SKOLETJENESTEN VIKINGESKIBSMUSEET

Skuldelev 3
Kystfareren

■ Skuldelev 3 var en storbåd, som sand- hestevognlæs. Besætningen var på Mørket var faldet på.
synligvis tilhørte en rig bonde på en større omkring fem mand. Storbonden havde
gård ved Roskilde Fjord. været nede ved landsby-
Båden var et fragt- og rejseskib, som En sejlbåd ens lille bådebro for sid-
især blev brugt i gårdens hverdag. Af og til Skuldelev 3 har kun få årehuller, da vin- ste gang. I flere dage var
sejlede den sikkert også familien og gård- den var den vigtigste drivkraft. Årerne der blevet arbejdet med
ens folk til et nærliggende marked eller på blev brugt i situationer, hvor sejlet ikke at klargøre båden. Den
tinge. kunne bruges f. eks. i meget smalle far- lå nu sejlklar. Fuldt
Skuldelev 3 kunne sejle overalt. Båden vande og på korte strækninger i vindstille. lastet med kohuder pak-
var velegnet til sejlads i de danske farvande ket ind i vandtæt hør-
og Østersøen. Den kunne sejle på floder, dug, fyldte tønder og
åer og lavvandede fjorde. Båden behøvede kister med alt det, som
ikke mere end en meter vand for at kunne landsbyen var bedst til
komme frem. Hvis det var nødvendigt, at fremstille.
kunne den også trækkes over land på kor- Masten stod solidt i sporet i kølsvinet Når det blev lyst, ville
tere strækninger. midt i det åbne lastrum. Den blev ikke storbonden og fire
Skuldelev 3 var en kort, bred og rum- lagt ned under sejlads. mand drage afsted
melig båd, ca. 14 m lang og 3,5 m bred. Skuldelev 3 var en sødygtig og velsej- til den store handelsby.
Båden havde et dæk af løse planker i for- lende båd, som var god til at krydse frem Turen kunne gøres på tre
og agterskibet og et åbent lastrum på ca. 4 mod vinden. Med vinden agten ind holdt dage, hvis de var heldi-
m’s længde midtskibs. Her var der plads til den en fart på omkring 4 knob (ca. 8 ge. Storbonden var
ca. 10 m3 last, og den kunne laste km/time) og næsten 8 knob med en frisk spændt og forventnings-
omkring 5 tons, svarende til mindst 10-12 vind. fuld, selv om han havde
været der flere
gange.
I den store
handelsby
skulle bådens
last byttes ud
med ting, som
landsbyen
ikke selv kun-
ne fremstille.
Her skulle de
også leve livet
og høre nyt,
som kunne for-
tælles, når de
kom hjem.
 SKULDELEV 3

Ca. 75% af båden er bevaret. Det er det

bedst bevarede skibsvrag fra Skuldelevfun-
det. Hele forskibet og lastrummet midt-
skibs er bevaret. For første gang er her
fundet et vikingeskib med en fuldstændig
bevaret stævn . Båden er bygget udeluk-
kende af egetræ.
Skuldelev 3 er et elegant, velbygget og
let fartøj. Det er blevet bygget ca. 1040,
sikkert under ledelse af en dygtig og erfa-
ren “stævnsmed” et sted ved Roskilde
Fjord.

Skuldelev 3 i Vikingeskibshallen. Roar Ege

Fra oktober 1982 til august 1984 byggede
B Å D E N S D A T A Vikingeskibsmuseets bådeværft Roar Ege,
Længde: 14 meter Åretal: 5 årehuller en nøjagtig kopi af Skuldelev 3.
Bredde: 3,3 meter Sejlareal: ca. 45 m2 Roar Ege blev bygget, fordi man gen-
Dybgang: 0,9 meter Besætning: 5-6 mand nem et praktisk byggeforsøg kunne få en
Vægt: ca. 2 tons Gennemsnitsfart: ca. 4 knob* detaljeret viden om vikingetidens skibs-
Lasteevne: 4,6 tons (10 m3) Topfart for sejl: ca. 8,5 knob byggeri. Sejlads med Roar Ege har også
givet vigtige oplysninger om Skuldelev 3’s
*) 1 knob = 1 sømil/time = 1852 meter/time. En Storebæltsfærge sejler ca. 12 knob
sejlegenskaber.

Stævnen fra Skuldelev 3 under udgravningen. Det er en såkaldt trappe-

stævn. Den er 3,8 m lang, 55 cm bred og hugget ud af et stort stykke
krumvokset egetræ. Midterstykket er udhulet. Plankerne var naglet fast
uden på stævnen. Roar Ege på Roskilde Fjord.

