17.

STS
Casper Bruun Jensen
Dette kapitel handler om nye teknologier og om, hvordan man studerer dem med en STS-tilgang.1 Det diskuteres, hvordan samfunds- og organisationsforandring kan studeres som processer, hvor menneskelig og teknologisk handlen gensidigt pvirker hinanden og derved skaber sociotekniske netvrk. Som illustrativ case benyttes et studium af visioner for og udvikling af elektroniske patientjournaler til brug p danske sygehuse. Elektroniske patientjournaler er blevet anset for at vre en central komponent i moderniseringen af danske hospitaler og er af denne grund blevet til kontroversielle objekter blandt politikere, lger, sygeplejersker, medicinske informatikere og programmrer. Og ogs blandt forskere inden for STS (science and technology studies) eller videnskabs- og teknologistudier.2 Disse aktrer havde delvist overlappende, men ogs markant varierende forhbninger til, hvordan de nye teknologier kunne og burde forandre og forbedre arbejdsgange i sundhedsvsenet. Faktisk er omdrejningspunktet for de analytiske problemstillinger, som jeg vil berre i dette kapitel, netop denne mangfoldighed i aktiviteter og fortolkninger. For elektroniske patientjournaler var netop endnu ikke faste bestanddele i disse praksisser, men derimod teknologier under udvikling. Situationen var sledes karakteriseret ved en form for kontingens eller indeterminisme i hvilken aktrers fortolkninger og kategorier bidrog til forsg p at generere specifikke fremtider for sundhedsvsenet ved hjlp af nye teknologier, hvis egenskaber selv var under lbende forandring. Kapitlet betegner sdanne processer som ontologi for ting under udvikling. For at forst, hvad denne betegnelse dkker over, prsenteres nogle grundprmisser for STS i det flgende afsnit.

Begreber
STS har efterhnden udviklet et vld af analytiske termer, som det vil fre alt for vidt at komme ind p i denne sammenhng (se note 1 for introducerende litteratur). Her prsenteres blot visse centrale ideer, som vil blive benyttet i nedenstende diskussion. Disse er primrt inspireret af aktr-netvrksteori. En helt central prmis for aktr-netvrksteori er, at analyser skal vre symmetriske. Kort fortalt betyder dette, at forskeren skal fralgge sig sine antagelser om, hvem eller hvad der handler i en given situation. Studerer man fx mobiltelefoni, vil det vre muligt at koncentrere sig om brugerens kognitive aktiviteter eller de sociale netvrk, hun indgr i. Det vil selvflgelig ogs vre muligt at fokusere p teknologiens funktionalitet. Ideen om symmetri beror imidlertid p, at noget vigtigt ofte gr tabt, hvis forskeren p forhnd opdeler verden i klart afgrnsede kategorier som det kognitive, det sociale eller det funktionelle. Den metodologiske grundindstilling er en nysgerrighed efter at se, om ikke selve mobilteknologien skulle vre en aktiv medspiller i at skabe specifikke sociale eller kognitive mnstre hos brugerne, og at undersge empirisk, hvordan den fr en sdan rolle. Hvis der fx er opstet nye interaktionsformer omkring mobning, dating og sgar vold i takt med den stigende brug af mobiltelefoner, vil interessen vre i, hvordan disse forhold er resultatet af et samspil mellem kulturelle former og mobiltelefoniens specifikke karaktertrk. Symmetri betyder ikke som nogle tror at teknologier og mennesker gres ens. Symmetri kan derimod ses som en metodisk foranstaltning til at ikke at tage ens egne forudindtagede holdninger om, hvem der handler, for givet. Forhbningen er, at man derved kan opn mere nuancerede forstelser af, hvordan mennesker og teknologier sammen skaber verdener. Det er med denne ambition in mente, at man m forst STSs ambition ofte gentaget om altid at studere sammenhngen mellem humane og nonhumane aktrer. Det er ogs for at minde om denne fordring, at jeg nogle gange nedenfor taler om en nonhumanistisk indgangsvinkel hvilket blot betyder en indgangsvinkel, der ikke prioriterer menneskers intentioner, motiver og handlinger, men ser p, hvordan de skabes i samspil med mange andre aktrer. Som navnet angiver, bestr verden inden for aktr-netvrksteori af aktrer og netvrk, hverken mere eller mindre. Aktrerne kan som nvnt vre menneskelige eller ikke-menneskelige, og sammen indgr de relationer; de danner netvrk. Nogle relationer er selvflgelig flygtige, men andre er uhyre standhaftige (tnk p jeres relationer med e-mails) og kan have vidtrkkende konsekvenser (tnk p jeres relationer til standardiserede systemer som fx karaktersystemer i uddannelsessystemet). Mange STS-analyser har handlet om, hvordan og hvorfor det lykkes for visse netvrk at blive stabile, og om at undersge, hvilke konsekvenser dette har for de aktrer der er del af, eller ekskluderet fra, forskellige netvrk. Disse analyser har ogs ppeget, hvordan teknologier er helt centrale, hvad angr stabiliseringen af netvrk. Menneskelige relationer er omskiftelige, men de bliver mere stabile, nr de indlejres i teknologiske netvrk (fra arkitektur til standardiserede systemer). Nr netvrk eller dele af netvrk er blevet s stabiliserede, at aktrerne ikke stter sprgsmlstegn ved dem, siges det, at de er blevet black boxede. Relationerne i black boxes er blevet naturaliserede og tages for givet. Det er svrt at lave om p black boxede forhold, bl.a. fordi det er svrt at se, at der overhovedet er noget at lave om p. Dette er imidlertid ikke tilfldet, hvis man studerer nye teknologier, organiseringsformer eller politiske tiltag. Hvis man kigger p endnu ikke afsluttede processer og flger teknologiske og politiske kontroverser om, hvordan ting skal gres, fr man et mere direkte indblik i, hvordan samfundet skabes og forandres. Man trder ind i en verden af forhandlinger om den teknologiske fremtid, en verden, der involverer bde kompromisskabelse og overraskelse. Som sagt er det udprget denne verden, man trder ind i, hvis man studerer teknologiske udviklingsprojekter. Og det er med henblik p at karakterisere sdanne projekter og de verdener, de frembringer, at jeg introducerer begreberne delvist eksisterende objekter og ontologi for ting under udvikling. Delvist eksisterende objekter betegner kort sagt alle objekter, hvis eksistens endnu ikke er black boxet. Deres eksistens er bogstavelig talt til forhandling, for de bliver kun til noget, hvis mange andre aktrer, praksisser og institutioner plejer deres svage eksistens og hjlper med at styrke dem. Men nr dette sker, spiller teknologierne igen: De begynder selv at f evnen til at omforme virkeligheden hvordan folk tnker over den, hvordan samarbejdsrelationer struktureres, og hvordan organisationer kommer til at se ud. Teknologier hjlpes til verden og forandrer den i samme proces. Det er derfor studiet af teknologiske udviklingsprojekter netop er studiet af ontologi for ting under forandring, studiet af, hvordan verden selv dens beboere og praksisser ndres i takt med at nye relationer mellem mennesker og maskiner skabes.

