313

Appendix II

314 315 316 317 318 319 320 321 322 323 324 325 326 327 328 329 330 331 332 333 334 335 336 337

Appendix II

338 339 340 341 342 343 344 345 346 347 348 349 350 351 352 353 354 355 356 357 358 359 360 361

Appendix II

362 363 364 365 366 367 368 369 370 371 372 373 374 375 376 377 378 379 380 381 382 383 384 385

Appendix II

386 387 388 389 390 391 392 393 394 395 396 397 398 399 400 401 402 403 404 405 406 407 408 409

Appendix II

410 411 412 413 414 415 416 417 418

Appendix III

Tibetansk thanka, som viser visionen af de tre kaya'er: verst himmelrummet, hvor de fem buddhafamilier og nedenfor de hundrede fredelige og vrede guddomme i to mandala'er, nederst de seks verdner for sansendenvsner allernederst helvedet.