F I L M O R D B O G

Den Danske Filmskole. Redaktion: Claus Bjerre. 1. udgave / 2001

Bogens ord er ordnet alfabetisk. Ord skrevet med STORE BOGSTAVER er forklaret p deres egen plads.

A KOPI Den frste kopi af den frdige film. Kopierne kaldes A kopi, kopi 2, kopi 3 osv. Der kan foretages rettelser mellem
kopierne (justering af FARVE og KONTRAST). Efter et antal kopier er filmen klar til OPLAGSKOPIERING. Inden der er
fremstillet for mange kopier fremstilles en sikkerhedsmaster. Fra denne bliver der fremstillet en dup negativ som i tilflde af
store oplag benyttes til at trkke kopier fra.

A OG B BNDKOPIERING Teknik der hovedsagelig anvendes ved 16 mm kopiering for at opn usynlige samlinger og
give mulighed for OP-, NED- eller OVERTONING uden anvendelse af OPTISK BNK og intermediate (mellemliggende)
negativer. Negativet klippes i 2 bnd; de steder der er billede i bnd A er der sortfilm i bnd B.

ABOVE-THE-LINE Se OVER LINIEN.

ACCELERATED MONTAGE En SEKVENS klippet s de enkelte indstillinger str progressivt kortere og optrapper en
fornemmelse af spnding.

ACTIONFILM Generel betegnelse for handlingsmttet populrfilm med udstrakt brug af slagsml og fysisk udfoldelse. Se
ADVENTURE FILM, KARATEFILM, KRIMINALFILM, WESTERN.

ACTUAL SOUND Se HUNDREDPROCENT (100%).

ACQUISITION AGREEMENT Erhvervelse af film- og visningsrettigheder.

ADVENTURE FILM Filmgenre om eventyrlige hndelser, typisk episke historier med en mandlig helt som centralperson,
der er p opdagelse eller sgen i et eksotisk milj, hvor der lurer stadige farer; fx Tarzan-film og trilogien om Indiana Jones.
Genren kan overlappe med FANTASY FILM, KRIGSFILM, SCIENCE FICTION, WESTERN.

AERIAL SHOT Billedkomposition fra en kran, flyvemaskine eller helikopter. Ikke ndvendigvis et billede der bevger sig.
Se KRANBILLEDE.

AFTERMATH Dramaturgisk betegnelse for en scene der flger efter en dramatisk hjspndt situation.

AGENTFILM Selvironisk undergenre af SPIONFILM, hvor hovedpersonerne er professionelle, hemmelige agenter, der p
fjendtligt territorium udfrer overmenneskelige bedrifter, ofte med et glimt i jet; fx serien om agent 007 James Bond.

AKT En afsluttet del af en strre helhed. En film indeles ofte i tre akter: 1) begyndelse (1/4) 2) midte (2/4) 3) slutning
(1/4).

AKTSKIFTE Overgangen fra et akt til et andet. Finder ofte sted efter et PLOTPUNKT.

AKUSTIK Som har med lyd at gre. Studiet af lyd; lren om lydblger.
ALLEGORI Billedlig fremstilling af en id, et abstrakt begreb eller et fnomen. Gennem velkendte symboler eller
genstande, der fr betydning som tegn, komponeres et MOTIV, der samtidig fortller en overfrt historie. Personer og
motiver fra Biblen og fra den grske mytologi er ofte blevet anvendt allegorisk.

AMBIENCE Synonym med ATMOSFRE; betyder egentlig omgivende stj. I film- og TV-lyd produktion bruges ordet
mere specifikt til at betegne baggrundslydene i en scene, hvad enten de kommer fra 100% optagelsen eller er tilfjet som
separat lyd. Se FINAL MIX.

AMERICAN CUT Se REVOLVER KLIP.

ANALOG LYD Lydsignal hvis blgeform er en (1:1) kontinuert kopi af den oprindelige blgeform, dvs er tilsvarende
(analogisk med). Lydregistreringen kan vre fx MAGNETISK eller OPTISK. Se DIGITAL.

ANAMORF LINSE Sammenpresser (squeezer) billedet horisontalt i forholdet 1:2 under optagelsen. Ved projektion i
biografen ekspanderes billedet den modsatte vej i samme forhold. Se SCOPE.

ANIMATIC Filmet STORYBOARD med en enkelt LYDSIDE. Bruges til at planlgge og vurderer animationsfilm.
ANIMATION Fllesbetegnelse for en arbejdsteknik, hvor filmens bevgelsesillusion fremstilles fra enkeltbillede til
enkeltbillede; eksempelvis tegne- og dukkefilm eller computer- animation.

ANIMATIONSINSTRUKTR Den kunstnerisk ansvarlige p en animationsfilm; instruerer animatore og skuespillere.

Arbejder blandt andet med manuskriptforfattere, produktiondesignere, programrer, fotografer og tonemestrer. En srlig
form for animationsinstruktrer skaber alene deres film. Kan sammenlignes med billedkunstnere og forfattere.

ANIMATIONS DESIGN Grafisk fremstilling af den animerbare karakter set fra alle sider.

ANIMTIONS LAYOUT Njagtig fremstilling af scenens baggrund og karakterens placering til brug for baggrundsmalere og
animatorer til frdiggrelse af scenen.

ANIMATOR Den der skaber tegningerne til en tegnefilm eller indstiller dukkerne i en dukkefilm.

ANTAGONIST Hovedpersonens vigtigste modstander i en fortlling. Se PROTAGONIST.

ARBEJDSKOPI Den frdigklippet film beregnet til NEGATIV KLIPNING. Se DAGLIGE PRVER.

ARRANGEMENT Et mnster eller en plan, der danner grundlag for skuespillernes handlinger og bevgelser i en scene,
hvordan dialogen falder osv. Af hensyn til KAMERA og LYSSTNING kan et arrangement fastlgges med millimeter
njagtighed. Modsat kan arrangementet vre mere skitseagtigt og skabe rum for at skuespillerne kan IMPROVISERE, s
kameraet m indfange scenen efter samme principper som i DOKUMENTARFILM.

ARTDIRECTOR Den ansvarlige for en produktions arkitektoniske design og for kulissernes konstruktion.

A.S.A. Se EMULSION.

ASPECT RATIO Forholdet mellem billedfeltets hjde og brede i film og TV udtrykt i tal: Academy Aperture er 1.33:1
(samme som TV-format 4:3) - europisk wide-screen er 1.66:1 - amerikansk wide-screen er 1.85:1 - scope er 2.35:1 -
16:9 TV-formatet er 1.78:1.

ASSEMBLY 1) DAGLIGE PRVER synkroniseret og sat i manuskript rkkeflge. Indenfor DOKUMENTARFILM: det
brugbare materiale i optage rkkeflge eller kronologisk orden. 2) Se AUTO CONFORM.

ASSEMBLE Samle. Princip for elektronisk REDIGERING.

ASSEMBLE LIST Viser i hvilken rkkeflge de enkelte sekvenser skal komme.

ASSOCIATE PRODUCER Daglig administrator med ansvar for at en films BUDGET holdes og udgifter betales. Kan ogs
deltage under udviklingen af en films MANUSKRIPT.

ATMOSFRE eller ATMOS Et lydindtryk af et rum eller et milj, fx stue, fabrikshal, havn, boligkvarter, osv.

AUDITIV Som kan opfattes med eller vedrrer hresansen.

AUDIVISUEL (Forkortet AV) Betegnelse for hvad der bde kan hres og ses. Anvendes ofte i sammenhng med
formidling af budskaber, fx AV-kommunikation, AV-hjlpemidler.

AUTEUR Fransk betegnelse for ophavsmand; kunstner. Se INSTRUKTR.

AUTO CONFORM At synkronisere lyd automatisk efter en KLIPPELISTE (EDL).

AVANTGARDE Fransk betegnelse for en fortrop. Isr anvendt om de eksperimenterende kunstnere, som i det 20.
rhundrede stod i opposition til den herskende smagsopfattelse og banede nye veje i kunsten.

AVID Elektronisk KLIPPEBORD.

B FOTOGRAF Person der skarpstiller billedet under en optagelse (focuspuller).

BAGLYS Det lys der i en LYSSTNING rammer et emne bagfra.

BAGPROJEKTION Indstilling hvor filmbilledets baggrund bestr af en gennemsigtig skrm, hvorp der projiceres en film
eller et fotografi fra bagsiden.

BARNEY En BLIMP af bldt materiale til at stte over kameraet for at dmpe kamerastj.
BELOW-THE-LINE Se UNDER LINIEN.

BERETTERMODEL Dramaturgisk strukturel inddeling af en films dramatiske udviklingsforlb i: anslag prsentation

uddybning konfliktoptrapning klimaks udtoning.

BESKRING Billedrammens afgrnsning af motivet. Afhnger af kameraets OPTIK og kameraets afstand til motivet.
Inddeles i en skala fra FULD TOTAL til ULTRA NR. Se FRAMING.

BEST BOY Assistent til GAFFER.

B-FILM Lavt budgetterede film. Ofte af ringe kvalitet, men ikke ndvendigvis; kan fx vre et afst for talentfulde
instruktrer, fotografer, skuespillere, osv.

BILLEDFELT Det omrde der udgr billedet og afgrnses af billedkanten.

BILLEDFORMAT Se ASPECT RATIO.

BILLEDKANT Grnse for et MOTIV.

BIT Binrt tal i DIGITAL teknikken, 0 eller 1.

BLACK VIDEO Video bnd der er blevet stribet. Til de fleste forml skal et videobnd strippes fr brug til klipning.

BLIMP Lyddmper til kamera. Mange kameraer er selvblimpet, dvs konstrueret p en mde s de er relativt stille nr de
optager.

BLOCKING Se STAGING.

BLOCKBUSTER Jargon for en film, der enten har stor kommerciel succes eller har kostet s meget at lave, at den
ndvendigvis m vre ekstraordinr populr for at kunne indtjene profit.

BLONDE Lampe med spredelys; 2000 watt (2 kilowatt). Se LYS.

BLOP Et lydsignal der synkroniserer lyd og billede i en ARBEJDSKOPI; benyttes under en films EFTERARBEJDE.

BLOW-UP Se OPBLSNING.

BLUE SCREEN Ensfarvet skrm til optagelser, hvor to (eller flere) indstillinger bagefter skal sttes sammen i en computer.
(Eller kopieres sammen i en OPTISK BNK p laboratoriet). Foran blue screen skrmen fx Superman som det ene billede;
som det andet billede himmel og skyer; med det resultat, at superman flyver over skyerne i det frdige billede.

BOOM Stang til en MIKROFON; med det forml at kunne n langt og pege prcist. Se BOOMER.

BOOMER Lydmand der ved hjlp af en boom-stang placerer mikrofonen udenfor billedfeltet og optager lyd til en
indstilling.

BOX OFFICE GROSS Det totale belb som erlgges ved biografernes billetsalg.

BREAKDOWN Nedbrydning af et MANUSKRIPT i sm enheder bl.a. antal SKUESPILLER dage, REKVISIT lister, DAG
og NAT optagelser, STUDIE og LOCATION m.m.

BREAKEVEN Nr en films udgifter og indtgter udligner hinanden.

BRNDVIDDE Linsernes indbyrdes placering i objektivet. Lille brndvidde giver VIDVINKEL; stor giver TELE.

BUDGET Beregning af en produktions omkostninger; opdeles i FORPRODUKTION, OPTAGEPERIODE og

POSTPRODUKTION. Overskridelse er en ekstraudgift der ikke er taget hjde for i budgettet. En post der er beregnet
urealistisk lavt kaldes underbudgetteret.

BUSINESS PLAN Beskrivelse af en forventet forretningsmssig aktivitet - eller hvordan et produktionsselskab tror at
fremtiden vil se ud. Bruges bl.a. som dokument til bankln, Media Plus ln, m.v.

BRNEFILM Typisk en film, der fortller en historie set fra et barns synsvinkel, derfor i reglen med brn i de vsentlige
roller; ofte brn i fantasiprget relation til dyr, eller brn p mission i retfrdighedens tjeneste; men ogs mere realistiske
fortllinger om brns vilkr.
BNDHASTIGHED Hastigheden hvormed et magnetbnd passerer tonehovederne i en lyd- eller videobndoptager.
Angives i cm/s (centimeter per sekund) eller inch/sec.

CAMERA OPERATOR Betjener kameraet i USA. Se FOTOGRAFASSISTENT.

CANTED FRAME Se DUTCH.