Baggrund
Baggrunden for den flgende analyse er en trerig undersgelse af udviklingen af elektroniske patientjournaler (EPJ) og deres implementering i dele af det danske sundhedsvsen. Lad mig starte med at berre min egen indgangsvinkel til studiet af EPJ. Overordnet set stillede jeg flgende sprgsml: Hvad er disse teknologier?, Hvor kommer de fra?, Hvorfor kommer de? og Hvordan udvikler de sig?. Med en komprimeret formulering kan man sige, at jeg var interesseret i at studere visionerne omkring EPJ, udviklingen af EPJ og implementeringen af EPJ. Man kan ogs med rimelighed sige, at disse interesser bde var ganske vage, og at de kunne forekomme naive forstet p den mde, at der, da jeg startede undersgelsen, allerede var skrevet meget om dem. Men jeg vil argumentere for, at netop denne naivitet faktisk bliver til en analytisk styrke, nr man studerer udviklingen af nye teknologier. For studiet af teknologier, der endnu ikke findes, eller stadig er ved at blive skabt, krver srlige teoretiske og metodologiske overvejelser, som alle relaterer sig til et overordnet sprgsml: Hvordan hndteres sprgsml omkring afgrnsning af selve studieobjektet, nr dette objekt er ustabilt og varierende? Min undersgelse af EPJ-udviklingen relaterede sig primrt til et stort og ambitist projekt i, hvad der p davrende tidspunkt hed rhus Amt. Helt konkret bestod studiet af deltagende observation og interviews med involverede sundhedsfaglige og politiske aktrer samt dokumentanalyse af

den omfattende mngde af lokale og nationale rapporter, visioner, strategier og websider, der relaterede sig til EPJ-udvikling. Disse aktiviteter fandt sted i en ca. 1! r lang periode. Nr jeg skriver, at jeg primrt beskftigede mig med dette projekt, lyder denne kvalificering ubetydelig nok, men faktisk er den helt central for de flgende betragtninger. I praksis viste det sig at vre ganske umuligt at forblive inden for de geografiske, organisatoriske og politiske rammer af rhus-projektet, hvis jeg da var interesseret i at forst, hvad der skete i dette projekt. Derfor blev resultatet af min forskning heller ikke et dybtgende etnografisk studie af et enkelt hospital eller en enkelt afdeling. Det blev snarere til et studie af, hvordan forskellige distribuerede praksisser relaterede sig til hinanden ved hjlp af EPJ, enten som vision, teknologi eller praksis. For selvom jeg begyndte med en ambition om simpelthen at studere rhus-projektet, blev jeg meget hurtigt sendt videre: for eksempel til Sundhedsstyrelsen, Teknologirdet, Den Europiske Standardiseringsorganisation og til andre steder og personer, der ogs involverede sig i EPJ-udvikling. Kort sagt viste EPJen, der blev udviklet i rhus, sig at vre relateret til udviklinger, der foregik mange andre steder. Det blev derfor hurtigt ndvendigt at foretage en genovervejelse af selve ideen om at studere EPJ som et velafgrnset fnomen, der kunne undersges inden for en p forhnd bestemt kontekst, for teknologien selv syntes hverken at vre entydig eller entydigt bundet til rhus-projektet. I stedet virkede det, som om den eksisterede mange forskellige steder p forskellige mder. Gradvist kom jeg til at se EPJ som en teknologi, der udvikledes i en distribueret socioteknisk infrastruktur og som selv bidrog aktivt til at transformere denne.3 Det blev ogs tydeligt, at EPJs grnser var (og er) resultatet af forhandlings- og forandringsprocesser mellem en rkke forskellige aktrer, menneskelige svel som teknologiske. EPJ kunne findes i mange forskellige versioner, der var materialiseret i forskellig grad: p papir, i form af en vision, som en database under udvikling eller som et arbejdsredskab, der (begyndte at) erstatte papirjournaler til specifikke forml. Jeg kunne mde EPJ i alle disse former, og der var almindelig enighed om, at EPJ viste sig i dem. Ikke desto mindre var den EPJ, der viste sig, ualmindeligt eller mske netop helt almindeligt foranderlig. Nedenfor forklares implikationerne af dette ved hjlp af en diskussion af delvist eksisterende objekter, som er en mildt oversat version af Bruno Latours id om relatively existing objects (Latour, 1999b). Afslutningsvis argumenterer jeg for, at mange af de analytiske pointer, der kan drages fra studiet af EPJ som delvist eksisterende objekt, ikke er specifikke for denne case, men vil kunne genfindes i mange teknologiske udviklingsprojekter.

