Algebra med Bea

Bea Kaae Smit

ngleord
andengradsligning, komplekse tal,
ligningslsning, ligningssystemer,
nulreglen, reducering
Indhold

1 Forord 4

2 Indledning 5

3 De grundlggende regler 7
3.1 Tal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
3.2 Regning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
3.3 Potenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

4 Regnearterneshiraki 10
4.1 Bogstavregning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
4.2 Parenteser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

5 Logik 15
5.1 Argumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
5.2 Hvad er et bevis? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

6 Kvadratstningerne 16

7 Brkregning 19

8 Potensregneregler 22

9 Ligninger 24
9.1 Ligningslsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
9.2 To ligninger med to ubekendte . . . . . . . . . . . . 29
9.3 Andengradsligninger . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

10 Komplekse tal 35
10.1 Regning med komplekse tal . . . . . . . . . . . . . . 37
10.2 Geometrisk reprsentation af komplekse tal . . . . . 40
2
Svar til opgaverne 41

3
1 Forord

Faglige ml og kernestof

- Regningsarternes hierarki, det udvidede potensbegreb, rationale

og irrationale tal, ligningslsning med analytiske metoder.
- Gennemfre simple matematiske rsonnementer og beviser

Supplerende stof

- Kompleksetal med vgt p rsonnement og bevisfrelse.

4
2 Indledning

Algebra er regning med symboler og bogstaver. Grundet til at regne

med bogstaver, er for at komme frem til nogle generelle regler, som er
rigtige for alle tal. P denne mde kan en masse udregninger undgs.
Det vigtigste man bruger algebra til er beregninger p en computer.
Da nskes at det skal g s hurtigt som muligt, derfor er det vigtigt
at reducere udtryk s de bliver nemmere for computeren at udregne.
F.eks. skal computerne udregne
3 (a + b)2 6 a b 3 b2
kan dette reduceres til
3 a2
Hvis der indsttes tal i stedet for a og b f.eks. 5 ind i stedet for a og
2 ind i stedet for b bliver det frste udtryk til
3 (5 + 2)2 6 5 2 3 22 = 3 72 60 3 4
= 3 49 60 12
= 147 60 12
= 75
og det andet udtryk bliver til
3 52 = 3 25 = 75
Det er hurtigere for computerne og bruge det andet udtryk, og det
er derfor det er vigtigt at reducerer s antallet af beregninger ned-
sttes. Computeren laver rigtigt mange udregninger hele tiden, derfor
vil alt g langsommere p computerne hvis regneudtrykkene ikke var
reduceret.
Der er en hel rkke af regler og love som skal overholdes, hvis ikke
bliver reduceringen forkert. Her er et eksempel p en forkert reducer-
ing.
3 (a + b) = 3 a + b
5
og computerne skal udregne dette med a lig 5 og b lig 2, bliver det
frste til
3 (5 + 2) = 3 7 = 21
og det andet bliver
3 5 + 2 = 15 + 2 = 17

og det er bestem ikke sdan at 21 og 17 er det samme tal. Metode med

at stte tal ind kan ogs bruges nr for at undersge om reduceringen
er rigtigt. Metoden er ikke helt sikker for det er ikke sikkert at hvis
det er rigtigt med nogle tal s er der rigtigt for alle tal, men ofte vil
det vre tilfldet isr hvis der bruges forskellige tal og gerne primtal
dvs. (2,3,5,7,11)

6
3 De grundlggende regler

Der er 10 grundlggende regler for regning med symboler.

Definition 3.1 Regler for addition, subtraktion, multiplikation, di-

vision og paraenteser.[3, s. 9-10]
1. v+w =w+v Den kommutative lov for
addition
2. (v + w) + x = v + (w + x) Den associative lov for
addition
3. v+0=v Den additive identitet
4. v + (v) = 0 Den additive inverse
5. r(v + w) = rv + rw Den distributive lov
6. (r + s)v = rv + sv Den distributive lov
7. vw =wv Den kommutative lov for
multiplikation
8. r(sv) = (rs)v Den associative lov for
multiplikation
9. 1v =v Den multiplikative iden-
titet
10. v v 1 = 1 Den multiplikative in-
verse

Ved at tage udgangspunkt i disse grundlggende regler kan udledes

en hel masse generelle regler, som glder for alle tal.

3.1 Tal

Hvad er et tal? Der findes mange tal f.eks. 4, 5, 9378, I, III, IV, DC,
10110, 100110. Fldes for alle disse tal er, at de reprsenterer en
7
vrdi. Symbolet "4"reprsentere vrdien 4, men det gr symbolet
"IV"og "100"ogs. Dvs. Et tal er et symbol, som reprsenterer en
vrdi. Ofte vil symbolet vre efterfulgt af en betegnelse for den vrdi
som det reprsenterer f.eks. 4 kr eller 4 kg. I matematik undlade
denne betegnelse ofte.

Tal inddeles i typer. En type af tal er tallene 0,1,2,3,4,. . . , disse tal

kaldes for de naturlige tal og symbolet for disse tal er N. Ud fra de
naturlige tal kan f.eks. 11 og 5 konstrueres ved at stte (minus)
foran tallet. P denne mde fs tallene . . . , 2, 1,0,1,2, . . . Disse
tal kaldes for de hele tal og symbolet for disse tal er Z. Ud fra de hele
3 7
tal kan f.eks. og konstrueres. Tal af denne type hedder brker
6 11
og disse tal kaldes for de rationelle tal og symbolet for disse tal er
Q. Ud fra de rationelle tal kan de reelle tal konstrueres. Det er de tal
som f.eks. 2 og . Symbolet for de reelle tal er R. Ud fra de reelle
tal kan de kompleks tal konstrueres. Det er tal som 2 + 1i. Symbolet
for de kompleks tal er C.

