POLAKKERNES

PACIFICATION"
I

STGALIZIEN

afMYKOLA morosenko

STOCKHOLM, swdb^

UDGIVET AP

DET UKRAINSKE PRESSEBUREAU

K05ENHAVN

1919

POLAKKERNES
PACIFICATION"
STGALIZIEN
AF

MYKOLA MOROSENKO

3BIPKA

UDGIVET AF

DET UKRAINSKE PRESSEBUREAU

KBENHAVN

1919

III"!

Den polske Regering bemyndiges

at oprette

en Civil-Regering

have

til

stgalizien,

en Overenskomst
med de allierede Magter og deres Forbundsfller, hvorefter der saa vidt muligt
vil blive ydet Indbyggerne territorial Autonomi, saavel som politisk, religis og
efter

at

sluttet

"

personlig Frihed

Paris, d.

11.

Juli

1919.

I.

FREDSKONFERENCEN
af

Paris har igen afsluttet et

paa Kortet over Evropa. stgalizien

linie

omtrent

det

Historiens Kapitler. Der er trukket en ny Grnse-

polske

Millioner

Ukrainere

er

og med

tildelt

den

Stat.

Det er beklageligt, at man

Vestevropa kender saa
til den nrliggende Orient
Forhold til, hvad man
vd om den fjerne Orient; derfor er Fredskonferencens
i

lidt

Bestemmelse over stgalizien her blevet modtaget med

saa ringe Interesse;
Virkeligheden har denne Afgrelse en strre Betydning, end det ser ud til ved
frste jekast; maaske er den langt vigtigere end
Fredstraktaterne med Rumnien, Bulgarien og Tyrkiet.
Den russiske Revolution, Omstyrtningen af den Habsburgske Trone og Tysklands Nederlag har kaldt to
Nationer ved Mellem- og stevropas Grnser til Live
i

som

selvstndige Stater. Disse har, dels paa Grund af

deres

Grund

Strrelse
af

deres

politiske Liv,

De

to

og etnografiske Beliggenhed,

Rigdom

og det

Nationer

er:

vil

spillet

de ogsaa

en stor Rolle

komme

Ukrainerne,

et

til

dels paa
i

Evropas

Fremtiden.

Folk paa 45

Mill.,

og Polakkerne, der udgr 20 Millioner. De har flles

Grnser, og gennem Aarhundreder har Kampen om
Magten, Herredmmet og Befrielsen raset mellem dem.
1*

Det havde derfor vret en smuk Opgave for Fredskonferencen og en Oj'gave, der ikke var vanskelig^
at lse,
at bilgge Stridighederne
mellem disse toFolk ved at faststte deres Magtsfre efter de etnofaaet Lejlighed

at

til

Maade havde de begge

paa denne

grafiske Territorier;

og konomisk;

leve

Fred og udvikle sig kul-

have haft den strden almindelige Fred

hele Evropa.
Stedet for er der nu tndt en ny Krigsfakkel, der
I
uden Tvivl vil kunne brnde
Aarevis.
Magthaverne vil saa at sige blive tvunget til at

turelt

ste

Betydning

dette vilde

for

genoptage
Grund,

For

det

Sprgsmaal",

lste

de undertrykte Folk selv

at

bedre

kunne

at

de

forstaa

vil

alene

den

af

tage det op.

politiske

Forhold,,

maa man frem

for alt ikke glemme, at Ukrainerne er

gammelt Kulturfolk. Allerede
det lOende, Ilte og;
12te Aarhundrede var Ukraine en mgtig Stat med Kiev
som Centrum, og efter dette frste Riges Fald oprettedes et selvstndigt Kongerige Galizien og Lodoet

merien.

Midt
tid

det 14. Aarhundrede

for

efterhaanden
holdelig,

at

almindeligt

men

kom

Ukrainerne imidler-

en stor Del ind under polsk Herredmme, og'

heftige

blev deres Stilling

saa srgelig og uud-

de midt
det 17. Aarhundrede gjorde
Oprr mod Polakkerne. Efter kortvarige,,
i

Kampe

lykkedes det

dem

at

befri sig for

det polske Aag.

kom de

Endelig
ling

ind

galizien,

galizien

med

Stat.

sammensvajset

med

blev
til

Provins.

sin frugtbare

fristende

galiziske Ukrainere ved Polens

under den strigske

Det

Ukrainernes

det

Del

polske
af

Jord og sine Naftakilder laa

Operationsfeldt

Kapitalister.

for

De-

Deres Land, stVest-

Galizien

som

et

de polske Godsejere og

fattige polske Galizien var ingenting

Sammenligning med dette frugtbare og rige Land,

den polske Adel sgte ved alle mulige Midler at

og"
til-

egne sig disse fremmede Territorier. Det lyi<kedes.

Under den strigske Regerings Protektion blev nsten
alle Embeder
det ukrainske stgalizien besat med
Polakker,
og den
polske
Adel
sgte
igennem
i

dem

udelukke Ukrainerne

at

enhver kulturel,

fra

po-

og konomisk Udvikling; de blev dmt af polske Dommere, og deres Brn blev

Skolerne pololitisk

niserede

polske Lrere.

af

Magt

deres

stgalizien

For yderligere

befste

at

Polakkerne

indfrte

polske
Bnder, saaledes som Tyskland indfrte tyske Bnder
den Del af Polen, der var tildelt dem. Kort sagt, de
1
sgte at undertrykke det ukrainske Folk ved ligegyldigt
i

hvilke Midler, der stod

saaledes

Under,

intet

og Polakker
sig

til

og

deres Raadighed;

til

det er

Forholdet mellem Ukrainere

at

stgalizien efterhaanden
en haardnakket politisk Kamp.

har

udviklet

Alle disse Forsg paa Undertrykkelse til Trods, var

og blev stgalizien ukrainsk; efter Professor Dr.
Tomaschiwskyjs Statistik belb,
Aaret 1910, Antallet
i

Ukrainere sig

af

ning
var
pet.

d.

V.

er

officielle

Embedsmnd,

galizien

er

62

3,825,000 af stgaliziens Befolkpet.

altsaa

Jder og

Selv den

ske

70

s.

770,000

til

et

14

meget

Statistik,

udviser

pCt.

og

Antallet

pCt.

lille

de

Polakker

af

resterende

Antal

14

Tyskere.

der er udarbejdet af pol-

Aaret 1910,

grsk-katolske,

at

altsaa

der

st-

ukrainske

Indbyggere (3,291,000), 25 pCt. romersk-katolske, altsaa

Polakker (1,350,000) og 12 pCt. Jder (66,000) og endelig 1 pCt. Tyskere (39,000).
Nationalitets-Inddelingen

den polske

ret

mrkelig ud. Jderne

bliver

og

trods

Modstand,

tillige

katolske

deres

Ukrainere,

ledes, at der

Statistik falder

ganske

med mange
til

urigtigt

grsk-

Polakkerne,

saa-

stgalizien skulde vre 59 pCt. Ukrai-

nere, 40 pCt. Polakker

altsaa blevet

med

regnet

her,

og

ganske udeladt

pCt. Tyskere. Jderne er

af Statistiken.

Som

omtalt laa hele den politiske Magt, takket vre

den strigske Regering,

der

var

Hnderne paa Polakkerne;

hele stgalizien,

selv

hvor den

Distrikter,

ukrainske Befolkning udgjorde 90 pCt., ikke en eneste

Amtmand. De

ukrainsk
i

stgalizien

Folk

trngt

er

men

Godsejere,

een

med en

som Erobrere

dem

af

dog mener

den Omstndighed,

stedelen

bor

at

Brndpunkt

hele stgalizien

kunne nvne Steder

maa

deres Vilje bliver regnet

jeblikkets
Lemberg
stgalizien, der har
den By

Selv

der er

det

Jderne, der for Str-

polske Befolkning, har ikke polsk Majori-

den

strste

tet;

importerede

Embedsmnd og

polske

udgr ganske vist

denne By; men

byggere

at

mod

Byerne,

Polakkerne.

til

milier

Den
store

absolut polsk Majoritet. Naar

absolut eller relativ polsk Majoritet,

polske

dette Land.

samtidig findes der

Statistik

at det

Embedsmnd og

er

tilskrives

med

Polakkerne indtager

slaaende Bevis paa,

By med

strre

den polske

et

ind

Del

overvejende
ikke

er

Stillinger,

ikke

ringe

Tilflde

af,

et
i

deres

Antal
at disse

FaInd-

Em-

maa de forlade Byen, og man

betragte dem som en fast Bestanddel

beder bliver nedlagt,

kan
af

altsaa

ikke

Lembergs Befolkning.

Men

Polakkerne opnaaede dengang heller ikke for

denne

ingenting

priviligerede

Stilling

det

tidligere

De maatte til Gengld hjlpe den tysk-strigske Stat med at undertrykke de nationale Minoriteter.
det strigske Parlament saa man bestandig Polakkerne stemme med Tysk-strigerne imod Checkerne
strig.

og Sydslaverne, og imod

ethvert demokratisk Forslag, der

de nationale Minoriteter eller fra Venstre.

Tak
for
disse Tjenester fik de uindskrnket Magt
Som
Galizien, en Magt, som de fuldt ud og uophrligt

forelaa

fra

har benyttet sig af for at

Jderne.

Den

undertrykke Ukrainerne og

galiziske Provins

strig blev paa denne

Maade

Majorat

et

den polske Schljachta, som hele

for

Landets Befolkning var afhngig

Trods denne Undertrykkelse

af.

eller takket

vre den

politisk,
kulturel og
udviklede Ukrainerne sig
konomisk Henseende strkere og mgtigere fra Aar
til
Aar. Den ukrainske Intelligens og Gejstlighed bei

gyndte allerede

for

tresindstyve Aar siden et energisk

Arbejde blandt Folket. Bndernes og Arbejdernes Navoksede,

tionalflelse

man

saa

kunde

mrke

det

Dag til Dag, og flgelig ogsaa deres politiske Magt.