Hvad undersger du?

Jeg undersgte alts visioner, udvikling og implementering af EPJ. Hvad studerede jeg s mere prcist? Faktisk havde jeg lnge overordentlig svrt ved at forklare dette. Sikkert en velkendt situation, men det angiver alligevel en mrkvrdig problematik: Hvordan kan det vre, at det blev ved at vre s svrt at prcisere en problemstilling og afgrnsning i forhold til EPJ-udvikling? Dette er endog srlig ubehageligt i akademiske kredse, hvor afgrnsning af et problemfelt ofte ses som et sine qua non for undersgelse overhovedet. Hvis man ikke er sikker p, hvad man undersger, kan man jo drligt studere det. Man kan derfor sige, at jeg havde en indlysende grund til at overveje sagen. Ikke desto mindre vender jeg ikke tilbage til denne problemstilling p grund af en srlig refleksiv interesse. I stedet for at vende problemet indad mod en overvejelse af epistemologi, viden og dens grnser er jeg derimod interesseret i at vende problemet udad. Et argument fra STS vil vre, at problemet med at prcisere studieobjektet havde at gre med teknologien selv: Det reflekterede s at sige EPJs modvilje mod at opfre sig, som et teknologisk objekt forventes at gre. Problemet er derfor hverken refleksivt eller diskursivt. Det har derimod at gre med EPJs multivalente vren; dens tilsyneladende paradoksale ontologi. EPJens paradoksale kvalitet bliver tydelig i forhold til den almindelige forestilling om, at teknologier er objekter, og objekter er statiske og homogene. Som jeg startede med at nvne, demonstrerede empiriske situationer hurtigt, at EPJ ngtede at lade sig binde til en situation eller indfange af en kategori. I praksis forekom den at vre et multipelt objekt, der kun hang sammen som en enhed nogle gange, nogle steder, for nogle aktrer og med nogle forml for je. Nr jeg betegnede denne status som kun tilsyneladende paradoksal, er det, fordi nonhumanistiske STS-studier netop ophver ideen om, at objekter er statiske og homogene. I stedet ser de det som deres opgave at undersge, hvordan objekters ontologi udvikles og omskabes i praksis. Det vil sige: Sdanne studier flger de processer, hvorigennem ustabile, svage, nsten ikke-eksisterende objekter gradvist spredes igennem flere netvrk og praksisser og derigennem bliver multiple og distribuerede, delvist eksisterende objekter. Et selvstndigt, homogent og statisk objekt tages for givet i megen moderne filosofisk og samfundsteoretisk diskurs, hvorfor diskussioner ofte handler om, hvordan mennesker projicerer forstelser og ideologier p passive ting eller omvendt styres af dem (og selv er passive). Ikke desto mindre forefindes sdanne stillestende og fritsvvende objekter stort set ikke i empirisk praksis. Nr teknologier er effektive i s mange forskellige sammenhnge, er det derimod, fordi de er aktive deltagere i transformationen af virkeligheden. Det er netop p grund af objekters mange aktiviteter, at aktr-netvrks-teori fordrer symmetriske analyser af mennesker og maskiner, hvilket vil sige analyser, der samtidig ser p, hvordan mennesker skaber ting og ting mennesker. Selvom en nonhumanistisk og symmetrisk tilgang til teknologiudvikling ophver paradokset omkring distribuerede objekter, betyder dette selvflgelig ikke, at alle teoretiske og metodiske problemer forsvinder. Derimod forandres problemfeltet og de analytiske muligheder. Sledes kan det ikke lngere vre et krav p forhnd at kunne afgrnse den teknologiske eller sociale virkelighed, man interesserer sig for. Derimod vil det blive centralt at foretage en empirisk optrvling af, hvordan teknologier faktisk konstrueres og omskabes i forskellige situationer og netvrk, og at se p, hvilke konsekvenser dette har for konstitueringen af forskellige sociotekniske praksisser. Interessen for aktiv konstruktion og transformation udstrkker sig til samfundsforskeren, der ogs selv er i gang med at afgrnse og konstruere versioner af objektet igennem sin analyse. Han eller hun er derfor en del af samme felt, som undersges, og sledes bervet muligheden for at indtage en fuldstndig ekstern position. Det kan derfor heller ikke vre den analytiske ambition at kunne evaluere, hvilke aktrer der har ret eller tager fejl, hvem der har handlet fornuftigt eller irrationelt. Derimod deltager STS-forskeren p lige fod med andre aktrer (men selvflgelig med andre midler) i analytiske eksperimenter, der har til forml at artikulere og specificere objektets eksistens, og med overvejelser om konsekvenserne af forskellige virkelighedskonstruktioner. Med denne overvejelse in mente vil den nste del af kapitlet klargre, hvorfor det er s kompliceret at afgrnse EPJ og uddybe, hvad jeg faktisk undersgte. Dette har til forml at tydeliggre, hvilke analytiske muligheder der bliver tilgngelige, nr man omdefinerer EPJ fra at vre en traditionel teknologi til at vre en del af et delvist eksisterende objekt i et mere eller mindre flydende, mere eller mindre koordineret st af praksisser og netvrk.