CASH FLOW PLAN Plan over hvornr indskuddene fra de forskellige investorer indbetales under en filmproduktion
sammenholdt med hvornr udbetalingerne skal foreg. Kan ogs bruge som betegnelse for hvordan og hvornr investorerne
fr penge tilbage fra filmens indtgter.

CAST Rolleliste.

CASTER Talentspejder der leverer forslag til en rollebestning.

CASTING At bestte en films roller med skuespillere eller typer (typecast).

CHANGE LIST Redigerings liste der sammenligner to klippede versioner og kun viser forskellen mellem den nye og den
foregende version.

CHEMIRA Lys gennem et hvidt lrred.

CHROMA KEY Elektronisk TV-teknik (identisk med BLUE SCREEN) der kan kombinere separate billeder.

CINEMASCOPE Twentieth Century-fox betegnelse for SCOPE. Se FORMAT.

CLAPPER/LOADER Person der klapper med klaptret i en optagelse og lader filmkassetterne med rfilm til kameraet.

CLEAN SOUND Engelsk for ATMOSFRE.

CLICK-TRACK Spor p bndoptager indeholdende klik til tlling af slag (takter) eller markering af grundrytme.

CLOSE-UP Se NRBILLEDE.

COLOR CORRECTION Proces under efterarbejdet hvor de forskellige indstillingers farve- og kontrastforhold justeres, s
de indbyrdes passer til hinanden og kan opleves som en kontinuerlig helhed.

COLORBAR Reference billede, som indeholder grundfarverne i det additive farvesystem (rd, grn, bl) og
blandingsfarverne (gul, cyan, magenta). Grundfarverne og blandingsfarverne er hinandens komplementrfarver. De fremstr
som lige kraftige eller mttede farvestriber p skrmen. Se FARVE.

COMMISSIONING EDITOR Filmkonsulent p Filminstitut eller redaktr p tv-kanal.

COMMON CODE Fllesbetegnelse for kodesystemer som Aton-code og Arri-code, der leverer TIDSKODE reference til
bde billede og lyd. Se SYNKRON.

COMPILATION FILM En film skabt af indstillinger, scener eller sekvenser fra andre film.

COMPLETION BOND Forsikring som overfor investorerne garanterer en films frdiggres.

COMPONENT VIDEO Et video signal hvor rde, bl og grnne komponenter har hver deres kabel for p denne mde at
opn den bedst mulige optagelseskvalitet.

COMPOSIT VIDEO Et videosignal der har tre farver samlet. Dette system krver kun eet kabel.

COMPUTER GRAFIK Billeder eller design udfrt direkte p computer. Kan vre todimensional eller tredimensional.

COMPUTER FILM el. ANIMATION Film som er skabt eller korrigeret i en computer.

CONCEPT Se SYNOPSIS.

CONCERTINA CUT Se REVOLVER KLIP.

CONTINGENCY Usikkerhedsmargen. Procentdel af et filmbudget (normalt 10%) til dkning af uforudsete udgifter.
CONTINUITY Kontinuitet i tiden og rummets enhed fra indstilling til indstilling - isr i samme scene. Filmens SCRIPTER
frer via en SCRIPTRAPPORT kontrol med, at alle detaljer i en indstilling matcher de vrige indstillinger der er optaget af
en scene; ogs selv om den optages flere uger eller mneder senere.

CO-PRODUCER Producer i en CO-PRODUKTION.

CO-PRODUKTION Samarbejde mellem flere filmselskaber eller film- og TV-selskaber. I nutidens filmproduktion er co-
produktion en almindelig produktionsform; men ogs tidskrvende om kostbar, nr der fx er tale om samarbejder p tvrs af
landegrnser.

COPYRIGHT Eneret til at gengive eller tillade gengivelse af enhver form for litterre eller kunstneriske vrker; en
copyright glder i alle stater der har underskrevet de internationale konventioner om copyright.

COST RAPPORT Afholdte udgifter i forhold til budgettet; udarbejdes under en OPTAGEPERIODE.

COSTYME DESIGNER/ COSTYMER Se KOSTYMIER.

COVER At dkke en scene ind. Det antal indstillinger der bedst muligt sikrer anskueliggrelsen af en bestemt scene.
Traditionelt cover inkluderer alt fra totaler til matchende nrbilleder.

CREDITS Fortekster.

CROSS-CUTTING Se KRYDSKLIPNING.

CUE Lydmssig eller visuel information der vedrrer timing eller synkronisering. Medhr ved spoling.

CUE DOT Et mrke som angiver RULLESKIFT under fremvisningen. De to cue dots er sdvanligvis frste gang 192
frames, sidste gang 24 frames fr slutbilledet.

CUE LINE Opmrkning ved streg p arbejdskopien, der angiver et synligt mrke som kan bruges i eftersynkronisering.

CUT AWAY Klip vk fra en scene der er under udvikling. Der kan fx appelleres til publikums fantasi, som tager over og
selv frdiggre scenen. Cut away kan ogs bruges af hensyn til blufrdighed eller censur. Endelig ogs som et greb der
dkker over et bryd i en scenes kontinuitet.

CUT LIST Se KLIPPELISTE.

CUTOFF Afskringsfrekvensen for et (lyd) filter. Den frekvens, hvor et filter begynder at dmpe. Ofte defineret ved at
dmpningen er 3 dB ved den pgldende frekvens.

D/A Digital/Analog; DIGITAL til ANALOG.

DAG Betegnelse i MANUSKRIPT for at scene foregr i dgnets (sol)lyse halvdel.

DAGLIGE PRVER De uklippede kopier af en dags optagelser; den frste kopi trukket med fast lys fra det originale
negativ (rushes, rush-print) for at tjekke den fotografiske kvalitet, kamera teknik, skuespil, osv. Se ARBEJDSKOPI,
SCANNING.

DAGSPROGRAM Detaljeret program over dagens optagelser, manuskriptnumre, mde tider for medvirkende filmarbejdere
og skuespillere, location eller studie adresse, tidspunkt for frokostpause og dagens forventet afslutning; bemrkninger til
SKUDLISTE, REGI, m.v.

DAGSRAPPORT Skrevet rapport fra produktionsleder til producer/producent om dagens optagelser bl.a. antal optagne
scener og evt. manglende scener samt forbrug af rfilm.

DAILIES Se DAGLIGE PRVER.

DAT Digital Audio Tape. Findes i forskellige formater.

DAY FOR NIGHT Natscener optaget om dagen ved hjlp af et srligt kamerafilter.

DAW Digital Audio Workstation.

dB Forkortelse for decibel; logaritmisk niveau-angivelse. Se LYDSTYRKE og SIGNAL/STJ-FORHOLD.

DEEP FOCUS Se DYBDE FOKUS.

DEKORATION Omgivelser opbygget i et STUDIE, ofte et INTERIR fx det indvendige af et hus eller en lejlighed, hvor
vgge og lofter er lse, s arbejdet med filmudstyret er mere smidigt end p LOCATION.

DETEKTIVFILM Kriminalfilm, der (ofte med basis i litteratur) fokuserer p politi- eller privatdetektivens arbejde. Den
amerikanske tradition skildrer i reglen magtmekanismer og samfundsstrukturer, fx Chinatown og Phillip Marlowe filmene;
mens de engelske whodoneits mere urealistisk interesserer sig for mysteriet som et pudsespil, der stykkes sammen brik for
brik, fx Mordet i Orientekspressen.

DIALOG 1) Samtale mellem en films fiktive personer. Se MANUSKRIPT. 2) Lydoptagelser af disse samtaler.

DIGITAL En registrering af lyd, hvor et elektrisk signal er omsat til en serie impulser efter en bestemt kode. Signalet er
kommet p tabelform. Se BIT.

DIRECTOR Se INSTRUKTR.

DIRECTOR OF PHOTOGRAPHY Engelsk betegnelse for en films cheffotograf. Se FOTOGRAF.

DISSOLVE Engelsk betegnelse for OVERTONING.

DISTRIBUTION Det arbejde der vedrrer at en film udsendes p markedet.

DFI Det Danske Filminstitut.

DOKUDRAMA Blandingsgenre; dramatiseret dokumentarfilm.

DOKUMENTARFILM Filmgenre, der i modstning til fiktionsfilmen, viser autentiske mennesker, miljer og hndelser -
ofte i en forarbejdning, der fx tjener oplysende, agiterende eller kunstneriske ml.

DOLBY Et system som bruges i forbindelse med lydregistrering der begrnser sus ved reproduktion af film og bnd.

DOLLY Platform eller vogn med hjul der kan bevge kamera og fotograf under en optagelse. Ogs kaldet Crab Dolly.

DRAFT Udkast eller version af et MANUSKRIPT.

DRAMA Af grsk drma: handling, skuespil; KARAKTER i KONFLIKT.

DRAMATISK IRONI Nr tilskuerne ved noget filmens hovedperson ikke ved. Se SUSPENSE.

DRAMATURGI Regler for den dramatiske struktur i en filmfortlling; dvs for hvordan fortllingen opbygges og fremfres.

DROIT MORALE Den ret kunstneren/filminstruktren har over sit vrk/film sdan at ingen kan ndre kunstvrket/filmen
(bl.a. lngde, udseende, indhold) uden kunstnerens tilladelse.

DROP-OUT Kortvarigt udfald af signalet p et bnd, pga fejl i bndets magnetiske belgning; kan bde opst i billede og
lyd.

DUBBING Kan betyde enten EFTERSYNK eller MIXNING.

DUBBING MIXER Engelsk udtryk for MIXER.

DUP NEGATIV Se A KOPI.

DUPE eller DUPING At fremstille et duplikat materiale fra et eksisterende NEGATIV, et PRINT eller en omvende
MASTER.

DUPE LIST En liste til laboratoriet, der viser numrene p alle de enkeltbilleder (frames) der evt. skal gentages; benyttes
mere end een gang.

DUTCH Kameraet hlder fra side til side om sin akse.

DYBDE FOKUS Fotografisk stil der benytter VIDVINKEL og lille optik bning for at fremhve billedets dybde, hvor
forgrund og baggrund er omtrent lige skarp.

DYNAMIK Forholdet mellem kraftigste og svageste passager i et materiale; anvendes bde om det akustiske og det
elektriske signal.
EASTMANCOLOR Universel metode til at fremstille farvefilm ud fra farverfilm og kemiske processer. Se FARVE,
RFILM, TECHNICOLOR.

EDGE NUMBERS Se KANT NUMRE.

EDITERE Redigere et programmateriale; dvs udvlge enkeltoptagelser og sammenstte dem igen i den skede form.

EDITING Se KLIPNING.

EDITOR Se KLIPPER.

EDL Electronic Data List. Se KLIPPELISTE.

EFFEKTLYD Lyd af kortere varighed, der forstrker udtrykket; fx lyd af skud, eksplosion, blst, voldsom regn, osv.

EFTERKLAP Se KLAPTR.

EFTERSYNK Forkortelse for eftersynkronisering. Ny (studie)optagelse af lyd der skal passe med et allerede optaget billede.
Fx udskiftes dialogen fra en stjende EKSTERIR optagelse for at forbedre resultatet. Se SYNKRON.

EKSPONERE Belysning af RFILM; dvs dens EMULSION. Ved overeksponering bliver rfilmen belyst for meget; ved
undereksponering for lidt.

EKSPRESSIONISME Kunstretning der lgger vgt p den sjlelige oplevelse frem for at gengive den ydre verden.
Filmstil der forholder sig frit til det tekniske udtryk, betoner det kunstneriske og fremhver instruktrens personlighed.

ELECTRONIC PRESS KIT Pressemateriale der distribueres elektronisk via e-mail, Internet, osv.

ELLIPTISK KLIPNING Korte klip, der trkker tiden sammen og i MONTAGE viser mellemstationer under et
handlingsforlb fra en scene til en anden, fx en rejse.

EMULSION Filmstrimlens lag af lysflsomme korn eller krystaller. Emulsionshastighed er et ml for hvor flsom
rfilmen er overfor lys; udviklet af American Standards Association (A.S.A). Jo hurtigere emulsion, jo strre lysflsomhed
og jo hjere A.S.A. nummer. Kornene i RFILM med hj hastighed (high-speed) er generelt mere synlige (levende) end i
rfilm med lav hastighed (low-speed).

EPILOG Et fritstende, afsluttende afsnit i en fortlling, der fx kommenterer handlingen eller sammenfatter fortllingens
morale.