Den polske Godsejer giver hundrede Kroner for hver
Stemme til den galiziske Landdag eller den strigske
Rigsdag. Men siden Aar 1900 har ikke en eneste
fra

Bnder og Arbejdere solgt deres Stemme. Fr Krigen havde de galiziske Ukrainere allerede
27 Deputerede
den strigske Rigsdag, og den nye
Valgreform sikrede dem 65 Stemmer
den galiziske
af disse faitige

Landdag.

en

Efter

Kommuner
Den polske

Kamp

lang

rejste

alle

ukrainske

egne Kommuneskoler.
Majoritet
Landdagen vilde ikke lade dem
deres eget Gymnasium, saa grundlagde Ukrainerne

faa

for at faa deres

sig

selv

Gymnasier

intet

gre for

alle

strre

at oprette et

Byer.

Akademi

Polakkerne vilde
for Videnskaberne,

saa dannede Ukrainerne selv deres videnskabelige Sel-

Chevtchenkos Navn, hvis videnskabelige ArbejRv blandt fremmede Videnskabsmnd. For hvert Aar, der gik, erhvervede Ukrainerne
sig nye Katedre ved Lembergs Universitet, og lige fr
skab

der har opnaaet stort

versitet
et

Net

Gang med

bygge deres eget UniLemberg. Over hele stgalizien er der spndt

Krigen var de

ukrainske

af

at

Sparekasser,

Forbrugsforeninger,

landkonomiske Foretagender, der arbejder med Hundreder

af

Millioner

Jo strkere Polakkerne
Folk,

des mgtigere

Det har

vil

undertrykke det ukrainske

udvikler

hele

Folkets Vilje

Maal: Frihed og Uafhngighed.

sig.

II.

DE

enkelte Nationer

strig, der indtil

Oktober 1918

var ufrie, fordrede Selvstndighed paa Grundlag af

om

Prsident Wilsons Program

Ukrainerne proklamerede ogsaa

der blev sammenkaldt
tober

paa

med

Selvbestemmelsesretten.

en Nationalkonstituante,

ukrainsk

etnografisk

Stats

Territorium

det

Samtidig erklrede de

Monarki.

strigske

den 19. OkUafhngighed

dette for je,

Lemberg den ukrainske

tidligere

hjtideligt,

de garanterede de nationale Minoriteter, der boede

at

paa ukrainsk Jord, Polakkerne, Jderne, Tyskerne, fuld

Anerkendelse

deres Ret

af

de garanterede

at

Ukrainerne gav
nationale

alle

som

Minoritets Folk, d.v.

s.,

fuldstndig national Autonomi.

som

Ententestaterne saavel

der

Stater,

strig-ungarske

dem

var

paa

oprettet

det

alle

de

tidligere

Monarkis Territorium, Meddelelse

om

Proklamationen.
Kort derefter
delelser
fra

fik

Ukrainerne gennem

den polske Presse

risk"

Lande, der

polske

Aarhundrede var blevet

I

besluttede

Kr-akau

komission
til

af

at

Lemberg,

som

med Magt og List

med Kongeriget
i

forrige

Polen.

en polsk Likviderings-

at

han kunde stte

ogsaa

af

Besiddelse

som en Bestanddel

Stat.

kunde kun tyde paa en Imperialisme,

der hensynslst negligerede

og

sig

det ukrainske Territo-

allerede var proklameret

Skridt

tionale Ret,

det

forene alle de histo-

erobret,

imidlertid

altsaa

den ukrainske
Dette

at

sende sin Delegerede Fyrst Czartoryski

for

hele Landet,

rium,
af

at vide, at

polsk Side var paa Tale,

MedWarschau

officielle

Ukrainernes virkelige na-

uvilkaarligt flte

man

den

sig hensat

til

kom den

polske

vrste strigske Reaktions Tider.

Men

det

ukrainske

Likvideringskommission

Nationalraad
i

Forkbet, da det vilde

tilrive

sig

Magten

det ukrainske stgalizien:

Den ukrainske

Folkerepublik blev proklameret den 19. Oktober.

Den 1. November 1918 overtog det ukrainske Na-

Hjlp

tionalraad ved

af

de ukrainske Tropper og un-

derstttet af de ukrainske Komiter, der findes i alle

stgaliziens Landsbyer, Herredmmet over og Administrationen af hele det ukrainske Territorium mellem

San og Zbrucz, de anvendte

Fremgangsmaade som andre Nationer
Floderne

samme

den
det

strig-ungarske Monarki havde benyttet sig

tidligere

af.

Landet
Ro og
Ukrainerne overtog Regeringen
lovede
Overalt
Orden uden nogen Anvendelse af Magt.
i

hjtideligt de nationale Minoriteter, at deres Ret-

man

og

ligheder fuldt ud skulde respekteres;

sluttet,

det blev be-

med Hensyn til den

Grnserne og med Hensyn

endelige

Ukrainerne

at

Faststtelse

af

Proklamation

om Uafhngighed

efter

til

deres

Selvbestemmel-

sesretten, skulde underkaste sig Fredskonferencens Af-

grelse.

hele

stgalizien

foregik

den

fuldstndige

Over-

tagelse af alle Embeder med den strste Diciplin trods de

mange Farer, den almindelige Ro og Orden kan udsttes
en saadan Overgangstid, og overalt, hvor Ukraifor
i

nerne ubestridt er Herrer, er det offentlige Livs rolige

Udvikling ikke paa nogen Maade blevet forstyrret.
Det bedste Bevis herfor er, at trods de strke Modstninger, der er mellem den fattige ukrainske Bonde-

befolkning,

som

saa

lang Tid har

lidt

under Polak-

kernes Chikanerier og uretfrdige Udnyttelse, og den

rige Godsejer, er der ikke forefaldet noget Tilflde,
hvor Bnderne har villet tilegne sig polsk Ejendom,
hele Polen har vret udsat
ligeledes har Jderne, der
i

for frygtelige

Ukrainerne

Progromer,

havde

besat,

de Dele

af

uforstyrret

stgalizien,

kunnet

som

fortstte

deres daglige Beskftigelse.

Medens

bolshevikiske

Uroligheder hrte

til

Dagens

10

Orden ved Polens Nordgrnse og

alle

mellemeuro-

piske Lande, blev stgalizien, takket vre den ukraiforskaanet

niske Regering,

Kun Lemberg,
inde

rasende

en

den Slags Udskejelser.

for

ligger

over hundrede Kilometer

ukrainske Territorium,

det

der

blev Skueplads

Da Ukrainerne den

Krig.

1918 havde erobret Lemberg,

1.

for

November

bjede ogsaa de poiske

Byen sig for Kendsgerningernes Magt, saa

meget mere som Ukrainerne garanterede fuldstndig
Orden og personlig Sikkerhed for alle og forsynede
Byen rigeligt med Levnedsmidler.
Kredse

Dage

Frst nogle

Ungdommen

isr

efter

tog polske civile Borgere

Byens

Periferi,

under Anfrsel

Kampen op imod de ukraiByen; de havde om Natten bemgniske Tropper

tiget sig et Vaabendepot og aabnede Ilden mod Ukraipolske Legionsoldater,

af

nerne

fra

svare

sig

kun

at

et

stte

skride

at

Baghold.

mod
til

Ukrainerne blev ndt

til

a^

for-

men de nskede

Polakkernes Angreb;

en Stopper for disse Uroligheder uden

skarpere Forholdsregler.

Ukrainerne ud-

engang Gidsler blandt Polakkerne, sknt de

godt kunde have gjort det, men forklarede Magistraten, der helt igennem bestod af Polakker, deres Henat de var villige til at forhandle
sigt og erklrede,
Mindelighed om, hvorledes man skulde ordne Forholdene
Byen, saa lnge Overgangstiden varede.
Men al denne Imdekommenhed nyttede intet. De
polske Afdelinger fortsatte deres Angreb fra Baghold
og fik Tilslutning fra den polske Civilbefolkning; polske Frantirrer skd fra Husene ud paa de ukrainske
tog

ikke

der

Patruljer,

Ordenen

var

blevet

sendt

ud

for

at

opretholde

Byen, og de polske Flyvere bombarderede

Byen.

Paa

samme

Tid organiserede den polske Regering

Warschau og Krakau deres Hrafdelinger ved Tarnov

til

et

Overfald paa Ukrainerne.

11

Dengang Ukrainerne havde

de

erobret

Lemberg,

sgte

opretholde den almindelige Ordenen og sluttede

at

endogsaa Vaabenstilstand med Polakkerne; ikke desmindre

kom

der den 21.

November

to

Pansertog

under Anfrsel

ske Vestgalizien,

fra

det pol-

General Boja,

af

til

Lemberg. Krigen be^^ndte igen, og Polakkerne erobrede Lemberg.

Da de polske Tropper den 21. No\ember trngte
ind
Lemberg, rmmede Ukrainerne Byen, fordi de
vilde undgaa undvendig Blodsudgydelse.
Kampen
i

fik

alt

en

alt

temmelig

ris

vilde

Ukrainerne

rolig Karakter.

haabede nemlig stadig paa,

Fredskonferencen

at

Pa-

ordne dette Stridssprgsmaal paa en retfrdig

Maade, de forsgte hele Tiden at komme til Forstaaelse med Polakkerne og gjorde intet Forsg paa at

Lemberg

erobre

tilbage.

Denne

varede

Krigsstiistand

Paa denne Tid rykkede

den Hallerske Arm med hele sin moderne Udrustning
til

midt

ind

ind

Polen

nerne

Aaret

for at

vidste,

at

1919.

kmpe mod

den

Bolshevikerne.

Ukrai-

polske Ministerprsident,

Pade-

kun
anvende de Hallerske Tropper mod Bolshevikerne
og under ingen Omstndigheder benytte dem
Kampen mod Ukrainerne; de vidste tillige, at Ukrainerne
revski,

Paris

hjtideligt

havde

forpligtet

sig

til

at

det tidligere Rusland,

der

lige fra

Begyndelsen havde
netop nu

vilde

Kamp mod de russiske Bolsheviker,

kmpe det afgrende Slag med dm

redte

en

ligget

storslaaet Offensiv.

