g r at i s m a g a s i n f o r s t u d e r e n d e p å c s s

k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

APRIL 2008

PANELDEBAT

CAMPUS
DRØMMEN
indefra og udefra

INTERVIEW

MILJØMINISTEREN
København på
grøn cykeltur

TEMA FEST008
a j2
KLiMA 3. m
café
mmu
ko
nen

PÅ SKEMAET
31
side
æ s e mere
l

Fra klimaskepsis til klimamani

BILLEDER

SK REVY
Se billederne og
læs anmeldelsen

KLIMAUDFORDRINGEN
Interview med Lykke Friis

Christinas klumme It’s fashion, baby I byen Beretninger Anmeldelser Debat Nyheder

9qSGTMKGQGJKSOQKXKNGX\GRMZGZLUXYOQXKYOMO''1”QUTUSOYQ
UMSUJGZYZqGRKTKN\OYPUHHKZ[JKHRO\KX,UXJO''1NGXRG\ZQUT
ZOTMKTZUMN¤PYKX\OIK,UXJO''1NGXYUROJ\OJKTUSJKZGQGJKSOYQK
GXHKPJYSGXQKJ UM JKXSKJ JKT HKJYZK NP£RV J[ QGT Lq N\OY J[
SGTMRKXYVGXXOTMOJOTPUHY¤MTOTM,UXJO''1QGTHKZ_JKJKZJOXKQZK
SGZINSKRRKSJOMUMPUHHKZGRRKXKJKOT£YZK[MK

FFPIP
 INDHOLD

10
Der har i den seneste tid været meget de-
18
bat om miljø og klima i Danmark. I lyset af
dette ville vi høre, hvad vores nye Miljømin-
ister, Troels Lund Poulsen (V), mener om
miljøet i Danmark, og han stillede gladelig
op til et eksklusivt interview med Corpus.
Lykke Friis er en del af styregruppen bag
22
I hvert Corpus-nummer peger vi på en gæv
KUs klimaindsats, som arbejder frem til CSS’er, som på egen eller uegennyttig vis
FNs klimatopmøde. Corpus har lånt Lykke har gjort sig bemærket eller bare gjort sig
i et par minutter for at blive klogere på ganske godt i det ubemærkede.
fænomenet klimaforandringer.

NYT D E B AT TEMA

08 Nyheder
Nyheder fra CSS og København 04 Åbningsreplik
Historien om en humlebi 18 Lykke Friis
Er din bøf CO2-neutral?

26 International
Danish bands 14 Debatten
Tro, håb og tværfaglighed 20 Bæredygtighed
Sladretavlen

31 Kalender
Overblik over kommende
INTERVIEW S O C I A LT

10
arrangementer
Miljøministeren
København på grøn cykeltur 16 SK revy 2008
Se billederne og
HISTORIE læs anmeldelsen

24 Overblik
Find din sygdom på CSS 22 Månedens CSS’er
Niels Fuglsang 30 Christinas klumme
Focus, dammit!

Magasinet Corpus Corpus er et gratismagasin for alle Skribenter & fotografer Forside
www.corpusmagasin.dk studerende på CSS ved Køben- Anne Berg Villumsen, Asger Mar- Foto af Claus Peter Wiedmayer
info@corpusmagasin.dk havns Universitet. Magasinet tiny-Bruun, Branislav Mihic, Char-
udgives af de studerende selv lotte Ida Ginsberg, Christina Wix Redaktionen forbeholder sig ret til
Postadresse og er redaktionelt uafhængigt af Wagner, Didde Gaardsted, Guan at redigere, forkorte og udelade
SAMF, Københavns Universitet Københavns Universitet. Yang, Heidi Sørensen, Helene indsendte indlæg. Derudover
Øster Farimagsgade 5 Willadsen, Henrik C. Højstrøm, påtager redaktionen sig intet ans-
1353 København K Chefredaktør (ansv.) Kasper Freifeldt Borenhoff, Line var for materiale, der indsendes
Toke Kristensen Højland, Luise Buxbom, Maria uopfordret.
Annoncer + 45 27 21 65 13 Spon, Muska Dastageer, Mette
DG Media as toke@corpusmagasin.dk My Madsen, Mia Salling, Nadja Medlem af Dansk Fagpresse
Gammel Torv 18 Mørk Okanovic, Nanna Bohmann,
1457 København K Journalistisk redaktør Niels Pathuel Kruse Larsen, Nina Tryk
www.dgmedia.dk Ascha Pedersen Reumert, Oliver de Mylius, Rune Datagraf
+ 45 70 27 11 55 ascha@corpusmagasin.dk Pedersen og Stefan Lildal-Jensen
Oplag
Støttet af Forlaget Columbus Fond Webredaktør Layoutere 5.500
og Det Samfundsvidenskabelige Charlotte Ida Ginsberg Malene Vogn Jensen, Maria Spon
Fakultet charlotte@corpusmagasin.dk og Toke Kristensen ISSN 1902-8148
 ÅBNINGSREPLIK

engagerede redaktionsmedlemmer fra alle studieretninger ved

Historien om en humlebi
CSS. Derudover holdes Corpus på vingerne af den store opbakn-
Toke Kristensen, chefredaktør ing, som Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, foreninger på
og økonomistuderende CSS og alle jer andre giver os.

Alle snakker om det. Foråret er lige om hjørnet, og det samme Derfor vil vi gerne fejre Corpus’ fødselsdag sammen med jer alle.
er Corpus’ fødselsdag. Det lille magasin, som du sidder med i Vi holder en stor fødselsdagsfest i Café Kommunen lørdag den 3.
hånden, har nu overlevet det første år. At magasinet kan fejre maj kl. 21.00, og I er alle inviteret!!
sin 1 års fødselsdag, er lidt af en humlebihistorie. Det er faktisk
umuligt rent fysisk og økonomisk at stable et sådan projekt på Tak for opbakningen!
benene, men det er der bare ikke nogen, der har fortalt os. Sel-
vom vi ikke burde kunne flyve, har vi alligevel i det forgange år
givet foreninger og studerende ved CSS et talerør. Kommet med
relevante, sjove og pudsige oplysninger om CSS. Været under-
Bliv en del af redaktionen
holdningen i pauserne mellem forelæsningerne og måske endda
også ved selve forelæsningerne. Med andre ord har vi vist, at
Har du lyst til at holde Corpus flyvende? Kan du puste
Corpus kan flyve, og det vil vi gøre alt for, at det kan fortsætte
liv i tekst og billeder, og har du lyst til at arbejde som
med.
skribent, fotograf, layouter eller webmaster?

Men hvorfor kan Corpus flyve, når det burde være umuligt? Det
Så kan du blive en del af Corpus’ redaktion ved at sende
viser sig, at humlebier kan flyve på grund af den turbulens, som
en mail til info@corpusmagasin.dk.
de laver med vingespidserne. Dengang fysikerne ved hjælp af
matematik beviste, at humlebier ikke kunne flyve, var man bare
ikke klar over, hvor stor betydning turbulens har. Corpus flyver
dog ikke ved hjælp af turbulens. Corpus flyver ved hjælp af 25

Fjerritslev
Thisted
Aalborg
Løgstør

TA’ BUSSEN
Nykøbing Aars
OG FÅ PENGENE TIL AT RÆKKE Mors Nørager
Hobro
Hadsund
Skive Randers
TVÆRS OVER DANMARK Viborg Ans Grenaa
Rønde
- OGSÅ SIDST PÅ MÅNEDEN Hammel
Silkeborg
Tirstrup
Ebeltoft
Århus Odden

København

Fra 130 KR.

Holbæk
Roskilde

for studerende og seniorer LINIE 888

mandag til torsdag

KØBENHAVN
RANDERS · GRENAA · SILKEBORG

ÅRHUS
THISTED · FJERRITSLEV

AALBORG

Afgang fra Valby station over Roskilde og Holbæk til

Odden. Herfra med hurtigfærge til Ebeltoft eller Århus.
Hurtigt · Billigt · Behageligt · Nemt

Telefon: 70 210 888

Online booking: www.linie888.dk
 D E B AT

De studerende må gå forrest!
Michael Plesner, økonmistuderende
Casper Mølck, filosofistuderende

Der er mange gode grunde til at involvere sig i det grønne som
studerende.

For det første synes truslen fra klimaforandringer, forurening og

ødelæggelse af mænds sædkvalitet så åbenlyse, at enhver ung
person burde engagere sig.

For det andet spiller universitetet en særlig rolle i samfundet.

Samfundet kigger i høj grad mod universitetet, når problemer
opstår. Derfor er det vigtigt, at universitetet selv går forrest og
skaber de løsninger, som der skal til, for at andre nemmere kan
følge trop. Det skal vi – de studerende - hjælpe til. Der er brug
for os alle og alle vores tanker og idéer for at nå en dækkende
forståelse for, hvad en bæredygtig fremtid er, og hvorledes vi
kan bestræbe os på at nå denne. ”Det er og bør ikke alene være
en opgave for hvalens venner og folk med Fjällräv-udstyret i
orden.”

En personlig beretning Og man kan virkelig gøre en forskel. Studenterorganisationer

som Grøn Agenda, Grønt Netværk og Energy Crossroads har
Michael D. Plesner, økonomistuderende
allerede formået at sætte et aftryk på universitetet. For blot et
år siden skete der ikke meget fra centralt hold på universitetet i
Det er ingen hemmelighed, at klimaproblematikken er kompleks.
forhold til bæredygtighed. Siden er det grønne blevet en del af
Men det betyder ikke, at den er umulig at arbejde med. ”For
KUs strategi - fx afholdes en klimakongres i 2009. Derudover har
bare et år siden vidste jeg næsten intet om klimaforandringer.
KU besluttet, at nedbringe sit CO2-udslip med 20 %. Det er alt
I dag er jeg med til at lede en international, studenterdreven
sammen prisværdige initiativer, men der kræves endnu mere. Det
energiorganisation.”
er så også op til os studerende at blive ved med at presse på, så
vi kan opnå et grønt og ansvarligt universitet.
Mit klimaengagement startede i KU’s egen grønne studenter-
organisationen Grøn Agenda, hvor jeg mødte engagerede
studerende, der søgte at omdanne KU til ét af verdens grøn-
neste universiteter. I Grøn Agenda hjælper jeg i dag til med at
GRØN AGENDA (www.groenagenda.org)
fremme bæredygtighed i blandt andet KU’s byggerier, kantiner
Grøn Agenda opstod for snart halvandet år siden på det
og pensum.
Samfundsvidenskabelige Fakultet. Tre studiekammerater
fra Statskundskab var trætte af, at man kun kunne få tynd
Siden hen er jeg blevet engageret i Energy Crossroads, hvor vi
uøkologisk kaffe i kantinen, manglen på undervisning i
arbejder for at skabe et bredt, internationalt samarbejde, der
miljøproblemer, samt at der ikke var et forum for at disku-
skal forene vores generation med de politiske beslutningstagere
tere sådanne ting og gøre noget ved det.
og erhvervsledere. Det er et utroligt spændende projekt, hvor
man kan opnå erfaring med nærved alle tænkelige stillinger.
Man behøver ikke have sidefag i fysik for at være med.
Selv arbejder jeg meget med at udvikle organisationsstrukturen,
Alle, der har en god ide eller bare har lyst til at være med,
fundraisingstrategier samt håndtering af kontakten til vores
er velkomne. Det kan være alt lige fra at møde op engang
eksterne partnere. Der er også rig mulighed til at få ’jord under
imellem og diskutere sin interesse i miljø eller klima til at
neglene’ i arbejdet med nogle af de mange projekter, vi har
være med til at sikre KUs fortsatte kurs.
kørende.

