u Q NClR.

K •, II
 2. 5 o e,)( .

Alle. 1U.t.t.·I~ h.eÅe..R ~~\.r~~ lc\.t. \""~u..~ ~ ..

,
'"R.e-tte...., t'..I E F~ -t R~K &\.ls,ke.L C6t . ·1

li. ~~ b-u..e..I0"
.' -
I. 1--\ e.i L~~e.... 4g

8000
 " Anarki" af Errico Malatesta

Ordet anarki stammer fra græsk og dets egentlige betydning

er uden ledelse,dvs. iLilstanden hos et folk,som lever uden
en bestemmende autoritet ,uden ledelse.
Før denne organisationsform begyndte at blive b e t ragtet som
både ønskelig og mulig af en hel skole tænkere, og accepteret
som s~glig af en gruppe,som nu er blevet de vigtigste fakiLo-
rer . i vor tids sociale kamp;blev ordet anark i brugt univer-
salt som udtryk for uorden og forvirring,og bliver det sta-
dig af de uniformerede og politiske mOdstandere,med interes-
se i at fordreje sandheden •••
Vi skal ikke starte en filosofisk diskussion,da spørgsmålet
er historisk,ikke filosofisk.Den almindelige forklaring på
ordet genkendes i dets sande og etymologiske betydning •• En
fordrejning af denne betydning er tilpasset den fordomsfulde
betragtning,at ledelsen er et nødv~ndigt organ i det sociale
liv ,og at et samfund uden ledelse konsekvent vil være i uor-
denens barmhjertighed - variationen mellem nogles tøjlesløse
arrogance,og den blinde hæwn hos andre •••••
Eksistensen af disse fordomme,og disses indflydelse på den
offentlige definition på ordet anarki,forklares let.Menne-
sk et,som alle levende indiv,ider,tilpasser og vænner sig til
de tilstande,det lever under og passerer,ved hjælp af til -
lagte vaner ••• Derfor,da efterkommerne af en lang række sla-
ver - født og opvokset i trældom - begyndte at tænke,troede
de at slaveri var en uundv~rlig tilstand i livet,og at fri-
hed var en umulighed •••• Det samme gælder arbejderen,som i år-
hundrede var tvunget og derfor tilvænnet til,at være afhæn-
gig af at arbejde (brød) for arbejdsgiverens gode vilje •• Og
vant til at se deres liv i barmhjertighed hos kapital- og
jordejere,endte de med at tro,at det er arbejdsgiveren,som
føder dem,og at det derfor ville være umuligt at leve uden ••
på samme måde,som når en,hvis ben har hængt sammen fra fød-
slen,og som alligevel har klaret at gå bedst muligt,tilskri-
ver sin evne til at gå til de bånd,som faktisk kun tjener
til at gøre muskulaturens kraft i benene svag og lammet •••
Når der til den normale effekt af vaner lægges den type ud-
dannelse,der fås hos arbejdsgiveren,præsten,læreren etc.,som
har en sikker interesse i at prædike,at herskere og ledelser'
er nødvendige;når oveni dette lægges dommeren og politiman- t
den,som gennem smerte forsøger at få dem,der tænker anderle- ~
des og søger at sprede deres ideer,til at tie - er det ikke
svært at forstå,hvordan fordommene om nødvendigheden af her-
.3
skere og ledelser,slog rødder i den ukomplicered e tanke-
gang hos de hårdt slidende masser ••••
Bare forstil dig ,hvis dokt oren skulle forklare vores fik-
tive mand med de sammenhængende ben en teori,smart illu-
streret med tusinde med tu sinde opdigtede tilfælde,for at
bevise,at hvis hans ben blev befriet or båndene,ville han
hverken kunne gå eller overleve - ville han ikke vildt for-
svare sine bånd og betragte enhver,som forsøgte at befri
ham, som en fjende •• •
Så siden der blev tænkt,at en ledelse er nødvendig,og at
uden ledelsen ville der kun findes uorden og forvirring,
har det v~ret naturligt og logisk,at anarki,hvilket bety-
der uden lec.else,skulle betyde noget i retning af mangel
på orden •••••
De tte fænomen er ikke enestående i "ordenes historie".
Dengang,i tider og lande,hvor folk troede på nødvendighe-
den af et en-mands-styre(monarki),blev ordet "republik",
s om er en ledelse bestående af flere,faktisk brugt som en
bet egnelse for uorden og forvirring - og denne betydning
kan stadig findes i de folkelige sprog i mange lande •••
Skift mening,overbevis offentligheden om at en ledelse ik
k e er unødvendig,men også ekstremt skadelig: så ordet anar-
k i,fordi det betyder uden ledelse,kommer til at betyde føl
gende for alle - naturlig orden,i harmoni med menneskelige
nødvendigheder og fællesinteresser,fuldstændig frihed på
grundlag af-komplet solidaritet •••••
Dem,som derfor siger,at anarkisterne har valgt deres navn
dårligt,fordi det bliver fejlopfattet af masserne,tager
fejl. Vildfarelsen kommer ikke fra ordet,men fra de ting og
vanskeligheder anarkisterne står overfor i deres propagan-
da.Dette afhænger ikke af det valgte navn,men af det fak-
tum at begreberne støder sammen med offentlighedens i lang
tid etablerede fordomme om ledelsens funktion,ogsA kaldet
staten ••••••• Før vi går videre vil det være på sin plads I

klart at definere ordet stat,som efter vores mening er den I

virkelige grund til misforståelsen... . I
·Anarkister,inkluderet forfatteren,har brugt ordet ~,og
gør det stadig,som den totale sum af pOlitik,lovgivning,
domstole,militær og finansielle institutioner,gennem hvil-
ke behandlingen af egne affærer,kontrol med opførsel,an-
Svar for egen sikkerhed,bliver taget fra folket og over-
ladt til andre,som ved hjælp af bemægtigelse eller udnæv-
ne lse,er udstyret med magt til at lave love for alt og al - ~.'
le:og tvinge folket til at overholde dem,ved hjælp af kol- .1
l ek tiv tvang •• ~
I denne b e tydning er ordet stat det samme som ledelse,el-
le r det er det upersonlige,abstrakte udtryk for statsan- •
liggender,p ersonifis eret i led e lsen:og derfor b e s kriver ud--
tryk s om "afska ffelsen af stat en","et samfund u den sta t" ,,
osv . præcist det begreb,som anarki s t er søger a t udtrykke,
nemlig de struktion af al polit i sk orden baseret på aat ori- •
tet,og skabelsen af et samfund a f fri e og l ige medlemmer
bas eret på en ha rmoni me l lem int eresser og den frivill i ge
delt a gelse af alle, som e j er s ocial ansvar lighed •••
Men ordet har ogs å andr e b etydninger ,også nogle,som lader
sig bruge til misf ors t åe lser , speciel t for mennesker , bNi s
ulykkelige soc i ale s i tuat i on ikke giver mulighed til at
vænne sig til de t vi denskabe lige sprogs spidsfindige for-
skelle: eller endnu værre , når orde.t bruges af politiske
mOdstandere,som er i lloyale og ønsker at skabe forvirring
og ikke forståelse ••
Derfor bl i ver or det stat ofte brugt til at beskrive et
specielt samfund,e t særligt menneskel i gt kollektiv samlet
sammen i et særligt territorium,skabende h~ad kaldes en
social enhed,uanset hvilken måde medlemmerne er grupperet,
eller tilstanden af de sociale relationer imellem dem •••• ':
•• Ordet bliver også brugt som et synonym for samfund •••••
på grund af disse betydninger af stat tror de oppositio-
nelle,eller simulerer at tro ,at anarkisterne vil nedbryde
alle sociale bånd,al kollektiv arbejde,og fordømme alle .!
mennesker til at leve i en isolationsstat,hvilket er værre
end at leve i en tilstand af v.ildskab •••••
Ordet stat bliver også brugt til at betyde den højeste ad-
ministration i et land:den centrale magt i modsætning til
den provinsielle eller kommunale autoritet.På grund af det-o
te tror andre,at anarkisterne ønsker en territorial decen-
tralisering med ledelsesprincippet i behold,og da forvirer
derfor anarkismen med kantonalisme og kommunalisme •• -.-
Til sidst betyder stat den levende t,ilstand, en form -'f or
socialt livetc ••••
Af disse grunde tror vi,at det vil være bedre at bruge ud-
tryk som afskaffelse af staten så lidt s·om muligt ,og iste- .
det bruge den mere klare og konkrete form - afskaffelse af
ledelsen.
I alle tilfælde er det hvad vi vil gøre her i hæftet., ••
S
J
 I
.. z II I
Vi siger,at anarki er et samfund uden .1 edelse.Men er af-
skaffelsen af ledelse muligt ,ønskeligt eller forudseeligt I
??? .Lad os se •••••• Hvad er en ledelse?Den metafysiske i
tilbøjelighed (mental sygdom,i hvilken mennesket efter en I
logisk metode,har fjernet sig fra den individuelles egen-
skaber,og oplever en form for hallucination , som tår ham
til at acceptere åndsfraværelsen fra rigtigt levende) ,
som stadigt ondskabsfuld,på grund af de stød den har lidt
i hænde ~ne på den "positive" v.idenskab,har et stærkt t ag
i menneskerne idag:er så fastgroet ,at mange tror,at ledel li,
er en moralsk institution med et antal fornuft ige kvali- .
teter og retfærdighed,den retfærdighed,som afhænger af i
medlemmerne i styrelsen ••• For dem er ledelsen,på en mere :
uklar måde - staten ,en abstrakt social magt:det er den !
altid abstrakte,gennerelle interesse:det er et udtryk for :
alles rett i gheder som beg~ænsning for de individuelle ret
tigheder.Og denne måde at forstille sig en ledelse ' på bli
ver opmunt~.t af partiinteresser,som er bekymrede over au
t.oritetsprincippernes sikkerhedsskærm og overlevelsen af
disse,selv på baggrund af alle de fejl og misforståelser
lavet af dem,som på tur udøver magten •••••
For os er ledelsen fyldt med ledere,konger,præsidenter ,
ministre,debuterede etc.-som har magt til,at lovgive mel-
l em menneskelige relationer,og at ·tilse at lovene føres
ud i livet:at kræve skatter og inddrive dem:at påtvinge
værnepligt:at dømme og straffe de der bryder lovene:at la
ve private kontrakter om love og regler:at monopolisere
brancher,offentlig service,eller hvis de ønsker det,al
produkt'ion og offentlig service: at fremme eller hindre
salg af gods:at starte krig eller stifte fred med ledere
i andre lande:at bevilge eller fratage privilegier osv •••
Kort sagt er ledere dem,som har magt til,i større eller
mindre grad,at gøre nytte af den sociale magt(den fysis-
ke,intelektuelle og økonomiske magt i samfundet)i forsøg-
et pA at få alle ~il at udføre deres ønsker.Og denne magt
. mener vi,er baseret på ledelses- og autoritetsprincippet~
Men hvilket grundlag er der for eksistensen af ledelser?
•• Hvortor overlade sin personlige frihed og inti~tiv til
_nogle få individer???Svorfor,ønsket eller uønsket,give
- dem magt til at overtage den kollektive kraft???.Er de
så exc~~ionelt begavede,at de er istand til at demonstre~
re deres duelighed som erstatning for folkemasserne og vær-
ne interesserne,alle interesserne,alles interesser,endda
bedre end de involverede parter???Er de så ufejlbarlige og
hæderlige,at man - klogt - kan overlade den enkelte skæbne
og alt andet til ledernes viden,erfaring og godhe d???
Og selv,hvis der fandtes mennesker med definitiv godhed og
erfaring:og at selve formodningen (aldrig ob serveret i hi-
storien) om at ledelsesmagten skulle hvile i hænderne på de
mest duelige og flinke iblandt os - ville ledelsen S& øge
dens potentielle godhed og velgørenhed,el l er ville den i-
stedet lamme og ødelægge velgørenheden,på grund af at leder-
ne har med mange ting at gøre,som de ikke forstår:og ville
den ikke spilde ma s ser af energi på at holde sig selv ved
magten,gøre sine venner glade og holde check på de utilfred-
se og kue oprørerne???Desuden,enten god eller dårlig,klog
eller dum som lederne end måtte være,hvem skal udnævne dem
til deres ophøjede styrelse?????Hvis de trænger sig på med
retten til erobringe~,krige eller revolutioner,hvilken ga-
ranti har offentligheden så for at de er inspireres af det
fælles bedste???Er det et statskup,er ofre-ne tvunget til
kæmpe for at kaste åget af sig ••• Er de. udvalgte fra en sær-
lig klasse eller parti, så vil klasse.ns eller partiets ideer
og interesser triumfere,og viljen og interesserne hos de an-
dre blive korsfæstet ••••
Bliver de valgt ved universal stemmeret???Så er de eneste
kriterier tal,som de ihvertfald ikke kan vuderes efter i
forhold til argumenter,r etfærdighedssans eller evner.De val-
gte vil være dem ,der be ds t bedrager offentligheden:og mino-
riteten,som godt kan være halv:delen minus en ,bli v er ofret ••
Og al t dette,uden at tage i betragtni ng, a t erfaringerne har
vist de t umulige i at udtænk e en valgmask i ne,hvor de succes-
fuld e kandidater i de t mindste er vi r kelig repræs ent a tiv for
ma j ori t eten •••••
It 3 It

