Vous êtes sur la page 1sur 3

Nationalt Testcenter for mega-møller i Thys uberørte og storslåede natur

Kære familie, venner, kolleger, bekendte, fæller – og alle som jeg kender til og respekterer.
Jeg har brug for din hjælp for at bekæmpe et af Danmarks største naturødelæggelsesprojekter i
Thys uberørte og vidtstrakte natur. NU. Udretningen af Skjern Å er et af de andre
naturødelæggelsesprojekter i nyere tid, der kan komme op på siden af dette projekt, dog var det
lyd- og lysløst. Men destruktionen af levevilkår for flora og fauna var næsten lige så stor.
Debatten raser, Danmarks Naturfredningsforening og mange andre grønne organisationer raser…

Sagen så kort, det kan lade sig gøre:


Verdens største industrielle testcenter for hav-vindmøller skal ifølge Miljøministeriet placeres i
Østerild Klitplantage, i fredsskov i et område der er medtaget som særligt bevaringsværdigt i
Danmarks Naturkanon. Der skal rejses 7 mega-møller på en KVART KILOMETERS højde samt en
række ligeså høje blinkende master, 14 – 16 stk.. Prøv at lukke øjnene og se det for dig, sammen
med de endnu højere mega-kraner, der løbende skal opstille og nedtage test-møllerne. Kan du
forestille dig møller, der er 5 gange højere end dem du normalt ser i landskabet, af forskellig
udseende og højde, flankeret af master og kraner? Prøv at se lysshowet på nattehimlen, i hvidt og
rødt fra de mange blinkende master i Danmarks mindst lysforurenede område. Prøv at forestille dig
støjen fra 100 m lange vinger, hvis lavfrekvente lyde end ikke er kortlagte, i et område, der af det
gamle Viborg Amt er erklæret for absolut stilleområde.

Der skal fældes 12 kvadratkilometer fredsskov - og samlet set skal 30 kvadratkilometer skov,
klithede, vådområder og eng inddrages til et INDUSTRIELT ANLÆG midt i en natur, som samme
Miljøministerium har medtaget i Danmarks NATURKANON 2009 som særligt bevaringsværdigt.
Den blev offentliggjort 9 dage EFTER offentliggørelsen af forslaget om Testcentret fra samme
ministerium. Og fem familier skal tvangsfjernes, et utal af naboer, som udelukkende bor i området
grundet stilhed og naturskønhed får ruineret deres liv i usælgelige boliger.

Mega-test-vindmøllerne bliver 250 m høje – altså en KVART KILOMETER – verdens højeste,


aldrig før byggede - og kan ses i en radius af 55 km. Området for Testcentret ligger imellem
Nationalpark Thy og Nordeuropas største ynglepladser for trækfugle. Her er havørne, traner og
kronvildt mm. i rigelige mængder. Der er rigtig mange ting i den afgørelse, som vi er rigtig mange
mennesker - og ikke bare i det berørte område, hvor en del mennesker skal
tvangsforflyttes/eksproprieres og mange andre må flygte fra støj og lysshow på himlen - men
udover hele landet - der stiller os meget undrende over for. Og flere og flere undrer sig mere og
mere efterhånden som det går op for folk, hvilket monsterprojekt, der i virkeligheden er tale om.
Det er simpelthen så stort, at det er vanskeligt at forestille sig det, rent visuelt og akustisk.

Jeg ved godt, at vi har en rigtig ”dårlig sag”. For hvem går ikke ind for vedvarende energi, og er
dette her ikke bare som i Niels Hausgaards gamle sang noget, der bare skal ligge et andet sted,
ligesom atomkraftværkerne? Selvfølgelig går jeg ind for vedvarende energi!
Men ikke for placeringen af et Testcenter i Thys natur.