3
5 2i 3
3 Q
N Z R C
5
2

8
3.2 Regning

Det er muligt at lave forskellige operationer med tallene. n operation

er at lgge to tal samme, denne operation kaldes addition. Symbolet
for en addition er + (plus). F.eks.
4+2
De to tal som adderes kaldes led , symbolet kaldes en operator. F.eks.
plus operator
z}|{
4
|{z} + 2
|{z}
led led

Ved en addition fs et resultat der kaldes en sum, for at vise at der

er tale om et resultat skrives = (ligmed) foran. F.eks.
plus operator
z}|{
4
|{z} + 2 = |{z}
|{z} 6
led led sum

En anden operation er multiplikation eller at gange som det ogs

kaldes. Ved en multiplikation af to tal eller bogstaver skrives mellem
de to tal eller bogstaver, som multipliceres. F.eks. 4 3 betyder 4
gange 3 og 4 og 3 kaldes for faktorer. Resultatet af en multiplikation
kaldes et produkt. F.eks.
gange operator produkt
z}|{
4 3 = 12
z}|{
|{z} |{z}
faktor faktor

Addition og multiplikation kan ogs kombineres.

z
led
}| {
plus operator gange operator z
sum
}| {

z}|{
a + 4 b = a + 4b
z}|{
|{z} |{z} |{z}
led faktor faktor

Der er 3 faktorer og 2 led i dette udtryk

3ey+6
9
De tre faktorer er 3, e og y og de to led er 3 e y og 6. Ofte undlades
hvis det er tydeligt at der skal vre . F.eks. Vil der istedet for at
skrive 3 e y bare skrive 3ey, mens hvis der stod 3 4 kan der ikke
skrives 34 fordi det ville betyde fireogtredive og ikke tre gange fire.

3.3 Potenser

Udregninger skal skrives p den mest simple mde og derfor indfres

en mde som beskriver det samme tal ganget med sig selv f.eks.

3 3 3 3 = 34

og det udtales tre i fjerde eller tre oplftet i fjerde.

53 = 5 5 5

Mens
(5)3 = 5 5 5

4 Regnearterneshiraki

Nr man skal udregne et udtryk med flere en to tal er det vigtigt at

vre opmrksom p i hvilken rkkeflge udregningen skal foretages.

Eksempel 4.1 I udtrykket 2 + 3 5 skal 3 5 udregnes frst fordi

(gange eller multiplikation) skal udregnes inden + (plus eller addi-
tion). Udregningen kommer til at se sledes ud:

2 + 3 5 = 2 + 15 = 17
10
Definition 4.2 Regnearterneshiraki er
1. Parenteser
2. Eksponenter
3. Potenser
4. Multiplikationer og divisioner
5. Additioner og subtraktioner

Eksempel 4.3 I udtrykket 23+2 4 skal eksponenten 2+3 = 5 udreg-

nes frst og derefter skal potensen 25 = 32 og til sidst skal multiplika-
tionen 32 4 = 128 udregnes. Udregningen kommer til at se sledes
ud:
23+2 4 = 25 4 = 32 4 = 128

Opgave 4.4 Regn flgende udtryk ud.

(3 + 3)
1. 2 + 3 4 5.
3
2+1
2. (2 5) 2 6. 4 (2 3) 2
(2 5)31
3. 4 2 2 7. +4
3
1
4. 32 3 2 8. (2 + 3)2+1
5

4.1 Bogstavregning

Der kan ogs regnes med bogstaver, her er nogle enkle eksempler som
alle flger af matematikkens grundlggende love.
a
a + a = 2a aa=0 a a = a2 =1
a
Her er nogle flere, de er lidt mere komplicerede
a + b + a = 2a + b a b + 2b = a + b a b a = a2 b
11
Her kombineres plus og gange
a+(bc) = a+bc a(b+c) = ab+ac b(a+b+c) = ab+b2 +bc
Her kombineres alle regnearterne
a (b + c) ac + bc ac ac + bc
=b+c = +c =a+b
a b b c

Opgave 4.5 Regn flgende udtryk ud.

a
1. a + a + a 5. 2
a
ab ac + ad
2. ab a b + a 6. +c
a
2
a
3. 7. a (a + a)
a
4. a (b + c) ab 8. (a + b) c (c + b) a

4.2 Parenteser

Meget ofte er det praktisk at regne med parenteser, der er to ting

operationer, det ene er at gange ind i parenteser det andet er at
stte udenfor parentes.
Et typisk eksempel er, hvis der er 15% rabat p en vare, da kan prisen
udregnes p flgende mde:
fr prisen 15% af fr prisen = prisen
og det udregnes som f.eks
60 kr. 15% 60 kr. = 51 kr.
fordi 15% = 0,15 og 0,15 60 = 9. Dette kan ogs udregnes som
60 85% fordi
60 0,15 60 = 60 (1 0,15) = 60 0,85
12
Hvis et tal eller bogstav skal ganges ind i en parentes, skal tallet eller
bogstavet ganges med hvert led i parentesen f.eks.
5 (3 + c a) = 5 3 + 5 c 5 a
dette kan reduceres til
15 + 5c 5a

Er der to parenteser, som skal ganges ind i hinanden (parenteserne

ganges ud) skal hvert led i den ene ganges med hvert led i den anden
f.eks.
(x + y + z) (a + b + c) = (x + y + z) a + (x + y + z) b +
(x + y + z) c
= xa + ya + za + xb + yb + zb +
xc + yc + zc
Der kommer 9 led ud af at gange parenteserne ud, der er fordi der er
3 led i hver af parenteserne og 3 3 = 9. Hvor mange led kommer der
ud af at gange disse to parenteser ud (a + b)(x + y)?
Her er en liste over de mest typiske udregninger.
Regel Eksempel
a + ba = (b + 1)a a + 4a = (1 + 4)a
ca + ba = (b + c)a 2a 4a = (2 4)a
a 4
b=a 7=4
b 7
a(b + c) = ab + ac 3(b + c) = 3b + 3c

Eksempel 4.6 Gang flgende parenteser ud (dvs. gang dem ind i

hinanden) (2x + 4) (3y + z).
(2x+4)(3y+z) = (2x+4)3y+(2x+4)z = 2x3y+43y+2xz+4z
13
Eksempel 4.7 Gang flgende parenteser ud (dvs. gang dem ind i
hinanden) (2x + y)2 (5 + z).
Frst omskrives (2x + y)2 til (4x2 + y 2 + 4xy), nu ses at der er to
parenteser og ingen potenser

(4x2 + y 2 + 4xy) (5 + z)

nu kan det ganges ud.