Derfor

og forbe-

betnkte de sig

ikke paa at overfre alle deres bedste Tropper fra den

polske

til

den bolshevikiske Front.

iMen da skete der

at Hallers Arm
Stedet for at kmpe sammen
med Ukrainerne mod Bolshevikerne
faldt dem
Rygggen og besatte nsten hele stgalizien til Floden
Zbrutcz, Musiken Paderewski havde denne Gang ikke
alene spillet falsk, men overordentligt hsligt.
Offensiven mod Bolshevikerne maatte afbrydes. De aljierede

det,

12

Warschau gjorde Statsprsident Pilsudski klart, hvad den egentlige Bestemmelse med den Hallerske Arm var og paatalte, at

Stormagters

Reprsentant

Polakkerne l'avde brudt deres bestemte

blev,

Lfte.
Flgen
den Hallerske Arm blev trukket ud af st-

at

umiddelbart

galizien;

derefter

Ukrainerne

fik

Overtaget og erobrede Strstedelen

af

igen

stgalizien

til-

bage.

Men

hvad

der

ikke

lykkedes

var

opnaaede de ved

Hjlp

af

ski fik

Fredskonferencens Tilladelse

Magt,

Arm

Hallerske

til

Polakkerne

til

ved

Hr. Paderew-

List.

anvende den

at

en saakaldt Pacification

stgali-

zien.

Den

Mangel paa tilstrkkelig Udrustning, Klder og Forplejning kunde

ikke

ukrainiske Hr, der led under

holde

mod

Stand

Hallers

fortrinligt

udrustede

Hr, der stod under Anfrsel af franske Officerer. I

en Forsvarskamp paa Liv og Dd rmmede Ukrainerne Skridt for Skridt deres fdrene Jord,
stgalizien var

indtil

hele

Fjendens Hnder.

in.

Maade, hvorpaa de polske

DENkunnet opnaa
den
eneste

Politikere har

saakaldte Pacifikation af stga-

lizien,

har sikkert vret den,

ukrainske

Hr,

der

shevikiske Bander,

grusomme

kmper
der

Forflgelser

ikke

at
i

de har fremstillet den

stgalizien,

foretager

mod de

Grusomheder;

samlet

Bevis-Mate.iale,

et

bol-

andet end

sig

uskyldige Polakker.

polske Aviser har der vret skrevet

ukrainske

som

om

opdigtede

denne Maade har man

som kunde fremlgges

paa

Paris.

At der
i

ikke var bolshevikiske Bander

stgalizien,

at

der derimod opererede

Virksomhed
og endnu

13

er

en national ukrainsk Hr, der kun har den ene

Opgave,

og

at

at der,

mod den

beskytte Landet
efter

polske Invasion,

stgalizien var blevet proklameret

at

som en selvstndig vestukrainsk Republik, herskede

fuldkommen Ro og Orden Landet,
alt dette kan de
allierede Magters Udsendinge bekrfte; de havde Lej-

lighed

rundt paa hele det Territorium, der

at rejse

til

blev regeret af Ukrainerne,

overbevise

sig

om

den

og de kunde saaledes

selv

Tingenes Tilstand,

virkelige

Udlandet
end har dokumenteret de Grusomheder, de siger, der
er udvet imod dem, saa kan man med rolig Samvittighed sige dertil, at deres Dokumentationer ikke stemHvorledes Polakkerne

de ledende Kredse

mer overens med Kendsgerningerne, og

strueret et Bevis-Materiale,

dem,

udelukkende

skulde trffe en Afgrelse

der

de har kon-

at

for at vildlede

Sprgsmaalet.

af

Den Fremgangsmaade, de polske Statsmnd benytter,

naar de optrdei med opdigtet Dokumentation
af

opdigtede ukrainske Grusomheder, er ikke ny, og

Srdeleshed er den en gammel Kending

i

sin

Tid var impliceret

de

Gang

dem, der

berygtede polske Valg

klagede den

Polakkerne

Galizien.

for

altid

til

den

eftergivende strigske Centralregering over de ukrainske

Vlgeres

,,

derved opnaaede de,

Terror";

dentlige Foranstaltninger

Kandidat,

selv

Gang. Flgen
Distrikter

ukrainske Befolkning, blev valgt.

strigske Rigsdag
skellige

ledes

Former

Sandheden

for

Sandheden kom

altid

var

at

den

for

Dagen om de

blevet

for sent,

var,

med overvejende
den
Senere kom

polsk Valgsvindel,

Centralregeringen

der blev

ukrainske Vlgere og overor-

sat Massearrestationer af

polske

at

for

om

hvor-

vild.

Men

og

ledet

for-

Polakkerne havde

naaet deres Maal.

Hvorledes der nu

fra

polsk Side

arbejdes

med

op-

digtede Beviser paa ukrainsk Bolshevisme og de Volds-

14
handlinger, denne siges at begaa
o.

mod Polakkerne

o. s. v.

Eksempel:
For ikke lnge siden bragte de polske Blade den
illustreres af flgende

V.

s.

Meddelelse,

at

en vis Peter Blacharskyj, en Polak, var

af Ukrainere; de havde skaaret Tunham, stukket hans jne ud, skaaret Nsen af
ham og snittet et Kors Panden paa ham. Ugebladet
Tribuna"
Lem_berg bragte endogsaa et Fotografi af

bleven arresteret

gen

af

Blacharskyj,

som man

var saaledes

fortalte

polske Erkebiskop Bilczewski udgav

gen

om

den myrdede Blacharskyj.

et

Den

tilredt.

Kirkebrev

Sa-

Saaledes blev hele

Polen belrt og overbevist om, hvorledes Ukrainernes

havde mishandlet Blacharskyj, og der kan ikke vre

Tvivl

om,

at

Afbildningen

Behandling blev sendt

af

Ukrainernes grusomme

Udlandet.

til

imidlertid kun konfineret af Ukraog boede Prstegaarden, hvor han

kunde gaa frit omkring, og netop for faa Dage siden
Lemviste han sig til stor Forbavselse for Polakkerne
Lembergs
fuldstndig
sund
rask
paa
Gade,
berg,
og

Blacharskyj

inerne

var

Stanislau

efter at Stanislau var

bleven erobret

Den rumnske Komando

aflgge

et

af

de

om

Ukrainerne og

Kensgerninger"

Rumnerne
beskftige sig med alle

sagn

mands

stgalizien,

af

om

kan

en

sikkert

hvorledes

fejlagtig

Mening

fortller forvanskede eller fuldstn-

ukrainske

Voldstil

at

OkkuUkrainerne har deres Ud-

disse Ting under deres

og

Polakkerne

om

har haft rig Anledning

handlinger.

pation

Polakkerne.

Vidnesbyrd om,

klareste

Polakkerne bibringer Fremmede

dig opdigtede

af

stgalizien

for

stor Betydning,

det

er Tredie-

man
Rumnere
venskabehg Forbindelse med

objektive Opfattelse af Kendsgerningerne;

br heller ikke lade ude

og Polakker tilmed

staar

af
i

Betragtning,

at

hinanden.

Rumnerne havde besat den sydlige Del af

med Jernbanelinien Delatyn-Kolomea og Dela-

Efter at

Galizien

15

tyn-Kersmze, blev Generalerne meget overraskede,

da der fra polsk Side indlb utallige Denunciationer

den rumnske Hr kunde

den ukrainske Befolkning. Saaledes meddelte Polakkerne den rumnske Hrledelse
Kolomea, at Ukrainerne havde nedsablet alle rumn-

mod

Ukrainerne, hvorefter

frygte det vrste fra

ske Soldater

Omegnen, og

shevikiske Bander

at

der var ukrainske bol-

Paa

Anmarsch.

angav de ogsaa enkelte Personer,

f.

samme Maade
Medlemmerne

Eks.

Rde Kors Mission, deriblandt Dr.

Alexander Maritczak, som blev anklaget som Bolshevik og beskyldt for at have myrdet 20 rumnske Soldater.
Den rumnske Kommando traf omfattende Foranstaltninger, og Hr. Maritczak blev naturligvis fngslet
som et farligt Individ. Men to Dage efter var Stemningen
den rumnske Hrledelse en helt anden; det
af

den ukrainske

viste

nemlig,

sig

at

alle

grebet ud af Luften, og

Polakkernes Angivelser var

de kun skulde tjene

at

at

til

Rumnerne mod den ukrainske Befolkning.

Den rumnske Hrledelse, f. Eks. General Zadik,
Oberst Garotta eller Kommandant Daszkewytz vil allerbedst kuune bekrfte Sagens virkelige Sammenhng.
Trods Polakkernes jensynlige nske om at bemgtige sig hele stgalizien, skulde man dog ikke have
ophidse

troet,

at

Okkupation

deres

fuldstndig delagt

og

systematisk

Men

de

virkelige

af

af

dette

Land,

der

var

Krigen, skulde udvikle sig

til en
udtnkt Udryddelseskampagne.

nje

Kendsgerninger har

overtruffet alle

de vrste Formodninger.
Allerede
stgalizien

efter
i

den

polske

November

f.

Hrs

kerne vilde benytte deres Overmagt over

rede Land

til

at

og den nationale
byer
frst

blev

fortrdige

og fremmest kom

og
til

at

det

den ukrainske

patriotiske Bondestand.

udplyndret

Invasion

frste

A. stod det klart,

Polak-

okkupe-

Intelligens

Hele Lands-

Det Middel, der

Anvendelse var dog, at den
nedlagt.

16
ukrainske Intelligens blev arresteret og borteskamorteret-

Tusinde Ukrainere blev

i

polsk Vestgalizien og
fre en

at

til

elendig

frt bort

Interneringslejrene

til

Kongrespolen,

hvor

Fangne

Tilvrelse.

og Soldater blev grusomt behandlede

Officerer

Lejre og ofte myrdet uden Grund.