Hvad er en EPJ? Om delvist eksisterende objekter

Lad mig nu sprge, hvad en EPJ almindeligvis siges at vre. Her er det let at finde hjlp. For eksempel skrev Sundhedsstyrelsen i deres Nationale Strategi for IT i Sundhedssektoren, 2000-2002, at en elektronisk patientjournal er et klinisk informationssystem, der direkte understtter daglig procesorienteret undersgelse, behandling og pleje af den enkelte patient () Med procesorienteret menes en patientjournal, der direkte understtter sammenhng og kvalitet i de kliniske ydelser. Iflge denne definition er det et essentielt aspekt ved EPJ, at den understtter eksisterende klinisk praksis ved at tilbyde en sammenhngende teknologisk infrastruktur. I andre dokumenter fra Sundhedsstyrelsen specificeres udfordringerne som konceptuelle. Med denne forstelse gav det god mening for styrelsen at koncentrere sin indsats om terminologisk klargring og standardisering. Imidlertid har Sundhedsstyrelsen ikke eneret p at bestemme, hvad EPJ er for en strrelse. Derfor er det ogs let at finde andre forklaringer p, hvad EPJ egentlig er, og hvad den indebrer. For eksempel tog EPJ-projektet i rhus udgangspunkt i definitionen fra Sundhedsstyrelsen, men understregede straks ndvendigheden af at specificere yderligere operationelle krav. Sledes skulle EPJ kunne integreres med andre hospitalsinformationssystemer, og patientjournalerne skulle kunne fungere som effektive arbejdsredskaber for involverede sundhedsprofessioner. Derfor ppegede udviklingsgruppen i rhus ogs, at vi