(4x2 + y 2 + 4xy) (5 + z) = (4x2 + y 2 + 4xy) 5 +

(4x2 + y 2 + 4xy) z
= 4x2 5 + y 2 5 + 4xy 5 +
4x2 z + y 2 z + 4xy z
= 20x2 + 5y 2 + 20xy + 4x2z + y 2z + 4xyz

Opgave 4.8 Gang flgende parenteser ud.

1. (x + y) (x + y) 5. (x y) (x + y)
2. (x + y) (2x + y) 6. (x 3y) (x + y)
3. (x + 2) (2 + y) 7. (x y) (x + y) (z + 5)
4. (5x + 4y) (2x + 3y) 8. (3x + 5y + 3) (2x + 4)

At skal stte udenfor parentes, betyder at det som to eller flere led
har tilfldes kan placeres udenfor en parentes.

Eksempel 4.9 St udenfor parentes i flgende udtryk.

2x + 5xy

begge led indeholder x derfor kan det sttes udenfor parentes

2x + 5xy = x (2 + 5y)

bemrk at x er fjernet fra begge led.

14
 Opgave 4.10 St s meget som muligt udenfor parantes.
1. 3x + 4xy 5. 3a + 6ba2
2. 2x + 6xy 6. 2x + 6xy
3. 3x2 + 6xy 7. 3xy 2 9xy
4. 4a + 6b + 8c 8. 14x4y 3 21x3y 4

5 Logik

Logik er en metode til at bestemme om et udsagn er rigtigt / sandt

/ logisk.

5.1 Argumenter

Et argument er sammensat af to ting: Et eller flere udsagn og en kon-

klusion. Et udsagn kan f.eks. vre "alle mennesker er fejlbarlige"eller
"du er et menneske"eller "mnen lavet af ost". Ved at sammenstte
udsagnene er det muligt at drage / udlede en konklusion. F.eks.
Fordi alle mennesker er fejlbarlige og fordi du er et menneske
s er du fejlbarlig. Her er udsagnene fremhvet. Foran udsagnene
str fordi, dette kaldes en udsagnsmarkr dvs. et ord som marker-
er at nu kommer der et udsagn. Der findes mange udsagnsmarkrer
f.eks."eftersom, fordi, for, idet, flger af, hvis, som vist ved, som anty-
det, grunden er, med den begrundelse, som kan sluttes fra, afledes fra,
deduceres fra, i lyset af den kendsgerning"[2, s. 19-20]. De markrer
som oftest bruges i en videnskabelig sammenhng er i kursiv.

15
5.2 Hvad er et bevis?

Et bevis er en serie af argumenter, som tilsammen giver anledning til

den nskede konklusion - det der skulle bevises. F.eks. hvis man vil
bevise at
(a + b) (a + b) = a2 + b2 + 2ab
bruges flgende argumenter: 1. Der flger af den distributive lov, at

(a + b) (a + b) = (a + b) a + (a + b) b

2. Ved at bruge den distributive lov p ovenstende resultat flger

der, at
(a + b) a + (a + b) b = a2 + ab + ab + b2
3. Ved at reducer p ovenstende fs, at

a2 + ab + ab + b2 = a2 + 2ab + b2

4. Nu fs den nskede konklusion ved at sammenholde alle argu-

menterende:
(a + b) (a + b) = a2 + 2ab + b2
Det er meget vigtigt at forst hvad der sker i hver eneste argument,
derfor skal man vre meget omhyggelig og lse et argument af gan-
gen og vre helt sikker p at man forst det. Et sdan resultat for-
muleres i en stning - der er en matematikers betegnelse for en
betydningsfuld konklusion, meget ofte vil der vre tale om en formel
med visse betingelser.

6 Kvadratstningerne

Der findes tre varianter af kvadratstningerne, alle tre varianter vil

senere vise sig at vre nyttige, fordi de forekommer s ofte i andre
udregninger.
16
Stning 6.1 Hvis a og b R s vil

(a + b)2 = (a + b) (a + b) = a2 + b2 + 2ab

Stning 6.2 Hvis a og b R s vil

(a b)2 = (a b) (a b) = a2 + b2 2ab

Stning 6.3 Hvis a og b R s vil

(a + b) (a b) = a2 b2

Disse tre stninger kaldes for de tre kvadratstninger.

Opgave 6.4 Bevis at
1. 2.
Hvis a og b R s vil Hvis a og b R s vil
(a + b) (a + b) = a2 + b2 + 2ab (a b) (a b) = a2 + b2 2ab
3. 4.
Hvis a og b R s vil Hvis a og b R s vil
(a + b) (a b) = a2 b2 (a+b)3 = a3 +3a2b+3ab2 +b3

Eksempel 6.5 Udregn flgende: (2 + 3) (2 + 3), frst finder vi ud

af hvilken en af de tre kvadrat stninger vi skal bruge. Da der str
+ i begge paranteser er det den frste kvadrat stning. Stningen
siger s at
(5 + 3) (5 + 3) = 52 + 32 + 2 5 3 = 25 + 9 + 30 = 64
Meget ofte vil regnens ikke med tal, men med bogstaver. Derfor kom-
mer der her et eksempel med bogstaver.

Eksempel 6.6 Udregn flgende: (x + y) (x + y), frst finder vi ud

af hvilken en af de tre kvadrat stninger vi skal bruge. Da der str
17
+ i begge paranteser er det den frste kvadrat stning. Stningen
siger s at
(x + y) (x + y) = x2 + y 2 + 2 x y
Nu er opgaven lst fordi det ikke er mulige at reducerer yderligere.

Eksempel 6.7 Udregn flgende: (2x + y) (2x + y), frst finder vi

ud af hvilken en af de tre kvadrat stninger vi skal bruge. Da der str
+ i begge paranteser er det den frste kvadrat stning. Stningen
siger s at

(2x + y) (2x + y) = (2x)2 + y 2 + 2 (2x) y = 4x2 + y 2 + 4 x y

Nu er opgaven lst fordi det ikke er mulige at reducerer yderligere.