I
Lemberg blev den ukrainske cyrilliske

ste

taalt,

Da Polakkerne
til

Skrift

disse

for-

kort

standset.

Flge Femmandsraadets Beslutning

Mandat paa den saakaldte Pacifikation stgalizien
i

med

Floden Zbrucz

Arm

Hallerske

anvende den
de ovennvnte Volds-

Tilladelse

blev alle

hertil,

at

til

handlinger og Grusomheder udvidet

Udryddelsessystem

glder

mod den

om

Polakkerne

for

til

et

fuldstndigt

ukrainske Befolkning. Det

at

udnytte Tidens

politiske Konjunkturer, saaledes at de, naar

ryddet den ukrainske Intelligens

med

gunstige

de har ud-

og Svrd, og

Ild

det ukrainske Folks kulturelle Arbejde, har

tilintetgjort

den Grad krafteslst, at det ikke mere

kunne gre nogen Modstand mod at blive indlemLandet

gjort
vil

som en

ukrainske Blad (Wpered") (Fremad),

Tid var bleven

fik

kom

snart efter blev ogsaa Udgivelsen af det ene-

og

budt,

de

ukrainske

met
det fremtidige polske Rige.
Fngsling af Ukrainere, baade
i

Landet,

har

antaget

ligefrem

Hver Dag

bliver

Hundreder

frt langt

ind

Polen

Transporten

udsat for

til

Lemberg og paa
Dimensioner.

utrolige

Ukrainere arresteret og

af

og under

Interneringslejre

Mishandlin-

Polakkernes brutale

Lemberg,
Dombie, Wadowice og Baranow, Szepiorna og
de frygtelige KaseVestgalizien og tillige
Powiazki
mater
Fstningen Modlin og Warschau, den berygger.

De

strste Interneringslejre

findes

selve

tede Straffeanstalt
ste

Lemberg, Brygidki, hvor de

Forbrydere holdes

indesprrede,

anbragt 2000 Ukrainere,

Straffeanstalten

deriblandt

farlig-

der

fornylig

over 200

Prster.

er

er saa overfyldt af Fanger,

at

de Inter

17

maa lgge

nerede

Par Maaneder.

et

sig paa det bare Gulv.

de

Blandt

Mdre med smaa Brn paa knap

der

er

arresterede

de andre Interneringslejre hersker

der lige saa umenneskelige Tilstande.

Fangelejren

ved Wadowice blev Anastasia Widyj interneret med et

Barn paa 6 Uger, og foruden dette er der 12 andre

Brn

Alderen

Juli

d.

med

10

deres Brn:

Wiszenka, med

Paa n Dag, den

Aar.

nedenstaaende Ukrainennder

blev

A.,

Brygidki

fra

1.

frt

til

Fru Kiczera, Lrerinde

fra

Maaneder gammelt Barn, Anastafem

Aars Dreng, Anna Zelena fra
sia Zwir med en
Kamionka Strumilowa med 6 Brn og mange andre.
Blandt de fngslede er meget betegnende de hjststillede og mest ansete Ukrainere; fuldstndig uskyldige og uden nogen Grund er de indesprret
de
Hensigten kan kun vre n,
frygteligste Kasematter.
paa denne Maade at skaffe disse betydelige Perstsfiliget to

heder
I

af

Vejen.

den

sidste

Hundrede

af

^^^
Tid

er

der

blevet

interneret

^^^^M

over^iff/O^/w

de mest ansete Ukrainere, deriblandt den

og Konsistorialraad fra Kamionka

Strumilova, en gammel Mand paa 73 Aar, der flere
Gange er blevet udmrket af Paven for sin Virksomhed
Kirken og blandt det ukrainske Folk; endvidere
Dr. Cyryl Studynskyj, Professor ved Universitetet
Lemberg, Direktren for Forsikringsselskabet ,,Dniester"
Dr. Wladimir Ochrynowics og fhv. Rigsraad Jaroslaw
Budzynowskyj, der
mange Aar var Deputeret
den
biskoppelige

Vikar

strigske Rigsdag.

De

internede bliver behandlet brutalt, Forplejningen

er utilstrkkelig

hjlp.

Det er

og der
intet

bliver ikke ydet

Under,

de Syge Lge-

Dden hver Dag

befrier

adskillige Ukrainere fra det foifrdelige Fngsel.

I

de sidste

kaserne
ternerede

Dage

blev der udtaget en

Lyczakowska Gyden
Ukrainere,

Polakkernes Pacification".

sknt

der

til

gammel

Militr-

Opholdssted for

staar

flere

in-

andre Ka2

'

*^^K
^^^Qsi

18
serner og Privathuse ledige

Kaserne
fugtige

bestaar

aabenbart for

at

af

de skal

er

ulykkelige Mennesker

disse

nsten

blgmrke,

overfyldte

er

Den almindelige Overbevisning

et

Men denne gamle

Byen.

med Ukrainere,
d en langsom Dd derinde.

som nu

Celler,

skrkkelige,

af

hvert Fald, at ikke

vil

komme

til

at

se

Dagens Lys mere.

Men endnu forfrdeligere end Massearrestationerne
og Interneringerne er dog Mordene og Mishandlingerne
paa fangne ukrainske Soldater og civile Borgere.

Mngde

overvldende

Af den
flde

skal

vi

anfre

blot

af

rdselsfulde Til-

nedenstaaende

som

uigen-

drivelige Kendsgerninger:
I

Jesupol

ved

nem og hngte

Halicz

paa n

marcherede Polakkerne igenikke mindre end 10 Bn-

Dag

der uden forudgaaende retslig Undersgelse.

Radechow blev
anset Mand, skudt
uden Lov og Dom.

Stedets Prst, en meget rolig og

af

Lysiatycze ved

samme Maade

de polske Soldater

Stryj

ligeledes

skd de polske Tropper paa

Stedets Prst Andrij Pelenskyj, tidligere

ukrainsk Delegeret, Deputeret

Mand, der har

en

den strigske Rigsdag,

indlagt sig stor Fortjeneste blandt

Befolkningen.
I

Stryj

henrettede de polske Soldater Prsten Ostap

Nizankowskyj, mangeaarig Stedfortrder for Amtmanden

og Direktr for landkonomiske Organisalioner.
I

Zloczow tog de polske Tropper paa deres Gen-

nemmarch Jernbaneforstauder Malischewskyj til Fange

og mishandlede ham forfrdeligt. Malischewskyj var
Jernbanekommissr paa Strkningerne fra Brody til
Krasne og Podwoloczyska Krasne Lemberg og er
vel kendt af den amerikanske Missions Chefer Bachmann og Rejsler som en dygtig Embedsmand, fra den

Tid de opholdt sig

Krasne.

handlede den ulykkelige

Mand

De

polske Soldater mis-

saalnge

til

baade hans

19

Hnder og Fdder bogstavelig talt var kvstet; derpaa frte de ham bevidstls til Krasne. Malischewskyj
svver mellem Liv og Dd.

og Stanislawiw samlede de polske

Gennemmarsch Medlemmer af Intelligensen
Grupper og skd dem ned.
Sokal blev Prsten Demczuk, en gammel Mand
paa 70 Aar skudt uden Dom, udelukkende fordi hans
Sn var Officer
den ukrainske Hr.
Ved Bartiatyn blev en ukrainsk Patrulje, der stod
under Anfrsel af Fndrik Kossar, taget til Fange.
Da Fangerne blev frt til Lemberg, blev den ovenI

Sambor,

paa

Soldater

Stryj

deres

nvnte

Kossar

skudt

Legionsoldater.

Paa

skudt

blandt

paa

Stedet

af

en

samme Maade

af

de polske

blev

Mand

nogle ukrainske Soldater, der blev taget

Fange ved Lubaczow, og ved Siedliska ad Chyrow

skd Polakkerne den ukrainske Oberstljtnant Kremescko
til

og mange andre.
Mekanikeren Karl Kurz fra Wien fortller at han
under sit Ophold
Stanislau lige efter at Polakkerne
havde erobret denne By, har set, at de polske Soli

dater trngte ind

nogle

haardt

dem paa

det ukrainske Militrhospital, slbte

saarede

Stedet.

ukrainske

Deriblandt

Soldater ud og skd

var

ogsaa

en

ukrainsk

Ljtnant, der laa syg af Tyfus paa Hospitalet.

Wodniki ved Bobrka stak polske Soldater begge

jne ud paa Bonden Jasko Bodnar med en Bajonet,
fordi han satte sig imod, at den sidste Ko, han havde,
blev rekvireret.
Bodnar er blevet helt blind. Alt blev
I

fra de"
stedlige Befolkning
rede Penge,
Klder og Sengeklder.
Ved Wolosczyna ved Bobrka blev Overlrer Kazancki
arresteret af de polske Tropper. Under Transporten til

rekvireret

Lemberg blev han

han

faldt

slaaet

bevidstls

til

Blods

sammen med

af Soldaterne,

syv

store

indtil

Saar

Hovedet.
2*

20

Da

fire

ukrainske Fanger blev

frt

Kulparkow ved

til

Lemberg, anholdt de polske Soldater nogle ukrainske

Soldater,

dater

der var blevet taget

sagde

og

Posen,

fra

Det

Anfreren:

Hunde

disse

Guldberger,

Hospital

er

til

Fange

dem
for

af

polske Sol-

Blods.

til

besvrligt

og med

Sted,"

han Fangerne

strakte

Fru

af

slog

nogle

Derefter
at

trkke

Revolverskud

Jorden.

til

gift med Overlgen paa et

denne Udtalelse og den derpaa

der er

var Vidne

til

flgende Handling.

