3g Fy2010 opg.

26

Benjamin N. J. 3.w

29/4-2011

1. Afbrnding af peanuts I et forsg varer forbrndingen af en peanut t:=90_s , og der frigives herved energien E:=5.8*10^3_J . a) Den gennemsniitlige effekt, hvormed der frigives energi under forbrndingen af en peanut, E 64.4444_W bestemmes ved: P:= t
Der frigives alts energi med effekten 64 W under afbrndingen af peanutten . I forsget udnyttes den frigivne energi til opvarmning af en aluminiumsdse med vand. Herved stiger temperaturen af vand og dse med T:=8.3_C Aluminiumsdsen har massen malu:=14_gm , og vandets masse er mvand:=142_gm . b) Den specifikke varmekapacitet c for henholdsvis aluminium og vand sles op i enn databog: (Kilde: Databog Fysik Kemi, s. 142+ s. 147, F&K-forlaget, 10. udgave 5. oplag) _J _J cvand:=4180 calu:=896 og _kg*_C _kg*_C Da disse vrdier kun glder under et fastholdt bestemt tryk, antages det, at materialerne befinder sig under disse bestemte betingelser igennem hele forsget. Da massen af vandet kendes, kan den energi der skal til, for at opvarme denne vandmngde 8.3 grader udregnes:

Evand:=cvand*mvand*T

4926.55_J

P samme mde for aluminium:

Ealu:=calu*malu*T

104.115_J

Dermed kan nyttevirkningen ved opvarmning af dse og vand udregnes, idet den tilfrte energi E er angivet tidligere i opgaven:

:=

Evand+Ealu E

*100

86.7356

Nyttevirkningen ved opvarmningen af dsen og vandet er alts 87%.

2. Rullende fortov En graf viser hastigheden som funktion af tiden for et rullende fortov. Grafen starter ved t=0 s. a) Accelerationen til t=5 s findes ved p grafen at aflse hastigheden umiddelbart fr og umiddelbart efter t=5 s, da hldningen af det lille stykke dermed kan findes. Denne hldning dv svarer til accelerationen, da a= : dt

Punkterne aflses alts til P1(4, 1.45) og P2(6, 1.75). Dermed kan accelerationen beregnes ud fra viden om at accelerationen er hastighedsndrin g p r v tidsndring, alts a= : t

_m .15 2 _s Accelerationen 5 sekunder efter start er alts ca. 0.15 m/s^2. 1.75_m/_s - 1.45_m/_s a:= 6_s-4_s
b) Hvis man har hastigheden som funktion af tiden, vil det bestemte integrale af denne funktion

angive s, eller lngden. Det er ogs klart da

m *s=m , alts lngdeenhed. Da denne funktion s

ikke kendes, men kun grafen er givet, er det ndvendigt at opdele figuren i mindre geometriske figurer, og beregne arealet af dem. Summen af deres areal vil dermed vre lngden af det rullende fortov. P grund af enkelte blde kurver er det meget svrt at bestemme arealet 100% njagtigt, men det bliver meget tt p. Opdelingen af grafen er vist herunder:

Summen af deres arealer bliver dermed: 1 s:=2* 1_m/_s*10_s +2* 1.5_m/_s*10_s* +2.5_m/_s*55_s 2 Det rullende fortov er alts 172.5 m langt.

172.5_m

3. Gynge En dreng gynger. P billedet er indtegnet nogle lngder:

Det antages at drengens tyngdepunkt befinder sig ht :=1_m over jorden i det jeblik billedet er taget, og at dette er den maksimale hjde i svingningen. Ud fra den antagelse mles kdens lngde til at vre l:=2.2_m . P billedet er det ogs forsgt noteret, hvor hjt drengens tyngdepunkt vil vre nr han nr bunden af pendulbevgelsen. Den hjde ansles til at vre ca. . Det antages ogs at denne dreng er en sund dreng p 8 r, og sdan en dreng antages at have massen m:=35_kg Hvis det antages at der ikke er nogen luftmodstand eller modstand i kderne og lign. vides det at der er bevarelse af mekanisk energi igennem bevgelsen.

1 Den mekaniske enerig i toppen: Emekt := m*_g*ht + *m*0 2 tilnrmelsesvist 0; han hnger i et kort jeblik stille.

343.233_J , da farten i toppen er

1 Den mekaniske energi i bunden: Emekb :=m*_g*hb+ *m*v^2 2

17.5v _kg + 343.233hb _N

. Her bevger gyngen sig vandret med farten v. Da der er bevarelse af den mekaniske energi, kan ligningen Emekt=Emekb lses med hensyn til v:

solveEmekt =Emekb , v

_m v = 4.42869 - hb - 1._m _m_Hz and hb - 1._m -0. or v _s2 _m = -4.42869 -hb - 1._m _m_Hz and hb - 1._m 2 -0. _s

Hastigheden i bunden af gyngebevgelsen er alts 1.7 m/s ud fra antagelser om drengens hjder over jorden og hans vgt, samt antagelse om at der ikke er nogen luftmodstand i bevgelsen.

5. Gliese 876
Den meget lyssvage stjerne Gliese 876 befinder sig i en afstand p r:=1.45*10^17_m fra Jordens overflade. Dens intensitet mlt ved Jorden er IJ:=1.79*10^-11_W/_m^2 . a) Hvis det antages at stjernen udsender lige meget lys i alle retninger som et kugleformet opjekt, kan intensitet ved stjernens overflade findes via. afstandskvadratloven, der siger at lysets intensitet aftager med kvadratet p afstanden. P p = 4.72932e24_W solve IJ= , P 4*pi*r^2 Den udstrlede effekt fra stjernen er alts 4.73*10^24 W. b) Intensitetsfordelingen af stjernens udstrling som funktion af blgelngden har sit maksimum ved max :=833*10^-9_m . 833 nm. Ved hjlp af Wiens forskydningslov og Wiens forskydningskonstant , kan den gennemsnitlige temperatur i ved stjernens overflade findes:

T:=

b max

1 1.20048e6b _m

Den gennemsnitlige kinetiske energi for partiklerne i en gas med temperaturen T er givet ved:
_N 2.48618e-17b , hvor k er Boltzmann's konstant. _K Dvs. den gennemsnitlige kinetiske energi for partikler ved stjernens overflade 3 Ekin:= *_k*T 2

er alts 7.2*10^-20 J. c) For en planet der kredser rundt om Gliese 876 glder det at massen er m:=5.03*10^25_kg , dens baneradius er r:=3.097*10^9_m og dens omlbstid er T:=1.938_day . Planeten foretager en jvn cirkelbevgelse. Den ndvendige centripetalacceleration mellem planeten og stjernen har strrelsen

a:=

4*pi^2*r T^2

_m 4.3608 2 _s
2.19348e26_N

Den ndvendige centripetalacceleration er dermed Fc:=a*m

Denne centripetalkraft svarer til tyngdekraften mellem planeten og Giese 876. Denne er givet ved Newtons gravitationslov, hvor stjernens masse Mg indgr som eneste ubekendte strrelse, s den m*Mg , Mg M g = 6.26836e29_kg dermed kan isoleres: solve Fc=_Gc* r^2 Massen af Gliese 876 er alts 6.27*10^29 kg.