Opgave 6.8 Regn flgende opgaver ved brug af kvadratst-

ningerne
1. (3 5) (3 5)
2. (3 5) (3 + 5)
3. (t + r) (t + r)
4. (t r) (t + r)
5. (x r) (x r)
6. (2x r) (2x r)
7. (3x + 4y) (3x + 4y)
8. (2x 3y) (2x + 3y)

Opgave 6.9 Regn flgende opgaver ved brug af kvadratst-

ningerne
1. (3x 5y) (3x 5y)
2. (3x 5y) (3x + 5y)
3. (3t + r) (3t + r)
4. (t 4r) (t + 4r)
5. (3x 3r) (3x 3r)
6. (2x r2) (2x r2)
7. (3x2 + 4y) (3x2 + 4y)
8. (2x3 3y 2) (2x3 + 3y 2)

Nu har vi set p hvad et bevis er og hvad man kan bruge en stning

til, nu skal vi arbejde videre med nogle flere grundlggende stninger
og deres anvendelser.

18
7 Brkregning

En brk bestr af to dele en tller og en nvner, meget ofte skrives

det sledes
tller
nvner
Der skrives alts tlleren i toppen og nvneren nederst. F.eks.
12a
3ab
Her er 12a tlleren og 3ab er nvneren.
En brk kan forkortes, hvilket betyder at tller og nvner divideres
med samme tal eller bogstav. F.eks. kan flgende brk forkortes med
a
12a 12
=
3ab 3b

En brk kan forlnges med et tal eller et bogstav, dette betyder at

bde tller og nvner ganges med tallet eller bogstavet. F.eks. her
forlnges med 4:
12a 4 12a
=
3ab 4 3ab

Definition 7.1 Regneregler for brker.

b ab a c ac
a = =
c c b d bd
ab b a c ad
= : =
ac c b d bc
a ac a a
c = :c =
b b b bc
a cb a c ad+bc
c: = + =
b a b d bd
a c a+c
+ =
b b b
19
 Opgave 7.2 Regn flgende opgaver ved brug af regneregler for
brker
23 x 3
1. 5.
24 2 y
2x b x
2. 6. +
2y c c
a3 b x
3. 7. :
a4 c a
3 3 b x
4. 8. +
2 4 c a

Eksempel 7.3 Opgaven er at skrive flgende udtryk om til et udtryk

med 2 parenteser (faktorisering)

9x2 + y 2 + 6xy

Det frste man ser efter er det dobbelte produkt dvs. 2vw, hvis der
str plus foran s er det 1. kvadratstning, hvis der str minus s er
det 2. kvadratstning og hvis der ikke er noget dobbelte produkt s
er det 3. kvadratstning. I dette tilflde str der plus (+6xy), der er
alts 1. kvadratstning der skal bruges.

(v + w)(v + w) = v 2 + w2 + 2vw

Eftersom der str 9 foran x2 m det betyde at v = 3x efter som

v 2 = (3x)2 = 9x2, da der ikke str noget foran y m det betyde at
w = y efter som w2 = (y)2 = y 2. Nu kan udtrykket 9x2 + y 2 + 6xy
faktoriseres

9x2 + y 2 + 6xy = (3x + y)(3x + y)

20
 Opgave 7.4 Faktoriser flgende udtryk.
1. x2 + 8xy + 16y 2 5. 9x2 12xy + 4y 2
2. 4x2 + 4xy + y 2 6. x4 4x2y + 4y 2
3. 4x2 12xy + 9y 2 7. 4x2 9y 2
1
4. 9x2 + 24xy + 16y 2 8. x2 9y 2
4

Opgave 7.5 Forkort flgende brker.

x2 + 8xy + 16y 2 x2 5y
1. 5. 4
x + 4y x 25y 2
4x2 12xy + 9y 2 3x3 2ax2
2. 6.
2x 3y 9x 6a
4x4 + 12x2y + 9y 2 3x4y xy 3
3. 7.
2x2 + 3y 12x3 4y 2
16x2 9y 2 9x2 + y 2 + 6xy
4. 8.
4x 3y 9x + 3y

Opgave 7.6 Reducer flgende to udtryk.

2 2

x y x y 1


xy xy y x (x + y)(x y)
21
8 Potensregneregler

Definition 8.1 Regneregler for potenser. Hvor x og y er forskellige

fra 0.
s t s+t xs
x x = x t
= xst
x
s t st
(x ) = x (x y)s = xs y s
s
x xs
= s x0 = 1
y y
1 1
xs = s s
x = x s , hvor x > 0
x
s t
xt = x s , hvor x > 0
Eksempel 8.2 Flgende udtryk x3 x6, kan reduceres ved at anvende
reglen xs xt = xs+t, s fs at x3 x6 = x3+6 = x9.
3 6
 
Eksempel 8.3 Flgende udtryk x , kan reduceres ved at anvende
6
reglen (xs)t = xst, s fs at x3

= x36 = x18.

x3
Eksempel 8.4 Flgende udtryk 6 , kan reduceres ved at anvende
s 3
x
x x
reglen t = xst, s fs at 6 = x36 = x3. Som iflge reglen
x x
1 1
xs = er lig x3 = 3 .
x x
Ofte forventes det at mere komplicerede udtryk kan overskues.