Mange og varierede er teori ern e,med hvilk e nogle har søgt

at retfærdiggøre ledelsens eksistens.Alli gevel er de alle
baseret på den fordom,indrømmet eller ikke,at menne.skerne ha
modstridende interesser,og at en ydre,højere au.1t.oritet er nø-
vendig for at tvinge d4n ene befolkningssektion til at res-
pektere de andres interesser,forskrivende og fremtvingende
d.n ledelses-regel,som kan opløse opposionelle interesser
bedst. og som kan frembringe den maksimale tilfredsstillelse
til hvert individ med mindst mulig offer.
De autoritære teoretikere spørger."Hvis interesser,tilbøje-
ligheder og værdier hos et i ndivid er forskellig fra andres, I'
eller hele samfundets,hvem skal så have retten til at tvinge
alle til at respektere alles interesser?Hvem vil være istand '
til at undgå et individs vold mod den generelle vilje?~.De
siger,at den enkeltes frihed indskrænk es af andres frihed;
~e n nvem skal etablere disse begrænsninger,og se til at de
respekteres?? .Den naturlige strid mellem interesser og tem- I
perament skaber en nødvendighed for en ledelse og en dømmen- i
de autoritet,som har en dæmpende indflydelse på den sociale '
kamp ,og definerer begrænsningerne for individets rettigheder [
og pligter.
Dat te er teori,men hvis teorier skal være gyldige,må de væ- !
re baseret på facts og forklare disse.Vi ved kun alt for go_ i
dt, at i den sociale økonomi er teorier alt for ofte opfundet
fo r at forsvare det faktum,at der findes privilegier og iøv-
rigt gøre disse tiltalende for ofrene~ •• Lad os istedet be-
tragte kendsgerningerne •••• lgennem hele historien,ligesom i
vores tid,er ledelsen enten de fås brutale ,voldelige ,vilkår-
lige lov over de mange - eller et organiseret instrument til l
at sikre herredømmet og privilegier i hænderne på dem,som I
me d tvang og list har samlet sig alle livets midler - først ;
og fremmest jorden - til at fastholde folkets bånd og få det
ti l at arbejde til deres fordel ••••
Der er t ,o måder , at undertvinge mennesker på - enten ved di-
rekt e fysisk.vold og brutal magt,eller ved indirekte at næg-
te mennesket livets nødvendigheder,og dermed reducere det
til en overgivende skabning •••
Den første nævnte udføres ved at skabe magtens rødder,de
politiske privilegier ••• Den anden er "ejendomsrettens" op-
rindelse,de økonomiske privilegier •••
Mennesker kan også undertrykkes ved en forarbejdning af de-
res intelligens og følelser,hvilket er religiøs eller "uni-
versitets" magt •••
Men netop fordi ånden kun eksisterer som et resultat af ma-
teriel magt,så er løgnen og organismen opsat på at forplante
sig;ånden er kun berettiget ,hvis den er et resultat af de
politiske og økonomiske privilegier,og søger at forsvare og
konsolidere dem ••••
I spredt befolkede,primitive samfund med ukomplicerede so-
ciale relatione~ - i situationer som fordrede etablering af
vaner og solidaritet,eller ødelæggelse af samme - var de to
magter,po~tisk og økonomisk ,at finde i de samme hænder,som

8
endda kunne sidde på en mand ••• Dem,som med magt har
vundet ,gjorde det af med de overvundenes personlighed og
ejendele,og tvang dem til at arbejde og tjene for s ig og
adlyde med respekt.De var på samme ti d jordejere,konger,
dommere og bødler •••
Men sammen med samfundets vækst ,med voksende b ehov,med me-
re indviklede sociale relationer,blev den for satte eksiste- '
ns af et sådant despoti umuligt ••••
De lovgivende -af sikkerhedsgrunde,bekvemmelighed og umu-
ligheden i at optræde anderledes- finder sig tvunget til
på den ene hånd at få støtte fra den priviligerede klasse
(et antal individer med i nteresse i lovgivning),og på den
anden hånd,at ladehvert individ klare sig bedst muligt,sam-
tidig med at lovgiverne ' skaber særretr.igheder til sig selv
(f.eks . retten til at udnytte alle mest mulig ). De tte er må-
den at tilfredsstille forfængeligheden hos dem ,som ønsker
at giv e ordrer ••• Derfor,i magtens omørke,for ledelsens be- I
skyt t eIse og s tøtte,ofte uvi dende om odet og af grunde uden- I
for dens kontrol - bliver den private rigdom (den besidden-
de klasse) udbygget~ •• Og til sidst er produktionsmidlerne
og liv s resourcerne koncentreret i l e dels en s hånd og bekræf-
ter dens magt ,så g ennem de n s overlagt e ove r leg enhe d omfat-
t ende de ns midler og dens b redde int ere s ser,vil l e delsen
undert v inge sig den po l itiske magt og gør e den ti l s in po-
litimand ••••
Dette fænomen er sket ma nge gang e i hi s t ori en. Alti d s om e t
re sultat af invasion eller militære f ysiske aktivit e t er, har
br ut al t vang få e t overtaget i samf undet. Erobrerne har vi st
en tendens til a t ko nc entrere ledel se og ejendom i de r e s
egne hænder. Men le de lsen be høver a l tid støtte af en kraft-
fuld klas se, ogo forlanger pro duktionens mulighed for at
kontrollere og dirigere alt.det har alt id r esulteret i gen-
etablering a f den private ejendomsret og opdelingen i de to
magter - polit i sk og økonomisk - og med det afhængighe den
af dem,som kontrollerer magten - ledelsen,og af dem,som kon-
trollerer magtens kilde - ejendomsbesidderne ••• Lederne en-
der uundgåeligt som ejernes politimænd ••••••
Men aldrig har dette fænomen været så fremskreden som i vo-
re moderne tider.Produktionens udvikling,den overvejende del .
af handelsekspantionen, den umuligt måleligt simuleredOe pen-
gemagt,de økonomiske spørgsmål,udvikles og øges ved opdagel-:
sen af Amerika,opfindelsen af maskinen etc. og garanterer '
ovenlegenhed til kapitalistklassen,som,ikk:-tilfreds med
med at nyde godt af l edelsens støtte,forlanger at ledelsen
skal udgå fra egne rækker • ••
En ledelse,som ejer retten til at erobre(den guddommelige
ret , kaldte kongerne og deres præster den)gennem underkastel-
s e under de eksisterende forhold i kapi talismen,vi l forsat
opretholde en hånlig og stolt holdning mod dere s , nu "rige
arbejdende slaver ••• og kræver et totalt herredømme • ••
Ledelsen er forsvarer og beskytter for eje ndomsr etten,men
den slag ~ b eskytter,som tror den er moget , og som opfører
sig på en arrogant måde overfor det folk, den skal h jælpe og
f or svare,når den da ikke frarøver eller dræber det på det
næ s te gadehjørne ••• Kapitalisterne skaffer sig af med l edel ~
s en,både med uærlige og feje midler,og indsætter i stedet de-
res egen ledelse,best ående af deres egne medl emme r ,som h el e ,
tiden er under deres kontrol - og speciel, t organiseret t~il
at forsvare kapitalistklassen imod mulige krav fra arveløse •
•••••• •• Her starter det moderne parlamentariske system ••••• I
I dag er lede lsen (best.ående af besiddere og de, som er a f -
hængige af dem) helt til disposition for bes i dderne ,så me-
get at de rig e ste af dem ikke behøver at deltage i lede l sen
Rothschi l d behøver hverken at være debuteret eller minister\
det er tilstrækkeligt at de debuterede og miniaterne mo dta-
ger ordrer f r a ham ••••
I mange l a nde har arbejderne mere eller mindr e at sige ved
valg af l edelsen.De t er en indfly delse. givet af bourge osiet !
( den kl a sse,der ej er produk t i onsmi dl erne ),både f or at få
folk ets s t øt te i kampen mod mona r ki og a ristokrat i ,såve l
som for at f r aråde fo l ket a t kræve fri gørel se,we d i stedet
I
I

a t give de t en i llusi on om suverænite t • •• Men ,hvadenten bo-

ur g eo s ie t fo rudså det e l ler ej,da folket fi k stemmeret,er
det et faktum,at denne ret har vist sig at være latterlig,
I
og kun tjener til at konsolidere bo urgeos i e ts mag t,mens den i
giver den mest aktive del af arb ejderklassen det f a lske h åb
om en udførende magt og kraft.Selv univer sal stemmeret ka n
i kke ændre dette - ledelsen forbliver bourgeosiets tjener
og politimand ••• for hvis det var anderledes,hvis ledelsen
i ndtog en fjendtlig hOldning,eller antyde.e at demokratiet
ikke er ande~ end et påskud til at narre folket,så ville
~ourgeosiet hurtigt reage re og bruge a l sin indflydelse og
Uiagt - som er disponib e l på grund a:f bourgeosiets velstand
- til a~ ~enetablere lede lsen på sin rette plads som bour-
geosiets politimand ••••••
lo
 I alle ~ider og lande,har ledelsens grundlæggende funkti-
on (ligegyldigt hvilke titler den bærer og hvordan dens
organisationsform og oprindelse måtte være) altid vær e t at
undertrykke og udbytte masserne,at forsvare unde rtrykkere
ogudbyttere:og deta principielle , karakterist iske og uund-
værlige instrument er politiargenten,skatteopkræveren,sol-
daten og fangeViogteren,desuden handlende i lø gne som præs-
ter og lærere, som lønnet og be.skyttet af l edelsen, trælbin- ·
der hjerner og får dem til føjeligt at acceptere åge~ •••
Det er sandt,at denne basis-funktion er tilføjet nye funk-
tioner i historiens løb • • • Lad os derfor bare erkende,at in-
gen ledelse i noget land har eksisteret uden en kombinati-
on mellem dens undertrykkende og udby~tende funktioner og
andre funktioner, som ent_en er nødvendige eller brugelige.
Men det ændrer ikke ved det faktum,at ledelsens natur er
undertrykkende og plyndrende,og at den i sin oprindelse og
holdning,uundgåeligt er tilbøjelig til at forsvare og befæ-
ste den dominerende klasse,faktisk forværre ledelsen til-
sta nden ••••••
Ledelsen påtager s~ b~~yæ~~t med,mere eller mindre,at
beskytte indbyggerne imod direkte,voldelige angreb:den a- .
nerkender og legaliserer en række fundame nt ale rettigheder
og pligter,såvel som vaner og skikke , uden hvi lke det ikke
ville være muligt at opretholde det sociale liv - d en or-
ganisere og arrangerer en rækk e offentlige s ervi ce områder,
som post , veje , renovati on ,rengøring o sv • •• Den bygg er hoapi-
taler og hjem,og n edlader s ig endda t i l at s pi lle de fa t -
tige s og s vages b e sky t ter og velgører. Men det er nok ,at
forstå hvorda n og hvorfor ledelsen u dfører disse funkt i o-
ner,for a t f i nde et praktisk bevi s på,at hvad ledelsen end
laver,er det alt i d mo t i veret af ønske t om at herske,og er
al t id mekanismer til at forsvare og bevare ledelsens pri-
vilegier - dette gælder også den klasses privilegier,som
ledelsen både repræsenterer og f orsvarer •••••
En ledelse kan ikke opretholdes ret længe,uden at skjule
sin sande natur bag en facade af brugbarhed.Den kan ikke
skabd -respekt for de priviligeredes liv uden at vise re-
spekt for alle menneskers liv ••• Den kan ikke skabe accept
for de fås privilegier uden at spille vagt for alles _ret-
tigheder •••••••
"Lo~n",sagde Kropotkin,og dermed menes dem som har la-;
vet loven - ledelsen, "har brugt menneskets sociale fø- -