Der er altså tale om test-møller – i samme højde som Storebæltsbroens pyloner - der vil kunne
ses fra Ålborg til Vesterhavet og som uundgåeligt giver en lyd fra sig, der afhængigt af
vindretningen vil kunne høres over det meste af Danmarks mest fredelige og uberørte
naturområde frem til i dag, fra Bulbjerg i øst til Lodberg Fyr i vest. Det er et næsten surrealistisk
vanvittigt projekt. Tænk at fælde en så stor 100 år gammel fredsskov for at skabe et ”vindfelt” for
testning af havvindmøller! Lige efter COP15, hvor spørgsmålet om skovrejsning var helt centralt i
kampen mod CO2.. Og hvor Danmark forsøgte at fremstå som duksedrengen i klassen. Projektet
er i strid med Københavner-aftalen § 6 og de internationale forpligtelser mod skovfældning, som
Danmark har tiltrådt. Og det strider mod Skovloven at fælde så store sammenhængende
skovområder uden at der plantes ny skov

1
Lovforslaget er lagt frem til høring frem til 5. marts. Folketingets miljøudvalg kommer på
besøg d. 22. marts, hvor de taler med vindmølleindustrien og kun har afsat 1 time til
besigtigelse af området og ikke har kontaktet de berørte, lokale personer – derefter kører
lovmaskineriet fra april 2010.
Regeringen ønsker at støtte vindmølleindustrien (Siemens og Vestas), som godt nok ikke selv har
ønsket denne placering! De har selv foreslået 3 andre steder af logistiske årsager. Vinger på 100
m længde og mølletårne med 8 m i diameter er immervæk besværlige og dyre at fragte her til Thy
ad vandvejen til Hanstholm Havn – og derefter ad smalle veje til skoven. Hele processen har haft
et voldsomt demokratisk underskud og har været præget af hastværk og
hemmelighedskræmmeri. Høringsperioderne har f.eks ligget i ferieperioder, både VVM-
redegørelse og lovforslag blev offentliggjort DAGEN FØR borgermøderne om dem og Troels Lund
Poulsen har været så sikker på, at Folketinget vil vedtage anlægsloven, at han allerede nu har
sendt folk fra RISØ til området for at måle vindstyrker. Til sommer begynder raseringen af skoven.
3,5 mill. træer! Vejdirektoratet har også indsendt plan for bygning af ny rundkørsel i området. Og
Miljøministeriet vil ikke oplyse fyldestgørende om, hvorfor de 16 andre områder, man har screenet,
ikke egner sig til Det nationale Testcenter. Vi er nægtet aktindsigt i sceeningsresultaterne. VVM-
redegørelsen er ifølge alle eksperter i Danmarks naturfredningsforening yderst mangelfuld og
skøjter let hen over døde havørne og stigende grundvandsstigning med meget mere. Som et lille
kuriosum kan nævnes, at bemærkningen i VVM-redegørelsen p. 89: ”På den baggrund er der en
risiko for, at de meget store møller….kan blive en trussel mod områdets havørne” ikke er
medtaget i bemærkningerne til lovforslaget § 8.2, Påvirkning af fugle. Døde havørne er
tilsyneladende et så følsomt emne, at vore politikere skal skånes for det i deres oplysnings- og
beslutningsgrundlag for vedtagelse af denne nationale anlægslov..

Thisted Byråd håber på arbejdspladser og udbygning af Hanstholm Havn. Det er de godt nok ikke
blevet lovet af fhv. miljøminister Troels Lund Poulsen, men man håber på i et trængt yderområde,
der er truet af arbejdsløshed og afvandring, at ”udviklingen” kan komme til det Thy, der rummer
uanede æstetiske og oplevelsesmæssige naturressourcer, der kan danne grundlag for en
intelligent naturturisme og dermed en anden type arbejdspladser.

Samtlige direktiver, regionplaner og lovgivning, der skal beskytte dette stille og i dansk
sammenhæng mest udstrakte uberørte naturområde, vil med ét slag blive ophævet med en
national ANLÆGSLOV, som forventes vedtaget inden sommerferien. Den vil også tilsidesætte
den fredningssag, som Danmarks Naturfredningsforening vil igangsætte. Man har ikke ønsket at
oplyse offentligheden om, at der faktisk findes alternative placeringer på dårlig landbrugsjord ved
vestvendte kyster. Eller i havstokken, som tyske testcentre for havvindmøller benytter. Eller for den
sags skyld på havet.

For der ER alternative placeringer, for det testcenter som vindmølleindustrien har brug for. Det har
Danmarks naturfredningsforening og mange andre påvist.
Og hvem siger, at vindmølleproducenterne overhovedet vil leje testpladser ved siden af
konkurrenternes, når fredsskoven ER fældet og klitterne udjævnet i et ørkenlandskab med risiko
for havgus og sandflugt? Der foreligger ingen lejekontrakter for testpladserne, hvis anlæg vi
skatteydere skal betale – det drejer sig om mange, mange 100 millioner kroner. Og når
testpladserne rømmes, er der sket uoprettelige skader.