Eksempel 8.5 Flgende udtryk

x6 y 4
x3 y
xs
kan reduceres ved at anvende reglen t = xst to gange, frst p x
x
x6
og derefter p y. Nr regelen anvendes p x fs at 3 = x63 = x3
x
22
 y4
og nr den anvendes p y fs at = y 41 = y 3 - Bemrk at y = y 1.
y
Og disse to resultater kan s sttes sammen.
x6 y 4
3
= x3 y 3
x y
Dette kan reduceres yderligere ved brug af reglen (x y)s = xs y s.
x3 y 3 = (x y)3
Eksempel 8.6 Flgende udtryk

x x x3
5 8 2

s t
8
kan reduceres ved at anvende reglen x t = x s p x2, s fs at
8 2
x2 = x 8 det betyder at
2
x x x3 = x5 x 8 x3
5 8 2

reglen xs xt = xs+t anvendes p alle tre faktorer s

2 2
x5 x 8 x3 = x5+ 8 +(3)
2 2 16 2 18 9
Og da 5 + + (3) = 2 + = + = = , s fs at
8 8 8 8 8 4
2 9
x5+ 8 +(3) = x 4

Opgave 8.7 Reducer flgende udtryk. Antag at x, y og a ikke er

0.
x4
3 5 10
1. 2 5. x x , hvor x > 0
x
x2
2. 4 6. a x a5 , hvor x > 0
2 3 6
x
2 4 3 4 2
x y 2x x 5a3
3. 2 2 7.
4
, hvor x >
x y 4
10a x x6
2
0
x2 x y 2 14x4y 3 21x3y 4
4. 8.
x3 y 3 7x3y 3

23
9 Ligninger

I dette kapitel omhandler ligninger. En ligning er et udtryk som in-

deholder et =. Tidligere er = anvendt i forbindelse med udregninger
f.eks.

4(x + 2y) 2x + 4 = 4x + 8y 2x + 4
= 2x + 8y + 4

Men dette lighedstegn er i selve udtrykke det ser f.eks. sledes ud

2x = 8y + 4

Her er = i udtrykke fra starten af. En sdan ligning siges at have

lsninger, det betyder at der findes xer og yer som gr at 2x faktisk
er lig 8y + 4. Det kunne f.eks. vre hvis x = 12 og y = 2. Meget ofte
vil man kende f.eks. y, og nske at finde x. Som med algebra nsker
man at reducerer udtrykket, s meget som muligt, for at det bliver
letter at foretage udregningerne. Men nr man arbejder med ligninger
vil man ikke bare reducerer, man vil finde en bestemt ubekendt som
f.eks. x, dette kalder man at isolerer. Isoleres x i ligningen 2x = 8y+4
betyder det at x kommer til at st alene, i dette tilflde divideres med
2 p begge sider af lighedstegnet.

2x = 8y + 4 x = 4y + 2

Tegnet betyder at de to ligninger p hver side har de samme

lsninger.

9.1 Ligningslsning

Med ligningslsning menes at ved hjlp af en eller flere udregninger

findes den ubekendte. F.eks. at finde x i ligningen

5x = 15
24
betyder at finde den vrdi af x som gr udtrykke sandt. Frst divideres
begge sider med 5.
5x 15
=
5 5

og ved udregning ses at

x=3

Eksempel 9.1 Ls ligningen 2x + 4 = 8.

2x + 4 = 8 Frst trkkes 4 fra p
begge sider.
2x + 4 4 = 8 4 Det kan reduceres til.
2x = 4 S divideres med 2 p
begge sider.
2x 4
= Dette kan reduceres.
2 2
x=2 Lsningen er L = {2}
Lsningen kan kontrolleres ved at stte den ind i ligningen, som man
skulle lse. Her sttes x = 2 og s fs

22+4=8

Og det betyder at lsningen er rigtigt.

2
Eksempel 9.2 Ls ligningen x + 4 = 3.
3
25
 2
x+4=3 Frst trkkes 4 fra p
3
begge sider.
2
x + 4 4 = 3 4 Derefter ganges med 3
3
p begge sider.
2
3 x = 1 3 Dette kan reduceres.
3
2x = 3 S divideres med 2 p
begge sider.
3 3
x= Lsningen er L = { }
2 2

Opgave 9.3 Ls ligningerne.

1. 6x = 3 5. 9x + 4 = 5x
2. 3x + 4 = 5 6. x 2 = 2x + 5
3
3. x + 4 = 5 7. 5x 4 = 2x + 5
2
1
4. x + 4 = 5x 8. 7x + 3 = x 5
2
Ofte vil der vre mere end en ubekendt i en ligning, hvis der er det
kan ligningen ikke lses. Istedet kan en af de ubekendte isoleres, f.eks.
kan x isoleres i ligningen
3y = 5x + 7
dvs. f x til at st alene p den ene side at lighedstegnet.
3y 7 = 5x + 7 7 Frst trkkes 7 fra p
begge sider.
3y 7 = 5x Derefter dividerer med
5.
3y 7 5x
= Dette reduceres.
5 5
3y 7
=x Nu er x isoleret.
5
26
 Opgave 9.4 Isoler x i ligningerne.
1. 3x = 6y 5. 3 ax = 4x
2. b = 2 x 6. ax = 4x c
2c
3. 2q = 3x + 7 7. a =
xd
4. 8x = 4x 7 8. y = 3x + 5

Opgave 9.5 Ls ligningerne.

13 15
1. 2x 3 = x + 5 5. x=
2 2
7 1
2. 7x + 3 = 4(x + 2) 2 6. x =
8 4
1
3. 3(14 + x) = 9 7. (1 + x) = 7
2
5 15
4. x = 8. (x 1)(x + 2) = 0
7 2
En anden type af ligninger er dem som er bygget op af faktorer og
som er lig 0 f.eks.
(x + 3)(x 5) = 0
her er lsningen nem at finde ved at bruge nulreglen .

Stning 9.6 Et produkt er 0 hvis og kun hvis mindst en af faktor-

erne er 0.
xy =0x=0y =0

Eksempel 9.7 Ligningen (x + 3)(x 5) = 0 kan lses ved brug af

nulreglen.

(x + 3)(x 5) = 0 x + 3 = 0 x 5 = 0
x = 3 x = 5

Eksempel 9.8 Ligningen 3 (x 2)(8 + x) = 0 kan lses ved brug

27
af nulreglen.

3 (x 2)(8 + x) = 0 x 2 = 0 8 + x = 0
x = 2 x = 8
Eksempel 9.9 Ligningen (x2 + 3)(x 4) = 0 kan lses ved brug af
nulreglen.
(x2 + 3)(x 4) = 0 x2 + 3 = 0 x 4 = 0
x2 = 3 x = 4
x=4

Da x2 aldrig kan vre negativ s har ligningen kun denne ene lsning.
Eksempel 9.10 Ligningen x (x2 7)(x + 4) = 0 kan lses ved brug
af nulreglen.
x (x2 7)(x + 4) = 0 x = 0 x2 7 = 0 x + 4 = 0
x = 0 x2 = 7 x = 4

x = 0 x = 7 x = 7 x = 4

Da bde 7 og 7 lser ligningen x2 = 7, har ligningen fire ls-
ninger.