Il
 l ledelsens hånd bliver alt til udby tningsrnidler, som kun
~r anvendelige til at checke folket med •••
Og det er nødt til at være sådan.For hvis menneskelivet
er en kamp mellem hverandre ,vil der uundgåeligt vær e bå-
de vindere og tabere:o g ledelsen,som er førstepræmie n i
kampen,og er et, middel til at garantere sejrhe rren sej-
rens udbytte,og til at bevare samme;vil a ldri g falde i
hænderne på de tabende,ligegyldigt om kampen er baseret
på fysisk vOld,åndelig vold,eller finde r s ted på den øko-
nomiske slagmark ••• Dem,der har kæmpet fo r at vinde,for at
sikre sig en bedre stilling,end andre ha r ,for at vinde
priv.ilegier og mag~, vil helt sikk ert ikk e bruge ledelsen
til at f orsvar e de b esejrede s re tt igheder, og de rme d be~
grænse deres eg en magt,dere s v,enners, og led sageres magt.
Ledel se n , s om noge n kalder den re tf,~ r d ige stat, s om en mo -
derato r i den soc iale kamp og s om uparti sk administrator
af de offe ntlige int eresser, er en ~e løgn - en illu-
s i on, en utopi, s om a l drig er u df'ørt og reali seret •••••.•
Hvis menneske rs intere s s er virkel i g var gensi digt mod-
s tri dende,hvis kampen mel lem menne sk erne var grun dlæggen-
de og afgørende fo r de t soc ial e li vs eksistens, hvis den
enkeltes f r ihed skulle b egræns es af de a n dre s f ri h ed -
s å vil le all e hele tiden s øge at sikre netop der e s inte-'
resser ,alle vi lle fo rsøg e a t øge sin fr i hed på bekos,t ni ng
af andre s fr i hed,og de r v i lle komme en ledelsen,ikke f or-
di det er godt f or samfundet;men for at sejrherren kan
nyde frugten af s ~jren,ved helt igennem at undertvinge
de besejrede,og dermed befri sig for problemmet,at være i
defensiven hele tiden,ved at ov.ergive forsvaret til spe-
cielt trænede professionelle politimænd •••• l alle tilfæl-
de ville menneskeslægten være fordømt til at kæmpe mel-
lem sejrherrenes tyranni og de besejredes oprør •••••
Men heldigvis er menneskeslægtens fremtid lysere,fordi
dens ledende love er blidere.Den sociale lov, er solidari-
tet.Menneskets fundamentale karakteristik er "overlevel-
ses instinktet",uden det kunne mennesket ikke eksistere ,
og "artens-overlevelses-instinkt,uden hvilket ingen art
kunne have udviklet sig og varet ved.Mennesket er natur-
ligvis nødt til at forsvare sin individuelle eksistens og
velbefindende - ligesom hans/hendes efterkommere er det -
mod alt og alle ••• l det naturlige liv har levende væsner
to måder at overleve og gøre det behageligt på ••• Den ene ~.
er ved indbyrdes kamp imod elementerne og andre individer
af samme el~r andre arter ••• Den anden er ved samarbejde
 og kooperation,hvilket også kan beskrives som association_
eD for kampen imod alle faktorer,der yder modstand imod.
assoeiationernes eksistens,udvikling og velbefindend~ •••
Bortset fra betydningen i fremtiden,er det ikke nødven-
digt at eksaminere yderligere i siderne ,der beskriver den
relativa rolle i den organiske verdens evolution,spillet
af de to principper - kampen og ko operationen - ••• Det vil
være tilstrækkeligt at slå fast,at kooperati on (frivillig
eller t .vungen) var blevet det eneste midde l til at opnå
fremskridt,fremgang og sikkerhed ••• Og den kamp -et levn
fra aner ne-har vist,at den er uduelig til at skabe indivi-
duel velf ærd,og at den er -skadelig for alle,både sejrher-
rer og besejrede •••• Ophobede og overgivede erfaringer i
generationer lærte mennesket ,at ved at forene sig med an-
dre,ville deres individuelle sikkerhed og velfærd fors tær-
kes.Derffor, som et resultat af den førte kamp for eksist>ens
,udviklede der sig en social følelse i mennesket,hvilket
fuldstændigt ændrede dets eksistens ••• l kraft af dette var
det muligt for mennesket at fremkomme fra den animalske
tilstand og rejse sig med stor kraft,og derved hæve fra og
over andre dyrearter ••• Endda så meget ,at anti-matrialistis-
ke filosoffer tænkte,at det var nødvendigt at opfinde en
anti-materiel og udødelig sjæl til mennesket.!f •••••
Mange årsager har medvirket til udviklingen af den socia-
le følelse,som startende med den animalske basis af "ar-
tens-overlev~es-instinkt"(det sociale instinkt,der af-
græns~aturlige familie) ,har nået langt både i in-
tensitet og udstrækning,faktisk udgør den basis for menne-
skets moralske natur ••••
Mennesket,skønt opstået fra det animalske liw,var for
svag til at sejre i den individuelle kamp mod rovdyrene.
Men med en hjerne,egnet til en kraftig udvikling,kom et
stemme-organ til at udtrykke sig med ved hjælp af variere-
de toner,forskellige intelektuelle vibrationer,og med hæn-
der specielt egnede til at forme efter ønske,følte menne-
sket hurtigt en nødvendighed af at blive ledt af associa-
tioner:i virkeligheden kan man sige,at mennesket kun kun-
ne opstå fra den animalske tilstand,fordi han blevet so-
cial~ væsen og tilegnede sig sprogbruget,som igen er en
konsekvens af og en vigtig faktor i sociabilitet ••••
_ Det relativt lille antal mennesker,grundet eksistenskam-
-pen mellem mennesker,må selv uden associationer,men mindre
bittert...have lettet betydeligt på udviklingen af sympati-

/4
 følelsen og tilladt tid til at se og påskønne det værdi-
fulde i at samarbejde •••
Til sidst kom m.enneskets evne til at omforme de ydre omgi-
velser og tilpasse dem til og efter dets behov.Denne evne
er opnået takket være den orginale kvalitet i s amarbejdet
med et større eller mindre antal associationer •• • Det øgede
antal krav (øges i takt med midlerne til at ti lfredsstille .
dem),ender med at blive til nødvendigheder •• •• Arbejdets ind- '
deli ng er et resultat af den systematiske udnyttelse &f na-
turen til menneskets fordel ••• Alle disse f aktorer har gjort
det s ociale liv ti l en nødvendighed,uden hvilken mennesket
ikke kan leve eller overleve.I tilfælde af at han/hun over-
lever,vil hun/han vende tilbage til den animalske stat ••••
Og ved forædling af følelser i de øgede relationer,og ved
prægede vaner hos arten gennem arv i århundreder,er trangen
til et socialt liv blevet en måde at leve på,og er blevet
omformet til sympati,venskab og kærlighed ••• Denne trang ek-
sisterer uafhængigt af den materielle fordel,som associati-
onen stiller til rådighed,endda så uafhængigt ,at i forsøget
på at, tilfredsstille den,løber den ind. i mange slags lidel-
ser,selv døden •••••
Med andre ord tilfalder der mennesket en enorm fordel ved
associationerne ••• Derfor er den fysisk underordnede stat,
dårlig i forhold til menneskets overlegne intelekt,som de-
graderes til den animalske stat,hvis den isoleres •• Associa-
tion åbner mulighed for at følge med et altid voksende an-
tal individer,og hele tiden med mere og mere indviklede og
indgående relationer,ja selv relationer hvor associationer-
ne omfatter hele verden og alle aspekter af livet ••••• Og til
sidst ,muligheden for at producere,gennem kooperation med an-
dre ,mere end me.nnesket behøv.er for at leve, samt den følel-
sesmæssige anskuelse ,der udspringer af dett.e ••• AI t foræret
gennem udviklingen af menneskets eksist.enskamp,som nu er væ-
sentlig anderledes end den kamp,der generelt bevæger sig
mellem andre medlemmer af dyreriget •••••
Skønt v:i nu ved. (forskningsresultaterne fra nutidige na't;ur-
forskere fremkommer dagligt med beviser herpå) ,at samarbej-
det har spillet og spillen stadig ,en betydelig rolle i den
organiske verdens udvikling,uanset dem,som forsøger (ganske
irelevant) at. retfærdiggøre bourgeosiets eksistens med Dar-
winistiske ideer og teorier,ved at pege på den enorme sepa-
ration i den kamp mennesket fører og den ,der føres i dyre- ~

15
 -
riget,og som derved eft.erlader en enorm distance :L forhol-
det mellem mennesket og de andre dyr •••• Andre dyr slåa en-
ten individuel t eller i små permanente grupper imod naturel
og dermed individer af samme art •• De mere sociale væsner,
myrer og bier,er loyale overfor individer i samme myretue I