EPISODEFILM Film der bestr af korte sammenkdede episoder. Det kan vre de oplevelser en rejsende har undervejs, fx
Odysseen, Don Quixote; en fortlling sammensat af vidneudsagn, fx Rashomon, Citizen Cane; eller en stafethistorie hvor en
person eller ting flges fra episode til episode, fx Otte Akkorder, eller skiftende krlighedspar som i Krlighedskarrusellen.
I antologifilm bidrager forskellige instruktrer til en cyklus af kortfilm med flles tema, fx RoGapaG, New York Stories.

ESTABLISHING SHOT Indstilling der introducerer en ny scene. Etableringsbilledet gr rede for stedets geografi og
definerer personernes indbyrdes placering; inden der klippes til en tttere BESKRING.

EXECUTIVE PRODUCER Administrerende producent. Se PRODUCENT.

EXT eller EXTERIR Ude (under ben himmel). Modsat INTERIR.

EXTREME LONG SHOT Se FULD TOTAL.

FACILITY HOUSE Sted med teknisk udstyr, der benyttes i forbindelse med efterarbejde af lyd og billede.

FADE eller FADNING Gradvis op- eller nedregulering af en lydsignalstyrke.

FADE-IN, FADE-OUT se OPTONING og NEDTONING.

FALSK RESOLUTION Dramaturgisk betegnelse for det der kunne ligne lsningen eller slutningen p fortlling. En
SEKVENS der ofte ligger umiddelbart fr den GTE RESOLUTION.

FANTASY FILM Filmgenre, der fantaserer over eventyrlige og overnaturlige universer, i reglen eventyr fra en fiktiv
riddertid med drager, magiske rekvisitter, troldmnd og hekse; ofte med flydende grnser til ADVENTURE FILM,
HORRORFILM eller SCIENCE FICTION, fx King Kong, Highlander, serien om Stjernekrigen.
FARCE Se KOMEDIE.

FARVE jet sanser farve via lysets blgelngde. Fra de lngste blgelngder mod de korteste dannes et spektrum der
inkluderer de grundlggende farver rd, orange, gul, grn, bl, violet; rd, gul, bl kaldes primrfarver; orange, grn, violet
kaldes sekundrfarver. Fraverne kan anbringes p en farvecirkel, s de farver der ligger over for hinanden
(komplementrfarver) rummer den strste kontrast. Kulr betegner farvens intensitet. Valr betegner farvens
grtonevrdi. Farvefotografering og TV er muligt fordi kombinationer af farver kan fremkalde andre farver. Det kan skabe
forvirring at primrfarverne i en lyskilde er rd, grn og bl; mens de i reflekterende materiale, som fx farvepigment, er rd,
gul, bl. Det kompliceres yderligere af, at farveteknologien benytter to komplementre systemer: det additive og det
subtraktive. I det additive er primrfarverne rd, grn, bl mens de i det subtraktive er magenta (en kombination af rd
og bl), cyan (en kombination af grn og bl) og gul.

FARVE TEMPERATUR Et ml for det dominante spektrum i lyskilden; kaldet grader Kelvin. Lyskilder med lave
farvetemperaturer findes i den rde ende af spektret, mens hje farvetemperaturer holder til i den bl/violette ende. Sollys
(det ideelle hvide lys) mler en farvetemperatur p 6000 Kelvin, mens inderdrs gldelamper har et mere orange lys p
omkring 3200 Kelvin. Vores jne justerer automatisk for variation i lystemperaturen. Det gr RFILM ikke, s fotografen
er nd til at korrigere i forhold til rfilmens begrnsning. Se FARVE, SPEKTRUM.

FAST KAMERA At kameraet ikke bevger sig under en optagelse.

Modsat KAMERABEVGELSE.

FASTMOTION Optagelse hvor billedhastigheden snkes i forhold til de normale 24 billeder pr. sekund, s bevgelser
bliver hurtigere ved fremvisning i normal hastighed. Modsat SLOWMOTION.

FEATURE eller FEATURE FILM En spillefilm.

FIELD TV-begreb som betegner en af de to ens delbilleder som tilsammen udgr en FRAME.

FIGUR Fiktiv person. Se KARAKTER.

FIKSERE Processen der afslutter en filmfremkaldelse og gr det fremkaldte billede bestandigt.

FILMKONSULENT Person der er ansat som redaktr i Det Danske Filminstitut.

FILM NOIR (Fransk sort film). Film karakteriseret ved en dyster og skbnetung stemning, hvor persongalleriet enten er
kyniske magtmennesker, som bruger alle andre for egen vindings skyld, eller personer fanget af en fortid, de aldrig vil kunne
slippe fri af. Film noiren lgger sig ofte op ad den hrdkogte detektivgenre, men handlingen har gerne melodramatiske trk
og domineres af en femme fatal, en edderkoppekvinde, der spinder en eller flere mnd ind i sit net med ddelig udgang for
alle; fx Kvinden uden samvittighed, Postbudet ringer altid to gange, Chinatown.

FILM STOCK Se RFILM.

FILTER 1) kamera: (Glas)skive til at placere foran kameralinsen for fx at justere farver eller mngden af lys. 2) lys:
Materiale til at stte foran lamper for at korrigere lysets farve eller styrke. 3) lyd: Elektrisk kredslb, der lader visse
frekvenser passere mens andre sprres; bruges til at ndre karakteren af lyden.

FINAL CUT Filmen som den vil blive udsendt p markedet. Final Cut garantien sikrer instruktren at producenten eller
andre ikke kan ndre i filmen efter arbejdet er afsluttet.

FINAL DRAFT Den endelige, frdige version af et manuskript.

FINAL MIX Resultatet af den proces, hvor en films forskellige lyddele - DIALOG, REALLYD, EFFEKTLYD,
ATMOSFRE, MUSIK mixes sammen og balanceres i det rette forhold til hinanden, sledes at det kommer til at udgre
den frdige lydside. Se PRINT MASTER.

FINANSIERINGSPLAN Plan over fra hvilke kilder finansieringen kommer fra; oversigt over film investorer; oversigt over
hvordan filmen finansieres.

FIRST ASSISTANT CAMERAMAN/ FOCUS PULLER Indstiller blnde, mler afstand og indstiller fokus under
optagelsen. Se FOTOGRAF-ASSISTENT.

FISKE Fotografen optager improviseret for at fange nogle karakteristiske situationer eller udtryk.

FIXING (FIXATION) Se FIKSERE.

FLAG Skrm som benyttes i lysstningen til at placere foran en lampe for at skabe skygge.
FLASH BACK Fra filmens nutidsplan klippes eller overtones der bagud i fortllingen; til en erindring eller et fortidsplan
eller til genoptagelsen af en tidligere vist scene.

FLASH FORWARD Efter samme princip som i

FLASH BACK klippes eller overtones til scene eller indstilling der udspiller sig i fortllingens fremtid.

FOKUS Indstilling af kameraets OPTIK s et emne er skarp p negativet.

FOKUS SKIFT At ndre skarpheden i billedet fra et emne til et andet under optagelsen.

FOLEY Lyd der optages i et studie mens man ser p billedet. Den mest velkendte foley er fodtrin, men mange andre lyde
optages ogs p denne mde.

FOLKEKOMEDIE Bredt anlagt dansk komediefilm med et karakteristisk persongalleri af folkelige typer, ofte med brug af
populrmusik; har sin rod i det populre teater. Hos Morten Korch i reglen om bonden, der er truet af kapital og
mellemmnd, fx De rde heste. I Olsen Banden serien er den karakteristiske smborger en kriminaliseret storbyeksistens, der
p illegal vis m klare sig i kampen mod de store og multinationale krfter.

FORPRODUKTION Perioden inden en film optages. Under forproduktionen tilrettelgges hele en films frdiggrelse.
Primrt forberedes optageperioden, dvs der ansttes HOLD og SKUESPILLERE, LOCATION fastlgges, UDSTYR
bestilles, PRODUKTIONSPLAN frdiggres, osv. Men ogs perioden efter optagelsen forberedes; bl.a. KLIPNING,
LYDEFTERARBEJDE og DISTRIBUTION.

FOTOGRAF Den ansvarlige for kameraarbejde og lysstning, og derfor ogs for kvaliteten af en films billeder.

FOTORAPPORT Fotografens rapport til laboratoriet vedrrende en eksponeret rulle rfilm.

FRAKLIP Det tiloversblevne materiale fra en bestemt indstilling; kasseret optagelse. Se TRIM.

FRAME I film et enkeltbillede. I TV summen af to delbilleder (Field). P amerikansk et totalbillede.

FRAMING At KOMPONERE en INDSTILLING.

FREELANCE Person som fr betaling for den enkelte arbejdsopgave.

FREEZE FRAME Se FROSSET BILLEDE.

FREKVENS Antal lydsvingninger pr. sekund; udtryk for tonehjden. Lavfrekvent vil sig en tone der virker dyb, basagtig;
hjfrekvent er en tone der virker hj, skrende, hvinende, diskantagtig. Frekvens mles i HERTZ, forkortet Hz. ret er i
stand til at opfatte svingninger mellem ca. 20 og 20.000 Hz. Se LYDSTYRKE.

FREMKALDELSE Kemisk proces der konverterer det latente billede p en eksponeret fotografisk emulsion til et synligt
billede. Undereksponeret film kan man senere overfremkalde for at genvinde noget af balancen mellem lys og mrke. Se
EKSPONERE, NEGATIV, RFILM.

FRESNEL Lampe med linse foran til at lysstte med. Se LYS.

FROSSET BILLEDE Et udvalgt enkelt billede gentages i kopieringen p filmstrimlen, s det fastholdes over en tid og fr
karakter af et fotografi.

FRPERSPEKTIV Et MOTIV set nedefra.

FUGLEPERSPEKTIV Et MOTIV set oppefra.

FULD TOTAL Billedkomposition der fra en strre afstand giver oversigt over omgivelser og personers placering. (Svarer til
extreme long shot). Ofte ETABLERINGSBILLEDE. Se BESKRING.

FULL SHOT Engelsk betegnelse for TOTAL.

GAFFER Chefelektriker ved optagelser.

GAMMA Mleenheden for kontrastens rderum p rfilmen. En hj gamma er lig hj kontrast.

GANGSTERFILM En overvejende amerikansk genre forbundet med 1920ernes forbudstid og 30ernes konomiske
depression; skildrer i reglen gangsteren som en farverig person, hvis liv er rigt p dramatik og spnding, og gerne ender
moralsk forsvarligt med deres fald; fx Bonnie og Clyde, The Godfather, Goodfellas.

GATE Porten eller billedkanalen i et KAMERA, hvor RFILM passerer igennem for at kunne EKSPONERE.

GENERATION Nr rfilmen eksponeres i kameraet og fremkaldes er det 1. generation. En PO-SITIV af negativet er 2.

generation. Et INTERNE-GATIV lavet fra positivet er 3. generation. Osv. For hver generation mistes detaljer i materialet.

GENRE Betegnelse for art og slgt. Isr brugt om de litterre udtryksformer: epik, lyrik, dramatik, men ogs novelle,
eventyr, komedie og krlighedsdigt. Bruges p samme mde om filmiske fortlleformer med visse arketypiske trk eller
mnstre, som adskiller bestemte typer film fra alle andre. Se ACTIONFILM, ADVENTURE FILM, AGENTFILM,
BRNEFILM, DETEKTIVFILM, FANTASY FILM, FILM NOIR, FOLKEKOMEDIE, GANGSTERFILM, GYSERFILM,
KARATEFILM, KATASTROFEFILM, KOMEDIE, KRIGSFILM, KRIMINALFILM, MELODRAMA, MODERNISTISK
FILM, MUSICAL, NATURFILM, OPERAFILM, POLITIFILM, PORNOFILM, POSTMODERNISTISK FILM, ROAD
MOVIE, ROMANTISK KOMEDIE, SCIENCE FICTION, SPIONFILM, SPLATTERFILM, THRILLER,
UNGDOMSFILM, WESTERN.

GENREBILLEDE Billedtype der vlger sine motiver fra hverdagen og fortller om en alment genkendelig situation med
vgt p typer og milj.

GERUSCH Tysk for FOLEY.

GRANDE TOTALE Filmbudgettets samlede udgifter inklusiv OVERHEAD, forsikringer m.m.

GLASMALERI Teknik hvor kameraet optager igennem en glasplade, hvorp der er malet et maleri der forestiller en
tredimensional virkelighed, som smelter sammen med omgivelserne p den anden side af glasset. Teknikken er nu erstattet af
computer og kaldes MATTEPAINTING.

GREENLIGHT Grnt lys; i betydningen at filmstudiet/producenten har godkendt at filmen kan sttes i gang.

