Linear Algebra

Assignment 3
Casper B. Hansen
Department of Computer Science
University of Copenhagen
December 9, 2012
fvx507@alumni.ku.dk http://www.casperbhansen.dk/
Opgave 3.1
3.1 Vi betragter for hvert n Nn n-matricen F
n
givet pa formen
_
_
_
_
_
0 1 1
1 0
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
1
1 1 0
_
_
_
_
_
sa, at fx.
F
1
=
_
0
_
F
2
=
_
0 1
1 0
_
F
3
=
_
_
0 1 1
1 0 1
1 1 0
_
_
F
4
=
_
_
_
_
0 1 1 1
1 0 1 1
1 1 0 1
1 1 1 0
_
_
_
_
a Beregn ved hjlp af Maple det(F
n
) for alle n 1, . . . , 10. Opstil pa baggrund
af resultaterne en hypotese om, hvordan vrdierne afhnger af n.
detF
1
= 0 detF
2
= 1 detF
3
= 2 detF
4
= 3 detF
5
= 4
detF
6
= 5 detF
7
= 6 detF
8
= 7 detF
9
= 8 detF
1
0 = 9
Hypotese Der fremgar en klar sammenhng mellem n og bade fortegn og vrdi af
determinanten. Sammenhngen kan beskrives ved formlen givet i ligning (4), og er
bevist i opgave b.
b Giv et matematisk argument for, at sammenhngen virkelig er som fundet
i (a). Diskuter hvilken af de tre beregningsmetoder for determinanter (denition,
rkkeoperationsmetoden, udviklingsmetoden) der er bedst egnet til, at producere
et sadant argument.
Givet strukturen af F
n
matricerne, ser jeg anledningen til at anvende en algoritme af
rkkeoperationer, hvilket gr en argumentation lettere end, hvis der skulle anvendes
nogen af de andre metoder. Denitionen ser jeg ikke nogen let anvendelig argumenter-
ingsvrdi i, netop givet strukturen, som gr bade udviklingsmetoden og rkkeopera-
tionsmetoden lettere at argumentere med. Udviklingsmetoden kunne sagtens ogsa have
vret anvendt i denne, ved at beregne F
k
, herefter F
k+1
og indse, at determinanten til F
k
optrder i kofaktoriseringen af F
k+1
og pa denne made udlede samme formel. Men som
nvnt, givet at strukturen er et gentagende mnster anser jeg rkkeoperationsmetoden
for, at vre den nemmeste at bruge til argumentationen.
1
Opgave 3.1
Argument Det tager n1 rkkeombytninger for at fa en given matrice F
n
pa formen
_

_
1 1 1 0
0 1 1 1
1
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
0 1 1
1 1 0 1
_

_
(1)
Dvs. at bytte rkkerne om saledes, at R
k
indtager R
k+1
s plads, og R
n
indtager R
1
s
plads, hvor n er antallet af rkker. Dette giver os en made, at angive fortegnet pa, idet
determinantfortegnet ndres for hver rkkeombytning. Vi har da, at det F
n
er negativ
nar n 0 (mod 2) (nar n er lige), ligeledes nar n er ulige vil determinanten vre positiv.
Nar denne form (1) er opnaet, kan matricen reduceres til trappeformen ved frst,
at trkke R
1
fra alle understaende rkker der har 1-tal i frste sjle (dvs. R
k
, hvor
indgang F
k1
= 1), sa vi opnar formen
_

_
1 1 1 0
0 1 1 1
0 1
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
1 1
0 0 1 1
_

_
(2)
Herefter kan vi, ud fra formen i (2), i rkkeflge fra toppen af de pavirkede rkker (dvs.
vi starter fra k = 3) trkke den forrige fra rkke (dvs. R
k
R
k1
). Og vi far da formen
_

_
1 1 1 0
0 1 1 1
0
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
1 (n 2)
0 0 (n 1)
_