eller sværm,men er i krig med eller neut ral overfor andre

samfund af samme art,•••• Menneskets kamp, som art, stræber al-
tid efter at udvide associationexne imellem sig ,fællesin-
teress erne 0& ud~klingen af menneskekærlighedsfølelsen,for
at erobre og overvinde den ydre naturkamp ved hjælp af hu-
manitet,for humanitet ••• Enhver kamp,som sigter på at forø~
ge forde l e,uafhængigt af e.l.ler på bekostning af andre,er
i mod sætning til den sociale natur hos det moderne menneske,
,og tjener kun til at drive mennesket tilbage til den ani-
malske stat ••••••••••••••
Solidaritet,det er harmoni mellem interesserne og følel-
serne ••• lndiv,idernes sammenhold for alles velfærd,og frem
for alt den enkeltes velfærd,er den eneste omgi velse,hvor ,
menne;sket kan udtrykke sin p.ersonali te,t ,udføre sin optimale l
udvikling og nyde størst mulig velfærd ••• Det er det mål,som
den humane evolution stiler efter: •• Deit er det ophøjede le-
~e-p rincip,som best~mmer al eksisterende modstand,som el-
lers y,ille være helt. kompliceret og uløselig •••• Resultatet
af det.te ville være ,at friheden for den enkel te ikke be-
grænses af,men fuldendes af og finder den nødvendige eksi-
stensberettigelse i de andres frihed ••••••• •
" 4: "
Michael Rakunin sagde,Wintet individ kan se sin egen huma- ,
ni tet ,og realisere den i si t livsforløb, uden at, genkende ~
den i andre,og uden at arbejde for at, realisere alles huma-t
nitet.Ingen kan fuldend,. , sin frigørelse,udeon på samme tid ,
at arbejde for alles frigørelse ••• Min frihed er alles fri-
hed ... Da jeg ikke er rigtig fri ,undtagen at min frihed og
mine re1ttigheder bliver stadfæstet og anerkendt sammen med
alle menneskers frihed og rettigheder,dem som jeg er lige-
still~t med ••• Det betyder meget for mig ,hvordan andre menne
sker har det,fordi ligegyldigt hvor fri ~ ' er- - eller måt- ,
te tro at være grundet min sociale position,pave,z~,her- .
sker eller endda statsminister - er jeg kun et produkt af, f
hvad den uncLerdanigste i samfundet er ••• Hvis da er uvidende !~
fattige eller slaver,er min eksistens afhængig af deres ~ta,
veri •••• Jag,et oplyst eller intelligent menneske,gøres dum
af deres dUmhed.' ••• Som et tappert menneske ,er jeg slavebun-
det af deres 'slaveri ••• Som rig mand,skælver jeg foran de
Ib
andres besiddelser • • • Som priviligeret person blegner Je~
ved deres retfærdighed •••• ~,som ønsker at være fri, kRIl
ikke blive det ·,fordi ikke alle mennesker ønsker at være 1
frie,og derfor bliver de undertrykkelses-instrumenter j_o
mod mig ••• " •••••
Solidaritet er derfor den tils t and i menneskesamfundet,.
hvor mennesket opnår den høje ste g rad af sikkerhed og vel-
f ærd •• • De rfor er egoismen i sig selv - den særlige opvur-
de ring a f ens egne i nteres s er - en t.ilskynd e l se t il menm~ ­
ske t og samfund et ti l at skabe solida r itet: .eller, a t ego-
isme og uegennytt e ( bekymr i ng om andre s i nteresser) smel -
tes sammen til en enkelt følelse,så snart indiv:idets og
samfundets interesser er sammenfaldne •••
Dog,kunne mennesket ikke på en gang springe fra den ani-
malske stat til den menneskelige stat - fra den brutal e
kamp mennesker imellem,til den kammeratlige forenede kam p
mod de ydre farer i naturen ••••• · .
Vejledt af alle disse fordele udviklede mennesket sig i-
mod solidaritet;men udviklingen mødte en hindring,som led-
te mennesket væk fra målet (og gør det stadig) ••• lVi ennesket
opdagede,at det kunne,mere eller mindre,og for materielle
og grundliggende nødvendigheder,han først opdagede på det-
te tidspunkt,udnytte fordelene ved kooperation,ved at un-
dertvinge andre sin vilje,istedetfor at følge andres v j l-
je ••• Og ud fra det faktum,at det voldsomme og asociale in-
stinkt,arvet fra hans animalske herkomst,stadig var stærk
i ham,tvang han de svage til at arbejde for sig,foretræk-
kende dominans istedet for associationer ••••
Måske,i nogle tilfælde,var det ved udbytning af de be~p.j­
rede,at mennesket første gang forstod fordelen vedassocj-
ationer - den gode opnåede støtte fra sine venner •••
Derfor resulterede denne realisation af det nyttige ved
kooperation,som skulle have ført til humanitetens sejr i
alle menneskelige relationer,istedet i den privat.e ejen-
domsret og l,edelser, som benyttes til at udby t te hele sam-
J
fundets arbejderstand til fordel for en minoritet •••• Denne
minori tet associerede og samarbejdede s.tadig,men var på-
tvungen og kontroleret af få,for sammes personlige inter e:-; - I
ser ••• Af dette faktum har rejst sig en kæmpe selvmodsigel -
se mellem tilbøjeligheden t i l at associere,at danne ven-
skab,og at tilfre dsstill e kærlighedsfølelser - og tenden sBJt
t i l at inddele s i g i mang e forened e ,seperate eller fje ndt-
 lige grupper,geografiske og etniske grupp er eller grupper
bestemt af økonomisk stilling,fordi det er lykkedes at
vinde en fordel,og derfor vil sikre s ig denne fordel frem-
over,eller helt andre grup per af lidende,priviligerede el- I

ler ændringssøg ende oprører •••

Princippet "enhver sig selv mok" er en alle mod alle krig
,som opfandtes,hist~risk,for at afspore,komplicere og lam-
me alles kamp mod naturen til fælles-velfæ r d ,som kun kan
realiseres på basis af princippet "en for alle , alle for
en" •••• • •
Menneskeheden har lidt stor skade på grund af denne for- I

styrrelse af herskersyge og udbyttere midt i den sociale-

as sociation ••••••
Men i hadet til den forfærdelige undertrykkelse,masserne !
er blevet underkastet - i hadet til ejendomsretten - i ha-!
det til det moralske fo rdærv og kriminalitet - i hadet til ',
den nedværdigelse, som ej endom og sl"veri laver mod. herske-
re og slaver - i hade t til accumuleret fjendskab og udryd- i
elseskrige ' - i hadet til kunstigt skabte ~onfli k t interea-'
ser - . •• ,; ,har det sociale instinkt . ove:rlevet og udviklet ~
sig.Samarbejda har altid været den grundliggende ,til stand
for mennesket ,til at fØre kampen mod den ydre natur med
succes.Det er også forbleven den enest .e fremgapgsmåde til
at bringe mennes~er s~en og udvik~e sympatifølelsen mel-
lem hinanden.Den hårde -u'n dertrykkelse af masseI;'ne skabte
en følelse · af venskab blandt de undertrykte ••• Det . er på
grund af denne mere eller mindre bevidste og vidtrækkende
solidari tet ,som ,eksisterer blandt de undertrykte ,at menne -
skeheden overlevede de dødsfarer,der sneg ~ig rundt i dens !
midte. . ' , I
Idag har den umådelige produktionsudvikling,væksten af
fornødenheder,som kun kan tilfredsstilles ved deltagelse
af et stort antal mennesker i alle lande ,kommunika t ,i ons-
midlerne,rejseaktivitet i almindelighed,videnskab,littera-
tur,handel og endda krig, •• trukket mennesket ind i en end- ~
nu tættere samfundskrop,hvis bestanddele kun kan udvikles ·
og blive frie gennem de andre bestanddeles velfærd, såvel
som hele kroppens velfærd ••••
Neapels indbyggere er lige så interesseret i forbedrel-
sen af livsforholdene for folk boende ved Ganges bredder, r
-hvorfra koleraen kommer,som han er f or en ordentlig spil-
devandsledning i hans egen by ••• Velfærden,friheden og

I~ ,
fremtiden for en høj ' ~-ro t i Appeninernes slugter,
er ikke alene afhængig at ejendomsforholdene eller de ge-
nerelle forhold .for det italienske folk - men også af for-
holdene hos arbej derne i USA og Australie.n,af de videnska- '
benlige opdagelser gjort af en svensker,af sindelaget og de
materielle forhold hos kineserne,af om der er fred eller
krig i Afrika - me.d andre ord ,af alle de omstændigheder,små
og store,der spiller ind i menneskernes hverdag over hele
verden ••••••
I nutidens forhold er det denne enorme solidaritet,som
samler alle menneskerne (mest ubevidst) i samfundet.Solida-
riteten opstår spontant i friktionen mellem de individuelle
interesser,hvorom mennesket nu næppe bekymres,og fællesin-
teresserne.Solidaritet er den naturlige lov ,som manifeste-
rer menneskeheden selv,og kræver hindringer og splid skabt
af samfundet fjernet ••••
Den undertrykte masse,som aldrig helt har underkastet sig--
undertrykkelsen og ejendomsretten;og som idag !Dere end no-
gensinde viser sig at tørste efter retfærdighed,frihed og
velfærd,begynder at forstå,at de ikke kan skabe deres fri-
hed og solidaritet uden forening og solidaritet med alle
undertrykte ,alle udbyttede i hele verden ••• Og de forstår
også,at det uundværdlige forhold for de.res frihed,så den
ikke misbruges,er selv .t eje produktionsmidlerne,landbrug-
et og arb.ejdsvarktøjet - og dermed afskaffelse af den pri-
vate ejendomsret ••• ~.
Videnskaben (observation af de sociale manifestationer}
angiver at denne afskaffelse yille være af stor værdi,selv
for de priviligerede minoriteter - hwis de bare VIiI opgive
deres dominerende attit.yder og arbejde sammen med andre for
det fælles bedste ••••
Så derfor,hvis den arbejdende klasse nægtede at arbejde
for andre,og overtog jorden og arbejdsredskaberne fra ejen-
domsbesidderne,eller i det mindste var kommet så vidt,at de
ønskede at bruge jorden t>il egen gavn ••• dvs. alles gavn.
Hvis menneskerne bestemte sig til aldrig mere at etablere
dominering,brutal magt eller privilegier.Hvis menneskets
solidaritetsfølelse,styrk~t af fællesinteresser,havde af-
slut~et alle krige og ~niseringer ••• Hvilken retfærdiggø-
relse ville der så v'ær~r ledelser ••• ??? . I,
Når først den private ejendomsret er af skaffet ,forsvinder
ledelsen,ejendomsrette~~peskytter.Hvis ledelsen oVerleve- I
de,ville den altid SØgf:~t reetablere en priviligeret og
undertrykkende klasse ' . eller anden forklædning ••• .
. '~" \ I~

/~);r;--
~ I_Å__ _ _ __ __
Og afskaffelsen af ledelsen e~ ikke og kan ikke betyde i
nedbrydelse af det sociale led.Twær~imod vil det samarbej- .
de,som idag er nødtvunget og rettet mod de fås profit,være
fri~,frivilligt og rettet mod alles interesser,og dermed ' I

vil det få en kraftig spredning og virkningsgrad... .

Det sociale instinkt,følelsen af solidaritet,ville blive
udviklet fuldt ud,og ethvert menneske ville gøre det bed-
ste for alle,båda for at tilfredsstille sine intime følel-
ser og letforståelige interesser •••
Af den frie deltagelse i alt,med midler fra spontane grup-'
peringer,eft.er behov: og sympatier,fra bunden til toppen,
fra det simple ~l det komplexa,startende med den mest pre~
sserende interesse og endende med det mest afsides og ge-
nerelle krav - vil der 'opstå en social organisationsform,
en form,som vil give den størst mulige velfærd og frihed
til alle ,og vil trække hele menneskeheden .sammen i et fæl- ;
les venskab,og vil blive omdannet og forbedret efter skif- .
tende forhold og erfaringer..... I
••• Dette samfund af frie mennesker,et samfund af venner,
' er anarki._.

Vi har nu betr..a gtet ledel~en,soOl den er ~g nødvendigvis Ii

må være i et samfund baseret på privilegier,udbytning og i
unde~trykkelse af mennesket ,p.å interesse konflikter og
klassekamp .- i et ord et samfund . baseret på privat ejen- I
domsre~ • • • • . . '- . :
.Vi har sat ,at den konfliktfyldte stat langt fra er en nød
vendig tilstand i menneskets eksistens,men derimQdgår i-
mod både individets og menneskehedens interesser ••• Vi har ;
set ,hvordan samarbejde og solida,ritet er loven for menne- I
skets fremskridt,og har kOnkludaret,at ved at afskaffe den !
private ejendomsret og alle . love over mennesket,mister le- '
delsen sit eksistensgrundlag og må afskaffes.
Det kan være at nogle siger,"men hvis det princip,som den
sociale organisation idag er baseret på,bliver forandret,
og kampen ender i solidaritet og privat ejendom blev til
fælleseje - så ville ledelsen ændre sin natur,og fra at be-
skytte og repræsentere interesserne for en minoritet ,ville
den ændres til at beskytte og repræsentere samfundets in-
~eresser som helhed.Dens love ville være lavet til sikring
og regulering af samarbejdet i alles interesse.Den ville
forsvar~samfundet mod ethvert forsøg på at genindføre pri-
vilegier,komme forsøgene i forkøbet og undertrykke alt,
hvad måtte sønderlemme livet,velfærden eller friheden for
hver af os ••• " '
Eller •••• "Der er områder i samfundet,der er f or vigtige
til og kræver for meget opmærksomhed og kont i nuitet til,
at de kan overlades til det frie intiativ og den frie vil-
je,uden fare :for at det hele end.e r i forvirring."
Eller ...... Hvem skulle organisere og garantere for madfor-
syning,distribution,sundhedsvæsen,telegraf,jernbaner·osv.,
hvis der ikke var en ledelse???Hvem ville ordne uddannelser
eller de uhyre kloaksystemmer og store forskningsopgaver??
Alle disse faktorer, som omdanner jordens ansigt og øger
menneskets magt i hundredefold.••• "
l
Eller •••• "Hvem skulle overvåge konversationen og udviklin-
gen af den sociale velfærd, til sikring af disse i en beri-
get og forskønnet form til fremtidens generatiozier o • • "
Eller •••• "H~em skulle ha,ve mandat til at forebygge og
straffe kriminali tet og alle de asociale handlinge'r???"
Eller ...... Rvad med dem,der kommer til kort mod solidari-
tetsloven,og ikke arbejder.Og sygdomsspredere,som ikke vil
t.age de ~"dvendige hygiejniske foranstaltninger,som viden-
skaben mener er gOde?Tænk,hvis der var mennesker,der ville
sætte ild til høsten.Normale eller .unormale ,.der v:il.l .e ud-
øve seksualitet mod børn,eller benytt~ ~ig af deres styrke
mod. de svage."
Eller •••• nAt nedbryde den private ejendomsret og afskaffe
ledelser,uden at skabe en ledelse til at organisere det ' so-
ciale liv og sikre social solidaritet,ville ikke betyde af-
skaffelsen af privilegier og kontrollører,og skabe en fre-
delig verden.Det villeistedet betyde destrukt.ion af alle
sociale bånd og trække menneskeheden gennem babari hen mod
princippet. "enhver sig selv nok" ,som er den t .otale triumf
for dell brutale magt ,og de.lmled for de: økonomiske privile-
gier ••• "
Sådan er de indvendinger,de autoritetstro stiller oa over-
~or,selv når de er socialister,der ønsker at afskaffe den
private ej endomsret og den ledelse, ej endomsret.ten danner
grundlaget for ••••
Vi kan svare,at. det ikke er sandt,at ledelsens natur og
rolle forandres,fordi de sociale forhold ændres.Organ og
funktion er udelelige.Fjern ~rganets fUnktion,og straks ,
vi~ organet dø eller dets funkt.i on vil blive re·etableret ••
 ·~
• r )~• • ~l ...; \ ~. : •