GRIP Den der bevger DOLLY, KRAN, m.m. og er ansvarlig for opstillingen af disse.

GYLDNE SNIT, DET En klassisk harmonisk proportion med et cirka forhold p 5:8. Defineret som et forskudt
balancepunkt, hvor den korte del forholder sig til den lngere del som den lange til hele linien.

GYSERFILM Ogs kaldet skrkfilm eller horrorfilm; genre med vgt p gys og uhygge fremmanet via fantastiske eller
makabre temaer. En af de ldste filmgenre med rdder i mytologien, overleveringer og den gotiske skrklitteratur. Ynder
temaer som dobbeltmennesker, kunstige vsner og vampyrer, fx Drakula, Frankenstein; men ogs psykologiske temaer, fx
Psycho, Ondskabens jne.

HANDLINGSAKSE Den usynlige linie mellem to skuespillere, som kameraet befinder sig p den ene eller p den anden
side af, nr der laves et KRYDS eller COVER af et ARRANGEMENT. Se OVER AKSEN.

HALVTOTAL Billedkomposition der viser det halve af helheden, fx verste halvdel af en person; fra maven og op.

HARDWARE Betegnelse for apparater og udstyr.

HERTZ Forkortes Hz - mleenhed for FREKVENS.

HIGH KEY Se HOVEDLYS.

HMI Lampe til at skabe kunstigt dagslys. H: Hg (kvikslv) skaber spnding. M: metal, skaber daglysspektrum. I: jod,
refererer til halogen sammenstningen af jod og brom.
HOLD Den gruppe filmarbejdere, hver med sit bestemte arbejdsomrde, der samarbejde om filmoptagelsen.

HORRORFILM Se GYSERFILM.

HOLD BACK Periode efter filmens biograf premiere hvor filmen ikke kan vises i tv eller udgives p video, DVD m.m.

HOVEDLYS Den dominerende lyskilde i en lysstning. Low key betegner belysning i mrke (blde) tonevrdier. High
key betegner belysning i lyse (hrde) tonevrdier; hvor hovedlyset er meget strkt og danner kraftige skygger.

HOVEDPERSON Den centrale KARAKTER i en fortlling; den karakter, vi oplever fortllingen sammen med.

HUNDREDPROCENT (100%) Lydoptaget samtidig med billedet. Se TAKE.

HVIDBALANCE Bruges til at indstille videokameraet efter omgivelsernes lysforhold ved at rette det mod noget hvidt,
indskyde et filter og udlse en finindstillingsknap. Det svarer til at vlge en kunstlys- eller dagslysfilm til sit fotoapparat.
Undlades det risikeres rd- eller bltonede billeder.
HJLYS Lys der benyttes til at oplyse og markere bestemte dele af et emne; fx en skuespillers jne.

I KASSEN Udtryk der betegner at det billed- og lydmateriale der skal optages for at kunne gengive intentionerne med en
SCENE eller INDSTILLING er registreret p film, lydbnd, osv. At et materiale er i kassen er noget filmens
INSTRUKTR vurderer i samrd med filmens FOTOGRAF, TONEMESTER og SCRIPTER; og eventuelt PRODUCER.

KASS eller KASSERET Se FRAKLIP.

IKON Grsk: billede. Brugt om de grsk-katolske religise fremstillinger fra det 6. rhundrede og frem. Ophjede
portrtter i en streng traditionel stil. Ikonografi er studiet af de faste symboler og motiver, der optrder i isr kristen
billedkunst. Ikon bruges ogs overfrt om massekulturens stjerner og helte og om de symboler der anvendes i edb-
programmer.

IMPROVISRE Gre eller lave noget uden forudgende planlgning, s udtrykket i hjere grad opstr spontant eller
impulsivt under udfrelsen; i modstning til det nje afmlte, prcise og gennemarbejdede udtryk.

INDEPENDENT PRUDUCER Uafhngig producer, dvs som ikke er tilknyttet en bestemt producent. Se FREELANCE.

INDKLIPSBILLEDE Et billede/indstilling der indsttes i et forlb for at stte handlingen i relief; det kan fx vre et
nrbillede af den rystende hnd eller et kig ind i milj.

INDLBSBND Ikke-magnetiserbart plastbnd sammensplejset med et lydbnd i begge ender. Kan vre med farver i
forbindelse med bestemte anvendelser. Ogs kaldet leadertape.

INDSPILNINGSLEDER Den der sikrer samarbejde mellem de forskellige afdelinger p holdet under optagelsen.

INDSTILLING En ubrudt OPTAGELSE.

Se MASTER, MISE-EN-SCNE.

INSTRUKTR Den kunstnerisk ansvarlige p en film; instruerer skuespillerne og skaber iscenesttelsen (MISE-EN-
SCNE). Auteurinstruktren er for sin film, hvad billedkunstneren er for sit maleri og hvad forfatteren er for sin bog. Se
DROIT MORALE.

INSTRUKTRASSISTENT Vejleder skuespillere og teknikere for instruktren og planlgger nste dags optagelser
sammen med PRODUKTIONSLEDER og INDSPILNINGSLEDER.

INT eller INTERIR Inde i et hus, bil, osv. Modsat EXTERIR.

INTERMEDIATE NEGATIV Mellemliggende negativ trukket fra en POSITIV; benyttes bl.a. til optisk arbejde.

INTERNEGATIV Negativ fremstillet fra et POSITIV.

IRIS BLNDE Gammel teknik til OPTONING eller NEDTONING ved hjlp af en anordning der placeres foran kameraets
OPTIK. bner og lukker p samme mde som jets iris reagerer p lyset.

JIB ARM En mekanisk arm til en DOLLY, der efter vgtstangsprincippet giver get muligheder for kamerabevgelser,
normalt lodret.

JUMP CUT Springklipning. Der klippes inden for den samme indstilling, s der opstr en let forskydning i bevgelse/tid;
hvilket skaber liv; eller giver et prg af uro og anstrengt reportage.

KAMERA Apparat til at optage en films billeder med. Bestr enkelt fortalt af en OPTIK, hvorigennem motivet optages, en
SGER, hvorigennem filmens FOTOGRAF ser sit billede, en KASETTE, hvor rfilmen opbevares og et kamerakammer med
en GATE, hvor rfilmen kan passere forbi og EKSPONERE.

KAMERABEVGELSE At kameraet flytter sig under en optagelse. Kamerabevgelser kan opdeles i tre typer: 1)
bevgelse i forhold til et ubevgeligt MOTIV, 2) bevgelse parallelt med et motiv der bevger sig, og 3) bevgelse
uafhngigt af et motiv der bevger sig. Se DUTCH, KRANBILLEDE, KREBILLEDE, PANORERING, TILT.

KAMERAPOSITION Det sted hvor kameraet befinder sig, nr det optager en indstilling.

KAMERAVINKEL Den vinkel kameraet ser motivet fra. Nr optagevinklen er i jenhjde befinder kameraets optik sig
i samme hjde som skuespillerens jne. Se ogs FRPERSPEKTIV og FUGLEPERSPEKTIV.
KANTLYS Et kraftigt lys der rammer og optegner omridset, kanten, af nogen eller noget.

KANT NUMRE Identificerer enkeltbilledet p filmstrimlen. Nr rfilmen fremstilles fotograferes numre p kanten, der
bliver synlige idet filmen fremkaldes. Kant numre er tal ikke koder; str der KJ 12 6543 9876 betyder den del der viser KJ 12
6543 fabrikat, type og rulle nummer. 9876 er tller, som prcist markerer enkeltbilledets placering i forhold til feed of film.
Se KEYKODE.

KARAKTER En fiktiv person med en rkke specifikke egenskaber.

KARATEFILM Actionfilm med fokus p orientalske kampteknikker som japansk karate og kinesisk kung fu. Historien er er
gerne kun et pskud for at vise akrobatiske hndgemng i stiliseret koreografi.

KATASTROFEFILM Genre der tematiserer naturkatastrofer som jordsklv, orkaner, drbende dyr, fx Ddens gab; men
ogs menneskeskabte katastrofer som atomkrig, flystyrt, ildebrand, fx Airport, Det trnhje helvede, Titanic.

KEY LIGHT Se HOVEDLYS.

KEYCODE Stregkode oversttelse af kant numre, hvilket betyder at den kan aflses af maskiner.

KLAPTR En tavle med to sammenhngende trstykker der klappes sammen i begyndelsen af en indstilling - eller efter:
efterklap. Klappet markerer et punkt hvor billede og lyd vil vre SYNKRON. Tavlen oplyser om optagelsens nummer,
filmens titel osv. Inden der klappes oplses nummeret for lydoptagelsen.

KLIPNING Processen hvor man udvlger, sammenstter og arrangerer de indstillinger der indgr i den frdige film.
Kontinuitetsklipning tilstrber naturlige usynlige overgange; dramatisk klipning har synlige og springende klip. Se ogs
CUT AWAY, ELLIPTISK KLIP, FLASH BACK, JUMP CUTS, KRYDSKLIPNING, NEDTONING, OPTONING,
OVERTONING, PARALLEL KLIPNING, RENT KLIP, WIPE.

KLIPPEBORD Apparat hvor film og lyd er adskilt i ARBEJDSKOPI og PERF; benyttes under klippearbejdet.

KLIPPELISTE 1) En liste til laboratoriet, der indeholder de prcise KANT NUMRE og i hvilken rkkeflge de skal
klippes sammen. 2) Klippeliste (EDL) ud fra tidskoder.

KLIP Overgang fra en indstilling til en anden.

KLIPPER Den ansvarlige for hvordan en film klippes.

KOMEDIE En af det klassiske dramas grundlggende genrer, der ogs fra begyndelsen har vret central i filmen. P dansk
skelner man mellem farce og komedie, hvor farcen bruger groteske og ofte klart naturstridige handlingsforlb, mens
komedien udfolder sin humor indenfor mere trovrdige rammer. Lystspillet kendetegnes ved sit artige vid og ironi og enkle
handling, fx Masser af whisky, Plyds og papegjer; mens den skaldte screwball comedy lgger vgt p samspillet, en
hurtigt perlende dialog og en fiks erotisk intrige, fx Han, hun og leoparden, Ingen er fuldkommen, Tootsie. Den satiriske
komedie kritiserer personer eller politiske eller sociale forhold ved at latterliggre dem, fx Flamberede hjerter. Se
FOLKEKOMEDIE, ROMANTISK KOMEDIE.

KOMMENTATOR Se VOICE OVER.

KOMPATIBEL Som kan virke sammen med noget andet, isr om edb-udstyr

KOMPLEMENTRFARVER Se FARVER.

KOMPONERE At skabe eller sammenstte noget af forskellige elementer.

KOMPONIST Komponerer filmens originale underlgningsmusik.

KONFLIKT Det igangsttene element i en dramatisk fortlling; handlingens motor. Konflikt opstr nr nogen ikke fr det
de vil have.

KONTRAST Betegnelse for lysets karakter og udtryk, dvs p hvilken mde scenen og dens personer er belyst. Lysstning
med hj kontrast skaber tydelig forskel mellem sort og hvidt, mrke og lyse omrder. Lav kontrast (bldt lys) betoner
mellemregistret.

KOREOGRAF Tilrettelgger danseoptrin og instruerer dansere, fx i MUSICAL.

KORTFILM Fiktionsfilm af f minutters varighed.

KOSTYMIER Den ansvarlige for en films kostymer; som enten tegnes og sys til skuespillerne, eller tilpasses fra noget
allerede eksisterende.

KRANBILLEDE/KRANE Indstilling hvor kameraet er monteret p en kran under optagelsen.

KRIGSFILM Genre, der direkte fremstiller krigshandlinger og gerne foregr under de store krige; ofte heroiske fortllinger,
fx Den lngste dag, Navarones kanoner, Saving private Ryan; men ogs en mere kritisk analyserende holdning, fx
Dommedag nu, The Deer Hunter, Den tynde rde linie.

KRIMINALFILM Genre der skildrer en forbrydelse samt typisk dens opklaring via politi eller privatdetektiv.
Genrebetegnelsen dkker over en lang mere specielle genrer og undergenrer, bl.a. GANGSTERFILM, THRILLER, FILM
NOIR, DETEKTIVFILM, SPIONFILM, AGENTFILM, GYSERFILM.

KRYDS En dialogscene (eller lignende), der optages med indstillinger p hver skuespiller og kameraet befinder sig p den
samme side af handlingsaksen, dvs den linie der kan trkkes mellem dem.