SÅ: Testcentret skal flyttes! Til et område, der ikke skader natur, dyr og mennesker.

Hvis du synes dette her lyder uhyrligt:


Hvad kan DU gøre?
Flere muligheder:

2
1. Tjek uhyrlighederne på www.nationalttestcenter.dk – og meld dig på denne hjemmeside meget
gerne ind i foreningen mod megamøllerne i fredsskov: Landsforeningen for Bedre Miljø Vi skal
have mange medlemmer for at kunne få fri proces til at føre retssag mod staten. Lad dig inspirere
af mit brev og/eller de mange, mange indlæg og kolde facts. Du kan se de officielle dokumenter på
www.blst.dk. Skriv så et indlæg. Det må gerne være superkort. Giv udtryk for din forundring eller
harme.

2. Dernæst: Send dit indlæg til medierne, gerne DR, TV2, Politiken, Information, Berlingske, JP og
andre, f.eks www.avisen.dk, som er et medie, der citeres oftere og oftere. Gå ind på deres
hjemmesider – find kontakt til debatsider eller til redaktionen.Bland dig også meget gerne i den
debat, der p.t. kører på højtryk på jp.dk og sæt gang i politiken.dk. Københavnerpressen mener
åbenbart, at det der er et eller andet ”ovre i Jylland” på trods af, at vi taler om et nationalt
anliggende.!!

3. Kontakt Folketingets miljø- og planlægningsudvalg og Energiudvalget. Gå ind på folketingets


hjemmeside www.ft.dk, klik på udvalg og delegation, dernæst på udvalg efter sagsområder. Klik
miljø og planlægning - og derefter på energi og ressourcer. Begge steder kan du finde en ”kontakt
udvalget” knap. Send dit indlæg, f.eks. det du har skrevet til medierne, til dem. Gør det samme til
andre folketingspolitikere, du har kendskab til eller som er valgt i dit område.

4. Find gode og engagerede folk i dit netværk, og også gerne kendte og respekterede personer –
”kendisser” - i dit netværk eller i dit netværks netværk. Inkludér dem i din mailingliste – og send en
mail af sted, med appel, hvor du opfordrer til aktion. Du må gerne bruge denne appel eller uddrag
fra den.

5. Hvis du har kræfter til at give et høringssvar til lovforslag og VVM-redegørelsen inden 5.
marts: Gå ind på www.blst.dk. Læs om projektet.
Klik på ”høringer” øverst i bjælken, hvor både lovforslag og bemærkninger til lovforslaget er
indeholdt. – og giv din mening til kende om Testcentrets placering i Thy. Alle høringssvar skal
sendes til blst@blst.dk

Inspirationsliste om konsekvenserne af Testcentret

7 møller for 3,5 millioner træer.


7 møller for 300 hjemløse krondyr.
7 møller for døde Traner, Havørne, Flagermus og Natravn.
7 møller for fem gårde der skal jævnes med jorden.
7 møller for 106 kvadratkilometer beskyttelseszone.
7 møller for 30 kvadratkilometer testområde.
7 møller for sundhedsskadelig støj.
7 møller for 400.000,- tons CO2 fra den fældede skov.
7 møller for 400.000 m3 stabilgrus. Til etablering af 8 km vej
7 møller hvor erstatningsskov vil koste skatteyderne minimum 1,2 milliarder.
7 møller for ødelæggelse af Danmarks flotteste nattehimmel.
7 møller, der vil skræmme turister væk.
7 møller for at undergrave vores Naturkanon.
7 møller for at beboere i Østerild skal udsættes for støj langt over det WHO anbefaler
7 møller for at dem der har råd til at tage værditabet flytter, nye flytter ind, skattegrundlaget falder
og sociale udgifter stiger i en i forvejen trængt yderområdekommune
7 møller for at udenlandske aktionærer i Siemens og Vestas skal tjene penge på at danske
politikere sælger ud af dansk natur, hvor kortsigtet kan man blive?

Mange varme hilsner

Vous aimerez peut-être aussi