Placer en hær i et laDdyuden krigsfare,og hæren vil frem-

provokere en krig eller kolapse helt •••• En politimagt,uden
kriminalitet og kriminelle,vil enten opfinde begge dele el-
ler ophøre med at eksistere •••••
I Frankrig har der gennem et helt århundrede eksisteret
en institution,kaldet "Louvert.eri" ,nu indarbejdet i skov-
administrationen,hvor embedsmændene bliver betroet at ud-
rydde ulve og andre skadelige væsner •••• lngen vil blive o-
verrasket over at få at vide,at der ' stadig er ulve i Fran-
krig og i specielt hårde vintre laver de stor ødelæggelse.
Offentligheden bekymrer sig næppe om problemrnet,der er jo
"ulveudrydderne" til at ordne sagen.Ulvene jages,men dog aå
intelligent,at hun spares i drægtighedstiden,så en interes-
sant dyreart ikke udryddes.Franske bønder har lidt betyde-
ligt på trods af ulve fangerne ,og de betragter dem nærmest
som "ulvebeSkyttere" - og det er forståeligt ••• Hvad skulle
"Louverterie"-løjtnanten lave uden flere ulve ••••
En ledelse er en gruppe mennesker,betroet til at lave lo-
ve og bemyndiget til at bruge den fællesmagt samfundet op- I
pebærer,til at tvinge hvert individ til at adlyde:sådan en
ledelse elr i sig selv en priviligeret klasse bortskåret fra :
folket ..... S.om alle kroppe af denne type gør, vil ledelsen '
instinktivt søge at øge sin magt ,hævet over den offentlige
k(}ntrol,og påtvinge andre sin politik og prioritere egne
intere~ser højest ••• Da ledelsen er placeret i en privilige-
ret position,er dens magt -allerede ulige folkets magt ,hvis
styrke den hersker ved hjælp af •••
I alle tilfælde,selv om ledelsen ønskede det ,kunne den ik-
ke behage alle,selv om den behagede få •• Den ville være nødt
til at forsvare sig mod de utilfredse ,og ville dermed behø-···
ve støtten fra. en befolkningsgruppe til at kunne gøre det ••
Og den gamle historie om den priviligerede klasse,som rej-
ser sig gennem ledelsens medvirken,begynder forfra ••• l alle
tilfælde,hvis ledelsen ikke direkte bemægtiger sig jorden,
vil den bemægtige sig nøglepositioner,specielt skabt hertil
og vil udbytte og undertrykke ingen mindre end kapitalist-
klassen.... 1
Lovgiverne vænner sig til at give ordrer,og vil ikke øn-
ske sig igen at blive medlem af folket ,og hvis ~e ikke kan ' _,
bevare magten,sørger de for at sikre sig priviligerede nøg-
lepositioner,før de er nødt til at give magten videre ••• De
vil bruge alle midler til at få deres venner valgt til nye
 ledere,som igen vil støtte og beskytte dem.Derfor vil ledel-
" sen gå frem og tilbage i de samme hænder,og "demokratiet",
som er alles påståede ledelse,vil ende i oligarki (fårnands-
v~lde),en klasseledelse •••
Og hvilken enestående magtfuld,tyngende,altopslugende magt
ville det ikke være ••• -med al den sociale vele t and,offentlig
service,al handel fra mad til tændstikker,fra universiteter
til musikhaller til sin fulde disposition ••••
"6"
Men lad os bare tro ,at ledelsen ikke på nogen måde er en
priviligeret klasse,og kunne overleve uden at skabe en pri-
viligeret klasse om sig ,og forblive repræsentativ for hele
samfundet ••• Hvilket anvendelige mål skulle det tjene???Hvor-
dan og på hvilken måde ville det øge styrken,intelligensen,
solidariteten,alles velfærd og fremtidsmulighederne for frem-
tidens generationer,som eksisterer .på ethvert givet tidspunkt
i et givet samfund????
Det er altid den samme gamle historie om den bundne mand,
som har klaret sig på trods af sine bånd,og alligev.el tror
,at han lever på grund af båndene ••••
ti er vant til at leve under en ledelse,som opsuger al ener-
gi og intelligens,og som ønsker at dirigere samfundet mod ~­
res mål. •• Og .dEm lammer,paralyserer og undertrykker dem~som
ikke tjener dens mål eller som er direkte fjendtlige mod den
af ledeisen førte politik ••• Nogle tror endda,at alt hvad der
udføres i samfundet skyldes ledelsen,o& at uden ledelse vil- .
le der hverken være energi,intelligens eller v;elvilje tilba-
ge isamfundet •••• Som vi har peget på,får jordbesidderen,som
har beslaglagt jorden,andre til at forarbejde jorden.Disse
f~r kun til livsfornødenhederne,sådan at ·de stadig kan/vil
arbejde;og efterhånden tror den lænkede arbejder,at .han/hun
ikke kan leve uden arbejdsgiveren,da denne jo sørger for fø-
den og. har"skabt" jorden og naturkræfterne •••
Hv.ordan kan ledelsen i sig selv højne moralen og den materi-
elle magt,som eksisterer i samfundet???Er det endnu en bi-
bels gud i himlen,som skabtes af ingenting???
Skønt intet skabes i den såkaldte materielle verden,er dog
slet intet skabt i den endnu mere komplicerede verden -den
sociale verden ••• Derfor er lederne henvist til den allerede
iftorvejen eksisterende kraft ~ samfundet,- endda minus den ,
kraft ,som er i oprøret og som lederne sø~_r at lamme og øde- ".
lægge - og selv den spildes på konflikter.Et kolosalt,uund-
gåeligt spild i et sådant kunstigt system ••• Hvis ledelsen
yder noget,er det i egenskab af menneske,ikke som lovgiver.
Og af den for led els en ti lr ådighed værende kraft ,får kun en
ubetydelig del lov til at sp il le en brugelig rolle i sam-
fundet.Resten bruges til ent en at undertrykke oprørskraf-
ten,eller til at bortlede samme fra d et oprindelige mål,
den generell e velfærd - til fortjeneste for de få på bekos -
tning af de hele menneskeheden •• •••
Meg et er blevet sagt om de respektive roller ,det individu-
e lle initiativ, livets sociale aktioner og det humanistiske
samfu~ds fremskridt~og med de sædvanelige tricks me& det
meta- fysiske sprog,er de politiske stridspunkter blevet så
forvirrede,at dem,som proklamerer,at alt opretholdes og ud~
vik les takket været det individuelle initiativ,optræder i-
ført en maske som radikale ••••
I virkeligheden er det almindelig kendt ,at dette er en u-
miskendelig sandhed,fra det øjeblik man forsøger at forstå
ordenes betydning.... ,
Det rig t igt levende menneske er det individuelle menneske.
Sonfundet eller kollektiv staten må være hygget op omkring
det enkelte i ndividu elle menn~ske,for ikke at blive en tom
abstraktion ••• Og det er f r a j~n individuelle organisme,at
alle tanker og hand li nge .r ;{o;1Jmbr ,og fra at være individuel-
le tanker,bliver de til kI.> 11_ 0r: b _ve tanker,når de bliver ac-
cepteret af mange individe; ••• Sociale aktioner er derfor
hverken en benægtelse af,eller det komplete individuelle
initiativ,men et ~ltat af initiativer,tanker,handlinger
udført af mange individuelle,som udgør samfundet.Et resul-
tat,som når alle ting er blevet lige meget værd,afhænger af
om den individuelle kra ft er dirigeret af almindelig objek-
ti vi tet ,er opd.el t eller er paradoksaL ••• Og hvis man, som de
au tori tære gør ,mener O.:t de sociale aktioner er ledelsens
handlinger,så er disse stadig individuelle handlinger og
individers magt ,men kun de individers magt ,som udgør ' ledel-
sen eller dem,som via deres ~osition udøver indflydelse på
ledelsens politik ••••• De.rfor,i den årelange kamp mellem J

frihed og autoritet,mellem sociali sme og klassestat,er det

et spø~gsm å l om man kan forandre forholdet ~ellem individ
og stat, eller e t ' spørgsm å l om at øge den enkel tes uafhæn-
gighed ved hjælp af sociale indgreb er muligt •••• Det er sna-
rere et spørgsm ål om at forebygge de fås undertrykkelse af
de mange,om at afskaff e de få s i nitietiv,som uundgå eligt
ender i de fås undertrykkelse af de mang e,om at give all e
 - •• l"