KRYDSKLIPNING At klippe frem og tilbage mellem to handlingstrde, der p et tidspunkt skal mdes; fx det frembrusende
tog, der er p vej ... og helten, der forsger at lse den fastbundne heltinde fra skinnerne. Se PARALEL KLIPNING.

KULISSE Se DEKORATION.

KULR Graden af en farves intensitet eller farvestyrke. Se FARVE, VALR.

KREBILLEDE/KRETUR/KRE Indstilling hvor kameraet krer under optagelsen; fx p en DOLLY.

LABEL Klistermrke eller markering.

LEADER Indlbsstrimmel. Anbragt fr en films frste billede og efter sidste billede; udlbsstrimmel, for at beskytte filmen.
Kan mrkes op med synkroniserings reference rulle, nummer osv.

LEADERTAPE Se INDLBSBND.

LETTER OF INTENT Et skriftligt men ikke juridisk bindende tilsagn om at medvirke ved en films finansiering.

LETTER OF INTEREST En skriftligt tilkendegivelse fra en investor, tv kanal, stjerneskuespiller, instruktr m.fl. om at
vedkommende finder filmprojektet interessant.

LIB SYNC Se LBESYNKRON.

LIGHTING CAMERAMAN Engelsk betegnelse for cheffotograf. Se FOTOGRAF.

LINIR REDIGERING Den traditionelle mde at redigere p; benytter specialiseret udstyr som bndmaskiner og mixere til
at redigere r materialet til det endelige program. Der er behov for flere bndmaskiner, en mixer for at tilfje
overgangseffekter og en karakter generator til tekst og grafik. Liner redigering betyder at der skal spoles frem eller tilbage
til hvert eneste klip. Se NONLINIR REDIGERING.

LOADE 1) Lade en kassette; putte rfilm i en kamerakassette. 2) Putte diverse bnd i diverse bndoptagere. 3) Tage et
computerprogram eller dokument i brug.

LOCATION Omgivelser uden for et studie hvor der kan optages film. At filme on location vil sige at filme p en faktisk
lokalitet, fx i en lejlighed, p en gade, i et landskab.

LOGISTICKS Fremskaffelsen, vedligeholdelse og transport af materiel, filmudstyr og personer.

LONG SHOT Se TOTAL.

LOOP Se SLJFE.

LOW KEY Se HOVEDLYS.

Lt Rt MIX Forkortelse for Left Total Right Total. Summen af en lydsignal der bestr af: venstre, center, hjre og
SURROUND; og som via en dekoder kan gengive disse oprindelige fire kanaler.

LYDEFTERARBEJDE Arbejdet med lydsiden efter endt optagelse og klipning. Se SOUND SUPERVISOR, SOUND
DESIGNER.
LYDSIDE Summen af den frdige films lyde. Se MIXNING, FINAL MIX, PRINT MASTER.

LYDSTYRKE Udtryk for hvor kraftig lyden er. Mles i decibel, forkortet dB. 0 dB er den laveste lyd ret er i stand til at
opfatte. rets smertegrnse ligger omkring 120 dB. Se SIGNAL/STJFORHOLD.

LYS Et centralt stemnings- og udtrykselement. Filmens lysstning bygger p erfaringer fra malerkunsten. I ldre maleri og i
naivisme findes eksempler p egetlys, dvs det vigtigste i billedet udstrler lyset. Senere benyttes det realistiske lys med
naturlig lyskilde. I barokken udforskes lysvirkningernes dramatiske muligheder. I impressionismen dyrkes lysets betydning
for opfattelsen af form og farve.

LYSTSPIL Se KOMEDIE.

LBESYNKRON Synkronitet mellem mundens bevgelser i billedet og ordene p lydsporet.

McGUFFIN Det element i en films PLOT der fanger publikums opmrksomhed eller gr det ud for logikken i et plot, isr i
SUSPENCE film. Iflge Alfred Hitchcock kan en McGuffin ignoreres s snart den har tjent sit forml.

MACRO OPTIK En optik der kan stille skarpt p emner der befinder sig helt ned til 1 mm fra den.

MAGNETBND Plastbnd med magnetiserbar belgning til registrering af lyd, billede eller data.

MAGNETISK LYD Lydspor der afspilles via et magnethoved, ulig OPTISK LYD der afspilles via lys.

MAKEUP ARTIST Se SMINKR.

MANUSKRIPT Den tekst som danner grundlag for en film. Bestr af beskrivelser af det der sker i billedet og p lydsiden,
og det karaktererne siger til hinanden (DIALOG). Et manus kan vre skrevet efter forlg fra fx roman, et teaterstykke eller
ud fra en virkelig hndelse. Manus skrives ofte igennem i flere udkast eller versioner (draft); evt. af flere forfattere.

MANUSKRIPTFORFATTER Den der udarbejder et MANUSKRIPT.

MASTER 1) Optagelse hvor der i en indstilling gennemspilles en hel scene. Ofte fotograferes masteren i TOTAL; hvorefter
scenen dkkes ind med tttere indstillinger af samme ARRANGEMENT. Se BILLEDBESKRING. 2) Det videobnd,
hvor den frdigredigerede og godkendte version af et TV-program er registreret, hvorfra kopier kan fremstilles.

MATCH CUT Klip mellem to indstillinger der er forbundet visuelt, auditivt eller metaforisk. Et kendt eksempel findes i
slutningen af North by Northwest, da Gary Grant trkker Eva Maria Saint op fra klften p Mount Rushmore...og der klippes
til at han trkker hende videre op i kjen i togkupeen.

MATTE-PAINTING Teknik hvor der arbejdes videre p et allerede optaget billede i en com-puter; fx males en
tredimensional ridderborg ind i et landskabsmotiv eller fantasi arkitektur i en SCIENCE FICTION film. Se COMPUTER
GRAFIK.

MATTE-TEKNIK Ved hjlp af en maske afskrmes en del af billedet, hvor der senere indkopieres et andet billede. Se
OPTISK EFFEKT.

MEDIUM SHOT Se HALVTOTAL.

MELODRAMA Filmgenre hvor lidenskabelige flelser og skbnens lunefuldhed krydses med dramatisk effekt;
karakteriseret af emotionel intensitet, effekt jageri, overdrivelse, handlekraft, vold, retorisk overdrivelse, moralsk polaritet,
grov ondskab og dets ultimative udryddelse af det godes triumf. Oprindeligt et DRAMA med musik; af grsk melos =
sang. Frste melodrama regnes for at vre Pygmalion (1770).

METAFILM En film, der bryder illusionen og skilter med at den er en film. En leg med mediet der ofte er knyttet til film om
filmmiljet og filmindustrien, fx 8 1/2, Den amerikanske nat, Den franske ljtnants kvinde. Metatrk kan vre hyppige
referencer til andre film, fx S gode venner var vi vist; leg med mediets konventionelle elementer, fx Barton Fink; eller
direkte at ironisere over filmfortllingens uskrevne regler, fx Frihedens spgelse.

MIKROFON En elektroakustisk transducer der modtager lydblger og omstter dem til elektrisk energi. (Transducer vil
sige en anordning der omformer n form for fysik pvirkning til en anden).

MISE-EN-SCNE Af fransk for stte i scene. Omfatter instruktion af skuespillere, kameraets placering, valg af optik,
lysstning, dekoration, kostymer, m.m. og vedrrer det filmiske rum.

MIXER 1) Den eller de personer som mixer filmens endelige lydside. Se FINAL MIX. 2) I USA den person der optager
100% lyd.
MIXNING Balancere forskellige lyde med hinanden og indbyrdes styre deres styrke og klang. Se MIXERPULT, FINAL
MIX.

MIXERPULT Apparat eller computer med flere kanaler til at mixe lyde sammen.

MODEL Attrapudgave af noget det er for dyrt eller upraktisk at fremstille i virkeligheden, og som derfor tit bygges i
formindsket version, fx et eksploderende tog, en kmpegle, en ridderborg, en rumstation osv.

MODERNISTISK FILM Filmfortlling med fragmenteret struktur, kompleks psykologi og eksperimenterende formsprog,
hvor der ofte lgges mindre vgt p den fremadskridende handling og mere vgt p selve fortlleprocessen. Efter de
avantgardistiske stilretninger i 1900-tallets moderne kunst, fx EKSPRESIONISME og SURREALISME. Se
POSTMODERNISTISK FILM.

MODSAT SKUD Indstilling der peger 180 i den modsatte retning end den forrige indstilling. Er der tale om en indstilling
med en stor lysstning tales der ogs om at VENDE.

MONITOR 1) Flade i et elektronisk apparat hvorp signalet vises som et billede. 2) Skrm der forbindes til kameraet, s
andre end fotografen kan se det billede som optages. 3) hjtaler.

MONO Enkelt, ene. Lydsignal i n kanal. Se STEREO.

MONTAGE Af fransk for stte sammen. Vedrrer den filmiske tid. 1) Synonymt med KLIPNING generelt. 2) Dynamisk
klipning, der i stiliserede form formidler mange informationer p kort tid. 3) Sergej Eisensteins id om, at to
sammenklippede indstillinger skal relatere til hinanden p en mde, s A og B i kombination skaber en ny mening, C, som
rent faktisk ikke findes som en indstilling i filmen.

M.O.S. Motion without Sound. Stum OPTAGELSE.

MOTIV 1) Det som afbildes i en INDSTILLING. 2) En karakters begrundelse for en handling. 3) I musik, et lille element
(ofte p f toner), der indeholder en karakteristisk rytmisk, harmonisk eller melodisk bevgelse i et musikstykke.

MUSICAL Genre hvor sang, musik og dans indgr i filmens fortlling, der ofte udspiller sig i et urealistisk univers, hvor
personerne synger og danser til et usynligt orkester. Storhedstid i Hollywood 1930-60.

MUTE Engelsk for STUM, om kontrol der slukker for et lydsignal.

MYSTERY Dramaturgisk betegnelse for en fortlleform hvor noget skal opklares, noget, som er en gde for bde tilskuer
og hovedperson. Ulig SUSPENCE.

MYTE Af grsk mythos; mundtlig beretning.

NARRATIV Som har at gre med den fremadskridende handling i en fortlling.

NATURFILM Dels dokumentariske film bestende af naturoptagelser, men ogs fiktionsfilm der foregr i naturen, fx Dersu
Uzala, Bjrnen.

NATURALISME 1) Kunstretning, der ser sin opgave i en rlig og plidelig gengivelse af virkeligheden. 2) Teori i litteratur
og film der gr p, at en karakters handlinger er betinget af biologiske, sociologiske, konomiske eller psykologiske love.

NATURE MORTE Billede af opstillede ting, fx genstande, frugter, osv. Ofte et maleri. Kaldes ogs efter hollandsk for
stilleben.

NEDTONING Fra billede med et motiv til mrk eller lys skrm/lrred.

NEGATIV En eksponeret filmstrimmel efter FREMKALDELSE; dvs et fremkaldt billede med densiteter der er modsatte af
det fotograferede objekt. Se POSITIV.

NEGATIV KLIPNING Den proces p laboratoriet der omfatter fremfinding, klipning og samling af originalnegativer sledes
at det frdige resultat matcher den indleverede ARBEJDSKOPI.

NEOREALISME Kulturel strmning der i efterkrigstidens Italien sgte en social sandhed oven p fascismens tomme
retorik. Se REALISME.

NONLINIR REDIGERING Rmaterialet digitalizeres (konverteres) til en fil som computeren kan lse. Der er omgende
adgang til hver eneste frame. Den store forskel mellem liner og non-liner redigering er at liner kopierer materiale fra en
bndmaskine til en anden; hvorimod nonliner laver sekvenser som arrangerer billede og lyd i en bestemt rkkeflge. I
stedet for at klippe klip efter klip efter hinanden har man at gre med klip hndtering. Redigeringsteknikeren har ikke direkte
adgang til de enkelte scener p bndet. For at finde en bestemt scene skal der spoles frem og tilbage p bndet. Se LINIR
REDIGERING.

NORMALOPTIK Den optik der svarer til jets eget PERSPEKTIV.

NOVELLE FILM Fiktionsfilm af kortere varighed, dvs mellem 10 og 50 minutter. Se KORTFILM, SPILLEFILM.

NUL KOPI Lyssat kopi uden lyd. Kopi der kan fremstilles af produktionsmssige rsager, bl.a. kan den anvendes til
lydarbejde. Laboratoriet forlanger som oftest kun nul kopi hvis der ikke har foreligget materiale til lysstning, sledes at
denne er foretaget direkte fra det klippede negativ.