Embedsmand ved
i

ukrainsk

sin

Familie

Jernbanerne,

Tjeneste

A.

slaaet

til

Blods

Hustru, en Polakinde, vilde bringe sin

blev

vist

Krissa, der var

vendte

Lemberg, blev her straks

Uge igennem

en hel

Tarnopol,

bort

med

de Ord: Deres

tilbage

til

og
Fngslet. Hans
Mand Mad, men
arresteret

Mand

skal sultes

og d."
I

Pidberecze ved Winniki slog de polske Legionsol-

hundrede uskyldige Mennesker til Blods, saa at

de blev ganske sorte af Slagene.
Labie ved Bobrka blev en Enke, Byens KirkesanI
dater

der var Moder til syv smaa Brn, skudt uden

Lov og Dom. Grunden hertil var, at det blev sagt,
Nrheden af Enkens Hus var blevet fundet et
at der

gerske,

Gevr, Ukrainerne havde

Man

kan

af

efterladt.

nedenstaaende Vidnesbyrd

faa

endnu

et

Bevis paa, hvorledes Polakkerne behandler de Soldater,

Fange:
Protokol, skrevet
Kamenetz-Podolsk den 19. Juni
Nrvrende: Officer Brylynskyj, Underofficer
d. A.
Pawluk og Skytten Ivan Hladysch, 18 Aar gammel, fra
Landsbyen Labytscha, Scholkwa-Distriktet, stgalizien.
Skytten Ivan Hladysch er helt sort tilrget, hans
Hud
Ansigtet og paa rene falder af, hans jenbryn, jenvipper og Hovedhaar er brndt af.
Han
de har taget

til

21

gr Indtryk

og

have gennemgaaet en stor Rdsel

at

af

siger:

Jeg stod

ved

Brigade-Regiment

10.

Kompagni. Vi stod ved

7.

gik

tilbage

Syd

for

Stillingen ved Solotshhiv

under Tryk

Tarnopol

til

Solotschiv

fra

fra

og

Polakkerne.

Tarnopol, ved Jernbanestationen Ostriv, blev

os med en Korporal sendt ud som Forpost.

Klokken var dengang 2. Vi skulde hen til Stationen for
at undersge om Polakkerne allerede var der. Efter et

Mand

ti

af

Par Minutters Forlb saa

en polsk Kavalleripatrulje

vi

paa 15 Mand, der var paa Vej

os

Grfterne og begyndte

flere Patroner,

og
alle

de Smaating, som

De

etc.

lerne

vore

tog

og

os

frte

Da

vi

ikke havde

Svin!" Vi overgav os.

stille,

Polakkerne

fratog

Vi lagde

Stationen.

Polakkerne fangede os,

vilde vi flygte.

Staa

raabte:

Frst

til

skyde.

at

vore Penge, og derpaa

os

med

vi frte

bandt

Gevrer,

derpaa

Forlb blev det befalet os

Efter en halv

bort.
at

Kamme, Spejle
dem fast til Sad-

os.

gre Holdt;

vi

Times

blev

stillet

paa Rkke, overhldt med Benzin, som de havde

en

kom
en Polak hen til os, tndte Ild
vore Klder med en
Cigaret.
De steg til Hest og red bort med de Ord:
Beholder, der var bundet

fast

paa en Saddel. Derpaa

i

Nu kan

Da de

Svin krybe

var

borte,

Jeres Ukraine."

rev

forsgte at kvle Ilden.

jeg

Bluse og Klder

Medens

af

og

jeg brndte, holdt jeg

jeg mrkede, at Ilden brndte

aabnede jnene, kunde jeg frst
intet se.
Da der var gaaet en halv Time, kunde jeg
skelne noget. To af mine Kammerater var brndt ihjel;
de andre otte havde faaet strre og mindre Brandsaar,
der gjorde meget ondt. Vi gik mod st.
Paa Vejen
De tog dem, der var
traf vi nogle Rde-Kors-Sstre.
mest medtagne af Ilden, op paa deres Vogn, mens

jnene lukkede,
mit Ansigt.

vi

andre

Da

gik

Kammeraterne

fordi

jeg

videre
tilbage

til
i

Fods.

Om

Aftenen blev 5

af

en Landsby, og jeg gik videre.

22
Jeg fandt mit Kompagni og blev sendt hen til Hospitalet
Tschortkow. Derfra kom jeg til Borshhiw,
i

derfra

jne

Melnyza, og nu er jeg

til

Nu

gaar Ansigtshuden
til

af,

Lyset, for de lber

Kamenytz.

og jeg maa vnne mine

Vand.
Halvmrke kan
I

jeg ikke se."

Ogsaa de ukrainske Kvinder

lider

under Polakkernes

Raahed.
Winniki ved Lemberg, blev unge Piger slbt ud
Husene af de polske Soldater og offentligt voldtaget.
Der blev forlangt betydelige Belb for deres
Frigivelse, og tit blev der betalt indtil 5000 Kr. for at
I

af

udfri disse stakkels Ofre fra de vilde Polakker.

Den

8.

Maj

fortalte

Lemberg en polsk

Da

gent, Janovski, flgende:

vi

Stabsser-

havde erobret Rissun,

vi gjorde, at tage Kvget og hvad der

Naar nogen vgrede sig ved at udlevere,
hvad vi forlangte, blev han jeblikkelig slaaet til Jorden.
De andre Soldater tog hver en Kvinde, og jeg

var

det frste,

ellers

var.

selv en Pige paa tolv Aar.

Rawa Ruska voldtog de polske Soldater Natten

mellem den 23. og 24. Marts to internerede Ukrainerinder, den ene efter den anden, paa en fuldkommen
dyrisk Maade. De to unge Piger hed Anna Makun og
Anna Cyhiw og var fra Pidduce. De blev begge to
bundet paa Hnder og Fdder og de omkrigstaaende
polske Soldater holdt paa dem, medens de andre efter
Tur mishandlede dem knsligt.
Fremmede, som har haft Lejlighed til at overvre
I

de

fortvivlede

Forhold,

galizien, bekrfter

ledes

den

telligensen

Ukrainerne lever under

ovenstaaende Beskrivelser,

ukrainske

Befolkning og

bliver behandlet,

om

sthvor-

Srdeleshed

samt Flgerne

af

In-

Polak-

kernes djvelske Udryddelsessystem overfor den ukrainske Befolkning.

F. Eks.

staar

der

den

26.

Febr.

1919

det ansete

23

Dagblaa Narodni Listy", der udkommer

gende Beretning fra dets Korrespondent:
der

De Cheker,
Fangenskab

lige

fortller

kommet

er

Prag.

tilbage

fra

haarrejsende Enkeltheder

fl-

polsk

om

de

af dem opForhold, Ukrainerne lever under. Tusinder

bliver de
Krakau
I
Fangenskab.
holder sig i polsk
De
Kvg.
end
behandlet
fangne Ukrainere daarligere

kommer
Lig med

Lbet

af

kort Tid

til

at se

ud som vandrende

indfaldne jne og fremstaaende Ansigtsknoghnger i Laser omkring dem. Af

mens Klderne

ler,

paa Gaderne og tager endkastet

ogsaa de Stykker Brd op, som vore fangne har
blandt
Brduddelingen
fra sig, Polakkerne, staar for
sger de

Sult

efter Affald

Snavset.
ned
ForDet er intet Under, at Ukrainerne under saadanne
Gennemsnitlig dr der 2530
hold dr som Fluer.
om Dagen af Sult og Tyfus. For de Syge bliver

Ukrainerne, og kaster

med

Vilje Brdet

De faa, som fra Tid til anden bliver

der ikke srget.
Vogne,
sendt til Hospitalerne, befordres dertil paa
som lige saa syge Ukrainere maa trkke; de Polakker,
dem, fornrmer dem og spotter dem
med ironiske Tilraab; de Syge bliver som oftest sendt
Der forekommer ogsaa
tilbage med uforrettet Sag.
Mennesker dr
det Tilflde, at de ulykkelige syge

der

kommer

undervejs

Om
lige
I

forbi

....

Fredskonferencen kender noget

til

disse srge-

Kendsgerninger?
Paris har de polske Herrer, der ved, hvorledes

man

utvungent bevger sig henover Parketgulvene og kender den Kunst at holde Taler og fre forbindtlige
at faa Sympatien paa deres Side.
frste Gang rykkede ind
Polakkerne
Allerede da
Srdeleshed dem,
Landsbyer,
stgalizien, blev hele
man antog for patriotiske, ganske udplyndrede eller
Distriktet Sodowa Wisznia
delagt. Landsbyerne

Samtaler, forstaaet

helt

24
ved Lemberg brndte de polske Tropper af til Grunden
og drbte Befolkningen med deres Bajonetter.
Iwaszkiewycz, kommanderende General for de polske

Reservetropper gav

Ordre til Nedsabling af hele BeLandsbyer og planmssig Udplyndring af de ukrainske Indbyggere.

Generalen var saa
bekendt for sin Grusomhed, at endogsaa Polakkerne
folkningen

forlangte

flere

ham

demissioneret.

Dette vakte imidlertid et

Rre blandt Medlemmerne af den polske Miog de polske Chauvinister, at General Iwaszkiewycz

saadant
lits,

kun

efter

Dages Forlb blev anmodet

tre

overtage

at

om

paa ny

Kommandoen, og den polske Regering gav

ham fuldstndig frie Hnder.

Som et sidste Eksempel, der minder om de

barbariske

og rdselsfulde Voldshandlinger paa Balkan og

menien, ja snarere overgaar dem, vil vi tilsidst
tlle om Cherczes Skbne:

/Ar-

Cherczes

var

vre en

at

de

blandt

polske Soldater

patriotisk ukrainsk By,

man

skulde

besluttet,

at

hvorledes

patriotiske

statuere

Flelser

hos

og

for-

kendt

for

det blev derfor

Eksempel

et

Ukrainerne

paa,

skulde

Landsbyen blev omringet af polske Legionog antndt fra alle Sider. Den flygtende Befolk-

straffes.

rer

ning blev nedsablet

der

flygtede

for

med

Bajonetter.

Man

saa, at

Brn,

blev grebet af polske Soldater

Ilden,

og levende kastet tilbage

Ilden.
Haand
Haand med Decimeringen
i

af

den ukrainske

Befolkning paa hele det Territorium, der er okkuperet

af

Polakkerne gaar der en planmssig delggelse

af

ukrainsk Kultur og ukrainsk Ejendom.

