Hvad er en genstands biografi

Som arkæologer tænker vi ofte automatisk på genstandens:

- Materiale
- Størrelse (mål)
- Nuværende opholdssted (fx museum)
- Fundsted
- Bevaringstilstand

Vi formulerer ofte en detaljeret beskrivelse af genstanden, som omhandler genstandens type,

stil og mulige paralleller.

Som vi gør med monumentopgaver.

Det er ‘baggrundsinformation’, som vi opfatter som afgørende for at kunne datere og fortolke
genstanden. Spørgsmålet om at kunne datere - placere i tid - er vigtigt for arkæologer ( og for
mennesker generelt)

(Himmelskiven fra Nebra)

Men hvilket tidspunkt i genstandens liv daterer vi efter?

Er det det tidspunkter, hvor genstanden er blevet oriduceret - eller måske det tidspunkt, hvor
genstanden bliver ‘arkæologisk’, altså holder op med at blive brugt, som vi datere etfer?

Ideen om ‘genstandens (kulturelle) biografi’ handler om, at vi udover de traditionelle

mærkedage i en genstands liv (fødsel og død) også overvejer andre datoer i genstandens liv.

Kulturelle biografi (når genstande skifter social, kulturel eller geografisk kontekst får de ofte
en ny betydning, eks. Panathenæiske vaser, fra præmie til urne)

Kopytoff
Ideen om genstanden kulturelle biografi blev først introduceret i socialvidenskaberne, dvs.
sociologien og antropologien, og spredte sig derfra til arkæologien og andre videnskaber der
beskæftiger sig med materiel kultur.

En af de første, der beskæftigede sig med genstandsbiografier var antropologen Igor Kopytoff
i en - nu berømt - artikel fra 1986:
Kopytoff, I. 1986. The cultural Biography of things: commoditization as process, i: A.
Appadurai (ed.), The social life of things. Commodities in cultural perspective, Cambridge:
Cambridge University Press, 64-91.
Af andre antropologiske/arkæologiske studie kan fx. nævnes:

- Gell, A. 1998. Art and Agency. An Antropological Theory. Oxford: Clarendon Press
 - Miller, D. 2010. Stuff. Cambridge & Malden: Polity Press
- Hooder, I. 2012. Entangled: An Archaeology of the Relationships between Humans
and Things. Chichester: John Willey & Sons, Ltd.

En anden gennemgående ide, når man beskæftiger sig med genstandens biografier, er det
faktum, at menneskers og genstandens liv - for langt de fleste- er uløseligt viklet ind i
hinanden (entanglement, jf. Hodder 2012)

Når vi stiller spørgsmål til en genstands biografi søger vi samtidigt (indirekte) viden om de
mennesker og de samfund, som skabte, brugte og i sidste ende skaffet sig af med genstanden.

En genstands-biografi - som en person-biografi - gribes an på mange måder afhængigt af,

hvilken genstand/genstands gruppe, man beskæftiger sig med. Fokus kan fx være rettet mod
genstandens liv i dens museale kontekst frem for genstandens ‘forhistoriske’ liv.

Kopytoff formulerer en række spørgsmål, som det kan være relevant at overveje, når man
skriver en genstandsbiografi (Kopytoff 1986, 66-67)
- Hvor kommer genstanden fra og hvem har lavet den?
- Hvordan har genstandens ‘karriere’ været indtil nu- og hvad opfatter folk som et
normalt ‘ karriereforløb’ for sådan en genstand?
- Hvordan ændrer genstandens brug sig i takt med dens alder - og hvad sker der med
genstanden, når den ikke kan bruges mere?

Påtager genstande sig altid nye betydninger, når de bevæger sig fra en kontekst til en anden
(fx geografisk, kulturel og social)?
- Ikke nødvendigvis, noget af den gamle betydning kan bevares/overleveres, samtidig
med at der åbnes op for en række nye betydninger og fortolkninger.

Marxistisk arkæologi??
Rekontekstualisering
Egyptiske obelisker i romersk kontekst?

Chaîne opératoire
- Udviklet i Frankrig i 1960’erne, blev anvendt inden for især flintstudier, perioder hvor
man ingen skriftlige kilder har fra
- Anvendes til analyse af arbejdsprocesser..
- Interessere sig for den operationelle kæde
- Metoden illustrerer den kognitive proces bag genstande. På den måde kan vi kommer
tættere på aktørerne og intentionerne kædens forskellige led.

‘Short-life-stories’ - a simple flow model

‘Long-life-stories’