NRBILLEDE Billedkomposition der viser en detalje i helheden. Betegnelse for et billede af et ansigt eller et tt billede af
fx en hnd eller en genstand.

OBJEKTIV Se OPTIK.

OBLIGATORY SCENE Dramaturgisk betegnelse for scenen der i de fleste tilflde etablerer den dramatiske handling.
Ligger sdvanligvis mellem prsentation (exposition) og udvikling med specifikt fokus p plottet. I bde manuskriptet og
klipningen krver den derfor speciel opmrksomhed og omhyggelighed.

OFF Benyttes i manuskripter til at indikere at nogen siger en REPLIK uden for billedet.

OFFLINE Forredigering til ONLINE.

OFF-SCREEN (O.S.) Handling der ikke ses i billedet, der er relevant for handlingen, ofte tilkendegivet med lyd som fx
stemmer eller effektlyde.

OMSPIL En indstilling der ikke er brugt i FINAL CUT. Indstillingen ville kunne bruges, hvis der ikke var en indstilling der
var bedre; i modstning til en indstilling der er kasseret eller kass (out-take).

OMVENDE FILM RFILM hvis EMULSION bliver POSITIV efter den er eksponeret og fremkaldt.

ONLINE Redigeringsproces hvor resultatet kan benyttes til BROADCAST. Det er her at et TV-programs endelige visuelle
udtryk skabes via COLOR CORRECTION osv. Se OFFLINE.

OPBLSNING Opkopiering fra et mindre filmformat til et strre; typisk at fremstille et 35mm POSITIV fra et 16mm
NEGATIV i laboratoriet; negativet kan ogs vre 8mm.

OPERAFILM Filmatisering af opera. Genren kan vre en filmversion af en autentisk opera; eller en mere filmisk version,
hvor der enten bruges filmskuespillere i stedet for operasangere, eller sangere med dramatisk talent, som i fx Don Giovanni
(Losey), La Traviata (Zeffirelli), Carmen (Rosi).

OPERATR Person der str for filmfremvisningen i en biograf, dvs indstiller lyden i salen, benytter det objektiv der passer
til det pgldende filmformat, og srger for at stille skarpt og styrer lyset i salen.

OPLAGSKOPIERING Laboratoriets fremstilling af det antal kopier en film udkommer i. Sm oplag er fx 5-10 kopier; store
30-60 kopier. Der er ca. 125 biografer i Danmark.

OPTAGEHASTIGHED Den normale optagehastighed for film er 24 billeder pr. sekund (TV 25 b/s). Optages med hjere
hastighed opns SLOW-MOTION; med lavere opns FAST MOTION. Se TIME-LAPSE.

OPTAGELSE Registrerer noget p film, bnd, harddisk, m.v.

OPTAGEPERIODE Det tidsrum hvor en film er under optagelse, dvs hvor manuskriptet omsttes til film. Normalt den mest
kostbare del af en produktion.

OPTICAL LIST Viser der specifikke kantnumre som bruges til at lave OP-, NED- og OVERTONING optisk.

OPTIK Cylinder med linser igennem hvilken billedet optages. Optikker inddeles efter brndvidde i et register fra vidvinkel
til tele.

OPTION Forelbig rettighedserhvervelse af fx litterrt vrk til filmatisering.

OPTISK BNK Avanceret OPTISK PRINTER. Apparat til bl.a. beregning og justering af farver, frembringelse af optiske
effekter som fx samkopiering af to separate negativer eller ndring af hastighed osv.

OPTISK EFFEKT Virkemidler skabt p filmlaboratoriet i en OPTISK PRINTER eller OPTISK BNK, fx samkopiering af
to indstillinger optaget med MATTE TEKNIK, men ogs FROSSET BILLEDE, NEDTONING, OPTONING,
OVERTONING, WIPE.

OPTISK LYD Lydspor p en film der aflses via lys, ulig MAGNETISK LYD der afspilles via et magnethoved.

OPTISK PRINTER Apparat der p filmlaboratorier anvendes ved fremstillingen af det endelige optiske negativ. Bruges ogs
til lave fx op- og nedtoninger, fortekster, ndringer fra et FORMAT til et andet og visuelle effekter med MATTE-TEKNIK.
Se OPTISK BNK.

OPTONING Fra mrk eller lys skrm/lrred til billede med et motiv.

OUT-TAKE Kasseret indstilling. Se FRAKLIP og OMSPIL.

OUTLINE Se SYNOPSIS.

OVER AKSEN Nr kameraet i fx et KRYDS bevger sig over en HANDLINGSAKSE mellem to skuespillere, s de i stedet
for at se p hinanden, nr indstillingerne klippes sammen, ser i den samme retning, s den ene ser ind i nakken p den anden.

OVER LINIEN Betegnelse i et budget for omkostninger der har med erhvervelse af rettigheder bl.a. til litterrt forlg, og
omkostninger til udvikling af manuskript, honorarer til instruktr, producer, komponist, manuskriptforfatter samt
stjerneskuespillere. Stammer i virkeligheden fra Hollywood studieproduktion dengang man havde fastansat
teknikerpersonale.

OVEREKSPONERE Se EKSPONERE.

OVERFREMKALDE Se FREMKALDE.

OVERHEAD Post i et filmbudget som i reglen indeholder usikkerhedsmarven, mens ogs produktionsselskabets udbytte af
det samlede budget; udbyttet er ikke lig med ren fortjeneste, da der ud af overheadet ofte betales for selskabets lbende
omkostninger, fx husleje, lnninger, osv.

OVERKRSEL Skiftet fra en rulle til en anden under filmforevisning.

OVER-SHOULDER Over-the-shoulder-shot; over skulderen billede. Billedkomposition der mest bruges i dialogscener med
to eller flere personer, hvor kameraet ser over skulderen p den ene, som er placeret i kanten af billedet, mens ansigtet ses
p den anden/ de andre (ofte den/dem der taler).

OVERSKRIDELSE Se BUDGET.

OVERSPILNING En elektrisk proces hvor lyd overfres fra et bnd eller en disk til et andet bnd eller disk. Under
optageperioden kan dagens lydoptagelser fx overspilles til PERF bnd, s lyden kan afspilles synkront med billedet i et
KLIPPEBORD; eller til en disk, hvis det videre arbejde med lyden foregr i fx en AVID.

OVERTONING eller OVERBLNDING Klip med et glidende skifte, hvor den nye indstilling dukker gradvist op igennem
den gamle.

P & A PRINTS AND ADVERTISING Filmkopier og annoncer

PACE En films rytme.

PACKAGE Pakke. Samlet prsentation en film for mulige investorer bestende af: manuskript, budget, overordnet
produktionsplan, skuespillerliste, finansieringsplan, cv af instruktr, producer og produktionsselskabsbeskrivelse

PACKAGING At klargre elementerne til "a PACKAGE".

PAL Forkortelse for Phase Alternation by Line. TV-billede med 625 linier synkroniseret til 50 Hz AC med 25 frames pr.
Sekund. PAL benyttes fortrinsvis i den del af verden hvor der bruges 50 Hz strm. Afrika, Europa, Kina og mellem sten.

PANAVISION Fabrikat, velkendt for en hj teknisk ekspertise indenfor det anamorfe scopeformat (2.35:1). Se Scope.
(Samme som Cinemascope). Super Panavision bruger 70 mm rfilm uden at squeeze billedet. Ultra Panavision bruger
70 mm rfilm med 1.25:1 squeeze ratio.
PANORERING Kameraet drejer vandret om sin akse.

PARALLEL HANDLING Fortlling hvor to eller flere handlingsforlb flges samtidig.

Se PARALLEL KLIPNING.

PARALLEL KLIPNING Der klippes mellem to eller flere handlingstrde, der forlber parallelt. Fx hvordan der i forskellige
hjem eller miljer reageres p samme handlingselement, eksempelvis dagens avisoverskrift.

PERF Forkortelse for perforeret bnd. Magnetbnd med perforation, dvs kanthuller, ligesom p 16 mm film og 35 mm film.
Anvendes til lydregistrering og kan redigeres i et klippebord.

PERSPEKTIV Dybde og sammenhng, bruges isr om den rumlige illusion inden for den todimensionale kunst. I
renssancen udvikledes centralperspektivet, baseret p et system af linier, der mdes i et forsvindingspunkt. I forbindelse
med farvens tyngde, tthed og valr taler man ogs om luft- og farveperspektiv.

PICK-UP Indstilling af en bestemt del af en lngere indstilling; der fx nskes udfrt mere prcist.

PILOT (1) Prve der tester en id til en TV-serie (2) Filmatisering af nogle scener fra et manuskript, ofte lavet for at skaffe
kapital til et filmprojekt.

PILOT TONE Typisk styretone fra kamera for at tilvejebringe synkronisme mellem billede og lyd.

PITCH Kort mundtlig fremstilling af en films handlingsforlb; en film fortalt p 20 sekunder.

PIXEL Punkt i et skrmbillede. En PAL videoframe bastr af ca. 368.640 pixels. Et enkeltbillede p 35 mm film svarer til
18.800.000 pixels. jet kan opfatte 6.250.000 pixels.

PLAN-SEQUENCE En langvarig, ofte sammensat indstilling, der i reglen inkluderer komplicerede kamerabevgelser og
krvende skuespil. Kaldes ogs sequence shot.

PLAY BACK Optagelse hvor skuespillere agerer efter lyd der er tilrettelagt p forhnd, fx et musiknummer.

PLOT Fortllingens ydre handlingsgang, fx en intrige, en plan, et komplot. Der skelnes mellem hovedplot og underplots
(subplots).

PLOTPUNKT Dramaturgisk betegnelse for et sted i en film, hvor handlingen drejer i en ny retning. Det store plotpunkter
ligger i slutningen af 1. AKT (PP1) og slutningen af 2. akt (PP2). Se VENDEPUNKT.

POA Point Of Attack. Dramaturgisk betegnelse for det sted i en fortlling, hvor grundkonflikten prsenteres for publikum.

POINT OF ATTACK Dramaturgisk betegnelse for det jeblik, hvor en films dramatiske konflikt (som indtil da har vret
skjult) tydeliggres.

POINT OF VIEW Synspunkt. Derfra hvor nogen retter sin tankemssige opmrksomhed mod noget. Det punkt eller den
position fortller og publikum ser det fortalte fra. Ikke ser som jensansning i konkret forstand, men ser i overfrt
betydning. Se ogs SUBJEKTIVT KAMERA.

PONR Point Of No Return; ingen vej tilbage. Dramaturgisk betegnelse for dt VENDEPUNKT i handlingen, hvor det bliver
klart at hovedpersonen ikke kan undg grundkonfliktens konsekvens.

POLITIFILM Undergruppe af KRIMINALFILM med fokus p politiets arbejde, fx Dirty Harry, French Connection,
Ddbringende vben.

PORNOFILM Genre med eksplicit fremvisning af seksuelle aktiviteter; der skelnes mellem hard core (hrd pornografi) og
soft core (bld porno eller sexfilm), henholdsvis med og uden indstillinger af knsdele i aktion.

POSITIV En kopi af negativet. Det fotograferede objekt fremstr korrekt, dvs farver og kontrast vender rigtigt; modsat
NEGATIV.

POSTPRODUKTION el. POSTPRODUCTION Den produktionsfase der kommer efter en films OPTAGEPERIODE. Under
postproduktionen klippes filmen, lyden gres frdig, de frdige kopier af filmen fremstilles, der laves plakat, reklame osv.
Se PROMOTION.

POSTMODERNISME En retning inden for bl.a. litteratur, arkitektur, kunst og filosofi som opstod efter 1960 og frit dyrker
sammenblanding af tidligere genrer og stilarter.
POSTMODERNISTISK FILM Genre der i 1980er-nes og 90ernes filmkunst dyrker METAFILM, derunder parodiere og
refererer til andre film (intertekstualitet) og konstruerer drilagtige labyrintiske kompositioner, fx Blue Velvet, Pulp Fiction,
Lost Highway.

PP Forkortelse for PlotPoint; se PLOTPUNKT.

PREPARATION Dramaturgisk betegnelse for en scene, der ligesom AFTERMATH ikke er strengt ndvendig i udviklingen
af plottet, men som i reglen er en transportscene, hvor karakteren gres klar til en forestende dramatisk konfrontation. Giver
mulighed for flelsesmssigt at varme publikum op til et kommende chok og skabe forventning.

PREPRODUCTION Se FORPRODUKTION.

PRINT En POSITIV kopi af et NEGATIV.