Jeg føler virkelig, at mit arbejde har været givende. Det er faglig
sparring på højt plan, networking og erfaringsgivende til brug
GRØNT NETVÆRK (www.greenuni.dk)
videre i karrieren – alt i mens man arbejder for en bedre verden.
Grønt Netværk er et utraditionelt samarbejde mellem Grøn
Så bliver det vidst ikke meget bedre?
Agenda, Foreningen af Naturressourcestuderende, Studen-
terrådet og Studenterkomiteen ved KU under Danmarks
Hvorfor skulle det være nørdet at redde verden? ”I sidste ende
Naturfredningsforening.
er det jo dig og mig, der står med vand i kælderen, hvis ingen
gør noget.”

corpusmagasin.dk 5
D E B AT
I 2009 er det imidlertid slut med biblioteket, som vi kender det
Biblioteket i fiolstræde
idag. I stedet skal det huse administration og specialepladser,
mens bogsamlingerne deles og flyttes til søndre campus og
Stemningen
Gothersgade 140, som tidligere var botanisk laboratorium, der
Fiolstræde ligger nærmest som en lillebror til Købmagergade og
også er tegnet af Johan Daniel Herholdt.
lige en tand hyggeligere og væsentligt mindre stresset - specielt
Protesterne mod lukningen er mange og kommer fra de studer-
turistmylderet er betydeligt mindre. Går man fra Nørreport, kom-
ende, en professor ved arkitektskolen, politikere fra De radikale
mer man forbi smarte tøjbutikker såvel som lurvede bogantik-
og SF. En stor del af kritikken går på at Fiolstræde-biblioteket
variater. Som man går længere og længere ned ad strædet, øjner
simpelthen er perfekt udformet til dets nuværende funktion som
man Frue Plads og de gamle universitetsbygninger. Før man
både bibliotek og læsesal. Desuden har bibliotekets personale
når ned til pladsen ligger biblioteket. Til højre ligger den store
oplevet, at flere og flere studerende bruger både udlån og læs-
murstensbygning og ser lidt lukket og mut ud. Men når man
esal på trods af, at størstedelen af de samfundsvidenskabelige
er kommet ind ad trædøren, bliver man mødt af en langt mere
uddannelser er rykket til CSS.Flytningen af biblioteket er en del
imødekommenhed. Rummene er store og rummelige, reolerne
af KU’s campusplanen, og begrundelsen for flytningen er, at
tårner sig op og skaber en tryg og rolig atmosfære. Der er stille,
faciliteter skal være tæt på de studerende, samt at administra-
men ikke totalt, for folk pusler rundt i de små båse. Høje hæle
tionen skal holdes samlet.
skaber til tider en fast rytme og bibliotekaren trækker rundt med
sin lille vogn og kravler op og ned ad stigerne. Rummet er stort
Et problem?
og ét hele, men samtidig er båsene små private pustehuller. Det
Spørgsmålet er, om modstanden imod lukningen af Fiolstræde-
er hverken et åbent eller et lukket kontorlandskab, men den
biblioteket er reel, eller om den blot er et udtryk for nostalgiske
helt perfekte middelvej. Kigger man ud på Fiolstræde fra 1. sal,
følelser og konservatisme. Lukningen er som tidligere nævnt
kan man se det pulserende liv, mens man selv sidder roligt og
en del af campusplanen, og i den indgår en målsætning om at
afskærmet. Her får man lidt af det bedste af det hele.
få faciliteterne tættere på de studerende. Men de studerende
Situationen ved det, og stadig er de utilfredse. KU’s ledelse vælger på trods
Hver dag strømmer studerende til den gamle bygning på af disse fakta hårdnakket at fastholde campusplanen, som er
Fiolstræde 1 for at låne bøger, tidsskrifter eller benytte sig af lukket for ændringer. Man sidder tilbage med et spørgsmål om,
bygningens mange læsepladser. På adressen gemmer sig nemlig hvis behov der egentligt bliver tilgodeset.
“Københavns Universitetsbibliotek City” - Danmarks ældste bibli-
oteksbygning, som er tegnet af Johan Daniel Herholdt og opført
i 1856. Tekst Helene Willadsen, antropologi

Invitation til debat

Frit Forum:
Frit Forum sender i foråret deres forslag til debat mellem alle de
5 forslag for et forbedret KU-demokrati studenterpolitiske lister på universitetet, før forslagene endeligt
kan indsendes til rektoratet, der skal føre dem ud i livet. Selvom
”Studenterdemokratiet er døende!” Sådan lød den hårde
der er mange lister at kontakte, ser det lovende ud for demokra-
melding, da socialdemokraten med sin daglige gang på det
tiets fremtid, forsikrer Simon Kollerup:
gamle Kommunehospital, Simon Kollerup, stillede diagnosen på
studenterdemokratiet i sidste nummer af Corpus. Nu mener de
”Forslagene bliver modtaget rigtigt godt af de lister, vi allerede
socialdemokratiske studerende fra Frit Forum, at de har fundet
nu har snakket med. Der er især blandt de mindre lister en for-
medicinen, der skal kurere den døende patient og skabe en ”ny
ståelse af, at vi står over for et reelt problem, og vi kan mærke,
studenterpolitisk æra” på Københavns Universitet.
at folk er klar til at handle for at ændre det. Det er meget posi-
tivt, så jeg tror, at vi når rigtigt langt med vores udspil.”
5 forslag for et bedre demokrati
I starten af april lancerende Frit Forum et udspil, der i fem punk-
Beslutning klar før efteråret
ter skal forbedre vilkårene for det skrantende studenterdemokra-
Debatten om Frit Forums udspil foregår hen over foråret, indtil
ti. Udspillet er blevet døbt: ”Ny studenterpolitisk Æra”, og det
der kan opnås enighed om den formulering, der vil blive sendt
drejer sig om et bredt spektrum af tiltag. Lige fra de tekniske
ind til rektoratet på Frue Plads. Indtil da står den på mange og
forslag om ændrede regler for valgalliancer mellem flere lister og
lange forhandlinger, der kan trække ud. Dog er det Frit Forums
listeforbund, over den mere jordnære ”plakat-etik” til ønsket om
forventning, at forbedringerne kan være gennemført og klar til
en elektronisk afvikling af valget.
universitetsvalget i efteråret 2008.

”Vi ønsker at anvende en bred vifte af tiltag, når det drejer sig
”Vi arbejder lige nu meget hårdt på at lande et bredt kompromis
om at løse det demokratiske problem på Københavns Univer-
sidst på foråret. Jeg mener virkelig, at demokratiet har det skidt,
sitet, som vi vitterligt står over for. Det er ikke tilstrækkeligt
så det kræver en hurtig indsats, hvis patienten skal overleve helt
ansvarsfuldt bare at beklage sig og give de studerende skylden
til næste universitetsvalg. Vi gør, hvad vi kan”, forsikrer Simon
for ikke at interessere sig for valget på universitetet. Vi må selv
Kollerup.
handle for at ændre vilkårene for demokratiet, og det er det vi
indbyder til med vores forslag”, siger Simon Kollerup, der samti- Læs de 5 forslag på www.corpusmagasin.dk
digt er næstformand i studienævnet på Statskundskab. Tekst Ascha Lychett Pedersen, økonomistuderende

6 corpusmagasin.dk
På dybt vand?
Få en DJØF Studerende forsikring
inkl. verdensrejsedækning fra kun

130 kr. pr. kvartal

Det behøver ikke koste en formue at tegne en forsikring, når du er studerende. Med DJØF Studerende forsikring får
du både en familieforsikring med god basisdækning og en rejseforsikring med verdensrejsedækning fra kun 130 kr. pr.
kvartal. Læs mere på djoef.dk/studerende eller ring til os på tlf. 33 95 97 37.

Danmarks måske stærkeste netværk

NYHEDER
Særlig licens til studerende?
Gennem længere tid har debatten svirret omkring Danmarks Ra-
dios ønske om at omlægge licensen, sådan at alle husstande og
erhvervsvirksomheder i fremtiden automatisk skal betale licens,
og ikke som nu skal tilmelde sig. Omlægningen menes at kunne
tilføre DR en ekstra licensindtægt på 75 mio. kroner, og Danske
Studerendes Fællesråd mener, at de studerende skal have en bid
af kagen.

Med henvisning til urimeligheden i, at de studerende skal betale

fuld medielicens, når det de facto er et krav fra politisk side, at
de studerende har Internet og computer, mener DSF at en del af
de ekstra indtægter bør bruges på at indføre en særlig licens til
de studerende. Forhandlingerne er på nuværende tidspunkt gået
i stå, og i mellemtiden opfordrer DSF stærkt forligsparterne om KU-studerende
at tage de studerendes lave rådighedsbeløb i betragtning. med sans for vedvarende udvikling

Grundfos Challenge 2008, som er en konkurrence for univer-

siteter og studerende i Danmark, løb af stablen i begyndelsen
Fisk på hjul af april måned med vindere fra Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet. Temaet for dette års konkurrence omhandlede Grund-
Fremover vil det ikke kun være Egons Pølser, der giver den
fos’ muligheder for at bidrage til vedvarende udvikling i de
travle morgentrafik et pusterum, når den sagte triller af sted
hastigt voksende BRIK-landene. KU stillede med det vindende
mod en plads et sted i byen. Konkurrence fra mere alternative
økonomihold, der præsenterede en løsning bygget på et reelt
gadesælgere bliver en realitet, når Københavns Kommunes plan
behov i verden og på Grundfos’ kernekompetencer.
”Gang i København” føres ud i livet i løbet af i år. Til lands, til
vands og på skinner – der er ingen grænser for kreativiteten
Løsningen er baseret på en ide, der kan få stor indflydelse for
for de nye salgssteder, der bl.a. vil byde på alt lige fra mobile
lokale samfund, beskyttelsen af miljøet og kommende genera-
saunaer til espressocykler.
tioner. Missionen er at opbygge såkaldte GreenTech byer for
millioner af mennesker i Kina. Byerne er CO2 neutrale, og der
fokuseres på at rense og genbruge vandressourcerne.
It’s finally here!
Den morgenlige tour-de-søerne sluttes som altid af med, at
sejrsherren rejser sig triumferende i sadlen, mens de ubarm-
hjertige danske morgengrader river i kinderne. Denne altid
Berlinske København
tilfredsstillende oplevelse kan nu også opleves på vestsiden af
Om Berlin er, som mange betegner den, Europas hoved-
søerne, hvor en længere bestridt cykelrute, ”Søruten”, forventes
stad, kan diskuteres. Man kan dog ikke løbe fra, at byen
at være klar til august. Søruten etableres som en fælles gang- og
er langt foran København, hvad angår alt, der har at
cykelvej på den nuværende øvrige sti for bedst muligt at bevare
gøre med kunst, natteliv og undergrundsmiljø (som det
de rekreative muligheder på stierne tættest ved søerne.
jo populært kaldes). Bl.a. kommer man ikke uden om det
fuldstændig geniale koncept ”coctails-to-go”.

5 mio. kr. til studerende Konceptet og dermed en snert af storbysfornemmelse

Nordea Danmark-fonden uddeler i år legater for 5 mio. kr. til
studieophold i udlandet. Ansøgningsfristen for årets første tilde-
ling er 1. maj 2008. For anden tildeling er ansøgningsfristen 1.
november med uddeling i december.
er nu kommet til Guldbergsgade på Nørrebro, hvor den
økologiske bar Soupanatural serverer et bredt udvalg af
gængse drinkskombinationer, der starter på en meget
SU-venlig pris på blot 35 kroner.

Legatportioner på op til 30.000 kr. skal understøtte, at studer-

ende kan rejse ud i verden og tage en del af deres uddannelse
dér med henblik på bl.a. at tilegne sig faglige kvalifikationer, der
ikke kan opnås på uddannelsesinstitutionen i Danmark.

Nærmere om ansøgningskriterier og ansøgningsskema på www. Denne side er redigeret af

nordeadanmarkfonden.dk Ascha Lychett Pedersen, økonomistuderende

8 corpusmagasin.dk
 N Y T F R A S A M F & C I TY C A M P U S
En halv million i Studiemiljøpuljen ‘08
Så er det tid til at søge midler, der kan forbedre studiemiljøet på
KU. Ansøgningsfristen til Studiemiljøpuljen er mandag den 19.
maj 2008.

I år er der afsat en halv million kroner til Studiemiljøpuljen, der

består af en kvikpulje til projekter under 20.000 kroner, og en
ambitiøs pulje til projekter over 20.000 kroner. Sidstnævnte
projekter forudsætter medfinansiering.

Målet er at støtte projekter, der styrker faglige og sociale miljøer

på KU. Alle projekter er velkomne, lige fra ønsket om fx en pot- Foto Andreas Michelsen
teplante til fuld møblering af en studentercafé eller lønudgifter
til arrangementer.
Arkitekter konkretiserer
Se mere information om Studiemiljøpuljen 2008 på studiemiljoe.
workshop-idéer
ku.dk/studiemiljoepulje/
Der var arbejdet innovativt med konceptet, da Campusgruppen i
Teknisk Administration inviterede KU-studerende på studietur og
workshop om studiemiljø den 27. februar og 11. marts 2008.

Som et nyt element var tre arkitekter inviteret med. Arkitekterne

var klar med faglig ekspertise og lyttede ellers intenst til de
mange idéer, der blev sat ord på i løbet af workshop-dagen.

- Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt for studerende og

ledelsen at føre de gode idéer ud i livet. Arkitekterne konk-
retiserer idéerne fra workshoppen, og så er vi et skridt videre
i forhold til at realisere de bedste af dem, siger Nicoline Kieler,
projektkoordinator, Teknisk Administration på KU.

Når arkitekternes skitser er klar fra slutningen af april 2008,

kan de downloades fra campus.ku.dk og bruges af blandt andre
studerende til for eksempel at søge midler fra puljer i og uden
for rammerne af KU.