Opgave 9.11 Ls ligningerne.

1. (x 2)(x + 1) = 0 5. (x2 9)(x + 2) = 0
2. (x + 5)(x 9) = 0 6. (x + 5)(x 7)(x + 1) = 0
3. 5(x 3)(x + 1) = 0 7. (x2 + 2)(x2 + 3) = 0
4. x(x + 2)(x 5) = 0 8. x(x + 2)(x2 + 2)(x3 1) = 0

28
9.2 To ligninger med to ubekendte

En anden type ligningslsning er to ligninger og to ubekendte, hvor

bde x og y skal findes i disse to ligninger:
1
x+ y =3 2x 3y = 2
2
Sdanne to (eller flere) ligninger kaldes for et ligningssystem. Der
er flere mde at lse sdanne et problem, her bruges den metode hvor
man udnytter de samme metoder som man brugte ved ligningslsning.
Metoden til at lse sdanne problemer er p 4 trin.
1. x eller y isoleres i den ene af 3. Den fundene vrdi ind-
de to ligninger. sttes i den frste ligning og
den anden ubekendte beregnes.
2. Den isolerede variabel ind- 4. Resultatet opskrives p
sttes i den anden ligning formen (x,y) =(x-vrdien,y-
og vrdien af den ubekendte vrdien)
udregnes.

Eksempel 9.12 Ls flgende ligningssystem

1
x + y = 3 2x + 3y = 2
2

Trin 1
x isoleres i den frste ligning.
1
x+ y = 3
2
1
x = 3 y
2

Trin 2
29
x substitueres i den anden ligning og y-vrdien udregnes.
1

2 3 y + 3y = 2
2
6 y + 3y = 2
2y = 8
y = 4

Trin 3
Den fundne y vrdi indsttes i den frste ligning
1
x=3 (4) = 3 + 2 = 5
2

Trin 4
Lsning p ligningssystemet er (x,y) = (5, 4).

Opgave 9.13 Ls ligningssystemerne.

1. y = 3x 3 y = 2x 1 5. y 13 = 2x y + x = 4
2. y = x + 1 y = 2x 2 6. y + 2x + 5 = 0 y = 3x
3. y = 4x 6 y = 4x + 2 7. y 2x = 8 y = 2x 3
4. y = 2x + 13 y = x + 4 8. y = 4x y = 5x

30
9.3 Andengradsligninger

Andengradsligningen er en ligning p formen ax2 + bx + c = 0,

hvor a,b og c er reelle tal og hvor a 6= 0. Et eksempel kunne vre
2x2 2x 4 = 0, her er a = 2 og b = 2 og c = 4. Det er
interessant at kunne lse sdanne ligninger fordi mange problemer kan
reduceres til sdanne ligninger f.eks. at finde mngden af et bestemt
stof i en oplsning, eller at bygge en bro eller at bestemme hvor en
bombe vil lande osv. Da der er s mange forskellige problemstillinger
s vil vi lse problemet en gang for alle, og det gr vi ved at bevis at
lsningen hvis der er en kan findes ved formlen

b b2 4ac
x=
2a
Dette er formuleret i denne stning.

Stning 9.14 Hvis a,b,c,x R og a 6= 0 s vil andengradslignin-

gen
ax2 + bx + c = 0
med diskriminanten d = b2 4ac have lsningerne

b d
x=
2a
hvis d 0 og ligningen vil ikke have nogen lsninger hvis d < 0.

Bevis.

Beviset tager udgangspunkt i andengradsligningen, og nsker s at

isolere x.
ax2 + bx + c = 0
Frst ganges med 4a p alle led.
ax24a + bx4a + c4a = 04a
Derefter lgges b2 4ac til p begge sider, bemrk at b2 4ac er
31
diskriminanten d.
4a2x2 + 4abx + 4ac + b2 4ac = 0 + b2 4ac
S reduceres
4a2x2 + 4abx + b2 = d
Venstre side omskrives ved brug af kvadratstningen (p + q)2 =
p2 + q 2 + 2pq. I dette tilflde er b = q og 2ax = p.
(2ax + b)2 = d
Antag at d < 0. Da vil ligningen (2ax + b)2 = d ikke have nogle
lsninger, fordi der er ikke noget reelt tal som i anden bliver negativt.
Antag derfor at d 0. Kvadratroden kan derfor tages af begge sider.
r
2
(2ax + b) = d
r
Da glder at p2 = p

2ax + b = d
Nu kan x isoleres. Frst trkkes b fra.

2ax = b d
Derefter divideres med 2a.

b d
x=
2a

Q.E.D.
Eksempel 9.15 Ls ligningen 2x2 2x 4 = 0.
Frst identificeres hvad a,b og c er:
a=2 b = 2 c = 4
S udregnes d:
d = b2 4ac
= (2)2 (4 2 4) = 4 (32) = 36
32
Da d > 0 er der to lsninger:


b + d (2) + 36 2 + 6
= = =2







x = 2a 2 2 4
b d (2) 36 2 6
= = = 1




2a 22 4

S lsningen er L = {1,2}.
Eksempel 9.16 Ls ligningen 3x2 + 12x + 12 = 0.
Frst identificeres hvad a,b og c er:
a=3 b = 12 c = 12
S udregnes d:
d = b2 4ac
= (12)2 (4 3 12) = 144 (144) = 0
Da d = 0 er der en lsning:
b 12
x= = = 2
2a 23
S lsningen er L = {2}.
Eksempel 9.17 Ls ligningen x2 3x = 0.
Frst identificeres hvad a,b og c er:
a=1 b = 3 c=0
S udregnes d:
d = b2 4ac
= (3)2 (4 1 0) = 9 (0) = 9
Da d > 0 er der to lsninger:


b + d (3) + 9 3 + 3
= = =3






2a 2 1 2

x =
b d (3) 9 3 3
= = =0




2a 21 2

S lsningen er L = {0,3}.
33
Eksempel 9.18 Ls ligningen x2 3x + 4 = 0.
Frst identificeres hvad a,b og c er:

a=1 b = 3 c=4
S udregnes d:

d = b2 4ac
= (3)2 (4 1 4) = 9 (36) = 27
Da d < 0 er der ingen lsninger. S lsningen er L = .