individer de samme rettigheder og handlemidler,om at destru

ere en gang for alle menneskehedens dominans og udbytning
af menneskehedeh,at alle har lige andel i velstand og nød,
og at den indiv:iduelle kraft,istedet for at destruere og
kæmpe med sig selv eller blive skåret ned af andre,finder
mulighed for fuld udnyttelse og samarbejde,til den størst
mulige fordel for alle •••••••
Sal~ når vi kun tilstræber vore ideer,vore hypoteser om le·
delses idealet hos de autoritære socialister,fremgår det af
alt hvad vi har sagt,at frem for at øge produktiviteten og
den organisatoriske og beskyttende kraft i samfundet,vil
dette ledelses ideal reducere kraften og begrænse initia-
tivet til de få,og give dem ret til at gøre hvadsomhelst u-
den,selvfølgelig,at værealvidende ••••
Faktisk,hvis du fra ledelsens love og aktiviteter trækker
de ting,som kun eksisterer for at forsvare den priviligere-
de minoritet og de,som repræsenterer minoriteten,hvad er
der så tilbage,foruden alles handlinger??? •••
Simondi sagde."Staten er altid en konservativ magt ,som le-
galiserer,regulerer og organiserer fremskridtes sejr."(og
historien viser,at staten dirigerer mod egne og den privili-
gerede klasses mål)."Men indfør aldrig staten.Disse sejre
starter altid i bunden,fødes af samfundet,af individuelle
tanker,som derefter spredes vidt,bliver til meninger hos
majoriteten;men på vej til accept må disse tanker altid kæ-
mpe mo~ de bestående magttraditioner,sædvaner,privilegier
og fejltagelser." '
I alle tilfælde,skal man i forsøget på at forstå,hvordan . tO I
samfundet kan leve uden ledelser,kun se dybt i de\ eksiste-
rende samfundsliv ,og man vil se,at den støll'ste og v;·i gtigste
del af det sociale liv afsondres (selv idag),ved ledelsens
indskriden,og at ledelsen kun griber ind for at undertrykke
masserne,forsvare pri~legi:er og den priviligerede klasse ••
Ofte giver ledelsen sin godkendelse,ganske frugtesløs,til
hvad allerede er indført uden dens medvirken,ofte med had
og direkte imod de_t indførte •••• Folk handler,studerer,rej-
ser og følger kendte moralske love,drager fordel af viden-
skabenlige og kunstneriske fremskridt og apre.d er relationer
iblandt sig - uden at føle nødvendigheden for nogle ~il at
fortælle sig ,hvordan d.a skal opføre sig ••• Faktisk er det de
områder,hvor st.aten ikke blander sig ,som arbejder bedst ,gi- t
ver grundlag for færre kontroverser og som e.r inuresseret ','
i generel accept,så alle føler sig glade,tilpasse og bruge-
lige. •• • I'
Ledelsen el!' heller ikke nødvendig for kæmpe indust,rien el-
ler for den offentlige service,som begge rekvirerer fuld-
tidsbeskæftigelse for mang e mennesker i forskellige lande
under forskel lige forhold ••••• Tusinder af disse foretagen-
der er resultatet af de individuelle associationers fnie
natur,og der er bred enighed om,at det er dem,der arbejder
bedst ••••••
Vi vil ikke her beskrive de kapitalistiske associationer, '
li~egyldigt hvor gode de er t~l at demonstrere de frie as-
sociationers muligheder og kraft,da disse er bl evet organi-
seret med det ene formål at undertrykke andre,og som nu er '
spredt til at. o~fatte folk i alle lande ,såvel som de umåde-
lige og modstridende interesser •••••
Lad os hellere tale om de associationer,som er inspireret
af venners kærlighed,af videnskabelig lidenskab ,eller mere i
simpelt,af et ønske,morskab og applaus - de er mere repræ-
sentative for forskellige grupperinger end for samfundet,
hvo r,efter afskaffelsen af den private ejendomsret og den
gensidige kamp mellem mennesker,alle vil finde sine inter-
esser repræsenteret i alles interesser,og med tilfredshed
gøre godt mod andre •••• Videnskabelige foreninger,arbejder-
organisationer,og de frie kroppe,som iler til hjælp nårsom-
hel st der opstår offentlige ulykker - er få eks. på magten
og kraften hos associationsånden,der altid manifesterer sig
,nb det drejer sig om dybtgående spørgsmål eller nødven-
dighed - og midlerne fremskaffes ••••
Når den frie associationsånd ikke er ~erdensomspændende
og ikke omfatter alle materielle og moralske aspekter i ak-
tiviteten,skyldes det hindringer lagt i vejen af ledelsen,
uenigheder skabt af ejendomsretten,og den afmagt og afskræk '
-kelse,som er et resultat af de fås konfiskering af al magt '
og rigdom •••••
F.eks. overtager ledelsen ansvaret for postvæsnet,jernba-
ner osv •• Men på hvilken måde forbedrer ledelsen disse ser- .>
v-icefunktioner???Når folket er istand til at forstå nødven-
digheden af disse servicer, vil det selv organiser,e dem og I.
teknikerne behøver ikke ledelsens licens for at kunne ar- I
be jde.Og jo mere nødvendigheden af di sse fu nktioner er uni- I
v~rsal og presserende,jo f lere frie er der ti l at realisere :
dem.Hvis folket havde magten til at ordne produktions- og
fødevareforsynings-problemerne - var der ingen fare for ,at
folket ville vente med at løse disse problemer,til ledelsen
havde udfærdiget· de nødvendige love •••• Hvis der skulle være
en ledelse alligevel,ville den være tvunget til at vente til
folket havde organiseret alle områder,for så at ~ orordne og
udnytte alt hvad allerede var udført ••• • •
Det er oft e demonstreret,at de private int eresser er den
store opmuntring til alle ledelsens aktivi te ter •••
Når fællesinteresserne bliver de samme s om det enkel~e in-
divid s interesser (og det ville være uundgåeligt,hvis den
private ejendomsret ikke eksisterede) vil alle deltage og
handle - og når vi ~ laver ting,som kun interesserer de få
- så vil vi lave tingene det bedre og mere intensivt,når de
bliver til alles interesser •••• Det er svært at forstå,hvor-
for der skulle være mennesker,som tror,at udførslen af de
daglige funktioner i det offentlige service-net,som er vital
for vor hverdag,ville være mere driftsikker,hvis de udførtes
under instruktion af en ledelse,end hvis arbejderen gjorde
det selv - ham 9 som ved et direkte valg eller igennem aftaler
med andre "har valgt,at udføre den slags arbejde" ,og udfører
det direkte under kontrol af de interesserede parter •••
Selvfølgelig er det nødvendigt i ethvert kollektiv at have
en arbejdsstab,teknikere,administration osv •• Men de autori-
tære ledere leger klodset med ordene for at skabe og frem-
tvinge en eksistensberettigelse for ledelsen ud fra den vir-
kelige nødvendighed - arbejdsorganisation ••••• Ledelsen-dette
er godt at gentage-er samlingen af indiy;ider,som har bemæg-
tiget sig midlerne til at lave lovene og tvinge ' folk til at
adlyde disse •••• Administratoren,ingenøren etc.,er de menne-
sker,som er bestemt til eller har påtaget sig ansvaret for
udførslen af et bestemt arbejde og som gør det ••••• .I
Ledelse betyder magt-delegation,det er det samme som alles
frasigelse af initiativ og suverænitet til fordel for de få.
Administration betyder arbejdsdelegation,det er givne og
modtagne opgaver,fri udveksling af tjenester baseret på den
~ enighed ••••
Lederen er en priviligeret person,da han har kommandoen o-
ver andre og kan bruge bestræbelserne af andre til at lade
egne ideer og ønsker herske •••
Aministratoren,den tekniske direktør etc. er arbejdere li-
gesom alle andre:men selvfølgelig først i et samfund,hvor al~
le har lige midler til at udvikle sig ,og alle på samme tid ~
kan være arb e jde nde og intelektuelle,hvor de ene st e forskel-
le mellem menne sker er dem, s om stammer fra naturens mangfol-
dig e var iatio ne r af u dseende og talent • •• • Alle j ob s og funk-
ti oner skal give lige adgang ~il at beny tte de sociale muli -
g h eder . Man skal ikke lade s ig f orvirre af ledelsesbegrebet
og admini s trati on en . De to er g r undlæggend e forskellige.Når
d e ofte b l a nd es sammen er det kun af øk onomiske grunde og på
g r und a f politiske privilegier ••••• •
Lad os hur tigt haste forbi de fUnkti oner,for hvilke alle ,
undtagen anarkisterne ,betragter ledelsen som uundværdlig.Det
er de indv e ndige og ydre forskelle i et samfund,dv s. krig, I

pOliti,re tfærdighed...... I
Når engang ledelsen er afskaffet,og den sociale vel færd er ' I
ligeligt fordelt mellem alle,så Yil alle stridigheder mellem
mennesker hurtigt forsvinde og krige vil ikke længere finde i
eksistensgrundlag ••• Vi vil opnå langt mere end i den nuværen
de verdensstat ••••• Hvi s en revolution indtræffer i et land,
og ikke omgående har f ølgevirkninger i andre lande,vil den
dog møde så meget sympati overalt,at ingen ledelse vil vove
a t sende tropper ind i landet af fare for at få revolutionær
rejsning på eget dørtrin ••••• - dog,desværre,lad os blot ind-
rømme,at ledelserne i de endnu ikke frigjorte lande ville
ønske og kunne forsøge,at reducere frie folk til en slaveri- I
stat igen - ville dette folk behøve en ledelse for at kunne '
forsvare sig???At føre krig kræver mennesker,som har en nød-
vendig geografisk og mekanisk viden,og som har en stor del I
af befolkningen,som skal være v.illig til at kæmpe,i ryggen •• '
En ledelse kan hverken fremskaffe den første evne,og har ik-
ke viljen og modet til det sidste ••• Oghistoriens erfaringer
viser os,at et folk,der virkelig ønsker at forsvare sig selv
og dets land,er uovervindelige ••• Og i Italien vidste alle
dette,før det frie korps af tron-styrtere (anarkistisk opbyg-
get) forsvandt,og der istedet kom regulære hære sammensat af
værnepligtige eller pengegriske ••••
Og hvad med politiet og retfærdigheden???Mange mener,at var
der ikke gendarmer,politi og dommere,kunne alle bare dræbe,
stjæle og genere andre efter humør •• Og at anarkisterne,i de- .
res princips navn,ville ønske at se denne Ilsære" frihed re-
spekteret,selvom den kvæster og ødelægger friheden og livet
for andre ••• De synes næsten at tro,at efter afskaffelsen af •
d~n private ejendomsret og ledelsen,vil vi i atilhed genop-
bygge begge dele - en besynderlig måde at for~olke vore ide-
er på - grundet respekten for ledernes og besiddernes frihed.

18
teres de •••• ,for alle kan se og forstå deres værdi og anven-
delighed:og på grund af de interesserede grupper,som ingen
illusioner nærer til ledelsens beskyttelse,og derfor selv
sørger for,at de enkelte sædvaner respekteres •••• For en kara-
vane,som rejser gennem ørkenen i Afrika ,er en god ledelse af
vandbeholdningen et spørgsmål om liv og død.Derfor bliver
vand en hellig ting,som ingen ville drømme om at spilde ••••
Sammensværgelse er,at hemmeligheden holdes eller lækken ram-
mes af afskyeli gheden ••••• Spillegæld er ikke sikret af loven,
men blandt spillere betragtes spillegæld som vanære .Det hvi- !
ler i sig selv • ••••
Er det måske på grund af gendarmerne,at ikke flere mennesker
dræbes???I de fleste italienske landsbyer ses gendarmerne kun
sjældent.Millioner af mennesker krydser bjergene hver dag,
langt fra autoriteternes beskyt t ende øjne,sådan at de slås
ned uden den mindste risiko for straf.De,som bor i de bedst
sikrede zoner,er hverken bedre eller dårligere beskyttet.stalJ
testikkenviser,at antallet af kriminalitet er næsten upåvir
ket af beskytt.ende foranstaltninger - hvorimod den skifter
drasti sk ved ændringer i de økonomiske forhold og den offent~
lige menings attituder.... I
I alle t ilfæ lde er straffelove kun bekymret over ekceptio-
nell e , u sædvanelige hændelser . Det daglige liv forl øber uden
f or rækkevi dde af ordensmagt e n, og er kontI'oleret næsten ube-
vids t af s tiltiende og friv.illige aft a ler (et ant a l skikke
og sæ.d v;aner) .som er vigtigere for de t s oc iale liv end " para- :
graff enaa i atraffeloven",og bedre respek ter et , til trods for '.
at de ikke har nogen anden stadfæstigelse end den mi skredit, I

s om naturligt omgiver da som bryder l ov ene - og kons ekVienser-

ne heraf •••••
HVlis forske.l l ene mell em menneskerne rej ste sig, ville ingen
voldgift 'blive accepteret - heller ikke presset f ra den of -
f entlige mening ••••• Så ville det måske v.ære mere tiltalende
a t etablere sig et sted,hvor løgne gøres til s a ndhe der gen-
nem en uansvarlig magistrat ,som har retten til at. afgøre alt
om alle,og som er uhyre inkompetent og derfor uretfærdig~??
Siden ledelsen generel t , kun eksist,erer for at beskyt.te de
priviligerede klasser,eksisterer politiet og magistraten kun
for at straffe den kriminalitet ,som skader de priv:iligerede .
i ledelsen og jordbesidderne - ikke indbyggerne •••• Der er ik~
!te ..noget mere skadeligt for de t vi rkelige forsvar af fælles-
skabet,forsvaret af alles. ve lfærd og f rihed,end grundlaget ~

30
 :.:..;- ~. .