Se mere på citycampus.ku.dk og campus.ku.dk

En byggeklods mere til campusplanen

Campusplanen har fået endnu en tiltrængt byggeklods på CSS.
Frem over vil KU leje nogle etager i bygningen, der ligger i Goth-
ersgade 160 på hjørnet ned til søerne.
Håndværkere er i gang med at sætte lokalerne i stand. Allerede
1. juni skal ombygningen stå klar og så er det planen, at Institut
for Folkesundhedsvidenskab flytter ind.
Når det sker, flytter Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ind i
stueetagen, der bliver ledig i bygning fem. Her skal det økono-
miske laboratorium, der lige nu bor i St. Kannikestræde, bo sam-
men med fakultetets nye IT-center, der er en udvikling af Center
for Anvendt Datalogi.
Se mere på citycampus.ku.dk
Denne side er redigeret af
Nina Henriette Pedersen , kommunikationsmedarbejder
på SAMF og City Campus // nhpe@samf.ku.dk
Informationsskærme
på dagsordenen
Et udvalg under City Campus Gruppen arbejder på at
realisere studerendes behov for informationsskærme
på CSS. Udvalget holdt sit første møde den 29. februar
2008.
Ønsket om informationsskærme udspringer fra Frem-
tidsværkstedet på CSS i april 2007, hvor der blev udtrykt
behov for fælles kommunikationskanaler på CSS. En
række af de mange idéer, der blev resultatet af Frem-
tidsværkstedet, er efterfølgende sat på dagsordenen i
City Campus Gruppen, hvor de indgår i gruppens arbejde
med campusplanen.
Se mere på citycampus.ku.dk

corpusmagasin.dk 9
 INTERVIEW
ministeren og København på grøn cykeltur
Der har i den seneste tid været meget
debat om miljø og klima i Danmark, bl.a.
fordi København skal være vært for næste
års store klimakonference, men også fordi
de fleste af os kan se, at der er forandring-
er i miljøet. I lyset af dette ville vi høre,
hvad vores nye Miljøminister, Troels Lund
Poulsen (V), mener om miljøet i Danmark,
og han stillede gladelig op til et eksklusivt
interview med Corpus.
Tekst Branislav Mihic, økonomistuderende & Niels P. K. Larsen
10 corpusmagasin.dk
Hvad er de vigtigste miljøudfordringer i Danmark i dine
øjne?
- Vi har en stor opgave at løfte for at bevare den danske natur.
Det gælder den truede og sjældne natur, som vi skal sikre kan
overleve, men der skal også sikres større sammenhængende
naturområder og naturkorridorer, så biologisk mangfoldighed
kan sprede sig til nye områder. Derved får naturen bedre vilkår i
fremtiden.
- Derfor investerer vi historisk mange penge i disse år i naturgeno-
pretningen og naturprojekter generelt, og med oprettelsen af fem
nye nationalparker tager vi endnu et stort skridt. Som en side-
gevinst får vi nogle rigtig gode rammer til at styrke friluftslivet, så
det bliver mere attraktivt for danskerne at komme ud i det fri og
benytte naturen – noget der også styrker folkesundheden.
- Netop forholdet mellem miljø og sundhed er noget, vi også skal
have meget fokus på. Vi bliver dagligt udsat for kemikalier i vores
hverdag gennem kosmetik, rengøringsmidler, tekstiler osv. Vi skal
beskytte os selv mod stoffer, som kan påvirke vores sundhed. Det
er derfor, vi for nylig har besluttet at etablere et Center for hor-
monforstyrrende stoffer, så vi kan få kortlagt og fjernet skadelige
stoffer på det danske marked.
Hvilke særlige udfordringer er der i Kbh, og hvordan kan
København sætte ind for at skabe et bedre miljø i storbyen?
- København er en storby med mange mennesker og varer, der
skal fra et sted til et andet, og det betyder mange biler, lastbiler

og busser på vejene. Det giver særlige udfordringer med luft- og
støjforurening, som vi skal håndtere. Derfor sætter vi ind mod støj
blandt andet ved hjælp af lokale støjpartnerskaber. For at komme
partikelforureningen i luften til livs, er vi i gang med at indføre
miljøzoner i de danske storbyer. I København træder den nye miljø-
zone i kraft den 1. september. Desuden har vi med energiforliget
besluttet at indføre en NOx-afgift, der vil reducere udledningen af
NOx væsentligt.
Hvad bør de studerende gøre for at gå foran med hensyn til
miljøet? Har du nogen ideer til de studerende?
- Man kan gøre meget ved bare at tænke sig om i sin dagligdag.
Hvis man bare skruer én grad ned for sin radiatorer, reducerer man
sin CO2-udledning med 110 kg om året. Eller man slukker helt for
sit tv, stereoanlæg og DVD, eller tager brusebade på 5 minutter i
stedet for 10, reducerer man sin CO2-udledning med ca. 70 kg om
året. Udover sådanne gode råd, som vi vist alle er vokset op med,
gælder det også alt fra at spare på plastikposerne til at sørge for,
at batterierne fra mp3-afspilleren havner i den rigtige beholder.
Mange af de ting, vi gør i hverdagen har betydning for miljøet, og
med lidt omtanke kan man nemt gøre en forskel.
Hvordan mener du, Folketinget og befolkningen har handlet
i henhold til at forudse miljøproblemer?
- Historisk har hensynet til natur og miljø generelt ikke fyldt så
meget, som det gør i dag. Det skyldes blandt andet, at man ikke
havde den viden, vi har i dag, som har gjort os mere opmærksom-
me på nogle miljøudfordringer, vi ikke kendte tidligere – og ikke
“Man kan gøre meget ved bare at tænke sig om i sin dagligdag.
Hvis man bare skruer én grad ned for sin radiatorer, reducerer
man sin CO2-udledning med 110 kg om året. Eller man slukker
helt for sit tv, stereoanlæg og DVD, eller tager brusebade på 5
minutter i stedet for 10, reducerer man sin CO2-udledning med
ca. 70 kg om året.”
mindst givet os mulighed for at løse dem. Man kan ikke handle,
før man kender problem og løsning.
Hvad gør ministeriet selv for at nedbringe CO2? Har I nogen
konkrete initiativer, som fx sparepærer mm.?
- Vi har (selvfølgelig) sparepærer, men dér stopper det ikke.
I Miljøministeriet arbejder vi konstant med at nedsætte vores
forbrug. Hvert år laver vi grønne regnskaber for alle ministeriets
institutioner. Dem bruger vi til at lave handlingsplaner for det
kommende år, så vi hele tiden sætter nye og strengere mål for os
selv. Siden 2000 har ministeriet sparet en tredjedel af papirfor-
bruget væk, ligesom vi årligt reducerer energiforbruget. Vi stiller
cykler til rådighed for medarbejderne, hvis de har mødeaktiviteter
ude i byen. Herudover sikrer vi, via miljø- og energikrav i Finans-
ministeriets årlige udbud af statsaftaler, at staten også fremadret-
tet og i stigende grad vil handle mere miljø- og energirigtigt.
Mange folk har lidt svært ved at se hvad miljøministeriet
foretager sig i forhold til, at vi også har et klimaministe-
rium? Hvor går grænserne?
- Miljøministeriet tager sig af miljøet tæt på danskerne. Alt hvad
vi er i berøring med - hvad enten det handler om oprettelse af
nationalparker, sikring af det danske grundvand eller forbud mod
skadelige stoffer i eksempelvis legetøj. Klima- og energiministeren
beskæftiger sig med, hvordan CO2-udslippet påvirker vores klima,
og hvordan vi forbereder os på de forandringer, der kommer.
corpusmagasin.dk 11

Hvad bør offentlige institutioner gøre for at være et godt
eksempel?
- Ligesom alle andre bør de indtænke miljø og bæredygtighed
i dagligdagen. Det gælder f.eks. de grønne indkøbsaftaler, som
jeg mener det offentlige bør tilslutte sig. I det hele taget skal
det offentlige gå foran som et godt eksempel, når der skal
købes grønt.
Hvad betyder det for den almindelige borger i Danmark at
vi har fået Nationalparker?
- Som jeg startede med at sige betyder nationalparkerne, at vi
får nogle store sammenhængende natur- og landskabsområder,
som bliver passet og udviklet, så også de næste generationer
kan nyde godt af vores natur. Samtidig giver nationalparkerne
nogle helt særlige rammer for at styrke mulighederne for friluft-
sliv og naturoplevelser. Det kan være via naturvejledere, der viser
rundt, eller hvor man på egen hånd oplever nationalparkens
flotte landskaber og unikke natur. På den måde bliver det også
mere attraktivt for befolkningen at bruge i naturen.
Fremmer det den danske natur at have Nationalparker i
forhold til de truede plantearter?
- Ja, det gør det og på flere måder. Dels skal kvaliteten af de
eksisterende naturområder forbedres ved en bedre naturpleje,
hvor mange plantearter for eksempel er truet af tilgroning. Dels
skal der skabes større sammenhæng mellem naturområderne,
hvilket vil give truede plantearter bedre mulighed for at sprede
sig, så vi får større og mere robuste bestande.
Hvordan oplever du, at folk ser Miljøministeriet?
- Jeg oplever, at miljøpolitikken fylder meget i befolkningen, og
at Miljøministeriet derfor også får en naturlig central placering i
folks bevidsthed. Derudover håber jeg, at folk oplever Miljømin-
isteriet som et åbent ministerium. Det er i hvert fald noget, jeg
lægger meget vægt på, og derfor har jeg blandt andet indført
træffetid i ministeriet, hvor alle kan komme ind og tale med mig.
Du har været i clinch med EU omkring grænseværdierne,
hvordan skal vi bevare den høje danske standard?
- Der er mange kræfter, der trækker i forskellige retninger i EU.
Jeg arbejder hårdt for at trække internationale beslutninger i den
rigtige retning og bevare den danske standard. Og vores arbejde
nytter noget. For nylig vandt vi en vigtig sejr ved EF-Domstolen,
da vi fik domstolens ord for, at Kommissionen ikke kan undtage
det såkaldte deca-BDE-stof fra forbud. Derudover har den inter-
nationale søfartsorganisation IMO netop vedtaget en skærpelse
af reglerne om luftforurening fra skibe, som også har været en
dansk mærkesag.
Nu har Det Økonomiske Råd fremlagt en rapport omkring
miljøet, hvad mener du om de udfordringer, som rapporten
lægger op til? Hvad kan rapporten bruges til?
- Rapporten kan bruges som et arbejdsredskab fremadrettet. Og
så kan den faktisk bruges til at bekræfte den kurs, vi allerede
har lagt – rapportens anbefalinger tager nemlig i vid udstrækn-
ing ikke hensyn til de tiltag, vi har sat i værk siden 2006, som
faktisk flugter med anbefalingerne. Så vi er allerede på rette vej.
12 corpusmagasin.dk
Husk at læse
det med
Facebook glemmer aldrig
småt
Tekst Oliver de Mylius, sociologistuderende
Det værste af Facebook-hysteriet synes efterhånden at have
lagt sig. Det er ikke længe siden, at mange for første gang
fik øjnene op for internetsiden og rendte rundt og spurgte
”hvad er det dér Facebook for noget?” Snart kunne man
på gader og stræder høre folk i alle aldre snakke om alle de
gamle skolekammerater, de var kommet i kontakt med og
alle de irriterende vampyrbid, de hele tiden fik sendt. Skulle
man mødes med nogen, lød det snart: ”Du kan bare skrive
på min wall!”
Efterhånden er det kun de mest stædige, dem der er sådan
lidt anti-computer-agtige, der ikke er på Facebook. Muligh-
ederne er mange: Del dine feriebilleder med folk, skriv lidt
information eller støt grupper og sager, der har din interesse
og sympati.
Men hurtigt blev begejstringen ledsaget af en usikkerhed
om de farer, der lurer i cyber world. Pludselig hørte man,
at arbejdsgivere var begyndt at tjekke jobansøgere efter på
Facebook – og så var det måske ikke så smart med de dér
billeder, hvor man var ret fuld til den dér fest! Snart dukkede
en anden form for ”grupper” op. Grupper, der anfægtede de
friheder, som Facebook tager sig. En af dem hedder “Face-
book: Do not sell my private pictures! Change your terms of
use, NOW!” På denne gruppes beskrivelse bringes et uddrag
fra Facebooks Terms of Use, hvor det forklares, at i det
øjeblik man lægger information og billeder ud på Facebook,
giver man automatisk enhver retten til at bruge disse til et
hvilket som helst formål, de måtte ønske! Ordlyden er ganske
utvetydig.
For kun få måneder siden måtte den 23-årige direktør for
Facebook, Mark Zuckerberg, undskylde at have delt brugeres
private oplysninger med virksomheder, uden at brugerne
kunne sige fra. Siden er der blevet oprettet funktioner, hvor
Facebook-brugere kan øge deres sikkerhed og framelde sig
de såkaldte ”Beacon-ordninger” – hvorigennem virksom-
heder kan udnytte ens informationer til at målrette deres
markedsføring. For nyligt har også Datatilsynet været ude
og råde danskerne til at være meget forsigtige med, hvad de
lægger ud på nettet.
Nu er det ikke for at male fanden på væggen. Facebook
er jo sjovt! Men det må give stof til eftertanke vedrørende
vores omgang med internettet i det hele taget. Der er store
muligheder – men stort ansvar følger med. Det lader til, at vi
skal tænke os om og ”huske at læse det der står med småt.”
 Digital Business
Du er studerende og arbejdslivet nærmer sig
Føler du dig teoretisk ordentligt klædt på?
Hvordan fører du teorierne ud i praksis?
Med en cand.it får du akademisk og anvendelig viden om forretning
og IT, så du bliver klar til at skabe værdi for din fremtidige arbejdsgiver.
Læs mere på itu.dk/kandidat og træf en beslutning der betaler sig.
ANSØGNINGSFRIST 15. MAJ 2008

