Atletikopgave

Indledning
Atletikkens kernekvalitet Atletikkens kernekvaliteter kan deles op i tre felter; lb, spring og kast, som alle er med til at stimulere den almene udvikling. Disse tre elementer er ogs grundstenen for mange andre idrtsgrene og kan desuden overfres til dagligdagens bevgelser. Iflge Helle Rnholt kan atletik deles op i tre andre felter, 1. Atletik som leg, 2. Atletik som grundfag og 3. Atletik som sport. Da atletik som sport bygger p intensiv trning har vi valgt, at fokuserer p atletikkens grundform.1 Elevgruppens motoriske udviklingsniveau Elevgruppens motoriske udviklingsniveau rummer muligheder for at de kan udvikle og trne frdigheder, s de kan blive bedre til at lbe eks. en 100 m lb. Deres muskulatur er stadigvk under udvikling s en dreng p 14 r, kan ikke lbe en 100 m. lige s hurtigt som han ville kunne hvis han var 18 r. Dog er de stadig meget mere udviklet end i indskolingen. Eftersom vi har med udskolingen at gre, trner de mere de psykiske aspekter, s som evnen til at fastholde mlstninger i form af planmssig trning, get sensibilitet over for egen krop, fokusering p at vinde i konkurrencer, det perfekte spring, f unikke oplevelser mm. Hvis man derimod havde med indskolingen at gre, ville man mere fokusere p det motoriske aspekt. Idet det kan vre skadeligt, at fx stte et barn i otte rsalderen til at stde en kugle, der er alt for tung i forhold til barnets styrke eller motoriske evner. Konsekvenser for det tnkte forlb Der kan vre nogle forskellige overordnede konsekvenser for vores elever. n af disse er, at vi kan stte svrhedsgraden for hjt i forhold til elevernes niveau eller, at vores ambitionsniveau er sat for hjt. Hvis dette er tilfldet m vi nedjustere niveauet s de vil kunne flge med. Dette er en vurderingssag, som vi vil vre opmrksom p hen ad vejen. Der vil kunne opst problemer inden for de tre valgte idrtsgrene: hjdespring, hkkelb samt diskoskast. Indenfor hjdespring vil nogle elever vre bange for, at skulle springe over en stang. Dette problem kan man lse med en tryllesnor, s eleverne fler sig mere trykke nr de skal springe. Dertil kan man opdele springet i mindre dele, s eleverne ver tillb og afst samt lan1

Rnholt, Helle og Peitersen, Birger, Idrtsundervisning, kap 21

ding adskilt. Hkkelb er der en stor risiko for, at de valgte hkke vi har valgt er for hje, hvilket kan resultere i, at eleverne kan falde over hkkene eller vre bange for at forsge at springe over dem. Hvilket kan undgs ved at vi starte med meget sm hkke, s eleverne fler sig trykke og langsomt kan g op til hjere hkke. Vores sidste valgte idrtsdisciplin, diskoskast er en meget farlig disciplin. Her skal lreren tage hjde for elevernes risiko, idet diskosen kan vre svr at styre og samtidig er meget hrdtslende. Derfor er det vigtigt at lreren orienterer eleverne om disciplinen og dens risikoer samt regler for deltagelse. Reglerne om, at alle skal vre mindst 1m bag den kastende, samt at man frst henter sit redskab, nr alle i ens gruppe er frdige glder til en hver tid for alle. Selvflgelig har vi til vores tre discipliner varmet godt op, for at undg skader. Overordnede pdagogiske overvejelser Vores overordnede overvejelser i forhold til timerne er, at vi vil fokusere p gruppedynamikken og teambuilding. Vi nsker, at der kommer et godt fllesskab blandt eleverne, samt at klassen fungere godt sammen og kan arbejde sammen p tvrs af kn, grupperinger og eventuelle kliker.