_
(3)
Og vi har nu trappeformen af matricen, hvoraf determinanten kan beregnes ud fra pro-
duktet af diagonalen. Vi bemrker, at diagonalindgangene vil altid vre lig med 1 for
alle rkker, undtagen sidste rkke. Og vi kan derfor nar vi har opnaet formen i (2)
tage indgang F
nn
for at vre determinanten, blot vi husker at ndrer fortegnet i hht.
frstfundne egenskab ved F
n
matricerne.
Vi kan nu slutte, at sammenhngen for determinanten i matricer af formen for F
n
og n er den, at
det F
n
= (1)
n1
(n 1) (4)
2
Opgave 3.2
3.2(i) Lad A =
_
_
5 0 2
0 1 0
2 0 1
_
_
.
a Vis, at detA = 1.
Hvis vi kofaktoriserer ser vi i (5), at midterste sjle giver os et led lig 0.
5(1 1 0 0) 0(0 1 0 2) + 2(0 0 1 2) = 1 (5)
Vi behver altsa kun se pa frste og tredje sjle.
5(1 0) 0 + 2(0 2) = 1 (6)
5 4 = 1 (7)
b Bestem komplementmatricen K(A) og brug den til, at bestemme A
1
.
Bemrk, at A og A
1
begge har alle deres indgange i de hele tal Z.
K(A) =
_
_
1 0 2
0 1 0
2 0 5
_
_
(8)
Idet, at |A| = 1, som vist i opgave a (7), vil A
1
= K(A)
t
, jvf. lrestning 3.6.4 [1] s.
69, da vi kan reducere udtrykket som er givet i formlen
A
1
=
1
|A|
K(A)
t
(9)
=
1
1
K(A)
t
(10)
= K(A)
t
(11)
Og da K(A) er symmetrisk vil K(A) = K(A)
t
, og da er A
1
givet i ligning (8).
3
Opgave 3.2
c Vis at, hvis en matrix har alle dens indgange i de hele tal og har determinant
lig 1, sa har dens inverse ogsa alle dens indgange i de hele tal og determinant lig
1.
Bemrkning Mngden af 3 3 matricer, hvis indgange ligger i de hele tal, og som har de-
terminant 1, benvnes SL
3
(Z), og er et interessant eksempel pa en gruppe og et aktuelt
forskningsemne.
Vi betragter formlen for den inverse matrix af en 3 3
A
1
=
1
|A|
_

a
22
a
23
a
32
a
33

a
13
a
12
a
33
a
32

a
12
a
13
a
22
a
23

a
23
a
21
a
33
a
31

a
11
a
13
a
31
a
33

a
13
a
11
a
23
a
21

a
21
a
22
a
31
a
32

a
12
a
11
a
32
a
31

a
11
a
12
a
21
a
22

_
(12)
Og bemrker, at nar |A| = 1 star der blot
A
1
=
_

a
22
a
23
a
32
a
33

a
13
a
12
a
33
a
32

a
12
a
13
a
22
a
23

a
23
a
21
a
33
a
31

a
11
a
13
a
31
a
33

a
13
a
11
a
23
a
21

a
21
a
22
a
31
a
32

a
12
a
11
a
32
a
31

a
11
a
12
a
21
a
22

_
(13)
De indre determinanter af denne matrix vil kun kunne producere tal i Z, hvis alle
indgange i A bestar af tal tilhrende Z, da regneoperationerne for disse udelukkende
er multiplikation og addition/subtraktion og disse kan kun producere heltal, hvis
tallene der opereres pa ogsa er heltal.
Dette kan genereliseres til n n matricer ved, at indse at vi har allerede vist de
for 2 2 samtidigt med 3 3 eksemplet; i en 4 4 vil der blot optrde 3 3 indre
determinanter, osv.
Givet |A| = 1, sa vil |A
1
| = 1 jvf. lrestning 3.4.9 [1] s. 63, som siger
|A
1
| =
1
|A|
(14)
Dvs. hjresiden i (14) reducerer til 1, og dermed er |A
1
| = |A|.
4
Bibliography
References
[1] Niels Vigand Pedersen
Forelsningsnoter til Liner Algebra
Asmus L. Schmidt, Kbenhavns Universitet, Matematisk Afd.
2. Udgave, Oktober 2009
5