LÆS BUSINESS & IT_

OG DIGITALISER DIN VIDEN MED EN CAND.IT

itu.dk/kandidat
D E B AT T E N
TRO, HÅB OG TVÆRFAGLIGHED
Den har forfulgt de fleste af os siden gymnasietiden og hviler ubarmhjertigt over os som en tung
sky. For nogen er idéen skræmmende og virkelighedsfjern, for andre vil en manglende fyldest-
gørelse være uforenelig med et fuldendt studieforløb. Ordet er tværfaglighed, og i denne udgave
af Corpus sætter debatten fokus på den aktuelle udvikling på CSS og de heraf naturlig afledte
emner som information og innovation. Her svarer tre studerende og dekanen på de spørgsmål,
der er resultatet af et debatmøde om emnet.
Hvordan vil fakultetet tage
ansvar for at tværfagligheden
fremmes på CSS?
Alex: Jeg tænker, at der indtil tingene
flyder ”af sig selv” skulle nedsættes et sek-
retariat, der skal koordinere og informere.
Det kan eventuelt være en del af det nye
StudenterServiceCenter – ét sted hvor man
kan finde alle relevante oplysninger. Ved at
give nogen opgaven at synliggøre og ud-
brede ”budskabet” tror jeg, mange vil finde
det nemmere og mere ”naturligt” at være
tværfaglig, både socialt, men også i forhold
til kursusudbud og studier.
Johannes: Fakultet kunne starte med at
lave CSS til en FÆLLES base for de sam-
fundsvidenskabelige uddannelser. Alle
studieretningerne går jo inde i deres egen
verden og den sociale aktivitet er centreret
i studieretningernes eget regi, igennem
egne opholdslokaler, såsom Katedralen,
JD, Dræberkanin osv. Det er ønskværdigt
og en social nødvendighed at institutterne
har deres egne sociale sfærer, men der er
jo ikke noget, der bringer folk sammen på
tværs af institutterne. Vi behøver nødv-
endigvis ikke at afholde tvungen speed-
dating, men måske det kunne være muligt
for Fakultet at forholde sig til det tværf-
aglighed med lidt højere ambitionsniveau
end en enkelt steril lounge med andet end
kedelige sofaer og sodavandsautomater,
der ikke virker.
Kim: For mig er det afgørende, at fakulte-
tet aktivt støtter studerendes mulighed for
at tage fag på tværs af fagretninger. Jeg
savner lysten til at give de studerende ind-
sigt i, hvordan de forskellige institutter på
SAMF kan supplere hinandens fagspecifikke
vinkler. Selvom det naturligvis er vigtigt,
at alle har deres faglige identitet, ville en
14 corpusmagasin.dk
Redigeret Ascha Lychett Pedersen, økonomistuderende
smule medtænkning af andre tilgangsvin-
kler ikke skade.
Troels: Vi vil prioritere KU’s ”indre marked”
og bidrage til, at initiativet kommer til at
fungere bedst muligt på SAMF og på CSS.
Vi vil gerne gøre det lettere for studer-
ende at tage kurser på tværs af fag og
fakulteter, uden at det går ud over dybden
og fagligheden i fagene. Idéen bag det ”in-
dre marked” er at give studerende større
frihed til selv at kunne tilrettelægge deres
uddannelser. Den mulighed er jo i høj grad
med til at fremme tværfagligheden.
Hvordan vil fakultetet under-
støtte og hjælpe de studer-
endes tværfaglige projekter og
foreninger (eksempelvis i form
af en pulje på fakultetsniveau)?
Alex: Gennem førnævnte sekretariat skal
de studerende kunne søge råd, vejledning
og midler uden at skulle rende samtlige in-
stitutter på dørene. Sekretariatet skal råde
over en pulje af midler, som de kan uddele
til foreninger og projekter. Sekretariatet vil
dermed også fungere som vidensbase og
gøre det nemmere at stable et projekt på
benene uden at skulle opfinde den dybe
tallerken igen.
Johannes: Jf. foregående svar er det tværf-
aglige og sociale aspekt i praksis meget
begrænset i de studerendes dagligdag.
Hvad jeg har erfaret i mine to år på Cam-
pus kan ydmygt optælles til én tværfaglig
studietur til Kina, én fælles årsfest og én
årlig Campusdag i starten af semesteret.
Fælles for alle disse arrangementer er at
alle aspekter, initiativfasen, såvel som
afholdelsen udelukkende er kommet fra de
studerende selv – hvor er Fakultetes an-
svarsfølelse i alt dette? I øjeblikket er det
enkelte ildsjæle, der driver den tværsociale
forankring, men sådanne individer bliver jo
også færdiguddannet, og kontinuiteten og
institutionalisering bliver nødt til at komme
ovenfra.
Kim: Det ville utvivlsomt gavne studie-
miljøet, hvis der blev oprettet en ”initia-
tivpulje” på fakultetsniveau. Tværfaglige
idéer kunne derved få den nødvendige fød-
selshjælp, da de traditioner og kommunika-
tionsveje, vi kender fra lokale institutter,
ikke eksisterer på tværs af CSS. En sådan
pulje skal naturligvis gå til projekter, som
mange får glæde af, og ikke til aflønning af
studerende, da det er vigtigt at fastholde
det frivillighedsprincip, vi kender fra insti-
tutniveau.
Troels: Det er emner, der er naturlige at
tage op på møderne i Dialogforum mellem
ledelsen og studenterrepræsentanter. CSS-
Centerledelsen står overfor en reorganiser-
ing, og jeg forventer, at en del praktiske
ting skal drøftes her. Centerledelsen vil
også få midler til forskellige initiativer. Gen-
nem studenterservicecenteret vil vi også
kunne skabe både tværfaglige aktiviteter
og aktiviteter, der går på tværs, uden nød-
vendigvis at være faglige. Et af målene for
centeret er, at vi skal tættere på hinanden.
Hvad kan man gøre for at syn-
liggøre de resultater, man opnår
fra initiativer som eksempelvis
Studiemiljøpuljen?
Alex: På forsiden af CSS hjemmeside og
informationsskærmene kunne i en kortere
periode vises ”nye møbler i Loungen –
doneret af Studiemiljøpuljen”. Dertil kunne
være et afsnit på hjemmesiden, hvor
man kan se alle tiltag betalt af puljen og
henvisninger til ansøgningsskemaer, tips,
råd, m.m. På den måde gør man opmærk-
som på, at der er noget nyt, og også hvor
midlerne kommer fra. Jeg tror, det vil øge
sandsynligheden, for at man gider prøve at
søge – der er synlige resultater!
Johannes: Studiemiljøpulje er en glimrende
pulje på 500.000 kr. som har til hensigt at
styrke relationen mellem de studerende
og undervisningsstedet. Den eneste catch
er at det kun er en meget lille del af de
studerende der har hørt om den. En ting er
selvfølgelig er rent bogstaveligt at brande
den via KU, plakater studentermagasiner,
men en anden ting er at involvere de stu-
derende ikke kun i ansøgningsfasen, men
mindst ligeså vigtigt også i den fase som
gælder beslutningen om hvilke projekter
der bliver tildelt selve midlerne fx kunne in-
ternetbaserede afstemninger og debatfora
på punkt.ku styrke samhørigheden.
Kim: Jeg mener, at fakultetet burde komme
med indspark og informationer i institut-
ternes egne studenterblade, universitets-
avisen eller her i Corpus. Informations-
mæssigt er der ingen forbindelse mellem
fakultetet og dets studerende, på trods
af at muligheden er oplagt, når vi nu har
et fælles campus. Derudover ville skiltning
på institutternes hjemmesider måske give
mere opmærksomhed.
Troels: En af mulighederne er at skrive om
dem i Corpus. Vi er i den heldige situation,
at vi har en side til rådighed i hvert num-
mer af Corpus. Siden er dedikeret til korte
nyheder fra fakultetet og fra City Campus
og henviser ofte til uddybende informa-
tion på relevante websider. Informations-
mængden og antallet af websider på KU er
desværre overvældende. Det betyder også,
at studerende selv må være opsøgende i
forhold til at finde relevante websider. Men
jeg er åben for alle idéer, der kan synlig-
gøre initiativer bedre end i dag.
Hvad skal der gøres for at skabe
lettilgængelig og overskuelig
information til de studerende
(bl.a. i form af strømlining af
fagbeskrivelserne på ISIS og in-
formationssamling på en fælles
portal)?
Alex: KU skal samle alle de forskellige
IT informationssystemer i ét overordnet
system. Der skal kun være ét fagkatalog, ét
informationssystem, ét system til kursush-
jemmesider, m.m. Det er endvidere vigtigt
at stille formelle krav til kursusbeskriv-
elsernes indhold - det skal være muligt at
søge kurser baseret på nøglebegreber og
undervisningsperiode. Det er en stor og
tung opgave, men det er tvingende nødv-
endigt, hvis man skal minimere administra-
tionsbyrder, frustrationer og fremme det
tværfaglige.
Johannes: Der er vist i omegnen af 26 for-
skellige portaler på hele KU. Udfordringen Johannes Lockwood
ligger i, at det administrative og uddan- (Café Kommunen, statskundskabs-
nelsessystemet skal tale sammen. Dvs. der studerende)
skal være ét system med forskellige bruger-
flader til det hele. Jeg synes at problemet
er todelt: For det første spiller en masse
interesser, indgroede vaner og penge etc.
ind. For hvilket system er det bedste, hvem
skal betale osv.
Grundidéen ved punkt.ku. er jo god,
men det skal bare blive mere simpelt og
brugerorienteret - som fx Facebook. Lad
folk have en god og stor mail, kunne lave
grupperum og begivenheder, lad folk lave
tråde, som man kan svare på interaktivt. Kim B. Olsen (Reformklubben,
Lav et mappe system, så man kan have statskundskabsstuderende)
filer liggende med sine venner.
Desuden bør der stilles stilles krav om, at
alle på ku skal have en adresse, der hedder
xxxxx.ku.dk/udbud, hvor man kan se alle
valgfag. Lav en portal, hvor man kan se BA
opbygningen på alle fag også læse kort om
dem.
Kim: Der skal laves en klar struktur for
informationsøgning for de studerende. Jeg
mener, at fakultetet i samråd med institut-
terne skal finde én fælles måde at kom-
munikere f.eks. fagplaner ud. Det hele skal
samles på en af de utallige webportaler Aksel Kviat (Kuppeludvalget,
(fakultetshjemmesiden, ISIS, SIS, punkt.ku, antropologistuderende)
Absalon – and still counting…) der står os
til rådighed. Men det ville være et oplagt
sted at starte, for tværfaglighed og sociale
arrangementer over sigt er mest stabile,
hvis de går hånd i hånd.
Foto Peter M. Madsen
Troels: Der bliver oprettet en fælles on-line
kursusportal sammen med blandt andet en
ensartet skemastyring på KU i forbindelse
med det ”indre marked”. Vi satser på at få
sat gang i initiativerne, der hører til KU’s
”indre marked”, også i forhold til at synlig-
gøre dem, frem for at sætte en masse
andre små projekter i søen. Troels Østergaard Sørensen
(Dekan)
corpusmagasin.dk 15
SK REVY

16 corpusmagasin.dk
SK REVYEN
En revy er en overordentlig svær størrelse,
og ens tanker falder straks hen på DR’s
evige genudsendelser af Cirkusrevyens
banaliteter. Der er derfor ikke noget at sige
til, at man forholder sig skeptisk, når man
afventende sidder og betragter den sidste
nervøse tumult bag det sorte tæppe. Men
når der er kredset for kostumer, rekvisitter
mv., som ved dette 10. års jubilæum for SK-
revyen, så bliver man hurtigt draget ind i de
enkelte sketches.

Man kan forestille sig, at revy-holdet be-

finder sig i en noget tricky situation med
de sidste års tilgang af nye studieretninger
på CSS. For hvor langt skal man gå i de
interne jokes for ikke at tabe ikke-SK’erne?
Hvor meget skal man ændre i konceptet for,
at showet bare bliver en række af dag-
presseaktualiteter pakket ind i klistret can-
dyfloss? Det er en hårfin grænse, og flere
steder i revyen synes da også præget heraf.

Ikke desto mindre var flere af numrene helt

fantastisk skruet sammen. De hulkende
læderveste var tårepersere, og Bertel
Hansen, som også gav den i det helt igen-
nem underholdende ”Mr. Socialistic”, får 5
corpus’er. Det samme gælder for Nina Lave i
rollen som en spjættende pingvin.

Blandt de nye kræfter skal blandt andet

findes Anders Graversen, der gav den som
syngende kok og Morten Olsen i al sin from-
hed. Endelig var setup’et “Jersild og Spin-
ning”, som var tilstrækkelig direkte og tilpas
underspillet, helt perfekt. Maria Thygesen
som Thorning Schmidt var én af aftenens
højdepunkter.

Som rosinen i pølseenden fik vi lov til

at opleve Monica Jacobsen og Anine
Hagemann, der ikke alene efterlod salen
måbende med deres underskønne stemmer
men også fik én til at ønske, at det måske
lidt for lange show varede bare fem minut-
ter til.

I de forløbne ti år er det blandt andet

lykkedes SK’erne at slå benene væk under
revyen på polit (som undertegnede tilhører),
og så længe holdet bag formår at være tro
over for SK-revyens ånd og fortsat levere
et show, der er som flødekarameller for
øjnene, så tror jeg, vi kan forvente ti år til.