Alle

ukrainske

kulturelle

Foreninger,

endogsaa de

videnskabelige Instiiuter er blevet lukket og plyndret

Polakkerne.

miske

Lemberg

Andelsselskab

Tornowelnych Spilok"

blev

Silskyj

f.

Eks.

det

Hospodar"

af

landkono-

og

Sojuz

(Handelsselskabernes Forbund)

25

og

lukket

og Magasiner

Deposita

Kontanter,

deres

blev beslaglagt.

eneste ukrainsk Trykkeri er

Et
er

de

Virksomhed,

beslaglagt af Polakkerne.

blevet

alle

endogsaa Brasilianerordenens Trykkeri

klev

og

rekvireret, Arkivet

og Arkivet

Det er

berg.

En lignende Skbne led

LemInstitut

hvorfra

galizien,

drog Omsorg

Det har

man

for at

Stauropigiansk

de

af

et

betydeligste

allerede

Instituter

det 11.

udbrede Kendskab

til

st-

Aarhundrede
Litteraturen.

Srdeleshed udfoldet stor Virksomhed

Eks.

Zoelkiew

Biblioteket blev dels tilintetgjort,

dels taget bort af Polakkerne.

Trykkeriet

ellers

F.

Kir-

kens Interesse.

Det ukrainske Nationalteater og samtlige ukrainske

Folke- og Mellemskoler

Lemberg er blevet lukket.

Krechow blev tilligemed

Brasilianerordenens Kloster

og

udplyndret

Biblioteket

43

Brasilianere

blev slbt

Krechow og Zoelkiew til det vestlige Polen.

mellem disse to Byer blev de nsten
delagte, kostbare Antikviteter og Skriftsamlinger, som

bort

fra

Paa Vejen

havde taget

Polakkerne

der,

samlet op

af

Snavset

af

Folk, der gik forbi.

De

ukrainske

og som

ladelse,

Folkeskoler,

brndt
faling

byen

Lrebger

Krigen var blevet

inden

til

paa

blev

allerede
efter

Massevis.
at

samle

t Sted,

Den

alle

med

var

indfrt

Befaling

fra

stedlige

Skoleraadets Tili

de ukrainske

Skoleinspektren

Kommissr

de ukrainske Lrebger

derpaa

som

Folkeskolen,

til

trykt

blev der stukket

Ild

fik
i

Be-

Landsi

Bun-

og de brndte op, saa at der blev ikke en eneste

ukrainsk Lrebog tilbage.
Som man ved, bekender hele den ukrainske Befolkning sig til den grsk-katolske Religion. Ganske vist
ken,

har denne Kirke sit eget sammel-slaviske Sprog, men

Rom. Derfor har denne
den er forbundet med Kirken
Unions-Kirke srlig Betydning for Udbredelsen af den
i

26
katolske Lre

man med Tiden

Orienten, fordi

kunne vinde hele den ortodokse

at

katolske Lre.

Denne Kirke

mod

Poloniseringen

Bolvrk

er

Orient

fordi

polske Befolkning gennemgaaende bekender sig

romersk-katolske Kirke, der benytter

Der

ske Sprog.

dem og
Det

derved

bliver

den

for

ogsaa

imidlertid

stgalizien,

haaber

til

det

sig af

et

den
den

latin-

mellem

en Adskillelse

Ukrainerne.

er intet

Under,

Polakkerne

at

deres Udryddel-

seskampagne ogsaa har tnkt sig at undergrave Unionskirken for derigennem at udrydde den ukrainske
Gejstlighed.

UnionsyKirkerne bliver udplyndret

bliver

anvendt som Stald

Retirader.

Dette

Donazyr og

flere

var

Eks.

f.

af

Tilfldet

andre Landsbyer.
Ligeledes

sioner er forbudt.

polske Soldater,

for Militrhestene

har

eller

til

Pikoluwice,

Kirkelige

Proces-

Polakkerne

nsten

Forbud imod de gamle ukrainske Kirkegammelslavisk Sprog. Hvis disse Forbud

overalt nedlagt

sange

overtrdes, bliver

Vedkommende idmt

Det er nsten overfldigt

Gejstlige

fortrinsvis

mishandlede og

fortlle,

at

Rang

hjere

af

spottet

af

haarde

polske

Straffe.

ukrainske

at

bliver

Soldater.

offentligt
I

Rawa

Ruska hrte de polske Soldater en gammel Mand paa

70 Aar., der var Prst
Podtulidcze, bede sin Bn
Til Straf trampede de
det gammel-slaviske Sprog.
paa ham. De ukrainske Gejstlige bliver anbragt Celler sammen med berygtede Forbrydere og Banditter,
som mishandler og spotter dem. F. Eks. kom den
i

ukrainske Prst Marko Gij

med

de Gevandter paa,

gav

fra

Uhnow

sig

Messen

under
efter

som bruges

Eder

og

ind

en

Celle

Opsynsmand

tog

Unions-Kirken,

og

notoriske Banditter; den polske

Skldsord

til

at

forrette

grsk-katclsk Ritus, medens Fangerne og

Banditterne hrte paa det,

for

ved denne Blasfemi

pine Prsten og forhaane den grsk-katolske Kirke.

at

27

af

Myndighederne forbd Befolkningen at benytte sig

alle, der
Skritt og Tale;
ukrainsk Sprog baade
i

dog gjorde

som

det, blev

de utallige Eksempler paa

alle

national Undertrykkelse,

og

Af

oftest straffet korporligt.

dette

maa

nedenstaa-

anfre

vi

Barbari

utrolige

ende Tilflde:
PreDet grsk-katolske Konsistoriums Domprst
slaaet
Forhret
under
blev
mysl. Dr. Bohaczewskyj
paa ret af de polske Soldater, fordi han vovede at
i

Den

Ukrainsk.

tale

Ordre

til

Pope,

at

denne Mishandling og sagde:

man

ikke skal

tale

zewskyj blev saa forfrdelig

sigt saa

gav selv
Lr denne

Officer

tjenstgrende

ud som

arresteret

og

frt

blodigt

et
til

Bohac-

Svinesprog!"

et

at

tilredt,

hele

Han

Saar.

hans Anderpaa

blev

Distriktskommandoen

Przemysl.

Da en Deputation af ukrainske Kvinder intervenerede

hos Kommandanten for at Bater Bohaczewskyj skulde
blive sat paa

fri

indrmmede denne, at der

sin nuvrende
men at han

sket Prsten Uret,

stand var tor lidende

En Sn

af

var

Fod,

til

at

komme

en ukrainsk Prst

ud

af

Til-

Fngslet.

Omegnen

Stryj,

af

Pankiwskyj blev mishandlet af den samme Kommission

Przemysl, fordi han dikterede sine Udsagn til Protoi
kollen paa Ukrainsk.

Han

blev

ligeledes

slaaet

paa

ret i Officerens Nrvrelse af den tjenstgrende KorBeretning

poral, blev tvungen til at sige Resten af sin
polsk
med
Protokollen
underskrive
til
at
Polsk og
paa

Skrift.

Unionskirkens hjeste Dignitarer bliver haanet og

nedvrdiget af de polske Soldater. Hos den grsk-kaPrzemysl Dr. Kocolowskyj, der er en
tolske Biskop
i

med Politik,
foretager
Patrulje
og
polsk
en
Dag
kommer
Du, formed
altid
ham
tiltaler
Husundersgelser. De
ham.
skyde
nrmer ham og truer med at

rolig

Mand, der

aldrig har beskftiget sig

der hver

Unionskirkens verste Dignitar

Galizien,

Grev An-

28
dreas Szeptyckyj hrer ogsaa

Siden Slutningen
i

Palads

sit

til

Polakkernes Arrestanter.

Maaned er han konfineret

Grunden hertil er, at han, da

af forrige

Lemberg.

Pilsudski opholdt sig

Lemberg,

vilde klage

over de

Voldshandlinger, Ukrainerne var Genstand for, og derfor

sgte at faa en Sammenkomst med den polske Prsi-

Foran den ukrainske Dignitars Palads paa

Georgspladsen staar der en polsk Patrulje. Hvis nogen
forsger paa at komme ind til Metropolitten, bliver han
truet med jeblikkelig Fngsling. Ingen bliver indladt.
dent.

at bevogte Metropolitten
han forlader Paladset.
Den Behandling, Polakkerne lader Unionskirken blive

Patruljen har strenge Ordre

til

Midler hindre,

at

og ved

alle

giver

Del,

lil

de har

tnkt

et

sig

Indblik

fortrffeligt
at

i,

hvorledes

udbrede Vestens Kultur

det

barbariske sten!

Paa hele det

okkuperede Terrn

Embedsmnd
Men da Polakkerne

er

afskedigede og erstattet

ligt

de

med

ukrainske
Polakker.

ikke disponerer over tilstrkke-

Personale, er de tvunget

hist

til

og

her,

hvor der

om underordnede Stillinger, at bestte disse

af ukrainsk Nationalitet. Dette sker
Embedsmnd
med

er Tale

dog kun paa den Betingelse,

ger en Troskabsed

nu ikke

er

truffet

til

vedkommende

aflg-

den polske Stat, sknt der endafgrende Bestemmelse om

den

stgaliziens politiske Fremtid.

srer er ogsaa

at

blevet

tvunget

Samtlige Folkekommistil

at

aflgge en saa-

dan Ed.

IV.

HAR

alle disse

Voldshandlinger kun vret Resultatet

af Soldaterregimentets vilde Udskejelser?

Stod den nuvrende polske Regering ikke bag denne
stUdryddelseskampagne mod det ukrainske Folk
i

galizien?