taler om langtidsudvikling med fokus p organisationsforandring og lring.4 Det faktum, at det er s let at finde konkurrerende definitioner, indikerer ogs et potentielt problem, nemlig at det bliver tilsvarende svrt at sortere og evaluere disse. Dette er selvflgelig et problem, hvis man tror, at der faktisk findes et korrekt og entydigt svar p, hvad EPJ er i virkeligheden. Selvom rhus-projektets analyse tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens definition, drog den alts andre konklusioner om, hvordan EPJ kunne og burde blive en aktr i dansk sundhedspraksis hvad der var dens egentlige eksistensberettigelse. Det centrale for rhus-gruppen var de organisatoriske forandringer og forbedringer, som EPJ skulle give anledning til. Gruppen havde derimod ikke nogen principiel holdning til, om Sundhedsstyrelsens terminologiske standardisering angav den eneste, eller bedste, vej til at n dette ml. Samtidig havde rapporten fra rhusgruppen selvsagt lige s lidt patent p EPJ-definitioner som Sundhedsstyrelsen, selv inden for rammerne af samme udviklingsprojekt. For eksempel anlagde plejepersonale, lgesekretrer og lger temmelig forskellige synsvinkler, da de i 2001 blev placeret i tre arbejdsgrupper, der hver isr skulle formulere svar p sprgsml som: Hvordan tror vi, at vi arbejder pr. 01.04.04?, Hvordan kan vi forberede os p en god implementering af EPJ, s alle personalegrupper fler sig trygge?, Hvordan afmystificeres EPJ? og Hvordan kan vi forberede personalet it-mssigt til EPJ? (Rapport vedrrende EPJ Lgesekretrer, 2002, 4). Lgesekretrernes besvarelse fokuserede primrt p behovet for trning og ndvendigheden af interdisciplinrt samarbejde, som de ans for en hel central del af de organisatoriske forandringer, som implementeringen af de nye teknologier ville afstedkomme. De havde ogs kritiske kommentarer til den mono-faglige sammenstning af arbejdsgrupperne, fordi den ikke gav mulighed for, at grupperne sammen kunne analysere problemstillinger, der knyttede sig til disse forandringer. Plejepersonalet var enig og nvnte, at den manglende kontakt grupperne imellem har ndvendiggjort en rkke antagelser vedrrende de andre faggruppers rutiner og arbejdsgange (Rapport fra plejepersonalets EPJ-arbejdsgruppe, 2002, 5). Men samtidig var de allerede i gang med at ekskludere sekretrernes synspunkter, fordi de nsten udelukkende fokuserede p forandringer i relationerne mellem lger og sygeplejersker. Dette fik dem til at anbefale, at alle afdelinger skulle lave arbejdsgangsanalyser, sdan at EPJ kunne bruges mest effektivt til at skabe fornuftige forandringer i arbejdspraksis og samarbejdsrelationer. Plejepersonalet diskuterede ogs implikationerne af at bruge forskellige slags teknologiske arrangementer, ssom at EPJ-arbejdspladser findes p et kontor i nrheden af patientstuerne, dvs. vagtstuen, en brbar pc placeres p et rullebord, som kres ind til patienterne eller lgen og sygeplejersken har hver en lomme-pc tilkoblet EPJ via et trdlst netvrk (6-7). Samtidig var lgernes strste bekymring netop, om de ville blive beskyttet mod unskede nye opgaver (der sikkert i vsentlig grad overlappede med, hvad plejepersonalet karakteriserede som fornuftige forandringer i samarbejdsrelationer). De spurgte fx: Vil implementeringen af EPJ medfre opgaveglidning, s lgegruppen forventes at varetage flere rutineopgaver, fx journalskrivning, booking af undersgelser m.m, nu hvor det er s nemt? (Arbejdsgruppen lger, 2002, 4, original fremhvning). For at undg at tematisere denne ubehagelige mulighed valgte lgerne at se p EPJ med visionre jne. De antog, at alt det med sikkerhed og backup er selvflgelig lst, sledes at systemet fungerer 99,9 % af tiden, og der er taget forholdsregler for resten af tiden (0,1 %). Og de kom med forslag som at nr man har dikteret et notat til EPJen (sekretr eller voice recognition), dukker notatet straks op som kladde p skrmen. I denne korte gennemgang af lgesekretrers, plejepersonales og lgers analyser ser vi forskellige versioner af EPJ udfolde sig (se ogs Jensen, 2006). For lgesekretrer og plejepersonale sammenkdes EPJs eksistens med en forandring af arbejdsrelationer, om end p forskellige mder. Lger s derimod EPJ som et neutralt teknologisk vrktj, der kunne bruges til at effektivisere og stabilisere eksisterende organisatoriske og faglige relationer. Vi ser ogs, hvordan EPJ bevger sig fra en rent konceptuel-teknologisk enhed i Sundhedsstyrelsen til en organisatorisk teknologi i rhus-projektet, der igen opsplittes i mange versioner i hnderne p sundhedsfaglige grupper. Netop fordi forstelser af, hvad EPJ er for en strrelse, og hvad den medfrer, bde er mangfoldige og kontrastfyldte, kan forskeren fle en nsten uimodstelig trang til at vlge, hvem han skal tro p, eller beslutte sig for, hvilken agenda hun foretrkker. Dette er endog ndvendigt, hvis det antages, at undersgelsesobjektet faktisk er statisk og homogent, for s handler forskningen jo netop om at finde ud af, hvem der har ret i deres beskrivelser af teknologien og deres analyser af dens implikationer, for eksempel for samarbejde p hospitaler. Men selvom dette er en rvrdig samfundsteoretisk tilgang, er der alligevel en anden mulighed: Man kan flge Michel Foucault og vre nominalist. Hvad er en nominalist? Iflge litteraturteoretikeren Barbara Herrnstein Smith er en nominalist en forsker, der besvarer sprgsmlet Hvad er X for eksempel: Hvad er sandhed, Hvad er viden, Hvad er sknhed eller mere nede p jorden Hvad er en EPJ? ved at insistere p, at X i frste omgang er et ord, der har en historie af forskelligartet og stadig varierende brug. Der er ingen tvivl om, at dette tilfjer fortolkningsfleksibilitet til en undersgelse. Med denne indgangsvinkel vil man jo forvente at blive mdt med forskelligartede svar p alle mulige sprgsml angende objektet: Hvad er EPJ?, Eksisterer den overhovedet?, I s tilflde hvor?, Hvad gr den? eller Hvilke fordele og ulemper har den og for hvem?. Med en nominalistisk indstilling vil man antage, at alle svar, der gives p sdanne sprgsml, finder deres grundlag i relation til de specifikke praksisser, som svarene udspringer fra. Hvis man derimod begynder med en antagelse om, at EPJ faktisk er en velafgrnset ting (som man som forsker har et srligt grundlag for at afklare hvad er), s er man ndsaget til at forst alle de alternative forstelser, som man stder p i praksis, som misforstelser eller fejlslutninger, som man mske endda ptager sig at korrigere (hvis de blot vidste, hvad teknologien virkelig kan gre for dem, s ville de ikke modstte sig implementering). Denne betragtning kan ses som en omformulering af den antropologiske commonplace, at nr man studerer et st af sociale praksisser, er det ndvendigt at behandle alle involverede aktrer symmetrisk, dvs., at tage dem lige serist og derfor afst fra at prioritere officielle eller institutionaliserede perspektiver. n ting er dog slende ved analysen indtil videre. Den virker overordentlig diskursiv eller socialkonstruktivistisk. For vi er jo ikke stdt p tingen selv, de nonhumane aktrer, som jeg ellers har antydet spiller s vigtig en rolle. For at se, hvordan sdanne aktrer kommer i spil, m man forst, at selvom nominalisme er begyndelsespunktet for analyse, er udlgning af aktrers perspektiver ikke ndvendigvis slutpunktet. Her bliver indsigter fra aktr-netvrksteori og beslgtede teoretiske overvejelser helt centrale. STS-teoretikeren Annemarie Mol har argumenteret for, at objekter ikke skal forsts som de stabile centre for folks forskellige fortolkninger. Hun foreslr, at forskeren i stedet br koncentrere sig om de praksisser, hvorigennem objekter bliver manipuleret: Hvis prakssiser sttes i fokus, finder man ikke lngere et enkelt passivt objekt som midtpunkt for en tilsyneladende endels rkke af perspektiver, der beskuer det. I stedet fremkommer og forsvinder objekter sammen med de praksisser, hvori de manipuleres. Og da de manipulerede objekter ofte varierer fra praksis til praksis, mangfoldiggres virkeligheden. Hvis man retter opmrksomheden mod virkelighedens mangfoldighed, bliver det muligt at studere dette bemrkelsesvrdige fnomen (Mol, 2002, s. 5). Mol kalder denne tilgang for empirisk filosofi. Den er filosofisk, fordi den interesserer sig for at forst viden og vidensproduktion. Men den insisterer p, at dette kun er muligt igennem detaljerede studier af, hvordan mennesker og ting kdes sammen i praksis. Og dette leder Mols filosofi i retning af studier af delvist eksisterende objekter: Et nyt st sprgsml opstr. De objekter, der hndteres i praksis, er ikke de samme fra sted til sted: S hvordan koordineres de? Og hvordan undgr forskellige objekter, der kaldes ved samme navn, sammenstd og eksplosive konfrontationer? Og kunne det vre, at selvom der er spndinger imellem dem, s kan forskellige versioner af et objekt nogle gange vre afhngige af hinanden? (Mol, 2002, s. 5-6). Jeg skrev ovenfor, at EPJ i frste omgang m ses som et ord. Hvordan kobles denne id med Mols argument for et ikke-diskursivt fokus p materialitet, manipulation og praksis? Det er centralt at forst, at her ikke er tale om en performativ modstning. Pointen er nemlig netop, at sdanne skiftende referencerammer ndvendiggres af den vedvarende transformation af de ting, vi studerer. Dette er omdrejningspunkt for studiet af ontologi for teknologier under udvikling. Og EPJ illustrerer prcis denne pointe. Nr man flger den i praksis, gr den netop p tvrs af moderne dikotomier som objekt og subjekt eller diskurs og materialitet. EPJ er nogle gange et ord, en tekst, en vision, en procedure, en prototype eller en database. Man kan ikke p forhnd afgre, om referenten er sproglig og retorisk, til brug for politisk forhandling, eller om der er tale om et hndgribeligt stykke software, der bruges af sygeplejersker til at medicinere, eller mske endog begge ting og flere andre samtidig. Fr det empiriske arbejde er gjort, kan man simpelthen ikke vide, om der er tale om vision eller praksis. Nogle steder synes EPJ at eksistere, men andre