Overordnet forml og ml
Iflge CKFerne skal eleverne hen over hele skoleret lre forskellige former for lb, spring og kast, hvilket vi tager udgangspunkt i. Atletik er en mde hvor eleverne har gode muligheder for at lre at lbe, springe samt kaste p en alternativ mde til hvad der er muligheder for i de ordinre skolegrde rundt om i landet. Vi nsker at forme et forlb hvor eleverne i en 9. klasse skal igennem et syv ugers forlb med atletik, her skal de prve krfter med 100/110m hkkelb, hjdespring samt diskoskast. Der er ikke opstillede specifikke kompetenceudviklinger hos den enkelte, men mere et individuelt udviklingsforlb med fokus p den enkelte elevs udvikling indenfor den enkelte disciplin. Vi nsker ved hjlp af samarbejde i grupper, medindflydelse, en progressiv tilgang til de enkelte velser samt opdeling af velserne, at give eleverne en god oplevelse og en udvikling af kompetencer indenfor spring, kast og lb.

Metodiske grovformer
Indlringsform Idet vi underviser i udskolingen, hvor vi arbejder med elever fra 15-16 rsalderen nsker vi, at fokusere p atletik som vrende konkurrence prget, blandt andet idet de unge mestre op mod 100 procent af menneskets bevgelsesarsenal.

Vi mener, at hvis man nogenlunde skal mestre de forskellige bevgelsesformer i hjdespring, hkkelb og diskoskast, skal lreren benytte den deduktive lringsform, da eleverne skal kende de forskellige bevgelsesmetoder og teknikker, for at kunne arbejde videre med dem. De skal kende de forskellige spilleregler indenfor disciplinerne, s de kan trne og derefter udfre dem p bedste vis for at opn det nskede resultat. Mht. strukturen, skal de selvflgelig have tilgngelighed til vrktjer og faciliteter, s de kan ve p de tre discipliner. De skal have et rderum til at eksperimentere de forskellige teknikker hos de enkelte discipliner. Kigger vi p progression og regression, kan man som lrer lave et test i starten af forlbet, hvor eleverne skal udfre disse tre discipliner, og her kan man bde vre opmrksom p resultat og bevgelseskvalitet. Derefter i lbet af forlbet lave endnu en test, s eleverne bliver bevidste omkring deres kunnen, s der tegnes et billede af elevernes progression. Denne viden benyttes til at justere undervisningsmetoderne, sledes at vi kan give de elever som har udviklet sig meget nogle nye teknikker og udfordringer, s de ikke sidder fast, og samtidigt give de eleverne hvor der kun ses en lille eller slet ingen progression andre tilgangsvinkler og udfordringer, s de kan forsge at gribe trningen an p en anderledes mde end tidligere, og derigennem mske kan udvikle sig i en positiv retning. Ud fra disse resultater kan man ogs gre dem bevidste om at teknik, trning og resultat gr hnd i hnd. Tanken bagved testerne i forlbet er, at man p en mde deler forlbet op i sm dele, s eleverne til sidst i forlbet kan se helheden af deres udvikling (forhbentlig en positiv form af udvikling). Elevernes handleform I nrvrende afsnit lgges der stor vgt p samspillet mellem lreren og eleverne, dvs. at der skal vre nogle aftaler og beslutninger, som lreren og eleverne har lavet sammen. Grunden til dette er fordi vi i forrige afsnit nvnte at de skal have rderum, til at fin justerer deres teknikker dvs. friheden til at gre tingene, s skal eleverne og lreren have nogle klarer retningslinjer, som gr, at de flger planen. Her tnkes at man stter sig ned og snakker med eleverne omkring, trningsdisciplin, samarbejd og indbyrdes respekt, s man kan stte nogle regelst op, dette evt. ved hjlp af en planche lavet i samarbejde med eleverne, s man hele tiden kan minde dem om hvad vi i klassen blev enig om, hvis der er en elev som trder ved siden af. Regelsttet kan vre stammen i elevernes handleform heri kan der f.eks. st: tr at fremvise ideer, plads til forskellighed, flge regler ift. sikkerhed, vre konstruktiv osv.. Disse ord kan nogle gange gre undervrker hos den enkelte elevs handleform, fordi han/hun ved at hun i fllesskabet har besluttet dette regelst og giver eleven et skub til at trne, fremvise og bedmme. Eleverne skal selv forsge at sge viden, men lreren skal vre personen med vrktjerne klar til at hjlpe til. 3