Tekst Ascha Pedersen, økonomistuderende

corpusmagasin.dk 17
Er din bøf CO2-neutral?
- Varme spørgsmål til Prorektor Lykke Friis
Lykke Friis er en del af styregrup-
pen bag KUs klimaindsats, som ar-
bejder frem til FNs klimatopmøde.
Initiativerne er blandt andet en stor
international videnskabelig klimakon-
gres i marts 2009, en række ”climate
lectures” med blandt andre Anders
Fogh Rasmussen (billede) og ”Grøn
Campus”. Corpus har lånt Lykke i et
par minutter for at blive klogere på
fænomenet klimaforandringer.
KLIMA PÅ SKEMAET
18 corpusmagasin.dk
Tekst Nanna Bohmann, statskundskabsstuderende
Hvordan vurderer du de videnskabelige beviser for, at klima-
forandringerne er menneskeskabte?
“Her støtter jeg mig – som gammel statskundskabsstuderende
og ikke NAT-student – til FNs klimapanel, der består af mere end
2.500 forskere fra hele verden, og som derudover baserer sig
på tusindvis af andre forskeres resultater. Klimapanelet samlede
vurdering er, at der er mindst 90 % sikkerhed for, at menneskelige
aktiviteter er den primære grund til den globale opvarmning”.
Når det gælder min egen videnskabelige hjemmebane (SAMF),
er det interessant, hvor meget vores faglighed kan komme i spil.
Hvordan får man skruet et internationalt kvotesystem sammen,
Tekst Line Højland, antropologistuderende & Nanna Bohmann,
statskundskabsstuderende
Fra klimaskepsis til klimamani! Drivhuseffekten er over os og det
er nu de færreste, der ikke sætter begrænsning af den globale
opvarmning øverst på dagordenen, hvis vi skal sikre vores fælles
fremtid.
Det gælder ikke mindst for Københavns Universitet. Her varmer
man, lige som resten af byen, særligt op til FN’s store klimakonfer-
ence i København i december 2009. Der er nedsat klimapanel, der
arrangerer klimaforelæsninger og der afholdes klimatemadage.
Alle fakulteter deltager i debatten og med konkurrencen Grøn
Stafet har også de studerende givet deres besyv med.
Men det handler ikke kun om at sætte fokus på den globale op-
varmning. Klimatopmødet i 2009 er ikke udelukkende en historisk
chance for et globalt samarbejde om et globalt problem. Det er
også en unik mulighed for et brande København som en topmod-
erne og nyskabende storby. Og det er en unik chance for at vise,
hvad forskere og studerende på KU bidrager med.
Corpus er i dette tema hoppet med på brintvognen og sætter
fokus på nogle af de ting, der rører sig derude, når CO2, global
opvarmning og klima sættes på skemaet.
 TEMA KLIMA

og hvordan undgår man, at klima-diskussionen slår over i ”grøn

protektionisme” og så videre.

Er det store fokus på klima ikke blot et udtryk for rigtig god
”spin”? Hvorfor er klima vigtigere end klodens andre globale
problemer?
“Helt overordnet er der da ingen tvivl om, at klimatopmødet i
København er et fabelagtigt udstillingsvindue for Danmark – og
Københavns Universitet. Derfor skal vi da benytte os for muligh-
eden af at placere vores bidrag helt fremme i vinduet.

Når det så er sagt, så er klimaudfordringen en ”trussels multiplika-

tor”, som EUs ”udenrigsminister” Solana har udtrykt det. Klima-
forandringerne forstørrer mange af de trusler, som verden allerede
står over for. Klimaforandringerne vil ifølge Solana-rapporten ud-
løse konflikter og humanitære katastrofer. I Mellemøsten er vand
fra de tyrkiske bjerge, Golanhøjderne og Jordanfloden allerede et
stridspunkt.

I Darfur har tørkeramt landbrugsjord udløst en konflikt mellem

fastboende bønder og nomadestammer. Og måske vil smeltningen
af den arktiske is og blotlæggelsen af olierige områder og trans-
portveje forårsage nye konflikter.
Jeg er netop blevet medlem af forsvarskommissionen – og også
der diskuterer vi klima. Så klima er altså ikke ”bare” klima. Det er
også sikkerhedspolitik med stort S”.
Foto Jens Dige
“Det er ikke et spørgsmål om ”enten eller ”, men ”både og”. Selv
hvis vi stoppede for udledning af alle drivhusgasser i morgen, ville
der komme til at ske ændringer på Jorden, som vil udfordre visse
samfund. Derfor er der behov for, at verden tilpasser sig de klima-
forandringer, som desværre er kommet for at blive.”

Er det overhovedet muligt at vende udviklingen, eller bør vi

ikke bare satse på at tilpasse os et andet klima?
“Det er ikke et spørgsmål om ”enten eller”, men ”både og”. Selv
hvis vi stoppede for udledning af alle drivhusgasser i morgen,
ville der komme til at ske ændringer på Jorden, som vil udfordre
visse samfund. Derfor er der behov for, at verden tilpasser sig de
klimaforandringer, som desværre er kommet for at blive. Men det
er selvfølgelig helt afgørende, at vi først og fremmest forebygger
klimaforandringerne.
Men der er også helt simple økonomiske grunde til det. Graham
Floater er fra The Stern Team, som har udgivet en anerkendt rap-
port om de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne. Han
holdt for nylig en Climate Lecture på Københavns Universitet. Her
var budskabet lidt firkantet, at det er billigere at handle nu – frem
for senere. Så både forebyggelse og tilpasning er nødvendig, og
derfor fokuserer vi også på begge forhold på den store forskerkon-
gres i København i marts 2009.
Hvordan går det med KUs bidrag til klimaforandringer? Bliver
vi et klimavenligt universitet?
“Det rykker helt klart den rigtige vej. Til april skal jeg med Rektor
til Yale for at ”benchmarke” vore reduktionsmål over for IARU-
partnere (International Association of Research Universities red.).
Derudover har vi godt gang i Grøn Stafet, hvor vi lige har afsluttet
den anden runde med lanceringen af et ”bæredygtigt” byggeri på
Nørre Campus.
Efter sommerferien går vi i gang med flere initiativer, men vi håber
meget, at fakulteter og institutioner også selv vil komme med
udspil. ”Grøn Campus” har bogstaveligt talt brug for græsrødder”.

corpusmagasin.dk 19
TEMA KLIMA
Bæredygtighed
i øjenhøjde
Tekst Line Højland, antropologistuderende
CSS og miljøet
De fleste har været i Tropehuset i Zoologisk Have, hvor to tal
møder én ved udgangen: Det ene, faldende, fortæller hvor meget
regnskov der er tilbage i verden, og det andet, stigende, med-
deler antallet af mennesker på jorden. Således forestiller Torben
Frandsen og Kim Skov Jensen sig, at nøgletal med hensyn til
bæredygtighed og miljø kan sættes op på Københavns Universitet.
Med ”Sladretavlen” er de vindere af universitetets Grøn Stafet-
konkurrence, hvor førstepræmien på 100.000 kr. selvfølgelig skal
bruges til at føre ideen ud i livet.
Ideen er, at der skal hænges ”Sladretavler” i form af skærme eller
projektorer op på hvert af universitetets campusområder, og disse
skal offentliggøre eksempelvis, hvor meget papir, det enkelte
fakultet bruger, hvor meget strøm, der bliver brugt, og hvor mange
cykler og biler der er parkeret. Tallene skal dog ikke få lov at stå i
sig selv, men skal sættes op mod en målsætning, som den enkelte
studerende kan stræbe aktivt mod i sin hverdag ved at slukke lyset
eller printe mindre. På denne måde bliver sladretavlerne ikke så
demotiverende som dem i Tropehuset, hvor man let kan føle sig
magtesløs over for den evigt stigende verdensbefolkning.
Stafetten gives videre
Konkurrencen Grøn Stafet blev sat i gang den 3. december 2007,
og med det samme fik Torben Frandsen og Kim Skov Jensen ideen
om at øge bevidstheden om bæredygtighed for de studerende i
hverdagen. ”Vi skal speede det engagement, som findes i forve-
jen, op hos de studerende”, siger Torben Frandsen. Han studerer
naturressourcer og er gennem sit studie engageret i flere forenin-
ger, der arbejder for mere bæredygtighed i samfundet. Forskning-
sassistent Kim Skov Jensen mødte han på en ekskursion til Samsø
med foreningen Økologisk Forum. Straks efter konkurrencens
begyndelse gik de i gang med at undersøge, om deres ide var
realistisk, og fra den tekniske afdeling på LIFE fik de støtte. Torben
Frandsen ved dog ikke, hvornår skærmene bliver sat op: ”Som
konkurrencens navn, Grøn Stafet, siger, blev stafetten givet til de
studerende, og nu giver vi den videre til Københavns Universitet.
Nu er det op til dem at fortsætte”.
Det gamle kommunehospital
I forvejen bliver der gjort meget på Det Samfundsvidenskabelige
Fakultet for at spare på ressourcerne: ”Kommunehospitalet bliver
udelukkende varmet op af spildvarme fra elektricitet, og det er
grundlæggende en miljørigtig måde at anvende ressourcerne
på. Fortjenesten er ikke vores, for sådan er Kommunehospitalet
20 corpusmagasin.dk
I 2007 blev der investeret to millioner kroner i ener-
gibesparende tiltag på CSS. Pengene går til igangsatte
el-projekter, eksempelvis lysstyring på toiletter og i
undervisningslokaler, og på en gennemgribende mod-
ernisering af det gamle varmeanlæg.
Inden sommerferien 2008 skal der gennemføres om-
kring 20 el-projekter, og der bliver investeret yderligere
cirka en million kroner i 2008, dels på at isolere rørene
i varmeanlægget, dels på gøre noget ved blandt andet
utætte vinduer på CSS.
Kilde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.
blevet varmet op i mange årtier. Men siden efteråret 2007 har en
omlægning af varmeanlægget betydet, at vi også udnytter spild-
varmen til at opvarme vandet i de varme vandhaner. Så også her
sparer vi nu på ressourcerne”, fortæller dekan Troels Østergaard
Sørensen og fortsætter: “Sammen med de øvrige fakulteter delt-
ager Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i et energiprojekt, som
KU har vedtaget for 2008 til 2013. Målet er, at KU skal spare 20
procent på energien sammenlignet med energiforbruget i 2006.
Miljømæssigt er der behov for et stort fokus på Kommunehospi-
talet, fordi bygningerne er gamle og anlæggene er slidte. Vi tog
fat på energiprojektet allerede i 2007 og investerede 2 millioner
kroner i energibesparende foranstaltninger.”
Troels Østergaard Sørensen mener dog godt, at en Sladretavle
kan være anvendelig: ” I det daglige har både ansatte og studer-
ende et ansvar for at passe på miljøet. Det vil sige, at vi hver især
bidrager, hvor vi kan -vi husker at spare på vandet, slukke lyset,
radiatoren og så videre. Det er her, jeg tror, at en sladretavle vil
have den største effekt, fordi den kan minde os om vores daglige
adfærd. Forhåbentlig vil den også kunne inspirere til nye idéer på
miljøområdet blandt os, der færdes på CSS. De store besparelser
på miljøområdet sker gennem en række tekniske indgreb som fx
en modernisering af varmeanlægget. Vi er allerede godt i gang
med at gøre noget ved de grundlæggende energiproblemer på
CSS. Processen begynder derfor ikke i det øjeblik vi installerer en
sladretavle, men en sladretavle kan vise sig at være et godt sup-
plement, og det er vigtigt for ledelsen, at vi kan følge med i, om
de tekniske initiativer har den tilsigtede effekt.”
IVY-UNI
bannerfører for holistisk bæredygtighed

Tekst Muska Dastageer, statskundskabsstuderende ’energiteknologi’, men, med Lykke Friis’ spøgefulde ordspil fra
åbningstalen: how green is old blue selv?

Den 21. januar 2008 er der ingen elektric- På Yale forsøges der for det første indgydt en forståelse for

itetsagtig revolutionsstemning at spore
hos den koncentreret lyttende skare i den
historievædede festsal på Vor Frue Plads.
Manden ved talerpulten, Richard Levin,
emnets alvor hos de studerende ved bl.a. at inkorporere studiet
af miljø og bæredygtighed i undervisningsplanerne. Allermest
nævneværdigt er dog 2020-målsætningen: siden 2005 har Yale
campus reduceret udledningen af drivhusgasser med 17 % og
agter at en endnu større procentdel af energiforbruget skal leveres

rektor for det amerikanske eliteuniversitet
Yale, leverer heller ikke just en højtrav-
ende brandtale af Camille Desmoulins-
dimensioner, og dog er det der ligger bag,
en momentum-stemning i tiden.
Diskursen om den globale klimakrise er transformeret. Fra at være
heftigt omdiskuteret påviser den for nærværende dogmatiske
konsensusklang om emnet, at den har udstået udmærkelsen af at
blive moderne sandhed i en ellers sandhedsløs moderne verden.
af solenergi og vindkraft. Det ambitiøse mål der sigtes mod er, at
en reduktion på 43 % under 2005-niveauet, kan nås inden 2020 –
og det hele orkestreret for mindre end 1 % af universitetets årlige
driftsbudget, med planer om højnelse senere.
Kernen i Bæredygtighedsprojektet er nemlig en mindskelse af
CO2-udledning indenfor rammerne af det økonomisk opnåelige,
gennem graduelt stigende udgifter så den nødvendige mentalitet-
sændring, succeskriteriet for en konsistent langtidsindsats, kan
opstå. Den lidet subtile opfordring til beslutningstagerne bliver
altså uundvigeligt denne: se og lær.