SKOLETJENESTEN VIKINGESKIBSMUSEET

I dag hænger Skuldelev 3’s flotte stævn på
væggen ved det opstillede skib. Det skyl-
des, at konserveringen af stævnen ikke
lykkedes helt.
Det optagne træ var meget nedbrudt
af de mange års ophold på fjordbunden.
Derfor måtte man under udgravningen
være meget omhyggelig med træet. Det
var også meget vigtigt, at vragdelene blev
holdt våde. Ellers ville de skrumpe ind og
falde fra hinanden. Egetræ kan i værste
fald skrumpe 1/3 ved udtørring.
Skrøbelige vrag
Da skibstræet fra Skuldelevfundet skulle
konserveres, stod man over for en stor og
uprøvet opgave. En konserverings-meto-
de skulle findes. Tidligere anvendte meto-
der til konservering af træ i Danmark
duede ikke.
Efter mange overvejelser og forsøg
lykkedes det at finde frem til en metode
med et nyt kunststof, som kaldes glykol. I
tør tilstand minder det om stearin. Glykol
var netop i 60'erne begyndt at blive
Konservering
Det meste af skibstræet har ligget i kar
med opvarmet glykol fra et halvt til to år.
Langt de fleste træstykker klarede den
langvarige konservering fint. De større
træstykker drillede konservatorerne en
del, og gav ikke altid det bedste resultat.
Skuldelev 3’s store trappestævn var
især svær at konservere. Stævnen er
skrumpet en smule ind og blevet noget
skæv under konserveringen. Derfor hæn-
To træstykker fra Skuldelev-fundet. Det ger den smuk og dekorativ på væggen for
øverste er tørret uden konservering og er sig selv!
derved skrumpet. Det underste er konserve-
ret med glykol og har holdt størrelse og form.
anvendt til trækonservering i udlandet.
Den nye metode gik ud på, at træde-
lene blev sænket ned i store opvarmede
kar med glykol. Her blev vandet i det
nedbrudte træ langsomt erstattet med gly-
kolen. Med denne metode lykkedes det at
bibeholde træets form, størrelse og over-
flade. Konserveringen ændrede dog træets
farve til næsten sort.

Rana
Vikingeskibsmuseet i Roskilde går mange
veje, når der skal fremskaffes oplysninger
om vikingeskibene.
I Vest- og Nordnorge har man indtil
for hundrede år siden brugt fiskerbåde,
som stort set var som vikingeskibene. Der-
for er disse norske fiskerbåde, som hedder
nordlandsbåde, blevet studeret nøje.
Vikingeskibsmuseet anskaffede sig i
1973 en original nordlandsbåd, Rana.
Studier af og sejlads med Rana har givet
forskerne baggrund for at tolke huller,
mærker og andre detaljer på skibsvraget
Skuldelev 3.
Derfor ved man i dag, at Skuldelev 3
har været bygget og rigget til sejlads i al
slags vejr. Bestemte huller i skibsvragets
øverste planke fortil fortæller f. eks. , at
Skuldelev 3 har kunnet krydse imod vin-
den. Endvidere er det, gennem arbejdet
med Rana sammenholdt med sporene i
Skuldelev 3, lykkedes at beregne sejlets
størrelse og form på Skuldelev 3. Rana.

SKOLETJENESTEN VIKINGESKIBSMUSEET
 Aftenstemning ved omlade-
pladsen ved Lynæs.

STORBÅD skibsværfter, hvor der blev bygget og repa-

reret skibe. I sommermånederne var der
I vikingetiden lå de fleste landsbyer få flere steder livlige markedspladser og han-
kilometer fra kysten. De var anlagt der, delspladser. Og så var der selvfølgelig stor
fordi det gav de bedste muligheder for at aktivitet ved fjordens største by Roskilde.
dyrke jorden og holde dyr. Her var lands- Ved fjordens munding ved Lynæs nær
byerne måske også i sikkerhed mod over- Hundested var der en omladeplads, hvor
fald fra søsiden. større handelsskibe lossede deres fragt over
Selv om landsbyerne lå trukket væk fra i mindre, lokale skibe. De mindre både og
fjorden spillede den en altafgørende rolle skibe sejlede herfra fragten videre ned i
for beboerne. De brugte skib og båd til fjorden.
fiskeri, handel og rejser, eller når de i det Storbåden Skuldelev 3 var som fragt- Den største handelsby i
hele taget skulle have kontakt med omver- og rejseskib skræddersyet til at spille en vikingetiden var Hedeby i
denen. rolle i dette brogede liv på fjorden. Men Slesvig. Her ses et udsnit af
På Roskilde Fjord var der i vikingeti- Skuldelev 3 har sikkert også af og til sejlet havnelivet i den impone-
den stor aktivitet. Der fandtes anløbsplad- ud af fjorden på længere ture! rende handelsby. En stor-
ser, hvor skibene ankrede op. Mange ste- båd som Skuldelev 3 ses
der var der fiskerlejer. Der var enkelte også i havnen.

Tryk: ???????

© Skoletjenesten, Vikingeskibsmuseet 2001

Redaktion og tekst: Harry Kahl
Lay-out: Hans Peter Boisen / Skoletjenesten
Illustrationer: Flemming Bau og Vikingeskibshallen