PRINT MASTER Det definitive frdige lydmix (FINAL MIX) som afleveres fx til laboratoriet; dvs dr hvor der fremstilles
filmkopier, videobnd, DVDer, osv.

PRODUCER verste administrative leder af en filmproduktion. Har det praktiske overblik i en filmproduktion, og er den
konomisk ansvarlige overfor producenten/produktionsselskabet. Kan vre strkt involveret i produktionens kunstneriske
udformning. Har ansvaret for ansttelse af HOLD og SKUESPILLERE, for PRODUKTIONSPLAN samt afvikling af
OPTAGEPERIODE; ofte ogs UDLEJNING og DISTRIBUTION. Kan medvirke ved udvikling af ider og supervisering af
MANUSKRIPT. Se ASSOCIATE PRODUCER.

PRODUCENT Den verst konomisk ansvarlige og produktionsselskabets reprsentant. Producenten organiserer projektet
og finansieringen.
I USA overvger en executive producer typisk flere film administrativt.

PRODUCTION ASSISTANT Se INSTRUKTR-ASSISTENT.

PRODUCTION DESIGNER Overordnet tilrettelgger af den visuelle stil i dekorationer, kostymer, rekvisitter, sminke, m.v.
Se KOSTYMIER, REVISITR, SCENOGRAF.

PRODUCTION COORDINATOR Se INDSPILNINGSLEDER.

PRODUCTION MANAGER Se PRODUKTIONSLEDER

PRODUKTIONSLEDER Praktisk ansvarlig for produktionsplan, herunder research og aftaler, samt produktionens afvikling.

PRODUKTIONSPLAN Skematisk overblik over hvilken rkkeflge en films forskellige scener optages i.

PROLOG En kort indledning eller introduktion til en fortlling; der ofte angiver et tema eller en morale. Se EPILOG.

PROMOTION Reklame og salgsfremmende aktiviteter; bearbejdning af markedet.

PROPERTY MASTER Af prop = rekvisit. Se REKVISITR.

PROTAGONIST En fortllings HOVEDPERSON.

PROTOOLS Elektronisk lydredigering.

PRPRODUKTION Se FORPRODUKTION.

PRVER Se DAGLIGE PRVER.

PRMIS Dramaturgisk betegnelse for den forudstning der ligger til grund for en fortlling.

PS Forkortelse for Post-Sync. Se EFTERSYNC.

PULL LIST Benyttes af negativ klipperen til at lave et positiv af de optagelser som er benyttet i den endelige film.

RADIOMIKROFON Mikrofon koplet til en sender, der transmitterer lyden videre til tonemesterens optageudstyr.
Radiomikrofoner bruges fx til at montere p skuespillere der ikke kan dkkes med BOOM.

REAL TIME Den faktiske tid som noget tager.

REALISME Kunstretning der nje gengiver virkeligheden uden hensyn til om den er grim eller smuk. Ofte optaget af
sociale temaer; og rent teknisk reduceret til et minimalt omfang. Modsat EKSPRETIONISME, Se NEOREALISME.

REALLYD Eftersynkroniseret lyd der relaterer til handling i billedet, fx fodtrin, dr der lukkes, glas der sttes, osv. Se
EFTERSYNC, FOLEY.

RECORDING MIXER I USA den person som optager 100% lyd.

REDHEAD Lampe med spredelys; 800 watt.

Se LYS.

REGI Betegnelse for handlingsbeskrivelsen i et MANUSKRIPT, isr brugt inden for teater.

REKVISIT Genstand der indgr i handlingsforlbet, fx brev, pistol, bil, osv. samt mbler og brugsting i indretningen af
dekorationer i et studie.

REKVISITR Den ansvarlige for en filmens rekvisitter.

RENT KLIP (Clean cut) Brat skifte mellem indstillinger.

REPLIK Det en fiktiv person siger. Se DIALOG.

RECORDING MIXER I USA den person som optager HUNDREDPROCENT (100%) lyd.

RERECORDING MIXER I USA den person som mixer en films endelige lydside; se FINAL MIX.

RERECORDING SUPERVISOR Person med overordnet overblik over det samlede auditive udtryk i en film under
efterarbejdet.

REVERSE ANGLE Se MODSAT SKUD.

REVOLVER KLIP Sammenklip af to indstillinger i forskellig BILLEDBESKRING fra samme KAMERAVINKEL. I

slang ogs kaldet: kanonklip, pistolklip). Refererer til REVOLVER OPTIK.

REVOLVER OPTIK Trumleoptik p reportagekamera med tre faste optikker, i reglen en 28, 35 og 50 mm. (Fra fr zoomens
tid).

RIVE (1) Nedtage en lysstning efter endt optagelse. (2) Pakke en dekoration sammen efter endt optagelse; det vil i reglen
sige destruerer den.

ROAD MOVIE Genre hvor det at rejse, fortrinsvis med bil eller motorcykel, er et helt centralt element. Rejsen ud ad
landevejen bliver ofte et billede p hovedpersonernes rodlshed og sgen p identitet, fx Easy Rider, Five Easy Pieces,
Undervejs, Vilde hjerter, Thelma og Luise.

ROMANTISK KOMEDIE Genre der ironiserer over krlighedens svre lykke, hvor de svrmeriske hovedpersoner under
talrige strabadser og misforstelser finder hinanden til slut, fx Sommernattens smil, Da Harry mdte Sally.

RULLE SKIFT 1) Finder sted nr en rulle rfilm i kameraet er eksponeret og udskiftes med en rulle der er ueksponeret. 2)
Opdelingen af en film i ruller under efterarbejdet.

RUNNER Assistenternes assistent.

RUSHES Se DAGLIGE PRVER.

RFILM Ueksponeret filmstrimmel der benyttes til at optage p. Se EKSPONERE.

RKLIPPET Den forelbige skitse af den klippede version af en film.

SALAT Kamerastop pga filmen er get i kludder i kassetten.

SCANNING Overfrsel af film materiale til et video format eller data (fx 2K scanning).

SCENE Tiden, stedets og handlingens enhed overholdes.

SCENE PULL LIST En liste der viser filmen som enkelte scener; sorteret i kantnumre.
SCIENCE FICTION Genre med rdder i den utopiske fantasiroman, i reglen henlagt til fremtiden, fx Rumrejse r 2001,
Solaris, Bladerunner - eller en fjern fortidsverden, fx Stjernekrigen; men kan ogs foreg i nutiden, fx Nrkontakt af tredje
grad, E.T.; eller en nr fremtid med fiktive opfindelser, som tidsmaskiner osv., fx Terminator.

SCOPE Srligt bredt 35 mm filmformat i forholdet 2.35:1. Se ANAMORF LINSE.

SCREWBALL COMEDY Se KOMEDIE.

SCREENING Vise filmen p et biograflrred.

SCREENPLAY Se MANUSKRIPT.

SCREENWRITER Se MANUSKRIPTFORFATTER.

SCRIPTER Sikrer at filmens CONTINUITY overholdes. Registrerer i en SCRIPTRAPPORT hvilke optagelser instruktren
godkender; tings placering og kostymer p polaroidfotos; ndringer i dialogen. Har ofte ansvaret for filmens KLAPTR.

SCRIPTRAPPORT Mappe der indeholder oplysninger om hvert TAKE i en film, i reglen som en side pr. INDSTILLING.

SECOND ASSISTANT CAMERAMAN/ LOADER Kontrollerer rfilm; lader filmkassetter; skifter kassette p kameraet og
noterer oplysninger til laboratoriet. (Har i USA ansvaret for KLAPTRET). Se FOTOGRAFASSISTENT (og SCRIPTER).

SECOND UNIT Et mindre HOLD der optager materiale som det af forskellige rsager er uhensigtsmssigt eller umuligt, at
hovedholdet (first unit) optager.

SECOND UNIT DIRECTOR Instruktr af rene actionscener, fx slagsml, biljagt, osv - eller rene transportscener.

SEKVENS Afsnit af filmen der overholder handlingens enhed. Ofte af 10-12 minutters varighed, som kredser om en bestemt
begivenhed eller peger i retning af et bestemt resultat.

SET Stedet hvor filmoptagelsen foregr.

SET-UP Fortllegreb der forbereder noget i handlingen der forlses senere.

SEQUENCE SHOT Se PLAN-SEQUENCE.

SHOT Se INDSTILLING.

SIDELYS Lysstning der rammer et emne fra siden. Se ogs KANTLYS.

SIGNAL/STJFORHOLD Et ml for lydmediets grundsus i forhold til nyttesignalet . Se LYDSTYRKE.

SIGNALTEKST Tekstskilt der begynder smt og bliver stort; som om det kommer fra dybt inde i billedet og frem mod
iagttageren.

SKUD Dansk for shot; synonym med en INDSTILLING. Se TAKE.

SKUDVINKEL Se KAMERAVINKEL.

SKUDLISTE Liste over planlagte optagelser af indstillinger, udarbejdet p baggrund af MANUSKRIPT og evt. STORY
BOARD. Se DAGSPROGRAM.

SKUESPILLER Person der agerer en rolle.

SLOW-MOTION Optagelse hvor billedhastigheden jes i forhold til de normale 24 billeder pr. sekund, s bevgelserne
bliver langsommere ved fremvisning i normal hastighed. Modsat FASTMOTION.

SLJFE Et stykke film eller lydbnd der er sat sammen i enderne s det gentager sig selv under afspilning. Findes ogs som
en kommando i computerprogrammer.

SMINKR Ansvarlig for skuespillernes makeup under optagelsen.

SMPTE Society of Motion Picture and Television Engeneering; international sammenslutning.

SOFT-FOCUS En hel eller delvis slring af motivet.

SOLITAIRE Apparat der digitalt udskyder video til film.

SOUND DESIGNER 1) Har ansvaret for de overordnede ider med lydsiden; svarende til PRODUCTION DESIGNER og
DIRECTOR OF PHOTOGRAPHY p billedsiden. Se SOUND SUPERVISOR eller TONEMESTER. 2) Person som
designer lyde ved at konstruere dem udfra alle mulige andre lyde.

SOUND MIXER Den tonemester som under en films optagelse optager lyd p location.

SOUND SUPERVISOR Person med koordinerende rolle, hovedsageligt under efterarbejdet incl. overblik over det samlede
auditive udtryk i en film. Se SOUND DESIGNER.

SOUND TRACK 1) En films lydspor. Se FINAL MIX, PRINT MASTER. 2) Filmens musik isoleret.

SPECIAL EFFECTS Flles betegnelse for trickfotografering, fx GLASMALERI, BAGPROJEKTION; eller modeller,
masker og andre illusionsnumre - der evt. samkopieres p laboratoriet.

SPEKTRUM el. SPEKTER Et forlb af rde, orange, gule, grnne, bl og violette farver som dannes nr hvidt lys brydes i
et prisme. Hvidt lys er en blanding af hele spektrets farver.

SPILLEFILM Fiktionsfilm, der almindeligvis har en varighed af 90-120 minutter.

SPIONFILM Genre der fra 1930erne isr har skildret aktuelle, internationale krisesituationer via heroiske, civile
gentlemanspioner, fx De 39 trin, Berygtet. I 1960erne tragiske koldkrigsfilm infiltrerer lyssky krfter verden og
efterretningstjenesterne, fx Spionen der kom ind fra kulden; blandt spionkomedierne strler Vor mand i Havana.

SPLATTERFILM Genre der har blod, indvolde og lemlstelse som en vsentlig del af deres indhold, fx Eksorcisten,
Tegnet, Blood feast.

SPLICE Den fysiske sammenfjning af to stykker film. Se ARBEJDSKOPI.

SPLIT SCREEN Billede inddelt i to eller flere separate billeder, der ikke overlapper hinanden. Rent teknisk samlet i en
OPTISK PRINTER eller OPTISK BNK.

SPOT Belyser et bestemt og afgrnset, ofte lille, omrde.

STAGING / BLOCKING Betyder arrangementet for skuespillernes handlinger og bevgelser p settet med det forml at
opn den mest effektive virkning i billedet. Se ARRANGEMENT.

STAND-IN Person der erstatter stjernen under lysprver, justeringer af kameraet osv. Kan ogs optrde i scener, hvor
stjernen ikke kan genkendes.

START STRIMMEL En stum indlbsstrimmel med nedtlling og en 1000 Hz tone p BLOB mrket eller 3-tallet.

STATIC CAMERA Se FAST KAMERA.

STEADICAM Anordning der monteres p en fotograf, s kameraet via hnden og kroppen kan bevges med samme billedro
som fx i en optagelse med DOLLY.