Vi mener at eleverne skal arbejde i grupper, for at ve de tre discipliner, og f en fornemmelse af hvad man skal gre for at tingenes skal lykkedes og f nogle erfaringer omkring bevgelser og konkurrence. Lrerens handleform Som vi har vret inde p i de ovenstende afsnit, s er det vores rolle at give dem vrktjerne fagligt og socialt. Kigger man frst p det faglige, handler det om for lreren at kunne formulere hvordan eleverne skal gre det, her tnkes at man benytter vis-forklar-vis metoden. Metoden vil benyttes bde nr velserne igangsttes, samt som en del af instruktionen. Nr man skal vise eleverne velserne og forklare teknikken, ses det ndvendigt at forklare hvordan kroppen skal vende og dreje, og i hvilken rkkeflge bevgelsesmnstrene skal foreg nr velserne skal udfres, og her er vis-forklar-vis metoden en god teknik. Instruktion kan ogs forekomme ved at man forklarer eleverne imens de er i gang med velserne, her kan man evt. give dem feedback inden og efter den enkelte udfrelse. Man skal ogs huske, at det ikke er alle som kan lide at f feedback eller konstruktiv kritik foran klassen, her kunne man som lrer give dem vejledning som en og en samtaler. Sociale former Som tidligere nvnt, nsker vi at dele eleverne ind i grupper, og her er der fokus p gruppedynamik, det beskrevet opstillede regelst samt p hvem der er sammen med hvem. I grupperne vil vi forsge at f dem til at fle et fllesskab, og her tnkes der konkret p Etienne Wengers begreb praksis fllesskab, da vi mener at de lrer bedst under disse vilkr. P den anden side mener vi ogs at de skaber et teambnd (mske ikke venskabelig) som gr, at de kan prstere i konkurrence og evt. lfte deres niveau op i hjere enhed. Evalueringsform I det her afsnit, vil vi forsge at eksperimentere lidt, her tnker at lave en anden form for evaluering end sprgeskema. Vi har tnkt os at de fr 10 min. hver, til at skrive tre stninger omkring atletik forlbet, her kan de skrive alt mellem himlen og jord, positiv og negativ som kun omhandler forlbet. Deres udsagn er anonyme og nr de er frdig med at skrive, skal deres seddel sendes rund i klassen og her kan klassekammeraterne stte mellem et og tre krydser p de sedler som de er enige i. Ud fra de krydser, vil vi tage det til efterretning til vores nste forlb, eller tage den op med klassen, for at f en reflekterende og konstruktiv samtale med dem omkring forlbet.

Overordnet skitseplan
Uge 1
Indhold Intro til atletik samt de tre valgte discipliner. Flles snak p klassen omkring regelst & sikkerhed, tilgang til undervisning og velserne samt undervisningsteknikker Hensigt F overordnet kendskab til atletik samt de discipliner der skal arbejdes med.

Uge 2
Introduktion af redskaber & bane samt praktisk introduktion af aktuel disciplin. Gennemgang af regelst. Gruppearbejde indenfor disciplinerne F kendskab til aktuelle redskaber samt bane.

Uge 3
Praktisk introduktion af aktuel disciplin. Gennemgang af regelst.

Uge 4
Praktisk introduktion af aktuel disciplin.