Opgave 9.19 Ls ligningerne.

1. x2 + x 6 = 0 5. x2 + 6x + 8 = 0
2. x2 4 = 0 6. x2 2x 15 = 0
3. x2 5x + 6 = 0 7. x2 + 4x + 4 = 0
4. x2 6x + 8 = 0 8. x2 + x + 7 = 0

Opgave 9.20 Ls flgende ligninger.

1. 2x + 8 = 3x 8
1
2. x + 5 = 3x 10
2
3. 3x2 + 4x 15 = 0
4. x2 + 2x 15 = 0
5. y = 3x + 4 y = 2x 2
6. 2y = 3x + 4 y = 2x + 3
7. 3x2 5x 2 = 0
1
8. 2y 5x = 4 y = x 7
2

34
10 Komplekse tal

Da man fik formaliseret lsningerne til anden- og trejdegradsligningerne

i miden af 1500-tallet, var en del af lsningerne p formen a + b 1,
hvor a og b var reelle tal.[1, s. 1] Det drejer sig f.eks. om lsningen
p andengradsligningen

x2 + 2x + 5 = 0

Diskriminanten beregnes

D = b2 4ac
D = 22 4 1 5
= 4 20
= 16

Normalt ville udregningen stoppe her fordi hvis diskriminanten er neg-

ativ, s er der ingen lsningen til ligningen. Dette er i midlertidig ikke
helt rigtigt, den korrekte formulering er at der ikke er nogle reel lsning
til ligningen. Hvis beregningen forsttes...

b + D b D
x = x =
2a 2a
2 + 16 2 16
x = x =
2 2
2 + 4 1 2 4 1
= =
2 2
= 1 + 2 1 = 1 2 1

Men hvad er 1? Kvadratroden af et negativt tal er ikke noget hvor
der findes en lsning. Men prv at sammenligne det med lsningen til
denne ligning
x2 + 2x 7 = 0
35
Diskriminanten beregnes

D = b2 4ac
D = 22 4 1 (7)
= 4 + 28
= 32

Derefter beregnes x.

b + D b D
x = x =
2a 2a
2 + 32 2 32
x = x =
2 2
2 + 2 16 2 2 16
= =
2 2
2 + 4 2 2 4 2
= =
2 2
= 1 + 2 2 = 1 2 2

Da hverken 1 eller 2 kan omskrives til et rationelt tal, er der
ikke den store forskel
p de to typer af lsning. Det er frst hvis man

nsker at omregne 2 eller 1, at der opstr problemer.
Det var frst med Descartes og Euler i miden af 1800-tallet at man
lavede opdelingen af tal i reelle og imaginre.[1, s. 1] De imaginre
tal var nogle tal som kun eksisterede i tankerne mens de reelle tal var
i virkeligheden. Dette er naturligvis noget vrvl, tal er kun noget der
er i tankerne. Ingen tal eksistere p samme mde som f.eks. fugle. Da
Euler delte de komplekse tal op i en real del og en imaginr del gav

han samtidig 1 symbolet i. S 1 2 1 blev til 1 2i.
Det var Gauss der fik det matematiske samfund til igen at acceptere
de komplekse tal ved at give dem en geometrisk reprsentation. Dette
gjorde han ved at associere det komplekse tal a+bi med punktet (a,b)
36
hvor han kalde y-aksen for imaginr aksen og x-aksen for real aksen.

10.1 Regning med komplekse tal

Det vil vre bedst om der glder de samme regler for regning med
komplekse tal som med reelle tal. Reglerne for de reelle tal er flgende.

Definition 10.1 Hvis v, w, r, s R s glder flgende regler.

1. v+w =w+v Den kommutative lov for ad-
dition
2. (v + w) + s = v + (w + s) Den associative lov for addi-
tion
3. v+0=v Den additive identitet
4. v + (v) = 0 Den additive inverse
5. r(v + w) = rv + rw Den distributive lov
6. (r + s)v = rv + sv Den distributive lov
7. vw =wv Den kommutative lov for
multiplikation
8. r(sv) = (rs)v Den associative lov for mul-
tiplikation
9. 1v =v Den multiplikative identitet
10. v v 1 = 1 Den multiplikative inverse

Hvis der skal glde de samme regler s betyder det f.eks. at

(2 + 3i) + (1 + 5i) = (1 + 5i) + (2 + 3i)

Eller sagt p en anden mde skal addition og multiplikation med

kompleksetal defineres s regel 1 til 10 er opfyldt.
37
Definition 10.2 Hvis a,b,c,d R s er addition og multiplikation
defineret ved flgende ligninger.
(a + bi) + (c + di) = (a + c) + (b + d)i (1)
(a + bi) (c + di) = (ac bd) + (ad + bc)i (2)

Eksempel 10.3

(2 + 3i) + (1 + 5i) = (2 1) + (3 + 5)i = 1 + 8i

Eksempel 10.4

(2 + 3i) (1 + 5i) = (2 (1) 3 5) + (2 5 + 3 (1))i = 17 + 7i

Opgave 10.5 Udregn flgende komplekse tal.

1. (1 + 4i) + (8 3i) 5. (2 + 1i) + (2 + 1i)
2. (8 3i) + (1 + 4i) 6. (5 + 2i) (3 + 2i)
3. (7 3i) + (4 1i) 7. (2 + 1i) (3 4i)
4. (4 1i) + (7 3i) 8. (3 + i) (1 + 3i)

Nu vises at regel 1 glder for komplekse tal.