STEP-OUT-LINE Handlingsgang i listeform; dvs hvad der sker scene for scene fortalt med en linie pr. nummereret scene.
Benyttes som arbejdsmetode under udvikling af et MANUSKRIPT.

STEREO Optagelse og gengivelse af lyd, s publikum fr en rumlig oplevelse via to eller flere hjtalere.

STIL Det srlige og genkommende i en udtryksmde, som karakteriserer en bestemt kunstners vrk, eller som er flles for
en periodes eller kulturs kunst.

STILLS Fotografier fra en scene i en film.

STILLFOTOGRAF Den der tager de fotografier under en filmproduktion som bl.a. bruges til reklame og biografernes
udhngsskabe.

STOP-MOTION Trick optagelse, hvor kameraet optager en frame af gangen og giver mulighed for at ndre p motivet
imellem hver optagelse. Se ANIMATION.

STORY BOARD Tegneserieagtigt MANUSKRIPT til en film, hvor der i tegnede skitser (vignetter) gres rede for
BESKRING og billedvinkler, ofte kombineret med bemrkninger om REGI, DIALOG, o.a.
STROBOSCOPE Lys der blinker, slukker og tnder, med prcise intervaller.

STRUKTUR Den indre opbygning af noget.

STUDIE Stort lokale indrettet til filmoptagelser, hvor der kan bygges en KULISSE og arbejdes uafhngigt af vejr- og
lysforhold.

STUM Uden lyd. Se M.O.S.

STUNTMAN Den der udfrer de scener som er til farer for en skuespiller, fx fald ned af trappe.

SUBJEKTIVT KAMERA Billedkomposition der njagtigt gengiver en persons synsfelt. Viser hvad personen ser, fra den
position hvor personen fysisk befinder sig.

SUB TITLES Undertekster. En film hvor dialogen er tekstet.

SURPRISE Dramaturgisk betegnelse for en fortlleform der benytter et SET-UP til at bygge op mod en overraskelseseffekt,
som kommer bag p bde tilskuer og HOVEDPERSON.

SURREALISME Kunstretning der sger at gengive og beskrive det underbevidste sjleliv, drm, fantasi og drift. Opstod i
1920ernes Frankrig med udgangspunkt i dadaisme.

SURROUND SOUND Omgivende lyd. Betegnelse for 4 kanals lydsystem blandt flere andre (fx Dolby stereo). Se Lt Rt
MIX.

SUSPENSE Dramaturgisk betegnelse for en fortlleform der skaber spnding med dramatisk ironi, dvs nr publikum ved
noget filmens HOVEDPERSON ikke ved.

SWISH-PAN Hurtig panorering.

SYMBOL Tegn eller genstand der ud fra en fastlagt kultur-kode reprsenterer noget mere. Fx et je der viser hen til Guds
alvidenhed, et hjerte til krligheden osv.

SYNOPSIS Tekst der p f sider beskriver en films id.

SYNKRON At billedet og lyden passer sammen og flges ad.

SGER En linse p kameraet, som fotografen kan se og kontrollere sit MOTIV igennem.

TAKE Een version af optagelsen af en INDSTILLING. Der forsttets med at laves takes indtil instruktren vurderer at
indstillingen er I KASSEN, dvs at dt materiale der skal bruges for at fortlle historien er blevet registreret som billede og
lyd.

TC Forkortelse for tidskode; nummererer hver videoframe med sit eget, unikke tidskodenummer. Koden bestr af 8 tal, som
reprsenterer timer, minutter, sekunder og frames.

TECHNICOLOR Den frste vellykket farvefilmmetode. Frste spillefilm i farve var Becky Sharp (1935). I 1942
introducerede Technicolor-koncernen Monopack systemet, der gjorde det muligt at optage farvefilm med kun eet kamera.
Teknikken blev i vrigt bermt for sine klare og langtidsholdbare farver. Technicolor blev siden udkonkurreret af
EASTMANCOLOR.

TEKSTUR Et stofs beskaffenhed, en overflades konkrete stoflighed, fx ru eller glat.

TELECINE Maskine der omformer film til video.

TELE Kameraoptik med stor brndvidde, der ser smalt og langt; har lille dybdeskarphed og udpeger detaljen. Modsat
VIDVINKEL.

TENSION Dramaturgisk betegnelse for en mental, flelsesmssig fastholdelse af publikum i en uro eller med bange anelser
som resultat af en usikker og mystisk situation. Bestr i et hb om at noget vil lykkes, og frygt for at det modsatte vil ske.

THEMATIC STATEMENT Udsige filmens tema i form af en REPLIK.

THRILLER Genre med hovedvgt p medrivende spnding; strkt beslgtet, undertiden overlappende med
ACTIONFILM, KRIMINALFILM og GYSERFILM. Thrillerens spnding udgr fra det raffinerede plot og de fascinerende
personer i modstning til actionfilmens mere udvendige spnding. I modstning til den traditionelle kriminalfilm er
thrilleren normalt ikke srlig optaget af indgende beskrivelser af politiarbejde eller gennemfrelsen af et kup. Thrilleren
omhandler normalt forbrydelser, men personernes afvigende psykologi er ofte af strre betydning end selve handlingen.
Ligesom Gyser- og horrorfilmen trkker thrilleren store veksler p mrke, stemningsfuldt belyste scener og truende musik,
men svlger sjldent i blod, vold og direkte gruopvkkende optrin, ligesom thrilleren sjldent indeholder metafysiske
elementer. Fx Troldbunden, En kvinde skygges, Sternwoodmysteriet, Slagteren, Ondskabens jne, Iskoldt begr.

THX En rkke kvalitetskrav til lyd og billede fra Lucasfilm, frst udviklet til biografer, siden til hjemmebrug. I biografer
stiller det specifikke krav til forstrkere og hjtalere, samt den akustiske indretning af salen og afstemning af biografens
lydsystem i henhold til SMPTE 202 standard.

TIDSKODE Referencesystem baseret p tid benyttet til bde billede og lyd. Genereres under optagelse. Kan laves om til lyd.

TILT Kamerabevgelse lodret om sin akse.

TIMECODE Se TIDSKODE

TIME-LAPSE Ekstrem FASTMOTION. Typisk optagehastighed kan vre eet billede pr. halve minut, s 24 timers REAL
TIME komprimeres til 2 minutters filmtid.

TIME-LOCK Dramaturgisk betegnelse for at handlingen er tt forbundet med tiden; dvs at der er en tidsfrist: kan en
HOVEDPERSON n at lse en KONFLIKT inden det er for sent?

TINTE Farvebad der indfarver filmstrimlen monokromt - ensfarvet.

TITEL SEKVENS Filmens tekstlige bning. Kan vre enkelt med informationer om filmens titel og de vigtigste
medvirkende. Eller kan vre udfrt med stor kunstnerisk inspiration. Det er filmens bning og den kan f stor betydning for
oplevelsen af filmen hvis den udfres med omtanke og indsigt.

TITLE CLOSURE Titel lukning. Indtrffer i det jeblik en film forbindes med dens titel og publikum for frste gang fler
at de forstr hvorfor filmen har den titel den har. Kan ligge i begyndelsen som i Casablanca, i midten som i The Third
Man eller helt udelades som i One Flew Over The Cuckoos Nest (indgr dog i en passage i romanen).

TONEMESTER Ansvarlig for en films lydside. Deltager i reglen bde i optagelse, LYDEFTERARBEJDE og FINAL MIX;
men kan ogs overlade en af delene til en anden tonemester, som foretrkker enten optagelse eller efterarbejde.

TOTAL Billedkomposition der viser helheden, fx hele landskabet, hele huset, hele manden modsat NR, der viser en
detalje i helheden. Se BESKRING.

TRACKING Kamerabevgelse via skinner (track).

TRAVELING Kamerabevgelse der er mere fri (rejse); men ogs mere kompliceret end i TRACKING.

TRAVELING MATTE Afmaskning der bevger sig billede for billede. Se MATTE TEKNIK.

TRAILER Forfilm der p kort tid reklamerer for en spillefilm.

TRAGEDIE Fortlling der ender srgeligt; fx med hovedpersonens dd.

TREATMENT En tekst p 15-30 A4 sider der begrnser sig til at beskrive handlingsgangen i en film.

TYPECAST Tildele roller efter typer. Se CASTING.

TWO-SHOT Billedkomposition med to personer.

UDLB Nr en rulle RFILM i kameraet, eller lydbnd i bndoptageren, er opbrugt.

UNDER LINIEN Budgetbetegnelse for alle direkte omkostninger p en film under produktionen filmhold, filmmateriale og
laboratorie, bygning af dekorationer, udstyr og efterarbejde m.m.

UNDEREKSPONERE Se EKSPONERE.

UNDERBUDGETTERE Se BUDGET.
UNDERTEKST 1) Skriftlig oversttelse eller gengivelse af dialogen i en film eller et TV-program nederst p lrredet eller
skrmen. 2) En betydning som fremgr indirekte; En KARAKTER siger fx hvor er det dejligt at se dig, men mener reelt
gid du var blevet vk.

UNGDOMSFILM Bred betegnelse for film, der handler om unge mennesker og henvender sig til et ungt publikum. Genren
opstr med ungdomskulturen og teenageidolerne i 1950erne, hvor den fra en voksen, formynderisk synsvinkel skildrer
ungdommen som et problem, bl.a. om ungdomskriminalitet eller unsket graviditet, eller rsagerne til de unges problemer
kan ligge i familien, fx Vildt blod. I de nyere ungdomsfilm er ungdommen kun et problem for sig selv, og den ved den m
finde ud af fremtiden uden hjlp, fx Breakfast Club, Fucking ml. Forldregenerationen er fravrende eller reprsenteres
af enlige fdre eller mdre, som brnene m tage sig af, fx Pretty in Pink, Mig og Charly.

VALR Se FARVE.

VERSIONERE Eftersynkronisering fra et sprog til et andet.

VENDE Udtryk der benyttes under optagelser (isr med store lysninger), nr alle indstillinger i een retning er I KASSEN og
kameraet til de efterflgende indstilling skal pege/se i modsat retning - hvilket betyder at alle p filmholdet og lysstningen
m flyttes 180 rundt.

VENDEPUNKT Dramaturgisk betegnelse for der hvor handlingen drejer i en ny retning.

VHS Video Home System. Videoformat p 1/2 bnd. Bndhastighed 2.34 cm/s. To lydspor.

VIDVINKEL Kameraoptik med lille BRNDVIDDE; ser bredt og har stor dybdeskarphed. Modsat TELE.

VIEWFINDER Engelsk for SGER. P dansk er en viewfinder en kikkert, ofte med variabel ASPECT RATIO, som en
FOTOGRAF og INSTRUKTR kan bruge til at finde deres MOTIV med.

VISUEL Som kan opfattes med eller vedrrer synssansen.

VOICE OVER Stemme udenfor billedet, der introducerer, supplerer eller kommenterer handlingsforlbet.

VTR Video Tape Recorder. Bndmaskine p dansk.

WESTERN Genre med rdder i populre knaldromaner og wildwest-shows, der giver en fiktiv behandling af USAs
pionertid med hovedvgt p 1800-tallets nybyggerliv vest for Mississippi. Drejer sig typisk om nybyggernes kamp med
indianerne eller hinanden, med cowboys, guldgravere og eventyrere som karakteristiske personer. Fx Deligensen, My darling
Clementime, Sheriffen, forflgeren. Spaghettiwesterns er fremstillet i Italien, fx Vestens hrde halse, Den gode, den onde og
den grusomme.

WIPE Overgang fra et billede til et andet, hvor den nye indstilling fejer den gamle ud.

WIDESCREEN Betegnelse for filmformater der har et bredere billede end Academy Aperture (1.33:1). Europisk
widescreen er 1.66:1; amerikansk widesreen er 1.85:1. Se ASPECT RATIO.

WILD Lydoptagelse adskilt fra billedet, der i reglen optages umiddelbart efter et TAKE.

ZIP PAN Se SWISH PAN.

ZIP UP Stilads til opstilling af kamera eller lampe.

ZOOM Optik med et linseudvalg, der giver variabel brndvidde og under optagelsen gr det muligt at foretage glidende
bevgelser mellem vidvinkel og tele.

GTE RESOLUTION Dramaturgisk betegnelse for den endelige, dvs rigtige, lsning eller slutning p en fortlling. Se
FALSK RESOLUTION.

STETIK Lren om det sknne og om kunstens vsen.

JENHJDE Nr kameraets optik befinder sig i samme niveau som en skuespiller jne. Se KAMERAVINKEL.