Veritabel katastrofe forude eller ej, udsigten til fortsatte temper-

aturstigninger ikke positiv og Levin fordrer med sit særprægede
patos-light til et verdensomspændende bevidsthedsskred. Og her
fremstår rektoren og hans ivy-dream-team bag Yales Bæredy-
gtighedsprojekt (Yale Sustainability Program) faktisk som vi-
sionære, idet de med en minutiøst gennemarbejdet handlingsplan
og reduktionsstrategi formår at løsne op for den gordiske knude
bekæmpelsen af global opvarmning og ønsket om økonomisk
Levins tale om bæredygtighed
vækst tilsammen hidtil har udgjort.
er en optakt til den klimakon-
gres Københavns Universitet
Strategien er mangestrenget, holistisk og realistisk og sigter mod
sammen med andre univer-
effektiv bevidstgørelse på lokalt og globalt niveau. Universiteter,
siteter afholder i København
dynamiske foregangsinstanser og platforme for ny viden og ud-
til næste forår. Kongressen
vikling, skal være frontløbere i denne spirende folkebevægelse.
afholdes for klimaforskere der
vil præsentere deres resultat-
Den bredspektrede indsats dækker ikke blot over en fortsættelse
er senere på året når FN’s
af de til stadighed mere styrkede studier af klimaforandringer,
store klimatopmøde, COP15,
konsekvenser heraf og alternative energikilder, men også policy
løber af stablen i København.
research om præventiv handlens reelle afkast, og med størst
189 lande vil være repræsen-
signalværdi i projektet: den eksemplariske mindskelse af CO2-
teret og håbet er at en ny
udledning fra universitetets campus.
global klimaaftale kan indgås
før Kyotoprotokollen bringes
Universitet i Tokyo har etableret en division for bæredygtighed og
til ophør i 2012.
det højagtede MIT-universitet i USA har oprettet videnskabsfeltet

corpusmagasin.dk 21
MÅNEDENS CSS’ER
Niels Fuglsang er skuespiller, forfatter, in-
struktør og formand ved dette års revy på
statskundskab. Han elsker satire, når ”det
rykker ved noget”, og han vil helst lave
ting, der rykker noget i ham – også selvom
de ikke er en del af pensum og betyder, at
bacheloren bliver taget på unormeret tid.
Tekst & foto Luise Buxbom, statskundskabsstuderende
Til kamp mod hykleriet
Niels Fuglsang spadserer henover Gråbrødre Torv og går ned på
Skildpadden for at få sig en tiltrængt sandwich. I den ene hånd
holder han et par plasticpatter, i den anden et stort gråt Baloo-
hoved. Den godmodige slackerbamse fra Junglebogen er blot en
af mange markante personligheder, der er blevet underkastet
spiddende satire ved den årligt tilbagevendende revy på stat-
skundskab. Det er dog efterhånden et par år siden, Baloos hoved
var rekvisit i en sketch: Det stammer tilbage fra 2006, året hvor
statskundskabsrevyen spillede for uigenkaldeligt sidste gang i det
gamle Rosenborganneks.
Men 2006 var også året, hvor Niels Fuglsang gjorde sin debut i
revyen og udviklede en kronisk passion for parodi og politisk sat-
ire. Året efter var han med til at flytte ikke bare Baloos hoved, men
hele instituttets gamle revytradition med over i nye omgivelser på
Center for Sundhed og Samfund. Og nu er han med igen for tredje
år i træk. Denne gang ikke bare som skuespiller og skribent, men
også som instruktør på nogle af numrene og som den ene af de
tre formænd, der står med det overordnede ansvar for, at alt –
også publikum - klapper, når revyen løber af stablen henover tre
aftner i april.
22 corpusmagasin.dk
Niels stiller brysterne og hovedet pænt fra sig på en stol i cafeen.
”Du spurgte jo, om jeg kunne tage et par rekvisitter med”, siger
han. Hvilket er helt rigtigt. Jeg havde tænkt, at jeg måske ville
kunne tage et par sjove billeder af Niels og nogle af de gamle
revy-reminiscenser. ”Jeg kan eventuelt tage begge dele på”, siger
han beredvilligt og går op i baren for at hente en sandwich. Jeg
sidder tilbage med et mentalt billede af en topløs Baloo under det
gamle kastanietræ på Gråbrødre Torv og en klar fornemmelse af,
at Niels ikke er den generte type.
Lysistrate og papsværd
”Jeg kan godt lide at spille teater, og jeg kan også godt lide at
skrive teater”, fortæller Niels, inden han tager en bid af sin sand-
wich. ”Jeg har været med i skolekomedierne i gymnasiet. Jeg har
også spillet noget teater uden for gymnasiet, og jeg har altid godt
kunnet lide at optræde og stå på en scene. Så jeg var slet ikke i
tvivl om, at jeg skulle være med, da jeg fandt ud af, at der var en
statskundskabsrevy. Det var ret oplagt for mig”, siger han.
Niels Fuglsang er opvokset i Næstved og fik sin teaterdebut i
niende klasse, da den lokale amatørscene opførte Lysistrate,
en oldgræsk satire over krig og kønskamp. Trods den klassiske
opdragelse på Næstved Amatørteater var han dog aldrig for fin til
også at rende rundt i en skov i ork-kostume og slås med paps-
værd. Hvad enten det har været klassisk teater, rollespil eller revy
har tiltrækningskraften altid været det at spille en rolle og sætte
sig ind i en karakter. Ikke just noget man praktiserer i stor stil
som studerende på Statskundskab, men Niels har alligevel aldrig
seriøst overvejet at uddanne sig til skuespiller: ”For det første ved
jeg ikke, om jeg ville have evnerne til det. Jeg tror, det er svært at
klare sig, og jeg tror, der er mange dygtige folk, der gerne vil være
skuespillere. Men jeg var egentlig heller ikke rigtig i tvivl om, at jeg
gerne ville ind og studere et fag ved universitetet, og jeg har altid
interesseret mig for samfundsfag. Så det har aldrig rigtig været
et valg, jeg skulle tage, om jeg skulle prøve at blive skuespiller
eller ej. Med hensyn til det at være kreativ og udfolde mig på den
måde, så tror jeg altid, jeg vil have mulighed for det, selvom jeg
læser statskundskab”, siger han. ”Noget af det fede ved stat-
skundskab er, at det er ret åbent, hvad man kan beskæftige sig
med. Ikke fordi det er oplagt, at man skal være skuespiller, men
jeg tror, der er mulighed for, at man kan sætte sig i nogle kreative
jobs, hvor man kan få lov til at tænke selv og skabe noget selv.”
Jeg er bøsse, jeg er bøsse, jeg er bøsse
’Selvom Niels altid har spillet masser af teater, har han aldrig
tidligere beskæftiget sig med revy: ”Jeg har aldrig været inde og
se revy, før jeg startede som statskundskabsstuderende. Jeg har
måske set enkelte klip fra Cirkusrevyen i fjernsynet, og jeg tror, mit
indtryk var, at revy ikke er særligt godt” siger han. ”Revy befinder
sig hele tiden på sådan en grænse, hvor det er lige ved at kamme
over og blive for plat. Derfor mener jeg også, det er ret svært at
skrive en god revy og sørge for, at den ikke falder over på den
forkerte side af den grænse.” Niels mener, de dårlige sketches er
dem, der går efter personen i stedet for bolden: ”Man kan jo godt
parodiere statsministeren og så sige: Jeg er bøsse jeg er bøsse
jeg er bøsse! ... Det kan godt blive ret plat. Hvis det skal siges,
at statsministeren er bøsse, skal det gøres på en meget mere
sofistikeret måde. Det er ikke nok at tage en person op og så bare
krænge det ud, det skal hele tiden leveres sofistikeret og subtilt.
Det andet bliver nemlig lige præcis ikke sjovt” konstaterer han.
De rigtig gode sketches, mener han derimod, er oftest de mest
kritiske: ”For at det virkelig kommer op at ringe, så skal det tage
fat i nogle problemstillinger. Det skal kritisere nogle ting, som man
synes er hykleriske eller forkerte eller problematiske i samfundet,
og det skal gøres på en måde, så man tænker: Hold kæft hvor er
det langt ude! Og det er i høj grad også det, jeg håber, vores revy
kan gøre” siger han.
Grænsen
Foruden de virkeligt platte bliver nogle sketches også skrottet i
processen, fordi de simpelthen er for provokerende. Niels spillede
sidste år med i en sketch, som revyholdet endte med at vælge fra:
”Den handlede om diktatorer, der var kommet i helvede og sad og
pralede over for hinanden med, hvad de havde gjort, og der kom
blandt andet jødeudryddelsen på bordet”, fortæller han. Der var
flere på holdet, der simpelthen syntes, det blev for ubehageligt,
og det kan jeg også sagtens forstå”, siger Niels. ”Mine egne
grænser er ikke så snævre. Jeg kan godt grine ad det meste. Men
det kan sagtens blive for meget for nogen, og det må vi også tage
hensyn til. Vi skal alle sammen kunne stå inde for det, vi laver”.
Udover at knokle med revyen er Niels i gang med at skrive sin
bacheloropgave og passer desuden et studiejob i Finansministeri-
et. Derfor har han skudt det sidste fag på bacheloren til efteråret:
”Jeg vil jo gerne en hel masse, men man kan hurtigt drukne i alle
de ting”, siger han. Han har ikke travlt med at blive kandidat: ”Der
er mange, der laver den der med at blive færdig med gymnasiet
som 18-årige, læse statskundskab i fem år, og så er de ude som
23-årige. Det er nok lidt et skræmmebillede for mig, tror jeg.
Jeg tror sgu, man skal lave det, som man har det godt med, og
som kan udvikle og udfordre en. Det er ikke nødvendigvis at blive
færdig på fem år.”
Og så ifører Niels Fuglsang sig det store grå bjørnehoved og går
ud på Gråbrødre Torv i en mindre snestorm for at jeg kan få taget
et par billeder. Bagefter skynder han sig videre. Han skal mødes
med nogle stykker fra revyholdet og arbejde på et par numre. The
Show must go on...
Fakta
• Statskundskabsrevyen spiller hvert år i april i det store audito
rium på CSS.
• Revyen spiller over tre aftener for i alt 1200 publikummer, der
både består af statskundskabere og almindelige mennesker.
• Bag revyen står et hold på cirka 60 studerende – ingen er
lønnede.
• Foruden Niels Fuglsang er der to andre formænd for revyen
og som noget nyt i år en ’fuldtids’ instruktør.
• Revyen har et budget på ca. 100.000 kr. – ikke så lidt!
• Statskundskabsrevyen er forsvarende mester i konkurrencen
”Revyernes Revy”. Holdet vandt sidste år vandrepokalen for
en sketch om topstyring i Dansk Folkeparti.
• For de, der er interesserede i revy som fænomen, kan det
anbefales at besøge Revymuseet, Allégade 5 på Frederiks
berg. Det koster kun 25 kr. for studerende.
corpusmagasin.dk 23
HISTORIE
Billederne er venligst udlånt af Medicinsk Museum
OVERBLIK:
Find din sygdom på CSS
Tekst Niels Pathuel Kruse Larsen // niels@corpusmagasin.dk
Det gamle hospitals bygninger rummede
en lang række afdelinger – meget naturligt
voksede antallet af afdelinger i takt med,
at lægevidenskaben udvidede sine arbejd-
sområder. Der var beboelsesafsnit, hvor de
ansatte boede som nævnt i sidste artikel.
Men langt hovedparten af hospitalets byg-
ninger blev brugt til afdelinger.
Ved åbningen i 1863 rummede det mod-
erne hospital to medicinske afdelinger,
to kirurgiske, en dermatologisk, en for
nerve- og sindssygdomme samt en for øre
og øjensygdomme. Dermed var det et af
landets førende hospitaler. Man skal huske
på, at København havde flere ældre hos-
pitaler, som ikke kunne klare presset i takt
med byens voksende befolkningstal.
Den første kirurgiske afdeling havde 135
senge på 1. sal i bygningen ud mod Farim-
agsgade (forbygningen). Den anden kirur-
giske afdeling havde sengepladser på 1. og
3. sal i bagfløjen dvs. bygning 4 og 5. De to
afdelinger delte operationsstuen på 1. sal
mellem portene. Dermed var det nemt at
hente patienter fra både hospitalets herre-
og dameside. De to medicinske afdelinger
– 2. og 3. afdeling - havde sengepladser
i forbygningens stueetage og på 2. sal.
Afdeling 2’s reservelæger holdt forelæs-
24 corpusmagasin.dk
ninger om sindssygdomme - en del af den
første universitetsundervisning i psykiatri.
Ellers holdt de sig til lungebetændelser og
gigtfeber. 3. afdeling havde røntgenologien
på 2. sal i bagbygningen.
Hud- og kønssygdomme, fjerde afdeling,
havde klink i bagfløjens venstre side (bygn-
ing 5) og var klart største afdeling med 348
sengepladser, hvor kønssygdomme optog
hovedparten.
Gynækologisk- og polioklinik hørte til
femte afdeling, som holdt til på 1. sal i
Pavillon 1 (bygning 24). De havde egen
operationsstue men delte sengestuer
med andre afdelinger. Sjette afdeling, som
også lå i Pavillon 1, optog patienter med
nerve- og sindssygdomme, som de enten
behandlede eller sendte videre til Skt.
Hans Hospital. Der var 20 isolationsstuer i
pavillonen, og en stue til urolige patienter.
Øre- og øjensygdomme havde et værelse
på officiantgangen, inden de fik mere plads
i vestgavlen af Pavillon 1.
Hospitalet havde klinikker og laboratorier
til deling mellem afdelingerne. Der var det
ernæringsfysiologiske laboratorium og det
urologiske ambulatorium, der havde plads
på officiantgangen. Allerede fra 1863 var
der et patologisk institut. I forbindelse med
3. afdeling havde røntgenologien
på 2. sal i bagbygningen.
badeafdelingen (bygning 15 og 18) var der
en fysiurgisk afdeling.
Der blev med tiden oprettet central-
laboratorier for blod, urin, opspyt og pus i
bagbygningens midterfløje. Dertil kom en
primitiv blodbank med køleskab, tapning-
og transfusionsudstyr, som havde et lille
lokale på operationsgangen i forbygningen.
En fløj af hospitalet skulle kunne afspærres
fra resten i tilfælde af epidemier. Den lå
sammen med cellebygningen i Pavillon 1
til sindssyge, epileptikere og isolations-
bygningen for patienter med smitsomme
sygdomme ned mod søerne og væk fra
byen, så de ikke kunne smitte andre.
Følg Kommunehospitalets
udvikling i næste udgave
af Corpus.
Du kan også læse de første
artikler i serien på
www.corpusmagasin.dk.
PUSHING PERFORMANCE

GLOBAL CAREER OPPORTUNITY IN COPENHAGEN

To secure the next generation of HR talents, we have created an exciting new 2-year programme for recent graduates with a business
or HR related background. The Maersk International Human Resources (MIHR) programme combines on-the-job-training with advanced
theoretical modules and is an exceptional opportunity to kick-start your career in an international business environment.