Stning 10.6 Hvis a,b,c,d R er addition kommutativ for de

komplekse tal v = (a + bi) og w = (c + di). Det vil sige, at
(a + bi) + (c + di) = (c + di) + (a + bi) (3)

Bevis.
Frst udregnes venstreside

(a + bi) + (c + di) = (a + c) + (b + d)i

Dernst udregnes hjreside

(c + di) + (a + bi) = (c + a) + (d + b)i

38
Da a og c er reelle tal glder regel 1 for dem, og derfor er a+c = c+a
og tilsvarende for b og d, derfor er
(a + c) + (b + d)i = (c + a) + (d + b)i

og hermed er regel 1 vist for komplekse tal.

Q.E.D.
Opgave 10.7 Vis at reglerne 2,7,8,5 og 6 fra definition 10.1 ogs
glder for komplekse tal.

Definition 10.8 Den additive identitet (nul) for de komplekse tal

er
0 + 0i

Opgave 10.9 Vis at regel 3 fra definition 10.1 ogs glder for kom-
plekse tal.

Opgave 10.10 Bestem den additive inverse for komplekse tal (regel
4).

Definition 10.11 Den multiplikative identitet (n) for de kom-

plekse tal er
1 + 0i

Opgave 10.12 Vis at regel 9 fra definition 10.1 ogs glder for
komplekse tal.

Opgave 10.13 Bestem den multiplikative inverse (regel 10).

39
10.2 Geometrisk reprsentation af komplekse tal

De komplekse tals geometriske reprsentation[1, s. 4] bner op for

en rkke forskellige begreber.

Definition 10.14 Den absolutte vrdi af det komplekse tal a + bi

hvor a, b R er
|a + bi| = a2 + b2

Definition 10.15 Den konjugerede vrdi af det komplekse tal a +

bi hvor a, b R er
a + bi = a bi

Definition 10.16 Argumentet af det komplekse tal a + bi hvor

a, b R er vinklen, v, mel
lem x-aksen og den rette linie mellem punkterne (0,0) og (a,b). v
er s defineret som det tal hvorom der glder, at
a b
cos(v) = og sin(v) =
a2 + b2 a2 + b2

40
Svar til opgaverne

Opgave 4.4.
1. 14, 2. 6, 3. 0, 4. 3, 5. 2, 6. 52, 7. 7, 8. 25.

Opgave 4.5.
1
1. 3a, 2. a, 3. a, 4. ac, 5. , 6. b + d, 7. 2a2, 8. bc ab.
a

Opgave 4.8.
1. x2 + 2xy + y 2, 2. 2x2 + 3xy + y 2, 3. 2x + 2y + xy + 4,
4. 10x2 + 23xy + 12y 2, 5. x2 y 2, 6. x2 2xy 3y 2,
7. x2z y 2z + 5x2 5y 2, 8. 6x2 + 10xy + 18x + 20y + 12.

Opgave 4.10.
1. x(3 + 4y), 2. 2x(1 + 3y), 3. 3x(x + 2y), 4. 2(2a + 3b + 4c),
5. 3a(1 + 2ba), 6. 2x(1 + 3y), 7. 3xy(y 3), 8. 7x3y 3(2x 3y).

Opgave 6.8.
1. 4, 2. 16, 3. t2 + r2 + 2tr, 4. t2 r2, 5. x2 + r2 2xr,
6. 4x2 + r2 4xr, 7. 9x2 + 16y 2 + 24xy, 8. 4x2 9y 2.

Opgave 6.9.
1. 9x2 + 25y 2 30xy, 2. 9x2 25y 2, 3. 9t2 + r2 + 6tr, 4. t2 16r2,
5. 9x2 + 9r2 18xr, 6. 4x2 + r4 4xr2, 7. 9x4 + 16y 2 + 24x2y,
8. 4x6 9y 4.

Opgave 7.2.
3 x 3 9 3x b+x ba ba+cx
1. , 2. , 3. , 4. , 5. , 6. , 7. , 8. .
4 y 4 8 2y c xc ac

41
Opgave 7.4.
1. (x + 4y)(x + 4y), 2. (2x + y)(2x + y), 3. (2x 3y)(2x 3y),
4. (3x + 4y)(3x + 4y), 5. (3x 2y)(3x 2y), 6. (x2 2y)(x2 2y),
1 1
7. (2x + 3y)(2x 3y), 8. ( x + 3y)( x 3y).
2 2

Opgave 7.5.
1
1. x + 4y, 2. 2x 3y, 3. 2x2 + 3y, 4. 4x + 3y, 5. , 6. , 7. ,
x2 + 5y
8. .

Opgave 8.7.
1
1. x2, 2. x2, 3. y 2, 4. , 5. x5, 6. a3 x2, 7. x6 a, 8. 2x 3y.
y

Opgave 9.3.
1 1 2 8
1. x = , 2. x = , 3. x = , 4. x = , 5. x = 1, 6. x = 7,
2 3 3 9
4
7. x = 3, 8. x = .
3

Opgave 9.4.
2q 7 7 3
1. x = 2y, 2. x = 2 b, 3. x = , 4. x = , 5. x = ,
3 4 4+a
c 2c + ad y5
6. x = , 7. x = , 8. x = .
a4 a 3

Opgave 9.11.
1. L = {1,2}, 2. L = {5,9}, 3. L = {1,3}, 4. L = {2,0,5},
5. L = {3, 2,3}, 6. L = {5, 1,7}, 7. L = ,
8. L = {2,0,1}.

Opgave 9.13.
1. (2,3), 2. (3,4), 3. (1, 2), 4. (3,7), 5. (3,7), 6. (1, 3),
7. Ingen lsning, 8. (0,0).

42
Opgave 9.19.
1. L = {3; 2}, 2. L = {2; 2}, 3. L = {2; 3}, 4. L = {2; 4},
5. L = {4; 2}, 6. L = {3; 5}, 7. L = {2}, 8. L = .

Opgave 9.20.
5

1. x = 16, 2. x = 6, 3. 3, , 4. (5,3), 5. (x,y) = (6, 14),

3
1

6. (x,y) = (1, 2), 7. ,2, 8. (x,y) = (24, 62).

3

Opgave 10.5.
1. 9+i, 2. 9+i, 3. 11-4i, 4. 11-4i, 5. 2i, 6. 2, 7. 10-5i, 8. 10i.

43
44