29

nppe vre nogen

Dette kan der

Polakkernes sidste Middel

annektere stgalizien,

-at

polske

rhed

ring

som
Ganske

Maade,

vist

sin

Hjlp
5ig

af

udvirke

at

ganske paa samme

ind^rte Tyskere

Tid

bestrbte Polakkerne sig allerede

under den strigske Regering

Polakker ved

Tvivl om.

deres Bestrbelser for

en planmssig Kolonise-

er

Elementer

Preussen

Polen,

for

frivillig

Men nu

de store Len- og Stamhuse.

fuldstndig

frst

som

kolonisere

at

Parcellering

Herrer,

siden

den

med

og ved
fler

de

polske

og stgalizien er udleveret til dem for,

at de kan opretholde Lov og Orden",
Landdagen
Netop for Tiden forhandles der
Warschau om en Agrarreform, som meget betegnende inStat er oprettet,

deholder flgende Bestemmelser:

Udstykning

at

de store Godser er forbudt, Udstyk-

ning kan kun foretages

af

de saakaldte polske Kolo-

De parcellerede Grunde kan

Vedkommende nedennvnte Rkke-

niseringsmyndigheder.

afhndes

rette

til

flge:

Frst af

alle

er

de Folk, der staar

polske Godsejere (Erfaringen viser,

ende

Tjeneste hos de

at

de gennemgaa-

den polske Nationalitet) berettigede til at

kbe den udstykkede Jord, derpaa flger polske Legionrer og Invalider, og frst som Nr. 4 kommer Bntilhrer

der

derne,

oven

bor paa Stedet,

Kbet

tilfjet

Betragtning;

den Klausul,

at

der

overlades disse sidste parcellerede Grunde,

ikke staar Statens Interesser

her

er der

kun

kan

naar dette

Vejen.

Hvad Hensigten er med alle disse Bestemmelser

sten, og specielt
de ikke-polske annekterede Egne,
behver ingen nrmere Forklaring.

30
V.

den sidste Halvdel

I cens

af Juli

Maaned har FredskonferenFormanden for den

Generalsekretr meddelt

ukrainske diplomatiske Mission

Paris, H. Sydorenko,,

Konferencens Beslutning om, at stgalizien skal tildeles den polske Stat. Denne Underretning har den ukra-

med

en Protestnote, hvori

stgaliziens

ukrainske National-

inske Mission straks besvaret

der henvises

forsamling den
at

3'

Januar

Stor-Ukraine

tildele

Forening

at

til,

1919

med Stor-Ukraine den

blev proklameret

enstemmigt besluttede

stgalizien,
21'

stgaliziens

at

Januar

hjtideligt

Kiev, at hele stgaliziens Befolkning

fastholder denne Forening, at stgaliziens Okkupation

ved Hjlp

af

Arm kun kan

den Hallerske

betragtes

som

en Voldshandling overfor nsten 4 Millioner Ukraineres

man proteman med alle.

klart og hjtideligt udtalte Forlangende, at

mod
vil kmpe

denne Voldshandling, og at

sterer

Midler

for,

Protestnoten lyder

at

dette Forlangende opfyldes.

Helhed:

sin

Deres Excellence!

Den ukrainske Republiks Delegation ved Fredskonferencen har herved den

af

Meddelelsen

af

11'

re

ds.,

at

bekrfte Modtagelsen

der indeholder det Hjeste

Raads Afgrelse, lydende paa, at den polske Regering

stskal bemyndiges til at oprette en Civil-Regering
i

galizien.

Refererende sig

til

alle

forudgaaende

Erklringer

angaaende stgalizien, isr til Deklarationen af 2' ds.,

Henhold til det Hjeste Raads Afgrelse, hvoraffattet
efter: Republikens Polens Tropper bemyndiges til at
i

fortstte deres Operationer indtil Floden Zbrucz, har

den ukrainske Republiks Delegation den

som
1)

re

at

erklre

flger:

Det ukrainske Folk

stgalizien, der udgr

mere

31

end 70 pCt. af dette Lands Befolkning, proklamerede

den 19" Oktober 1918 i Forstaaelse med de ukrainske
Bukovimi og Ungarn, gennem sit Nationalraad,
Folk
der bestaar af Deputerede fra det strigske Parlament,
i

Deputerede fra den galiziske og bukovinske Landdag,

valgt efter almindelig Valgret, og af Delegerede fra
ukrainske politiske Partier, at det vilde

andre Folk

alle

raad overtaget Regeringen

ovennvnte Territorier og har
i

Republikken

fra

det ukrainske National-

Den r November 1918 har

net

ud

skille sig

strig-Ungarn.
stgalizien og

de andre
dan-

af disse Territorier

Vest-Ukraine.

Januar 1919 besluttede det ukrainske Natioenstemmigt

at forene Republikken Vest-Ukraine
nalraad
og den ukrainske Republik, der er opstaaet paa det

Den

3"

gamle Ruslands Ruiner,

Den

22'

n Stat.

til

Januar blev paa

St. Sofia

Republikken Ukraines Hovedstad,

Forening hjtideligt proklameret.

Paa denne Maade

Pladsen

de to

Republikkers

er stgalizien iflge Folkets

ske blevet en Del af Republikken Ukraine.

Den polske Republik har frt Krig
2)

ukrainske

Republik

Kiev,

for

at erobre

Galizien,

n-

mod den
hvor

den

polske Befolkning kun udgr 16 pCt., og hvor det polske Bureaukratis Herredmme under det strig-ungar-

ske Monarki udelukkende blev opretholdt af Dynastiet

Habsburg og den strigske Regering. Polakkerne har
her vist ganske uberettigede imperialistiske Hensigter,
der staar i Modstrid til de Principper, de allierede Magter

har proklameret,

og

de

fortjener

den strengeste

Dadel for deres Handlinger.

af
3) Det hjeste Raad, der ved sin Afgrelse
til
Parter
Marts 1919 opfordrede de to paagldende

19'

at

vilde:

en Vaabenstilstand, har erklret, at det

hre en Fremstilling af begge de nvnte Parter
angaaende deres territoriale Krav,

slutte
1.

32

mgle

2.

Paris mellem de ukrainske og polske De-

legationer eller underhandle

som Parterne

Reprsentation,

mand,

for

en dertil kvalificeret

vilde vlge,

Vaabenhvilen

gre

at

med

til

som Mellemen

Vaaben-

stilstand.

om

Beslutningen

4)

Vaabenhvilen fandt ikke Sted.

den polske Delegation forkastede den ukrainske

fordi

Regerings Forslag, og fordi det Hjeste Raad ikke paalagde Regeringen at udfre de Bestemmelser,

som var

blevet taget.

om

Bestemmelsen

Vaabenstilstanden fandt ikke Sted,

den polske Regering forkastede Vaabenstilstands-

fordi

Forslaget, der blev forelagt de to Parter af en interalli-

Kommission og accepteret

ret

Hjeste

Raad paalagde

ikke

af

Ukrainerne, og det

Polakkerne

at

modtage

Forslag.

dette

Fremstillingen af de territoriale ukrainske Krav an-

gaaende stgalizien blev ikke paahrt

af

det Hjeste

Raad.
Prsidenten

den

for

interallierede

Kommission

den ukrainsk-polske Vaabenstilstand, General Botha,

klrede

til

for
er-

den ukrainske Delegation under Kommissi-

onsmdet den

8'

Maj

1919, at det Hjeste

Raad havde

besluttet frst at ville paahre Fremstillingen af

begge

Parters territoriale Krav, efter at Vaabenstilstanden var

sluttet.

Det Hjeste Raads Beslutning

5)

ver henvendt

Man kunde

til

af

19"

Marts 1919

begge Parter.

slutte, at det Hjeste Raad vilde

som underkastede sig Beslutningen
og anse den anden Part. som ikke underkastede sig den,

heraf

protegere den Part,

for

skyldig.

Men
Part.

det Hjeste

og uden
til

Raad

stillede sig solidarisk

der ikke bifaldt Beslutningen af

sine

at

19'

med den

Marts 1919,

hore Ukrainerne, holdt det sig udelukkende

Underhandlinger

med Polakkerne og bemyndi-

33
gede den polske Regering

bestte stgalizien og

at

til

der oprette en Civil-Regering.

stgaliziens

6)

Overgivelse

til

Polakkernes

Okku-

pation og Administration er en Krnkelse af det ukrain-

ske Folk

stgaliziens Vilje

det har fastslaaet sine

nsker om at vre en Del af den ukrainske Republik

og gr Indgreb
den ukrainske Republiks Integritet,
i

da stgalizien danner en autonom Provins

af

denne

Republik.

Overgivelsen af stgalizien

den polske Republiks

til

Okkupation og Administration

er

Skbne

her ikke bestemmes

med

Strid

cipper, der er proklameret af Ententen,

de Prin-

fordi et

Lands

Overensstemmelse med

Landets ukrainske Majoritets nske, men af Interesse

for den polske Minoritet; man overgiver herved ukrainsk

Land og ukrainsk Folk

dmme.

det polske Oligarkis Herre-

til

Overgivelsen af stgalizien til den polske Republiks

Okkupation og Administration overlader et krigsfrende
Ukrainerne,

Parti,

Naade.

andet

det

til

Polakkerne

gr

hvad

alt,

Partis,

der

Polakkernes

staar

deres

Magt, for at delgge det ukrainske Element saa meget

som

muligt og at stte sig

polske
ledes
ds.

har haft den

med

Besiddelse af Landet.

Fremgangsmaade stgalizien
som den ukrainske Delegation

re

tilstrkkeligt,

at

Den

illustrerer saai

sin

Note

11'

af

gre Fredskonferencen bekendt

om

end ufuldstndigt. Polakker-

nes Opfrsel.

Overgivelsen af stgalizien til den polske Republiks

Okkupation og Administration gr det umuligt for det
ukrainske Folk at udve Selvbestemmelsesretten, saaledes

som

det Hjeste

den skal udves

sidder inde
alle

Midler

denne Ret.

med
til

Raad

sin sidste

Fremtiden;

Magten

hele

at forhindre det

Under

thi

stgalizien og kan benytte

ukrainske Folk

Sejrherrens

Polakkernes Pacification".