Push us even further - visit www.maersk.com/mihr - or contact Aurélie Søgaard-Christensen at +45 3363 5129 for further information.
I N T E R N AT I O N A L
DANISH BANDS
Thinking of Danish bands wakes up some good old
memories: Aqua’s chart hit ‘Barbie Girl’ will never be
forgotten and radio stations just won’t stop playing
2002’s summer hit ‘Aisha’ by Outlandish. Some might
also remember the Olsen Brothers, who won the Euro-
vision Song Contest in the year 2000.
But for those who aren’t convinced of the quality of
these bands, we’d like to present a little guide to in-
troduce some really good Danish rock, pop and electro
bands. In order to find out which concerts are worth
going to and to prepare for the big Roskilde festival in
July.
Kashmir, named after a Led Zeppelin song is the biggest of
all Danish Indie Rock Bands. Influenced by bands like The Pixies,
Nirvana and Primus they started to play together in 1991 in
Copenhagen.
Their 1999 album
‘The Good Life’ was
their first big com-
mercial success and
they won six Danish
Music Awards. Their
international break-
Foto Søren Solkær Starbird through came with
their platinum album
‘Zitlites’ in 2003. Kashmir’s latest album ‘No Balance Palace’
includes a duet with David Bowie and a song with Lou Reed. A
portrait of the band has been released on DVD ‘Rocket Brothers’
as well as a live concert ‘Aftermath’. They sound a bit like Radio-
head and to get into it try to listen to the song ‘Rocket Brothers’
and the ‘Zitilites’ album.
The Raveonettes - The duo consisting of Sharin Foo and
Sune Rose Wagner get their inspiration from several differ-
ent bands and singers but are often compared to The Velvet
Underground. When the first album ‘Whip it Out’ was released in
2003, Rolling Stone Magazine entitled them the harbingers of a
‘Next Wave’ of contemporary music. The latest album ‘Lust Lust
Lust’ was released internationally in January 2008.
What to do with your weekend
If you miss new things to do in Copenhagen, it might be an
idea to attend an exhibition opening. Copenhagen is loaded
with small galleries showing a broad variety of modern art. At
the webpage www.kopenhagen.dk many of the small galler-
ies upload their exhibitions. Unfortunately, the page is mostly
in Danish. Therefore, Corpus gives you a little guide on how to
find the exhibitions. You can find the newest openings by typing
“fernisering” in the “søg” box on the webpage. Then a weekly
updated list will appear. Now, you might think that it could
26 corpusmagasin.dk
Mew, “the world’s only indie stadium band” as the band
calls itself. The members formed the band when they were still
going to school in Hellerup. After two less known albums they
released ‘Frengers’ (not quite friends and not quite strangers) in
2003. It became as much a success as the following album ‘And
The Glass Handed Kites’ (2005) which is a bit more progressive.
Their style is something in between My Bloody Valentine, Pixies,
Dinosaur Jr. But the singer’s falsetto voice makes their songs
very special.
Figurines – The latest band worth to be checked out. This
group from Jylland is playing melodic indie-pop and just finished
their successful Denmark tour with a concert in Copenhagen.
The last Album ‘When the Deer Wore Blue’ (2007) has also been
released in the USA and Canada, where the Figurines played
some gigs.
Spleen United - This synthrock band from Århus has been
hailed by the critics, mostly for their first album ‘Godspeed into
the Mainstream’. The following album ‘Neanderthal’ has been re-
leased in the beginning of this year and even though the critics
weren’t as good, the album reached no. 1 in the Danish charts.
The band is on Denmark tour right now and will play and extra
concert in Copenhagen’s Store Vega on May, the 24th.
These are the most famous bands but there are plenty of others
worth to be checked out as for example: Singer/Songwriter Tina
Dickow, danish singing rock band Nephew, last year’s newcomer
Dúné, Efterklang, indie bands like The Kissaway Trail and The
Floor is made of Lava and, not to forget, Saybia and the famous
electronic DJ and Producer Trentemøller. Almost all of these
bands are playing at this year’s Skanderborg Festival in Jylland at
the second weekend of August. It’s said that this is Denmark’s
most beautiful festival and it’s definitely a good alternative to
Roskilde. For other concert recommendations check out: www.
gaffa.dk, www.vega.dk, www.billetlugen.dk and www.aok.dk/
musik.
sound a little boring or maybe too intellectual with all the mod-
ern art. Then you should consider that most exhibitions serve
free drinks while you study the photos, paintings or installations.
Of cause, you can go for just the art as well. Never the less, by
writing “fernisering gratis drink” in the “søg” box you will know
exactly where to go for a truly intoxicating art experience. Enjoy.
Text Mette My Madsen, anthropology &
Elena Kuch, political science (Germany)
The zombies hit Copenhagen
“Imagine your favourite zombie movie, mix it with a good old
fashioned pub crawl and you have... The Copenhagen Zombie
Crawl!!!” this is the intro description of the strangest event in
Copenhagen this year. Inspired by events in the US, Copenhagen
will have its own zombie crawl on April 30 this year. The point
is basic: getting drunk and have a hell of a party, but at this
party hell is to be taken a bit more literal then normally. All the
participants have to dress up as zombies. Are you intrigued? You
should be because never will we have a stranger party in the
streets of CPH.
It’s fashion, baby!
hvad læser disse studerende
I denne udgave af It’s Fashion, Baby kigges der nærmere
på, hvor let (eller svært) det egentlig er, at skue sine
medstuderende på hårene. Umiddelbart virker det jo ret
lige til, men er det i virkeligheden også det? We’ll put you
to the test. Kan du gætte, hvad disse studerende læser -
statskundskab, psykologi, folkesundhedsvidenskab eller
økonomi?

Check it out on www.myspace.com/cphzombie.

PLACES TO GO IN COPENHAGEN

For other recommendations check out www.aok.dk/musik.

Roberts Coffee:
Larsbjørnsstræde 17 // 1454 Copenhagen K A B C
A nice café with fireplace in the basement. Sandwiches and
cakes. Lots of different types of coffee and tea.

Salonen:
Sankt Peders Stræde 20 // 1453 Copenhagen K
Does lots of really good food. Normally many people drinking
beer in the weekend-evenings.

Kalaset:
Vendersgade 16 // 1363 Copenhagen K
Fantastic food - especially the brunch! Nice retro atmosphere. D E F

Saxons: Statskundskab E) Statskundskab F) Psykologi

A) Økonomi B) Folkesundhedsvidenskab C) Psykologi D)
Jagtvej 71 // 2200 Copenhagen N
Food during the day, dj´s every night. Happy hour on Wednes-
days.

Tjili pop: Bliv en del af redaktionen

Rantzausgade 28a // 2200 Copenhagen N
Lots of events. If you have a band you might be able to plat
here.
Bartof:
Nordre Fasanvej 46 // 2000 Frederiksberg
You can get food here but it is mostly a beer bar representing
most of the world. Students discount available if you have a
student’s card.
Cafe Retro:
Knabrostræde 26 st. // 1210 Copenhagen K
Non-profit café which supports humanitarian projects. Lots of
events and a nice fireplace.
Har du lyst til at holde Corpus flyvende? Kan du puste
liv i tekst og billeder, og har du lyst til at arbejde som
skribent, fotograf, layouter eller webmaster? Så kan du
blive en del af Corpus’ redaktion ved at sende en mail til
info@corpusmagasin.dk.
Corpus holder fest
Corpus fejrer sin 1 års fødselsdag lørdag den 3. april
2008 i Café Kommunen fra kl. 20.00.
Kom og vær med til et brag af en fest!

corpusmagasin.dk 27
ANMELDELSER
Advance Wars: SPIL
Dark Conflict - (Nintendo DS) Corpus’ klassikere
Dark Conflict (DC) fort- Der er altid bøger, som man gerne ville have læst.
sætter et helt andet sted Murstensbøger der tårner sig op i horisonten og kaster
end de tidligere udgaver skygger over den dårlige samvittighed. Man burde jo have
af spillet slap. Det læst dem. På den anden side er der jo voldsomt mange
handler, endnu engang klassikere, og der skal også være tid til andet. Her på
om trækbaseret strategi Corpus har vi fundet nogle af vores klassikere frem, dem
i miniaturestørrelse. Der som vi kan blære os med at have læst og desuden mener
er imidlertid skiftet ud i at kunne anbefale – bare lige til en ledig stund.
persongalleriet, våbe-
narsenalet og så har
grafikken også fået et
mindre pift. Den største
Satre’s ”Kvalme” BOG
forandring er dog sket i spillets historie. Hvor vi tidligere har været
vant til at smile og grine os igennem de håndholdte strategiske
Fra fransk (la Nausée) ved Niels Egebak, Gyldendal 1938
ødelæggelser, skal vi denne gang forholde os anderledes seriøst
og dystert til spillets scenarier. Selvom spillets grundplot ikke
Kvalme er en bog, der trods titlen godt kan
umiddelbart er bolchesparkende interessant (læs: gode mod
læses, når man ligger søndag morgen med
onde), så indeholder det alligevel en mere ”voksen” dialog end
dundrende tømmermænd. Kvalme er i bogen
tidligere, der i spillets mange mellemsekvenser binder spiloplev-
ikke et fysisk, men et åndeligt ildebefind-
elsen godt sammen.
ende. Det er en væmmelse og angst ved
virkeligheden, ved de andre og ved sig selv
Spillet er, ligesom livet, let at gå til men svært at mestre. Der er
- altså ved hele eksistensen.
fortsat tale om et virtuelt skakspil med lidt flere brikker. Svær-
hedsgraden er i øvrigt, især til glæde for gamle fans, sat en smule
i vejret. Der er således med DC lagt op til både fordybelse og
Bogen er skrevet på en måde hvor alting er uendeligt langsomt og
strategisk snilde, og så er det hele pakket godt ind i et lækkert
dog utrolig intenst. Det gør den spændende og kedelig på samme
retrofeel.
tid, interessant og ligegyldig.
Tekst Henrik Højstrøm, post - statskundskabsstuderende
Så sæt en masse søndage af til at læse bogen og dræb dine tøm-
mermænd ved at erkende, at de dybest set er ligegyldige.
Rasmus Nøhr: CD Tekst Helene Willadsen, antropologistuderende
”I stedet for en tatovering”
udkommet 28. marts 2008, Copenhagen Records

I kap med anemonernes flor i Edith Whartons BOG

den danske skovbund, synger
Rasmus Nøhr glæden og var-
men ind i de hyggelige stuer.
Der er dømt forår i luften.
Rasmus Nøhr beviser med
sit tredje album ”I stedet for
en tatovering”, at han er en
musiker i særklasse. Han er
blevet nærmest folkelig.
Pladen bugner af glad, moderne pop, men indeholder også spor
af soul, rap og melankoli, som i helheden klæder den og skaber
en smuk musikalsk variation. Alt i alt bliver vi forkælet med lutter
ørehængere og vedkommende tekster for alle aldersgrupper.
Udover at være et must-have-object for dig og mig må ”I stedet
for en tatovering” betegnes som årets værtindegave eller gaven til
manden, som har alt. God sommer derude.
“Uskyldens Alder”
New Yorks postbellum society-kreds af aristokrater, forloren selsk-
abelighed og til hudløshed indlærte forskrifter for ethvert aspekt
af den menneskelige oplevelse – vi er i Archers lillefingernegl af en
Park Avenue-verden. Wharton beskriver et undertrykt trekantsdra-
ma, betvingelsen af menneskelighed til en æras krav og han,
pinagtigt propre og forlovede sagfører, som forelsker sig i hende,
derouteplagede fraskilte grevinde. Kærligheden er gensidig, men
den er en systemfejl i society-livet, en anomali. Fortiet synes den
lavmælt at banke på de trykte sider som et svækket livs pulsslag
der så gerne vil – men bare ikke kan, for begge protagonister er
trods alt udklækket fra det bornerte miljø. Foruden fortællingen
om velvilligt komponerede tragedier gives der også et historisk
portræt af et verdenscentrums tilblivelse. Moderniteten sniger
sig ind på NY, fin-de-siècles strøm af nyrige er af den konven-
tionsbrydende sort og med dette som backdrop kommer Archers
verden af dekorum til at virke som ren forstillelse – det hele var-
slende enden på uskyldens alder. En absolut must-read for fans af
menneskesjælen!