vil hvde, at de teknologier, man finder p hospitaler i dag, kun har lidt at gre med fremtidens rigtige EPJ. Nogle steder bygger man den, men da den kun findes i beta-versioner og ikke er testet i praktisk brug, er dens virkelige status fyldt med usikkerhed. Ydermere forsts EPJ nogle gange i lokale termer, fx som en teknologi udviklet til at hndtere meget specifikke medicineringsprocedurer, andre gange i nationale termer som et af Sundhedsstyrelsens initiativer, der har til forml at redde det danske sundhedsvsen fra forfald. Man kan simpelthen ikke udrede en gang for alle, hvorvidt EPJ faktisk er diskursiv eller materiel, lokal eller national, en god id eller et stort problem, teknisk eller politisk, eller alle disse ting i forskelligt omfang. Dette kan selvsagt forekomme paradoksalt, hvis man antager, at objekter har givne og stabile egenskaber, men paradokset forsvinder, nr man begynder at tnke i variable empiriske ontologier, det vil sige, hvis man antager, at de egenskaber, objekter har, netop ikke er essentielle, men derimod gradvis tilfjes eksistens, efterhnden som de formes i relation til forskellige praksisser. Hvis man studerer teknologiske projekter og teknologisk udvikling ontologi for ting under udvikling m man alts utvivlsomt vre nominalist, som Michel Foucault insisterede p (Foucault, 1990, s. 93). Metodisk indebrer dette som nvnt, at man antager, at en hvilken som helst ting er et ord i frste omgang. Men ikke ndvendigvis i sidste omgang. For pointen med at flge teknologiske objekters delvise eksistens er netop at flge de processer, hvorigennem de gr fra blot at vre ord til at f en referent, der socialiseres og materialiseres samtidig og derved gradvist gres virkelig, gradvist tilfjes eksistens og handlekraft. P den ene side krver studiet af delvist eksisterende objekter alts ikke, at forskeren har en velafgrnset definition af studieobjektet p forhnd. Men p den anden side indebrer det heller ikke en id om, at man til syvende og sidst kun kan studere diskurs. Og det er da ogs svrt ikke lade sig overbevise om, at ord og visioner nogle gange faktisk lader sig aktualisere som socioteknisk virkelighed, selvom de altid forandres igennem denne proces. Argumentet er sledes, at ved at frigre sig fra svel aprioriske ideer om, hvad teknologier er, svel som fra deterministiske forestillinger om, hvad de ndvendigvis m blive, muliggres studiet af, hvordan delvist eksisterende objekter er med til at materialisere specifikke fremtider (Jensen, 2005); det er denne proces, jeg betegner som studiet af ontologi for ting under udvikling.