for de klasser,som eksister er under pås kud a f a t v.ille for-

svare a lle,men som efte rhånden vænne s til a t be tragt e a lle
menne sker s om sp.illebrikker - til at slå eller indespærre
uden at. vide hvorfor,grundet en or dre fra en chef ,hvis uan-
svarlige,pengebegærlige bøll er de er •••• •
" 1,"
"Det lyder meget godt,engang bliver anarki måske en perfekt
s amfundsform:men vi øn sk er ikke at tage et s pring ud ~ mør-
ket.Fortæl os derfor i detaljer,hvordan j eres samfund vil
være organiseret." - Og derpå en regn af apørgsmål,som er
interessamte,hvis vi vil studere de problemmer,som trænger
sig på i et frigjort samfund - men som er ubrugelige eller
absurde,sel~ tåbelige;hvis vi forventes at tilvejebringe
definitive løsning.e r •••
Hvilken undervisningsmetode vil blive anvendt ??? Hvordan
skal produktionen organiseres ??? Vil der være storbyer,el-
l er vil hele befolkningen blive ~predt over hele jordarea-
l ~t ??? Og hvi s en indbygger i Sibirien ønskede at holde fe-
rie i Nice ?? ? Hvis nogen ønskede at spise agerhøne og drik-
ke ~n fra Chianti distrikte~ ??? Hvem ville være minearbej-
der og sømand 111 Skrald«mand ??? Ville de s~ge blive be-
handlet på hospital eller h~emme ?1?? Hvem pas s er togenes
køreplan ??? Hvad hvis t~gfø r eren rår mavepi ne, mens toget
kører ??? ••• et~.etc ••• • Spørgende i det uendelige , som om v.i
har al viden og erfaring om den uk endte f remtid. De siger , a t
vi,i a narkiets navn , skaI foreskr ive fr emtidens generationer
hvornår de skal gå iseng,og på hvi lken dag de skal høst e
kornet på marken •••••
Hrls Vior l æse.r virke lig ønsker det ,og forventer,at vi skal
svare på disse s pørgsmål,eller i det mindste på de vigtigs.te
- er <Let vor opfattelse på dette sted,at vi har forfejlet
f orsøget på at forklare hvad anarkisme er •••••
Vi er ikke mere profeter end alle andre,og siger vi,at vi
er istand til at give en officiel .f orklaring og løsning på
alle de prohlemmer,som vil rejse sig i framtidens samfund -
så ville v.or snak om afskaffelsen af ledelsen være hykle~
risk~or så ville vi gøre os selv til en ledelse og v.ille
foreskrive,ligesom de religiøse,en universal kode for nuti-
dens og fremtidens generationer ••••• Heldigvis ville det så
stå menneskeheden frit for at le hånligt af os og vore krav
- h~is vi da ikke havde en pris eller/og et fængsel til at ~
til at undertvinge andre vor bibel med •••••
 Vi bekymrer os meget om problemerne i det sociale liv ,af
menneskelig videnskabelig interesse;men først og fremmest
fordi vi forventer at se anarkiet realiseret,og for at del-
tage det bedste v;i formår i organiseringen af de nye sam-
fund •••• Vi mener dog at have løsningen,som,afhængigt af om-
stændighederne,enten definitivt eller flygt igt tydeliggæres
for os - og for fremtidens skyld vi l vi sige noget om det
her •••••••
Fordi v;i idag har alle vore beviser,tænker vi på en be-
stemt måde om et givet problem - betyder det så ikke,at det
er den måd,e hvorpå problemet skal løses i fremtiden ••• Hv;em
kan forudse de aktiv~teter,som vil vokse frem når mennesket
er befriet for undertrykkelse og ejendom,når der hverken er
herrer eller slaver og når kampen mellem menneskerne,og bit
-terheden og hadet dette har udløst ,ikke læmgere er en gru-
ndlæggende del af eksis tensen 1?1 Hvem kan forudse frem-
skridtene indenfor vi denskab,produktionsmidler og kommuni-
kation 111
Hvad der er vigtigt ,er at samfundet bliver et sted,hvor
udbytning og dominering af menneskene er hoget unaturligt.
Hv,or alle har lige adgang til livets midler - udvikling og
arbejde.Hvor alle kan deltage,som de ønsker og har viden
til,i organiseringen af det sociale liv ••••• l et sådant "
samfund vil alt uundgåeligt blive udført fuldt tilfreds stil
-lende og til fuld dækning af alles behov i rammerne af ek-
sisterende viden og forhold - og alt vil vokse til det bed-
re grundet den voksende viden og de voksende midler ••••
Efter alt ,kan et program,som bekymrer sig om basis for den
sociale struktur,ikke andet end at foreslå meto~er ••• Det er
metoderne,der udgør forskellen på de forskellige partier og
bestemmer deres historiske betydning ••• Bortset fra metoder-
ne,taler de alle om human velfærd,og nogle ønsker det vir-
keligt ••••••• Partierne vil forsvinde.og med dem alle orga-
niserede og dirigerede af en given hensigt •••• Derfor må man
betragte anarki som en metode ••••••
Metoderne,fra hvilke de ikke anarkistiske partier forven-
ter,eller siger de gør,det allerbedste for alle som en,kan
reduceres til to grupper - de autoritære og de liberale •••
Tidligere blev styringen af det sociale liv betroet til
få,hvilket førte t ,il undertrykkelse og udbytning af de man-
ge ••• Senere blev styringen lagt på den frie individuelle
~irksomhed og kundgørelse,og blev ledelsen ikke afskaffet
så begrænsedes dens funktioner til et minimum.
 · '.
Men på grund af ledelsens indbyggede respekt for den pri-
vate ejendomsret og totale basering på princippet "enhver
sig selv nok" (øg derfor på kampen mellem menneskene) er
den talsmand for retten til at undertrykke og udbytte de
svage,dem som intet har,til fordel for jordbesidderne og de
stærke - og istedet for produktions-harmoni,tj ener ledelsen
kun til at uddybe kløften mellem rige og fattige endnu mere
-og det fører igen til undertrykkelse og dominans ,til auto-
ritet ••••
Den anden metode er liberalismen,som i teori er en slags
anarki uden socialisme~og det er derfo~ en lodret løgn,for
frihed er ikke mulig uden lighed,og virkelig anarki kan ik-
ke eksistere uden solidaritet,uden socialisme •• •• Den kritik
,de radikale retter mod ledelsen,udgør kUL ønsket om at ja-
ge ledelsen fra visse fUnktioner,for derefter at rejse ka-
pitalisterne for at uddelegere disse funktioner mellem sig
og dem - men de radikale kan ikke angribe den dæmpende funk-
tion,som er derea eget grundlag,for uden gendarmernes magt
ville jordbesidderne, ikke kunne eksistere,og ledelsens un-
dertrykkende funktioner og magt ville nødvendigvis øges ef-
terhånden som den frie kappestrid resulterer i disharmoni
og flere uligheder ••••••
Anarkisterne frembringer en ny metode - det er alles frie
initiativ og frie overenskomst - når de~ priv.ate ejendoms-
ret er afskaffet af en revolutionær aktion,så kommer vi i
en situation,hvor alle i lighed kan disponere over den so-
ciale velfærd ••••• Denne metode,som ikke vil tillade genetab*
lering af den private ejendomsret ,må føre - via fri associ-
ation - til den totale sejr for solidaritetsprincippet ••••
Når man ser det på denne måde ,ser man hvordan alle proble-
mer,som rykker nærmere i forsøget på at afdække de anarkis-
tiske ideer,istedet bliver til argumenter i disses favør -
fordi kun anarkister pagtil;" ',paLden vej ,ad hvilken der kan
findes en løsning,som bedst tilfredsstiller både videnskab~~
en og alles behmv og ønsker - baseret på evaluering af for-
søg og fejltagelser~ •••••
Hvordan børnene skal uddannes ??? Vi ved det ikke ••• Hvad
sker der så ??? Forældre,pædagoger og andre interesserede
vil sæ.t te sig sammen og diskutere ,enige eller uenige alt ef- .
ter standpunkter, og vil prakt.isere de metoder, som de synes
er de bedste,og i praksis vil den metode ,der er den bedste,
b li ve anvend t • • • • • • • ~.
Og ligeså med alle de andre problemer,som præsenterer. sigl
3.3
 Det f ølger af hvad der er blevet sagt indtil nu,at anarki ,
som det forstås af a narki s te rne og som de kun kan tolke,er
baseret på socialisme •• • - hvi s det i kke var ikke var for de
socialistiske skoler,som kuns tig t deler den nat urlige sam-
menhæng i de soci a le sp ør g smål og isol erer f å asp ekt er af
he l e foreningen. - og var det ikke på grund af de misforstå-
elser,som de samme skoler søger,at ir.dvikle veje n ti l den
sociale revolution med - så kunne vi sige,at anarki var et
synonym for s ocialisme - for begge står for afsk aff e l sen af
menneskets dominering og undertrykkelse af me nnesk et ,hva d
enten den u døv es ved hjælp af majonetter e ller ved monopoli-
sering af l ivs-midlerne ••••
Anarki har,sammen med socialismen,som basis det fl ek sible'
indhold , dets grundlæggende miljø er de l ige betingelser.
Anar kiets sømærke er s olidaritet og frihed er dets metode.
Anarki er· i kke fuldkommenhed,ej heller det absolutte i deal
- d er l i ge som horisonten viger lige så hurtigt som vi nær-
mer os - men anarki er den vej ,som er åben for alle frem-
skri dt og forbe dringer til alles fordel • •••••• •
"8 "
At etablere det a narki , som er den enest e form f or e t humant j
samfund og som åbner vejen til at udføre det be d ste for men~
ne s keheden - fo r di kun den destruerer a l le kla sser, s om er
opsat på at undert rykke og bib eholde ej endomsret t en ••• •
At etablere dette anarki er muli g t ,alt hvad der sker er,at
f~lke~ bliver befriet for hindringer og l ede l s er ,som alt id
har skullet bekæmpes af folket på den svære v e j ,fremad ••• • •
De autoritære trækker sig tilbage i deres si dste skyttegra-
v e,hvor de forstærkes af mange,som selvom de øn sker frihed I
og retfærdighed,alligevel frygter friheden og ikke kan fore - l
stille sig et humant liv uden hyrder og vagter ••••
Disse argumenter bringer os det næste punkt i denne snak ••
Dett.e samfund uden ledelse, som opretholdes ved det frie og
frivillige samarbejdes midler • • • Dette samfund,som lægger al
vægt på interessernes spontane aktion,og som er baseret helt
på solidaritet og kærlighed - er bestemt et vidunderligt i-
deal,siger nogle,men som andre idealer lever det i skyerne.
vi befinder os i en verden,som altid har været aelt i under- o
trykkere og undertrykte - og er de første fulde af domine-
ring og har alle tyrannens mangler,så er de sidste knækket
af kryberiet og har endnu værre mangler end de første •••••
 Solidaritetsfølelsen dominerer langtfra nutidens samfund,
og er det sandt,at menneskerne er blevet mere og mere for-
enet - så er det også sandt,at man ser en optrapning af ek-
sistenskampen,som menneskerne fører mod hinanden'e~"brændt
ind i menneskets karakter ••• En kappestrid,som presser alle, -
både arbejdere og ejere,og som gør alle til fjende i nabo-
ens øjne •••• Hvordan vil disse mennesker,opvokset i et sam-
fund baseret på klasser og konflikter,være istand til at
ændre sig pludseligt og blive egnet til at leve i et ·sam-
fund,hvor alle gør hvad de ønsker og er nødt til uden tvan-_
g.?? Med hvilken enkelt-karakter,med hvilken snusfornuft
vil,i tiltro til revolutionen,mennesket distancere den u-
vidende hob ,svag af fattigdom,hjernevasket af ypperste-præ-
sterne - idag blindet af blodtørst og imorg en narret af en
slyngel,eller som bøjer sig for den første militære dikta-
tor,som vover at gøre sig til herre ??? Ville de t ikke væ-
re klogere,at skrifte f~em mod det a narkistiske id~ al ved
fø~st at passere en demokrat isf ell er sociali s ti sk republik
?? ? Vi l der ikk e Yæl'e brug for/Ul ,ledel se bestående af de
bedst e f olk til at uddanne og forbered e de næst e gen erati-
oner på kommende hænde lser ??1
Også dis se indsigel ser vi ll e i kke have nogen eksistensbe- /
r etti gelse,hvi s de t var lykkedes os at skrive forståe lig t /
og overbevisende - i all e tilf ælde,selv med risiko for gen-
tagelser, vil det være g04t at besvare dem ••••
Vi bliver altid stil let overfor den fordom,at ledelsen er
en ny kraft , som er dukket op af ingenting,og at den tilfø-
rer noget ti l den totale kraft og kapacitet hos individer-
ne - håde ledere og adlydende •••• lstedet er alt i verden
udført si mennesker - ledelsen i sin egenskab som ledelse,
bidrager med intet - undtagen tendensen t~l at skabe mono- ,',
pol til fordel foren bestemt klasse eller et parti,og yde
modstand mod alt hvad ikke udgår fra dens egen klikke •••
At destruere autoriteten,au afskaffe ledelser,er ikke det
samme som at destruere den individuelle og kollektive kraft
,som findes i samfundet - ej heller den indflydelse,som
samarbejdende mennesker udøver på hinanden - At afskaffe
i§tta ville reducere humaniteten til afsondrede og inaktive
&tomer,hvilket er umuligt - men hvis vi formoder det muligt -
,ville det resultere i en destruktion af ethvert samfund_-
system,enden på menne skeheden •••• Afskaffelse af autoritet
be t y der afskaffelsen a f kr a f t fulde og, indflydelsesrige mo- ~~
....:
'",'"
nopoler - afskaffelsen af de statsfunktioner,for hvilke de~
sociale kraft bliver til et tankeeksperim,e nt. og instrument-I
sådan at ~ljen og interesserne hos de få ,undertrykker in-
dividets frihed og bruger de sociale kræfters midler til
at udføre egne ideer ••• Det betyder destruktion af den"soci-
ale"organisationsform , som fremtiden er bebyrdet med mellem
den ene revolution og den næste ••• ••
Michael Bakunin skrev i en art,ikel t.rykt i 1872,efter at.
have påvist,at internationalens aktionsmidler var udbredel-
sen af dens ideer og organisation af medlemmernes spontane i
aktioner i forhold til masserne •••
"Til dem,som måtte sige,at en sådan organisation ville væ-
re et angreb på massernes frihed,et forsøg på at skabe en ' ,
autori tær magt, vil vi sige ,at de ikke er andet end urealis-;
tiske teoretikere og fjolser ••• Så meget deato værre er det
for dem,som ignorerer den naturlige og sociale lov om hu-
man solidaritet så meget,at de forestiller sig et samarbej-
de,uafhængigt af individ og masse,som muligt og/eller øn- I
skeligt ••• At ønske dette betyder,at ønske destruktion af I
samfundet,som er en uophørlig vekselvirkning mellem indi-
vid og 'masse ••• 1 virkeligheden er alle individer,selv den
stærkeste og klogeste,på samme tid produc..ent og produkt -
hvert individs trihed er intet andet end resultatet af den
mængde materiel,intelektuel og moralsk indflydelse,som ud-
øves på mennesket af alt, og alle omkring det ,og af det sam-,
fund det fødes,udvikles og dør i ••• At, ønske at flygte fra I
denne påvirkning via en transcendental,gejstlig frihed er !
absolut egoistiskt og selvtilstrækkeligt,det-er-ikke-at-væ-i
re ••• Denne meget pralende uafhængighed for idealister , "
hvor den forestillede"individuelle frihed" ikke er meget
værd ••••
I naturen,som i det humane samfund (der er kun samme na-
tur),kan alt levende kun leve i den højeste tilstand af po-
sitiv opfindsomhed og magt,sålænge som naturen tillader det
af hensyn til andres liv.Afskaffelsen af samarbejdets be-
tydning ville betyde døden ••• Og når vi forsvarer massernes
frihed,så foreslår vi på ingen måde afskaffelsen af den na-'
t.urlige indflydelse,som individer eller grupper af indivi-
der har ••• Hvad vi ønsker er afskaffelsen af den indflydel- .
se,som er kunstig ,priviligeret ,lovlig eller officiel."
~
Selvfø~~lig,i nutidens stat,når størstedelen af folket
 spildes,undertrykt af fattigdom,og bedøvede af overtro,stag-
nere t i en udmygende stat - afhænger humanitetens skæbne af
et relativt lille· antal individers handlinger •••
Selvfølgelig ·vil det ikke være muligt pludselig at få folket
til at rejse sig op til det pUnkt,hvor de føler pligten og i-
sær fornøjelsen ved selv at kontrolere deres handlinger på en
måde,hvor alle får den maksimale fordel heraf •••
Men f ordi de ' tænkende og dirigerende kræfter i et giv~t sam-
f und er få, er det ingen grund til at paralysere flere eller
f or de få at undertvinge de mange - det er ikke grundlag til
at organisere på en sådan måde,at (takket være den apati ,som
er resultatet af sikre positioner,takket være beskyttelse og
korpsånd i hele ledelsens maskineri) de mest livlige og reel-
l e evner befinder sig udenfor ledelsen,uden indflydelse på
det sociale liv.Og de,som opnår at komme til at lede,finder
sig placeret udenfor miljøet,og da de over alt andet kun er
interesseret i at beholde magten,mister de alle mulighe.der
til at handle,og de tjener kun som hindring for andre •• •
Når engang den negative magt - ledelsen - er afskaffet,vil
samfundet blive til hvad det kan blive til ,på baggrund af den
kraf t og de evner,som gives samfundet på et hvilket-somhelst
tids punkt ••• Hvis der er uddannede mennesker,som ønsker at
sprede viden,vil de organisere en skole,og gøre store bestræ-
belser for at overbevise alle om anvendeligheden og fornøjel-
sen ved at lære •••• Og var der ingen mennesker af den slags,
ell er kun få,kunne ledelsen ikke skabe dem ••• Alt hvad ledel- .
se n kan gøre,er hvad allerede sker nu ••• Den tager nogle fA
ud,og sætter dem til at lave dybtgående regulationer,som Skal:
påtvinges samfundet af politimænd,og gør inteligente og opof~
rende lærere til politiske væsner,som er ubrugelige parasiter
,alle optaget af at fremtvinge deres luner og op~etholde de-
res magt ••••
Er der læger og eksperter i den offentlige sundhed,~l de
.. organisere sundhedstjenesten.Og er der ingen,kan ingen ledel-
se opfinde dem.Alt hvad ledelsen kan gøre er,at kaste tvivl
på evnerne hos de eksistrende læger,som offentligheden - ret-
færdigt mistænksom mod alt hvad tommer fra oven - ville blo-
kere for at slippe af med dem... u.
Hvis der er ingenører,maskinfører o.lign,ville de organisere
jernbanen.Og er der ingen kan ledelsen ikke skabe dem •••
Revolutionen,afskaffelsen af ledelsen og den private ejen.l; !..
domsret,vil ikke skabe nye kræfter,som ikke allerede eksiste-