Tekst Line Kaufmann Christensen Tekst Muska Dastageer, statskundskabsstuderende

28 corpusmagasin.dk
 <html>
<head></head>
<body>
<Tick>Tock</Tick><Tick> Tock </Tick><Tick> Tock! </Tick><br />
<Working life =”is”> approaching </working> and <shortly you =”will” /> be
<expected to =”be of” use =” to”> your coming employer.</expected><br />
<Right now =” you”> have </right>
a <good base=”of understanding”> IT-issues. </good>
But do you have the <strong> specic </strong>
<tools that=”are”> required?</tools> <br />
With a <em>MSc in IT*</em>you <get>an academic understanding</get>
of IT,<and> a series of practical skills, </and>
<that enables=”you”> to deliver useful </that>
<work from=”day”><one> at your rst job.</one></work>
<Read more = ”on” />
<form action=”itu.dk/msc”>and<input type=”text” name=”name”
value=”you!”><input type=”submit” value=”sign up”></form>
<by>May 15th.</by>
</body>
</html>

STUDY SOFTWARE
APPLY BY MAY 15th 2008

DEVELOPMENT_
DESIGN. CONSTRUCT. EXECUTE. MSc in IT*
itu.dk/msc
* MSc in IT = en kandidatgrad i IT
KLUM M EN
Tekst Christina Wix Wagner Tegning Anne Berg Villumsen
Vi kender det vist alle sammen: Man hiver dyret ned fra hylden
– det 500 sider tunge hardback udyr med cirka 12.000 tegn per
side og tre figurer in total, hvis eksistens man har fornægtet lidt
for længe.
Med tunge skridt kæmper man sig over til sin sædvanlige
læseplads og forsøger trøstesløs at finde en god læseposi-
tion. Modvilligt får man endeligt åbent bogen op – ingen vej
tilbage. Hundredvis af pensumsider skriger hungrende efter ens
opmærksomhed. Der er kun én vej frem – bogstav efter bogstav,
linje efter linje, side efter side. Og hulk hulk… desværre også
sekund efter sekund, minut efter minut, time efter time.
De første fem-ti minutter kører det derud – eller det vil sige,
man får da i hvert fald nedlagt de små sorte tegn på papiret, og
siderne bliver da også vendt. Derefter går det ned ad bakken;
langsomt, men ubestrideligt begynder ens tanker at flyve – på
tværs af tid og destination. Vi kender vist alle følelsen af at have
læst et par sider uden at have den fjerneste idé om, hvad man
egentlig har læst. De forbandede små grå har taget sig den
frihed at holde pause!
En anden klassiker er den endeløse forelæsning, hvor ens blik
konsekvent bliver tiltrukket af lyset fra vinduet og noteskrivnin-
gen er sat på autopilot. Altfavnende dagdrømmeri og skitsering
af psykedeliske mønstre på blokken optager al ens tankevirk-
somhed, og kun ord som pause og aflysninger kan undtagelses-
vis genindfange ens opmærksomhed.
Som du måske har gættet, kommer denne udgave af min
klumme til at omhandle det uhåndgribelige og til tider stærkt
eftertragtede begreb koncentration! I et flygtigt moment af
koncentration og fokus har jeg lavet lidt research om, hvad der
egentlig skal forstås ved koncentration, hvorfor den nogle gange
svigter så stærkt, og hvad man kan gøre for at fastholde den.
Ved koncentration skal forstås evnen til at fokusere mentalt på
et billede, et begreb, en idé eller et koncept, som man ønsker at
trænge ind i. Allerede der springer det første buzz word i øjnene
på én…”som man ønsker at trænge ind i”. Interesse er et nø-
gleord i denne sammenhæng. Yes, det er fantastisk at studere
og tilegne sig viden. Men men men… man skal vist være i en
substantiel grad af selvbenægtelse, hvis man vil påstå, at det
”uendelige pensum” til et hvert tidspunkt virker mere tillokkende
og spændende end messenger-samtaler, sms-updates med
vennerne, YouTube-fornøjelser, Facebook-snageri og des
lignende overspringshandlinger. Indtrykkene fra pensumbogen
er tydeligvis i stærk konkurrence til tider!
At være koncentreret betyder 100 % fokus og udelukkelse af
alle andre indtryk. Fuld koncentration betyder dog også fuldt
udbytte. Forskning viser for eksempel, at hvis man ikke rigtigt får
foldet hørebøfferne ud og ens tanker er strejfende, mens man
modtager mundtlig information, behandles denne informa-
tion stort set ikke. Sagt med andre ord – man får absolut nada
udbytte af sin tilstedeværelse, idet man ikke gør sig tanker om
30 corpusmagasin.dk
indhold og betydning. Undersøgelser har ligefrem vist, at folk
kan sidde og lytte efter uden overhovedet at lægge mærke til, at
den mundtlige information pludseligt leveres på et andet sprog.
En ganske udmærket illustration af, hvor langt væk i sin egen lille
verden man kan være.
Desværre må man jo også erkende – om end modvilligt – at
koncentration og hukommelse i høj grad hænger sammen.
Denial denial denial… men det er desværre et uomtvisteligt
faktum, at en god koncentrationsevne fremmer hukommelse,
fordi man har gjort en reel indsats for at sætte sig ind i stoffet.
Lad os fortrænge disse deprimerende erkendelser for en stund
og i stedet se nærmere på, hvorfor koncentrationen nogle gange
svigter så fælt. Blandt årsager til svigtende koncentration er
forstyrrende elementer i miljøet omkring dig (damn, så intet tv,
ingen musik og des lignende), dagdrømmeri, præstationsangst,
fysiske årsager (sult, tømmermænd og træthed – det er jo slet
ikke noget, der berører os studerende?!) samt kedsomhed og
manglende interesse.
Efter lidt intens research er jeg stødt på et par gode råd til,
hvordan man fastholder koncentrationen. Et godt råd er at have
et stykke papir liggende ved siden af bøgerne, hvor man hurtigt
kan fælde de til tider fjerne tanker ned. Vi kender vist alle til
de små lister inde i hovedet over, hvad man lige skal huske at
ordne, når man er færdig med læsningen. Disse tanker virker dis-
traherende, og man kan let og effektivt få clearet hovedet ved
at kradse dem ned på papir. Derudover er et andet godt råd at
påbegynde læsningen med at rette opmærksomheden mod det
emne, det omhandler. Tænk lige over, hvad du ved på forhånd
– det sætter din hjerne på rette spor og gør det nemmere at
huske. Dertil kommer selvfølgelig det klassiske råd om at stille
spørgsmål til teksten undervejs og forholde sig kritisk. Samtidig
anbefales det, at man læser i sin prime time – med andre ord
det tidsrum, hvor ens koncentration normalt er i top. Man kan
sammenligne hjernen med en maratonløber. I starten kan den
spurte af sted, derefter kommer en længere periode, hvor den
halser efter vejret, og endelig en slutfase, hvor den får samlet
energi til slutspurten. Konklusionen på denne analogi er ganske
opmuntrende – nemlig, at man skal sørge for at holde masser
af pauser. Derved bliver der flere start- og sluttidspunkter i
læsningen.
Jeg håber, at du til trods for denne klummes islæt af lom-
mepsykologi og selverkendelsesagtige tone har kunnet holde
fokus. Nu er det tid til en kaffepause og lidt Messenger med
god samvittighed. Afslutningsvis kan jeg lige tilføje, at det faktisk
er bevist, at kaffe virker opkvikkende på intellektet, idet koffein
skærper ens opmærksomhed og stimulerer korttidshukommelsen
via adrenalinen. Dog bør man holde sig til tre kopper om dagen,
so choose your coffee breaks wisely!
Over and out!

Lægeindkaldelse
Festen foregår den 3. maj
Dr. C. Orpus indkalder hermed alle
studerende på CSS til at fejre sit virke
gennem et helt år. Efter snart endnu et
halvår med slid og slæb på det gamle
kommunehospital har overlægen be-
stemt sig for at forkæle de studerende
ved at lukke op for medicinskabet. De
studerende bestemmer selv, om de
ønsker at møde op i uniformering eller
mere uformel beklædning.
Tid: fra klokken 21
Tilmelding: fest@corpusmagasin.dk
Torsdagsbaren
Den 8. maj
En Corpus-bøf havde sneget sig ind i
sidste nummer, idet vi skrev, at Torsd-
agsbaren holder åbent hver torsdag. De
20 heltemodige psykologi-studerende
åbner kun dørene op for baren den
FØRSTE torsdag i hver måned, så man
skal i den grad sørge for at sætte kryds
i kalenderen. Næste bar er fredag d. 8.
maj, hvor temaet lyder: MØD DIN LÆRER
BAR!
Sted: 12’eren
Tid: Den første torsdag i måneden fra
klokken 16-03
Brummeri
i Den Brune Kødby
Den 5.-7. maj
Det, der begyndte som en happening
for at sikre øvelokaler på Vesterbro, har
udviklet sig til en stor musikfestival, der
vokser og vokser. Vesterbro Festival er
Danmarks største festival for upcoming-
musik, og også i år er ambitionen at
præsentere det bedste inden for det
rytmiske vækstlag og den rytmiske
talentmasse. Dette års Vesterbro Festival
vil have 6 scener med kapacitet til mere
end 100 koncerter over 3 dage. Der
sker den 5.-7. juni i Den Brune Kødby i
København.
Pris: 3-dagesarmbånd til 200 kroner pr.
corpus // dagsarmbånd til 100 krone pr.
corpus
Tid: Torsdag d. 5. juni kl. 16:00 til
søndag morgen kl. 04:00
DISTORTION
Den 4.-8. juni
Vi bliver ved festivalerne og kan varmt
anbefale Københavns mest tumulte
festival, der fra dag til dag skifter mel-
lem alle bydelene. Distortion er Køben-
havns natteliv og gadekulturfestival, som
kombinerer alt lige fra fest, kunst, mode,
film og dokumentar. Traditionen tro, så
foregår de mange events, som festiva-
len hver dag byder på, på natklubber,
gallerier, i forretninger, på gaden og på
vandet. Der er med andre ord dømt city-
crawl i hele fem dage i træk.
KALENDER
Årets underviser på
statskundskab
Den 27. maj kl. 12.30
Uddeler din underviser flødeboller til
hver forelæsning, leverer han latter-
krampende (om end ufrivillige) falde-på-
halen performance, netop som du skal
til at opgive kampen med de blytunge
øjenlåg, eller er hun ganske simpelt
eminent inspirerende og har formået at
banke 3000 siders pensum ind i hovedet
på dig? Årsagerne er mange, og du og
dine holdkammerater har været med til
at bestemme, hvem der har skullet løbe
af med prisen. Æren tildeles på bag-
grund af synspunkter fra studerende,
der synes, at netop deres underviser
ved sin faglighed, sit engagement eller
andre pædagogiske evner har formået
at tilføre undervisnin¬gen dimensioner,
der ligger ud over den rene vidensfor-
midling.
Kom og se hvem der løb af med sejren,
når prisen uddeles ved en reception på
Institut for Statskundskab, lokale 4.2.26,
tirsdag d. 27. maj.
Indlæg til kalender
Arrangementer kan optages i
magasinets kalender samt på
corpusmagasin.dk ved at ind-
sende en beskrivelse af arrange-
mentet samt dato, tidspunkt og
arrangør til:
info@corpusmagasin.dk
Corpus forbeholder sig ret til at
redigere, forkorte og udelade
indsendte arrangementer.
Deadline for næste nummer
af Corpus er den 11. august,
og magasinet udgives den 8.
september.
corpusmagasin.dk 31
 Din nye MacBook er kommet.

hurtigere og billigere.
Giv dig selv alle tiders fordel ved at udnytte din
studierabat på Apple on Campus.

Skal du bruge en ny computer til dit studie, MacBook inkl. rabat:

så få alle dine drømme opfyldt med en
MacBook. Leveres inkl. Mac OS X Leopard.
Fra kr. 6.864,-
(Normalpris kr. 7.799,-)
Du kan også installere Windows på din Mac.

Lige nu giver vi dig yderligere et tilskud på 700 kr. til en

valgfri printer når du køber din nye Mac. Få f.eks. en HP
C4280 printer, scanner og kopimaskine i ét, til kun 189 kr.

Bestil allerede i dag:

www.apple.com/dk/aoc eller ring 8024 0835

Apple on Campus
10-12% rabat på Apple produkter til studie og fritid