Hvor finder man EPJ? Distribuerede objekter

Siden midten af 1990erne har antropologer og sociologer diskuteret de praktiske og metodologiske problemer, der opstr, nr samfundsforskningen kaster sig over empiriske studier af it (Newman, 1998; Star, 1995). Den velkendte id om et velafgrnset felt, som forskeren trder ind i, medfrer konstante praktiske problemer i forhold til studiet af it i netvrksorganisationer, hvor studieobjektet per definition er distribueret (se fx Cooper m.fl., 1995). Det er klart, at denne situation udfordrer en etnografisk ambition om at kunne overskue hele sit felt, men den har ogs skabt nye analytiske muligheder og indsigter. For eksempel tydeliggr sdanne studier, at det, vi ofte anser for at vre meget stort eller endog globalt, er interrelateret med det, vi normalt regner for ganske smt eller helt lokalt. Hvad er der da imellem den ubetydelige mikro-aktr og den magtfulde makro-aktr? Materialitet. Studiet af delvist eksisterende objekter giver vsentlig indsigt i, hvordan dette hnger sammen. EPJ sammenbinder potentielt mange steder, der ikke fr var forbundet, og skaber derved en forskydning i skala fra mikro over mod meso eller makro. Man undersger derfor ikke et objekt i en lokal kontekst. Omvendt ser man heller ikke informationsteknologier som garanti for globale processer. Derimod interesserer man sig for, hvordan objekter forbindes med andre aktrer p mder, der nogle gange gr dem gensidigt strre, strkere, giver dem mere eksistens og dermed globaliserer dem, og andre gange gr dem mindre, svagere, s de gradvist mister eksistens og lokaliseres. Sledes er den nationale sundhedsteknologi blot den, der er blevet mest intenst socialiseret, mest virkelig og netop derfor er i stand til at sammenbinde flest forskellige praksisser. (Dette var drmmen for EPJ, men er indtil videre ikke virkeligheden). De ovennvnte studier indikerede problemer med at definere og lokalisere teknologier som simple, statiske objekter, fordi teknologier nsten aldrig forholder sig i ro og derfor besvrliggr ideen om et afgrnset studiefelt. Denne problemstilling er meget tydelig i forhold til EPJ. Her er der tale om, at mangfoldige aktrer, fra den danske stat til kommuner og regioner, Sundhedsstyrelsen, sundhedsprofessionelle og patientorganisationer, svel som softwareudviklere, standardiseringsorganer og medicinske jurister, alle har prvet at definere og pvirke den teknologiske udvikling samt forudse dens konsekvenser. Yderligere er disse aktrers aktiviteter langtfra kun diskursive, hvilket tydeligt illustreres af eksempelvis amternes forsg p at udvikle forskellige EPJ-modeller. Og det er da ogs sandsynligt, at det at kunne fremvise en teknologisk succeshistorie ville vre et meget strkere argument for at bruge et specifikt system end nogen analyse. De ovennvnte forhold gr det spndende, men ogs ganske kompliceret at studere teknologiudvikling i distribuerede og politiserede omgivelser. Der er ikke tale om studiet af teknologier, der tilfldigvis er distribuerede og mangfoldige, men egentlig lige s godt kunne have vret entydige og lokaliserede. Derimod er EPJ en levende, endog dramatisk, illustration af den delvise eksistens, der kendetegner teknologier under udvikling: en ontologi, der varierer i praksis alt efter, hvordan mangfoldige materielle og diskursive ressourcer bliver sammenknyttet under en flles betegnelse (nemlig EPJ). Dette indikerer alts, at EPJ eksisterer p en rkke forskellige mder. Eller er der snarere tale om, at der er mange forskellige slags EPJ? Den frste af disse formuleringer angiver, at EPJ er n teknologi, der tilfldigvis realiseres forskelligt i forskellige praksisser. Den anden foreslr, at der ikke er nogen entydig ting, der kan kaldes EPJ, fordi forskellige teknologier ikke har nok tilflles. Sprgsmlet om ontologisk sammenhng eller mangfoldighed er ikke s abstrakt, som det lyder, fordi det har umiddelbare konsekvenser for involverede aktrer, fx for relationen mellem Sundhedsstyrelsen og de danske amter, der netop blev truet med konomiske sanktioner, hvis de ikke demonstrerede, at deres EPJer var sammenhngende nok med Sundhedsstyrelsens model. Men udfordringen for praktisk ontologi bestr, for sprgsmlet om, hvordan og hvornr teknologier er sammenhngende nok, leder blot til nyt arbejde med at udbygge eller tranformere teknologiernes eksistens. Kort sagt er det alts principielt umuligt at afgre, om der er tale om n EPJ eller mange. I hvert fald kan dette kun afgres in action ved empirisk at flge det ontologiske arbejde, som mange aktrer udfrer for at tilfje eksistens til den ene eller anden version af EPJ, et arbejde, hvorigennem organisatoriske strukturer og sundhedsfaglige relationer ogs omskabes. For de mange aktrer, der er involveret i EPJ-udvikling p den ene eller anden mde, har teknologiens distribuerede eksistens derfor bde vret en styrke og en svaghed. Styrken har vret, at snart sagt alle og enhver kunne enes om, at EPJ vil vre en god ting for sundhedsvsenet. Omvendt har problemet vret, at EPJ ikke har vret villig til at lade sig entydigt definere af alle de involverede aktrer. Den generelle interesse, der er blevet viet EPJ, truer med at omskabes til et utal af varianter af EPJ p forskellige hospitaler, afdelinger og blandt forskellige softwareleverandrer. Frygten har vret, at EPJ, som burde udvikle sig til t nationalt objekt, i stedet bliver til mange lokale.

Studiet af ontologi for ting under udvikling

Jeg har diskuteret mulighederne i at anlgge en nonhumanistisk og symmetrisk indgangsvinkel til studiet af teknologisk udvikling og ppeget EPJs diverse former for mangfoldighed og heterogenitet. P nuvrende tidspunkt vil lseren vre undskyldt, hvis han eller hun tror, argumentet er, at EPJ er ganske besvrlig at indfange empirisk og fastfryse analytisk. Ikke desto mindre er pointen selvflgelig ikke at demonstrere teknologiens komplette tilfldighed eller analysens subjektivitet. Den er snarere, at hvis man gr sig den ulejlighed at fremmedgre sig selv over for nogle af de mest gngse antagelser og klicheer omkring teknologisk udvikling, bliver det muligt at udfre analyser af teknologier under udvikling, som kan kapere, at disse teknologier ikke lader sig kategorisere som selvstndige, homogene, statiske objekter. Det bliver muligt at flge de mangfoldige forbindelser, der skabes mellem objekter, mennesker, praksisser og sprog, i forsget p at indlemme endnu kun svagt eksisterende teknologier i praksis og gradvist tilfre dem mere eksistens. Det bliver ogs muligt at undersge sprgsml ssom hvorfor EPJ nogle gange synes at f eksistens p bekostning af andre menneskelige eller teknologiske aktrer, hvorimod andre versioner synes at kunne sameksistere med andre, og atter andre kan operere parallelt med bestende teknologier. Og det bliver muligt at studere ontologi for ting