: \.-4.
rer - men wil lade vejen stå åben for udviklingen af alle
kræfter og talenter,vil de struere alle klasser med interes-
se i at holde masserne nede i en voldsstat,og vil sikre,at
alle bliver istand til at handle oe øve indflydelse ,alt,
efter evner,enthusiasme og interesser ••••
Og dette er den eneste måde hvorpå masserne kan rejse sig,
for kun gennem frihed lærer man selv at være fri - ligesom
man kun lærer at arbejde ved at arb ejde •••• En ledelse,hvis
den ikke har andre ulemper,vil altid have den ulempe,at gø-
re sig selv mere og mere nødvendig,mere og mere undertryk-
kende og vænner de ledede at frygte ••••
Ved sid en af et ønske om en ledelse til at undervise og
at ledsage på vejen til anarki ,må man også angive baggrun-
den og metoden at forme denne ledelse efter ••••
Vil det blive de bedstes diktatur???Men hvem er de bedste
og hvem skal genkende dem???.De fleste angriber generelt
de etablerede fordomme,ideer og attituder,som allerede er
fortrængt af en bedre udrustet minoritet - men blandt de
tusinder af minoriteter,som alle tror at de har ret ,og som
alle har ret i nogle spørgsmål - af hvem og ifølge hvilke
kriterier skal valget,som giver de valgte samfundets dispo
nible kraft i hænderne,bestemmes - når kun fremtiden kan
afgøre valget mellem de stridende parter ••••
Hvis du tager 100 inteligente diktatur-tilhængere,vil du
opdage,at hver eneste af dem tror,at han skal være - hvis
ikke diktatoren selv,så en af dem,der er tæt på diktatoren.
Diktatorene vil være dem,som,stræbende efter en eller an-
denkurs,det lykkedes at trænge sig på ••• Og i det nuværen-
de politiske klima,kan man med sikkerhed sige,at alle de-
res anstrengelser vil blive anvendt i kampen på at forsva-
re sig selv mod fjendernes angreb,belejligt glemmende en-
hver vag hensigt med den sociale uddannelse,hvis de da no-
gensinde har haft sådanne hensigter ••••
Vil de istedet lave en ledelse valgt ved universal stemme-
ret ,og derfor et mere eller mindre oprigtigt udtryk for
flertallets ønsker???Men hvis du betragter disse værdige
vælgere,som uegnede til at passe egne interesser,hvordan
skal de" så være istand til at vælge den hyrde ,som skal pas-
se dem???Og hvordan vil de kunne løse det sociale alkymist-
problem - at frem~roducere valget a~ et geni ud af ~t~mmer-,
!?-e fra en masse fJolser???Og hvad val der ske med m~nmri- '
tetsgrupperne,som stadig er de mest inteligente,aktive og
radikale del af samfundet?????
At løse det sociale problem til fordel for alle,er kun et
middel,som knuser dem,som ejer sociale velstand med revolu-
tionære aktioner,og derefter gør alt disponibelt for alle,
og efterlader al kraft ,alle evner og al velvilje- fri til at
handle og forsyne alles behov ••••
Vi kæmper for anarki og socialisme,fordi vi tror,at anarki
og socialisme skal realiseres direkte - dv~. at ved hjælp
af revolutionære aktioner skal vi drive ledelsen væk,~ska!­
fe ejendomsretten og betro offentlige servicefunktioner,som
i dette tilfælde inkluderer hele det sociale liv,til de spon
tane,frie,ikke officielle,ikke autoriserede anstrengelser
fra alle interesserede parter og villige hjælpere ••••
Vi ved ikke om anarki eller socialisme vil sejre,når den
næste revolution finder sted:men hvis det såkaldte "program
af kompromier" sejrer,vil det være fordi vi er blevet over-
vundet - aldrig fordi vi troede,at det var værdifuldt at la-
de en aller anden del af det onde system genopstå - under
hvilken hele menneskeheden stønner ••••
I alle tilfælde vil vi på begivenhedernes gang have den
indfly4else,som reflekterer vores antals styrke,energi,in-
teligens og uforsonelighed ••• Selv når vi bliver overvundet,
vil vores arbejde ikke være værdiløst - for jo større vores
beslutning om at udføre vort program helt er,desto mindr*
ejendom og ledelse vil der være i det ny samfund ••• Alt i alt
kan humane fremskridt i et vist omfang måles i graden af re-
duktion af ledelsens kraft og den private ejendomsret ••••
Og falder vi uden kompromier idag.er vi sikre på sejr i-
morgen •••••
!'
VI ER OVERBEVIST OM, - -
AT FRIHED UDEN SOCIALISME
ER.PRMLE61ER 06 URET.
06 ATSOCIAliSME UDEN
FRIHED ER SLAVERI
OG BRUTALITET.
BAKIJNIN
/8I'N~

'i:o.ff"e. F~\.e. ®
SI~"\\~ OK F'",
h.ecl •••
V, lcle. Fu.s le.
F\.S"e.R.· ..•..