Beslutning lover

den polske Regering

at

udve

Overherredmme kan
3

34

man

om

ikke tale

7)

den overvundnes

herved den hjtideligste Protest

Navn,
af

Dispositioner.

frie

Den ukrainske Republiks Delegation nedlgger

i

Republikken Ukraines

det ukrainske Folks Navn, imod Overgivelsen

stgalizien

den polske Republiks Okkupation og

til

Administration.

Den ukrainske Republiks Delegation har den re at

Maade at afgre det stgali-

erklre, at der kun er n

ziske

Sprgsmaal paa

cippet

om

meret

af

Overensstemmelse med Prin-

Folkenes Selvbestemmelsesret, der er prokla-

og overensstemmende med

Ententemagterne,

de Lfter, det Hjeste Raad har givet

af

19'

Marts 1919:

Okkupation og give det ukrainske Folk

Mulighed for

Beslutning

sin

Polakkernes

at befri stgalizien fra

i

med den

give det Mulighed for at forene sig

Land

dette

Frihed at disponere over sig selv,

d. v. s.

ukrainske

Republik, der har givet Minoriteterne fuldstndig sikre

Garantier.
(Signeret)

Sydorenko m.

p.

Prsident for den ukrainske Republiks Delegation.

Et Par Dage senere indbd Komissionen for polske

Anliggender ved Fredskonferencen den ukrainske Delegation for

sammen med Polakkerne

om

handlinger

stgaliziens

ukrainske Delegation

Henvisning

til

For-

Organisationsstatut.

Den

denne

afslog

at stgalizien er

at

deltage

Indbydelse

under

en Del af den ukrain-

der kun forelbigt og imod al Lov

og Ret er besat af polske Tropper, og at man derfor
ikke kunde tilkende Polens Reprsentanter nogensomsk Folkerepublik,

helst

Ret

til

at

blande sig

stgaliziens indre Anlig-

gender.

Hvad
klart

disse to Akter angaar, har det ukrainske Folk

og tydeligt udtrykt

At stgalizien skulde
sit

Samtykke

til.

sit

Standpunkt

denne Sag.

tildeles Polen, vil det aldrig give

stgalizien har

tre

Aar vret Ope-

35
rationsfelt

for

Gange har de

de strste

Kampe

Verdenskrigen, tre

russiske og strigsk-tyske Tropper under

Kampe marscheret gennem stgalizien. Et

Hundrede Tusinde Mennesker er gaaet til Grunde, et
og mange
andet Hundrede Tusinde har tilbragt Aar
Tellerkofs og Ungarns forDag
hensidder endnu
Sibiriens Sne og Turkestans hefrdelige Fngsler,
de Lande, fordi de vrgede sig mod fremmed Underhaarde

Byer og Landsbyer er fuldstndig delagt,

Dag
af Mennesker endnu den Dag
saa
interemistiske Skyttegrave og
bor som vilde Dyr
Skovene; Markerne er ikke tilsaaede, da der intet Fro
var, i hele Landet raser der Epidemier af Sult og Tytrykkelse;
at

Tusinder

der er ingen Fabrikker

fus,

Trafikmidler

er,

Landet, og da der ingen

der ingen Tilfrsel af Varer. Folk

er

Kkeder og Sko, og trods

alt dette er Krigen endnu ikke ophrt, og de galiziske
Ukraineres bedste Snner ka^mper mod Bolshevikerne
gaar derfor omkring uden

mod Polen

paa den russiske Front; da Krigen

enhver,

gik

gammel

der blot var

eller

ung,

Stand

Alderen fra 14

de og uden det ndtrftigste,

heden med sit eget Liv.

Fem Hundrede Aar

men nu

udbrd,

at

bre Vaaben,

50

Aar, hungren-

til

Krig for at forsvare Fri-

har dette Folk levet

Slaveri,

engang vre frit. Det viger nok for

Hallers Overmagt, men det hviler ikke ud, det gaar til
det

anden Front

den
thi

vil

for

at

kmpe mod Bolshevikerne,

denne Kamp drejer det

det forstaar fuldt ud, at

om

vil ikke mere

fremmed Herredmme, det vil kmpe og blive
ved med at kmpe, indtil det har opnaaet Uafhngig-

sig

Liv eller Dd. Det ukrainske Folk

taale

hed, selv

om Kampen

skal vare

Aartier.

3*

36
VI.

om

SELV

der ikke er ydet Fredskonferencens sidste

Opmrksomhed

Resolution tilstrkkelig

herved

der

Uret.

Vestevro-

Ententens Presse dog ikke vret blind for den

pa, har

og

Befolkning,

stgaliziens

tilfjes

den overser heller ikke den Fare, den rummer for den
begunstigede Part

Sagen.

Le Secolo skriver f. Eks. flgende Artikel med

Titlen Konferencens sidste Uretfrdighed:
Man husker sikkert, at Konferencen for nogle faa

Uger siden bemyndigede Polen til at okkupere stgalizien milit-rt. Der var nogle, der var saa naive at
tro,

at

man anerkendte

dette ikke betd, at

Polakker-

nes Overherredmme over den ukrainske Befolkning;

for at slaa enhver Tvivl ned,

Det

paa

vanskeligt

er

man anerkender
burde man under
Tilladelse

at

til

Schlesien,

man uden

finde

at

diplomatisk

groft

at

foreligger imidlertid det

Dokument

officielle

et

Folks Ret

Kontrol

stemme

lignende Eksempel

et

Hykleri.

frit,

af

til

Stormagterne

saaledes

st-Preussen og

med,

Samtidig

Selvbestemmelse,

som

Slesvig.

give

det

det er sket

Imens giver

videre Polakkerne stgalizien, og den ene-

ste Betingelse, der foreligger, er, at

Landet paa

et

endnu

ikke fastsat Tidspunkt

Tidspunkt, der maaske
ganske ubestemmeligt faar
vagt Selvstyre.
et

er

et

Det er den strste Voldshandling

mod

de nationale

Rettigheder, Konferencen endnu har begaaet. Der kan

ingen Tvivl vre om, at stgalizien er ukrainsk.

kan udvide

eller

Man

indskrnke Territoriet, men Galizien

og bliver anti-polsk, hvad den blodige Kamp mod

Legionhrene fra Warschau tydeligt beviser.
Konferencen har selv erkendt, at Galiziens Befolker

ning ikke er polsk, derfor lovede

men

betingede sig samtidig Retten

man den Autonomi,

til

at

disponere over

37

skerne

Bhmen,

om

eller

et

Saar.

Konferencen har

Det,
Millioner
er

sig

ligesom

Synspunkt,

strategisk

let

kun forklare ud fra et

Sprgsmaalet om Tykonomisk, som Sprgsmaa-

Skbne. Dette lader

dets

Ukrainere

af

Hensigt ved at overlade

til

Cheko-Slovakiet,

og

Polen

til

arrangere en Forbindelse mellem disse og Ru-

at

mnien og skabe en Barriere mellem

land og det nye Rusland. Det er

som har

Tankegang,

rede

det

tionen,

om man paa
Standpunkt

Stater,

som

nye Staters Standpunkt. Dette

de

endnu ukendt

er

Donau-Konfdera-

dikteret

anti-germanofile

Tidspunkt skulde kunne foreskrive

dette

forudse

blot

eller

de

sige

vil

nye Tysk-

det

den samme bekym-

den fremtidige evro-

for

piske Ligevgt.
der ikke vre Tvivl om, at Konfe-

Imidlertid kan

samme

rencen vedtager den

zien, sknt disse

Beslutning for Hvide Rus-

som de har vedtaget

land og for Lithauen,

Hensigt at vise enhver Beslutning

teret

Polen

af

Hvad

mod st?

nyt strig

man

der

Konstruktion,

lige

vil

til

Polen

blive

ikke

blive

det Indre:

Stat.

Gang

til

et

udstrakt Kejserrige?
ikke

vil

dens

herpaa.

strkt Polen,

et

nye Stordersom Konfe-

Det

udspejdet af

Millioner

af

vil

blive

Tyskere

udefra truet af sine Naboer.

modstaa
ikke

et

dens Ensartethed; strig og Rus-

Mon den bedre end

kunne

med

ensbetydende

blive

rencens Afgrelse ikke bliver forandret. Det

en kraftesls

annek-

Er det muligt, at polske Patrioter

som Eksempler

staar
vil

at

Dags bestaar en Stats Styrke

Udstrkning, men
land

om

venter sig af denne unatur-

lader sig blnde af Udsigten

Nu

Gali-

tilbage.

det dog,

er

for

Folk aabent har udtalt deres Vilje og

et

det

attende Aarhundrede

russisk-tysk

Angreb,

faa rene dynastiske Interesser

vil

som denne
som Grund-

38
lag,

men som

vil

komme

Skikkelse af et mgtigt Fol-

keoprr?

At stgalizien er

tildelt

Polen, er ganske naturligt

en stor Fare for den nyopstaaede polske Stat. Polens

paa

Befolkning
der

bor

paa Grund

af

skab med,

vil

vkst

af

20

omtrent

Millioner

Mennesker,

Millioner

Jder,

hvoriblandt

som Polakkerne

de bekendte Jdepogromer lever

Fjend-

nppe kunne enes med en yderligere

Millioner

Tyskere, 4

Millioner

Til-

Ukrainere,

foruden Hviderussere og Lithauere. Det er Folkene

de

Lande, som den polske Imperialisme nsker skal tilhre

Polen.

Det bliver ndvendigt for

arbejde strkere,

med

den polske Stat

og

strre Energi

lngere Tid,

inden den naar at organisere sig indenfor sine

toriale

Grnser. Klasseforskellen

at

terri-

er for stor, Utilfreds-

heden mellem Befolkningen for mgtig. Da stgaliziens Skbne var under Diskussion
den polske Landi

dag,

advarede ikke alene Socialistfreren Dorzynskyj,

men ogsaa Hjremanden Niedziatkovski Landdagen udtrykkeligt mod den Fare, denne imperialistiske Politik
er for

den polske

Stat.

W-

<!?^'s

Oscar Fraenckel & Co., Kbenhavn.