under udvikling, det vil sige at undersge, hvordan og hvorfor en ting bliver til en ting, der har sammenhng, eller omvendt, hvordan og hvorfor en ting bliver til mange forskellige ting eller mske slet ingen ting. Studiet af delvist eksisterende objekter handler alts ikke om at demonstrere, at teknologier og andre objekter ikke kan eksistere, og flgelig heller ikke om at vise, at de er rent diskursive konventioner eller narrative konstruktioner. Det handler derimod om at vise, hvordan objekters sammenhngende eksistens p tvrs af praksisser er resultatet af ontologi i praksis, et vedvarende arbejde, der afhnger af bde mennesker og teknologiers indsats (hvorfor det hverken giver mening at tale om naturlig udvikling eller teknologisk fremskridt). STS-studier, som jeg har beskrevet dem, handler alts om at studere ting under udvikling. I Science in Action definerede Bruno Latour sin frste metoderegel som flger: Vi vil engagere os med facts og maskiner, mens de skabes; vi vil ikke medbringe nogen antagelser om, hvad viden er; vi vil se p, hvordan black boxes lukker sig (Latour, 1987, s. 13f). Latour forklarede, at ved at placere sig p de lyse, lette steder, hvor viden og teknologi stadig er til forhandling, snarere end i mrke, tunge black-boxes, hvor den sociotekniske orden allerede er stabiliseret, gres arbejdet med at optrvle netvrk og se, hvordan ontologier skabes, meget lettere. Denne metodiske pointe holder stadig, hvilket har gjort studiet af EPJ, som har vret kendetegnet ved en markant og vedvarende ustabilitet, taknemmeligt. Ikke desto mindre er der ikke noget, der umuliggr STSstudiet af meget stabile, black boxede situationer. Der er intet principielt eller analytisk til hinder for at studere relativt stabile konstruktioner som tyngdekraft, kernefysik, knsrelationer eller privatbilisme med STS-midler. Man kan alts i princippet studere alting med STS, men de praktiske og metodiske vanskeligheder ved at bne black boxes vil variere betydeligt. Dette er sandsynligvis en af hovedrsagerne til, at STS-studier i stigende grad bevger sig ind p emneomrder, der traditionelt hrer til andre fagomrder ssom sociologi, psykologi, politologi eller pdagogik, informationsstudier og organisationsteori. STS implicerer ikke lngere, at man ndvendigvis studerer noget srskilt videnskabeligt eller teknologisk, som ingen andre fr har sagt noget om (selvom dette har vret tilfldet fx i forhold til detaljerede studier af laboratoriepraksis og videnskabelige facts). Hvad der imidlertid kendetegner god STS-forskning, er et konsistent symmetrisk og dermed nonhumanistisk fokus p, hvordan den sociale og tekniske virkelighed skabes i samme proces. Forstet p denne mde kan STS simpelthen ses som synonymt med studier af ontologi for ting under udvikling; uanset hvad den konkrete ting mtte vre. Endelig kan vi overveje, hvad man fr ud af at bedrive sdanne studier. Kort sagt tror jeg, de tillader forskerne at f blik for flere og mere varierede aspekter af de objekter, de studerer, og de sammenhnge, de indgr i. STS-analyser vil ofte tilfre nye dimensioner til samfundsteoretiske tilgange, der netop tager en radikal adskillelse mellem menneskelige subjekter og teknologiske objekter for givet. Under alle omstndigheder er ambitionen at kunne bidrage med en analyseform, der bde bibeholder og viderefrer transformationel kapacitet. Forhbningen er dermed at skabe forstelsesrammer og formulere handlingshorisonter, der bedre kan tage hjde for de mange udfordringer og muligheder, der skabes, efterhnden som ontologier forandres, og at udvikle analysestrategier og metoder, der kan hndtere, at delvist eksisterende teknologiske objekter nsten altid akkompagneres af overraskelser, der strkker sig ind i og p tvrs af det sociale og politiske.

Resume

1 STS er en mangfoldig strrelse, der faktisk ikke kan siges at have n tilgang. P dansk forefindes Introduktion til STS (Jensen m.fl. 2007), der introducerer til en rkke af de vsentligste perspektiver. Engelsksprogede oversigtsvrker inkluderer Biagioli (1999) og Hackett m.fl. (2007). Denne artikels indgangsvinkel til STS-metode er specifikt inspireret af aktr-netvrksteori, som p dansk diskuteres i fx Elgaard Jensen (2005), Jensen m.fl. (2007), Latour (2006, 2008), og nonhumanistisk tnkning, som introduceres i Jensen (2004). 2 Se fx Jensen (2006), Olesen & Markussen (2003), Svenningsen (2004), Winthereik (under forberedelse). 3 Se Jensen (2007). 4 Fra http://epj.aaa.dk, besgt 15/4 2002, ikke lngere tilgngelig.

STS studerer skabelsen af sociotekniske netvrk. Metodisk indebrer dette en interesse for relationer mellem menneskelige og teknologiske aktrer. Alle aktrer antages at vre dynamiske og foranderlige. Delvist eksisterende objekter betegner, hvordan teknologi o.a. gradvis forandres og fr mere eller mindre eksistens.

Ontologi for ting under udvikling betegner den aktrnetvrksteoretiske interesse for at forst de processer, hvorigennem sociotekniske virkeligheder skabes og ndres.