Uge 5

Uge 6

Uge 7

Valg af disciplin for konkurrence og inddeGennemgang af ling i grupregelst. per efter disciplin. Eleverne ver og forbedrer valgte disciplin

Eleverne De Olympiver og for- ske Lege. bedrer valgte disciplin

Mulighed for at trne og ve deres valgte disciplin. Sikkerhed. Sikkerhed. Sikkerhed. Lre dem Inddrage eleversamarbejde Udvikle egen- Udvikle egen- Udvikle egenne i undervissamt arbejskaber inden- skaber inden- skaber indenfor Gr.dynamik de ud fra ningsplanen og for disciplinen for disciplinen disciplinen jf. give dem medkritik fra jf. trinmlene; jf. trinmlene; trinmlene; Forberedel- klassekamindflydelse og Spring, Kast & Spring, Kast & se til konderved opn str- Spring, Kast merater. & Lb. Lb. Lb. kurrence re engagement. mellem eleSamarbejde. Samarbejde. Samarbejde. verne

F kendskab til aktuelle redskaber samt bane.

F kendskab til aktuelle redskaber samt bane.

Udvikling af selvstndig fordybelse og spidskompetencer.

Teste eleverne for deres opnede kompetence og se elevernes progression. Afrunde forlbet p en god og sjov mde.

Lektionsplaner
Lektion 1 teori (2x45min) Introduktion af forlbet, samt de tre valgte discipliner prsenteres og sikkerhedsaspektet gennemgs. 30 minutter Eleverne nedskriver ideer til ndringer i undervisning og tilgang for get motivation samt personlige mlstninger 20 minutter De bliver opdelt i grupper, hvor de samler ideerne i forskellige overskrifter 20 minutter De overordnede overskrifter samles i fllesskab p tavlen i et fllesregelst med sikkerhed og sociale spilleregler samt flles lringsml. 20 minutter

Lektion 3 praktisk Introduktion til det praktiske forlb. 10 minutter Opvarmning med lb, hop, arm & bensving og kast samt udstrkning. 20 minutter Inddeling af grupper. 5 minutter 5

Arbejde med disciplinen i grupperne med udgangspunkt i vis-forklar-vis metoden. 30 minutter Flles afrunding. 5 minutter

Fokuspunkter for de enkelte discipliner Hjdespring: Frst skal eleverne lre at lande, ved at kaste sig baglns op p madrassen, med fokus p, at hive hoften op, med henblik p, at opn det rigtige svag i ryggen. Efterflgende ves tillb i forhold til antal skridt, afstand og afst. Herefter udfres hoppet med tillb og hoppe s hjt de kan op p madrassen og lande som de gjorde i sidste velse. Afsluttende sttes hjdemleren op s vi kan mle elevernes springhjde. Diskoskast: Kast af forskellige redskaber slyngbold, hulahopringe o. lign. Samt diskos, dette for at trne balance og koordination samt kasteerfaring med forskellige redskaber. Nr de har leget lidt med det, forevises hvordan man str og roterer nr man skal kaste med diskos. Hkkelb: To og to gr eleverne sammen for at teste hinanden hvilket der er deres individuelle springben. Dette gres ved at de stiller sig over for hinanden, og p skift lner sig frem indtil han/hun falder forover, her skal den anden person se hvilket ben der er fremme og hvilket der er tilbage, alts hvilket ben der benyttes instinktivt benyttes til at afvrge fald. Her efter skal de prve at starte med at lbe en kort distance hvor vi fokusere p starten. Frst skal de bare st og falde frem ovre og dermed starte deres lb, herefter skal de i blokken med udgangs punkt i at ve start. Formlet med dette, er at lre eleverne at reagere hurtigt og f en fornemmelse for reaktion, acceleration og koordination, i start fasen af hkkelb.Herefter ves spring over redskab for at trne og optimerer fremkast af ben samt spring. Afsluttende lektion Introduktion til de Olympiske lege, samt prsentation af holdene. 5 minutter Opvarmning med lb, hop, arm & bensving og kast samt udstrkning. 15 minutter Konkurrence i de tre discipliner 40minutter Prmieoverrkkelse 10minutter Afslutning og kort ben refleksion over undervisningsforlb 10 minutter